Endnu en varm dag - sasuke - Rockey

Sted: Byen, Parken
Omgivelser: Familier, unge mennesker, ret fyldt.
Vejr: Solrigt, skyfrit, varmt.
Dato: 26 Juni
Tid: 15.32
Person: Se billed
Påklædning: En sort tanktop og sorte skinny jeans med seler hængende over røven.

Sasuke sad og læste i en bog nede i parken lige ved centrum. han havde købt en ny bog. En bog omkring menneskets sanser. Den var spændende og inspirerende. Han kunne jo lære en masse om mennesket i bogen. Han havde ikke talt med mennesker i lang tid. I flere år.. Og det var jo 204 år siden han selv havde været et menneske. Han havde glemt alt fra den tid. Kun vampyr instinkter og sanser var her nu.
Han var opslugt af bogen, han sad på en bænk under et stort egetræ mens en ældre mand med en lille hun vandrede forbi. Hunden knurrede, men det tænkte manden vist ikke videre over.

ROckey kom gående hen af stien der var i parken... hun smilede over de små børn der legede og unge mennesker der gik hånd i hånd... hun glædet sig til det engang blev hende... de små kys på kinden et lille kertegn på armen...
hun smilede lidt hun havde aldrig selv ham en kæreste men hun havde næsten altid fået sine veninder sammen meden eller anden fyr og den dag idag er de stadig sammen... hun så op på en bænk hun havde en dårlig fornemmelse over denne person havde en form for ond aoura om sig som en vampyr eller en dæmon havde syns hun... men hun var ikke sikker.. hun satte sig bare ned og så på de små børn lege...

Sasuke løftede hovedet lidt og så på pigen som sad ved hans side. Han duftede til hendes lugt.. Lugten af menneske. Hvor tilfredsstillende. Men sulten var han dog ikke. Han havde spist for ikke så længe siden. Han bukkede hovedet ned og læste lidt videre. Videre omkring følelser.. Følelser og forelskelse. Den følelse havde han kun følt en gang.. Da han selv var menneske. Som 16 årig blev han forelsket i en kvinde, en rig kvinde. Med den store blonde kjole. Og mørkt hår. Men hun var forlovet, med en adelsmand.
Han havde aldrig forestillet sig selv at havne som en, Og han er jo stadig ingen almindelig adelsmand. Han er vampyr. . Hverken rig, eller succesfuld. Men et mægtigt væsen.
*Mon en vampyr som jeg, nogensinde kan genfinde følelsen af kærlighed, kærlighed og glæde?* Tænkte han.

hun smielde for sig selv og tænkte på hvad hun skulle gøre eller sige... hun sad og tænkte... hun savnede dog nogle venner eler en familie... hun savnede da hun havde en familie... det var ved at være irreterende ikke at vide hvem eller hvad eller hvor hendes familie var.

Han så på hende, smilede svagt og spekulerde lidt over hvordan man kunne starte en samtale, han var rigtig dårlig til at konversere. " såe.." tøvede han og kløede sig i nakken. " hvad hedder du?" Spurgte han nysgerrigt, Var det en forkert måde at starte det på? Burde han have sagt sit navn først? Han blev mere og mere forvirret og rakte hende sin hånd høfligt som hilsen.. "Sasuke.. Sasuke Damian Gore" . Han afbrød sigselv igen. * Jeg må stoppe med det der* Tænkte han

hun smilede og tog hans hånd da en gysen gik gennem hendes krop, hun smilede glad og så på ham... ''rart at møde dig, mit navn er Rockey blue'' sagde hun og smielde sødt til ham... *hvad laver jeg dog* tænkte hun for sig selv..... hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre..

"Sødt navn" Sagde han og smilede hjertevarmende. Han så tilbage i bogen lidt optaget og lavede en lille fold i toppen på en af siderne så han nu kunne huske hvor langt han var. Han lukkede bogen sammen og så ud i parken. Der var små børn der rendte forbi og legede med en gul drage.

rockey smilede og så på børenen tabte dragen og den fløj op og hun sprang op og greb den og gav den til dem. hun smilede og gik hen til sasuke igen... tak dit er da også sødt'' hviskede hun emd et smil på sine læber... hun sad og tænkte på sin familie og venner...

Han overvågede hendes høflige og hjælpsomme sind. Ikke særlig mange ville have hjulpet et barn på den måde. Det var sødt af hende. Det kunne han godt lide.. "Du er meget hjælpsom, huh?" Spurgte han så lidt nysgerrigt og facineret på hendes øjne.

hun smielde lidt glad og så på ham... ''ja det er jeg vel men jeg syns ikke børn i den aldre skal miste deres drage jeg ved selv hvordan jeg var da det skete'' sagde hun og smielde glad og så ham i øjnene.. ''hehe hvorfor læser du den bog hvis jeg må spørger?'' spurte hun med et smil på sine smukke læber...

Han så forstående og lyttende på Rockey,og så ned på sin bog som lå i hans skød. "Menneskets sanser" svarede han. "Jeg facinere mennesker, deres følelser og sanser" Han smilede.

hun så på ham... ''har du vervejet at snakke med et menneske og finde ud af det den vej'' sagde hun med et smil på sine læber... ''at føle den følse af kærlighed medfølse glæde had'' sagde hun med et lille smil mod ham....

Han så ned i sit skød " Jeg falder sku ikke så tit i snak med mennesker" Svarede han, han lød nærmest bedrøvet. Han rømmede sig og ud over parken igen. Hans øjne lyst rødligt og guligt.

hun så på ham og lagde en hånd på hans skulder... ''nej men en dag kan det jo nok ske'' sagde hun med et smil på sine læber... hun vidste ikke hvad hun skulle gøre hun tænkte sig om.... *jeg savner ham så meget hvorfor forlod han mig* tænkte hun......

Sasuke så forundret på hende og så ned græsset. * Hvem savner hun? * Tænkte han med afbrød sig selv i søgen på mere viden om hende. * nej hold op, luk af. Du skal ikke læse andres tanker. Giv dem lidt privatliv* Han følte sig dum, at han had siddet og læst hendes tanker. Han ville ikke spørge ind til det, det kunne jo være hun blev ked? Og i så fald behøvede hun ikke vide at han kunne læse tanker. " Hvad laver du ellers i fritiden?" Spurgte han nysgerrigt og så over på hende igen.

hun så på ham og smilede... ''det det store jeg går og søger job og sådan noget, hvad med dig?'' spurte hun med sit sevanlige smil... hun vidste ikke hvorfor hun savnede ham men det gjorder hun... *hvorfor skal han altid komme op i mine tanker når jeg ikke vil ha det jeg hader det* tænkte hun for sig selv og sukkede...

"job?" Indspurgte Sasuke nysgerrigt. "hvad vil du arbejde som? Hvis du nu selv kunne vælge?" Tilføj han og så på Rockey. Han smilede hjertevarmende og hans øjne glimtede svagt i solens lys. Han undgik dog meget at være for meget i solen. Derfor fandt han altid et sted med komplet skygge, eller et sted hvor kun få solstråler fandt ind. Ikke fordi han ikke kunne tåle sol. Men hans øjne var meget overfølsomme overfor det. Han var jo trods alt vampyr.

hun smilede mod den unge vampyr og tænkte sig lidt om... ''hmm... ja lad mig nu se... nok model men det bliver eg nok aldrig'' sagde hun og så på ham... hun sad og tænkte på sin familie og rødmede lidt over det... *hvad skal jeg dog sige jeg savner mine søskende* tænkte hun stille..

Han fulgte nøje hendes bevægelser. Folk som ikke kendte ham ville nok synes det var lidt skræmmende at han holdt så meget øje. Men han var nu bare facineret af mennesket. "Du rødmer?" Spurgte han og smilede svagt. " Hvorfor?" Tilføj han og ventede svar.

rockey smilede mod ham og så ham i øjnene... ''fordi jeg aldrig kunne komme til en ordisen'' sagde hun med et smil på sine læber...

Han nikkede lidt med medfølelse og lidt i spekulation. " Hvorfor ikke? " Spurgte han så og løftede det ene øjenbryn svagt mens han så på hende.