kedsomhed - Zophie

Dato : 2. november 2011
Årstid : efterår
Dag : onsdag
Vejr : blæsende
Sted : et af de mindre fine kvarterer i byen
Tid : 17:00
Omgivelser : ikke andre mennesker, der er graffiti på mange af husmurene.

Markus kiggede sig omkring, for at sikre, at han var alene. han følte en snart velkendt spænding. der var intet bedre på en dødkedelig dag som denne, skolen og vejret var trist, og ingen andre fra flokken havde haft tid.
Markus kiggede sig endnu engang over skulderen, ikke et øje. han stod foran et af de få graffitifri områder i nabolaget, det ville snart blive lavet om. med et lille sug i maven af spænding trak han en sprayflaske frem og rystede den., så begyndte han at tegne med en klar, rød farve på muren. mens han malede flagrede hans lange læderjakke let i vinden, det samme gjaldt det brune hår, der gik til midt på ryggen. han havde også et par slidt cowboy-bukser på, som allerede havde malerpletter på sig.

Zophie gik bare rundt som hun altid gjorde og nynnede en lille sang som hun havde lært som lille af sin mor, hun viste ikke rigtigt hvad hun skulle få tiden til at gå med, hun boede alene der hjemme, hendes far var aldrig hjemme så der var jo ikke så meget at lave der hjemme eller jo det var der, da hun jo lavede et kæmpe stort palæ, men det ville hun gerne bytte ud med noget der var mindre og meget mere hyggeligt, men det ville hendes far jo ikke på nogle måde og det havde hun syntes var meget træls, hendes mor døde for omkring 3 år siden eller det var ihvertfalde hvad hun havde fået vide, hun viste ikke andet end det, hun havde en fin sort kjole på som gik hende lige over knæ'erne, nogle små fine sorte sko og undertøj selvfølge, det gik man jo aldrig uden, men det var såset også kun det tøj hun havde på når det endelig var at hun gik udenfor

Markus stoppede op, han syntes at have opfanget lyden af nogen, som nynnede. "shit" mumlede han men kunne samtidig ikke holde et stort smil tilbage, det var sjovest, når man blev opdaget. han smed spraydåsen tilbage i den plasticpose han slæbte rundt på og så sig om. han sukkede, bare en pige ... han fandt malingen frem igen og fortsatte med det ulvehoved han var ved at male.

hun gik bare videre rundt, hun viste endelig ikke rigtigt hvor hun var henne, hun kiggede lidt rundt, hun var ikke helt vild med at være der, hun skynde sig bare videre, men hun kunne jo ikke rigtigt finde rundt i den her del, hun havde jo aldrig været der før, så hun kunne jo ikke rigtigt finde rundt, nogle mænd kom hen til hende og tog fat i hende, hun prøvede at komme fri, hun kom også fri, hun løb hurtigt væk der fra

han skævede igen til pigen, og opdagede at nogen af de mere ubehagelige typer i kvarteret havde taget fat i hende. fyrene var fra en mindre, rivaliserende bande. han smilede, endelig skete der noget.
han gik afslappede over mod den lille flok "hey! lad pigen være!" råbte han til dem, så vendte han sig efter pigen da hun begyndte at løbe, "er du ok? brug for hjælp?" han havde ikke set ende i området før, og havde lagt mærke til den lidt usikre måde hun gik rundt på, måske hun var faret vild?