"Lad vær med at skubbe" lød hans irreternede stemme, da pigen blev ved med at stå og puffe ham i ryggen, hun svarede hidsigt igen, men han banede bare og sagde "Skrid nu" til hende, og til sidst gik hun da endelig også. Altså hvad var det fede ved at arbjede når man ikke engang kunne få lov til at snak lidt med gæsterne? Og hvis han skulle have nogen drikke penge så måtte han jo feddte lidt for dem.. så kunne hun ikek bare lade være, desuden blev han snart fyret alligvel, det gjorde han jo altid, altså.. et arbjede holdt ikke mere end et par uger for hans vedkommende, han var ikke god til at møde til tiden, eller behandle kollegaer og kunder orndeligt.. for slet ikke at tale om hans sprog.. og hans forburg af forskellige stoffer, når man ikke kunne drikke måtte man jo gøre noget andet.
Han lagde telefonen tilbage i lommen og traskede surt over til skranken for at tage den næste bestilling.