oh good! - abaddon

Irissa åbnede langsomt øjnene, hendes hovede hamrede som om hun havde fået en meget grim hjernerystelse.
Hun kneb øjnene lidt sammen og kiggede ned på sine hænder, hun sad på en stol med armene og benene bundet fast til stolbenene og armlænene. Irissa himmlede kort med øjnene, hva nu? hun kunne ikke huske meget andet end at hun havde sat sig til at sove og nu vågnede op der. Hun kiggede efter hendes våbenbælte som lå ca 4 meter fra hende, på det hårde stengulv.
Irissas blonde hår hang en smule ned foran hendes brune øjne, hun kastede med hovedet således at det ikke hang direkte ned i ansigtet på hende.. "for fanden" mumlede hun vredt for sig selv, for hun forsøgte at rykke armene og benene fri, det var ikke nogen at se ligefrem for hende, men dog havde hun på fornemmelsen at hun ikke var alene i rummet..

Hun var blevet placeret i midten af den store kirke, og hun havde et udsyn til forenden af kirken, så hun sad i retning af de store kirke døre. En meget kendt lyd af våde kondisko kom frem bagved hende, og der gik ikke langtid, før en mand som ind hendes synsfelt fra højre, han havde langt sort hår, som var blevet sat op i en heste hale, og han var iført en blåt og sort løbe sæt, hans øjne var helt røde og havde ingen probiller, Manden gik en til hende, og stoppet en meter fra hende, og sagde roligt "De burde smile, de er blevet tildelt en ære selv ikke de ældste dæmoner bliver tildelt" han var lagde en hånd på hendes hoved, og nussede hendes hoved bund, og forsatte "Min herre kommer snart, jeg håber de vil lege med på hans spil, ellers går det udover os begge" han vendte sig om, og gik nogen skridt, for at samle hende udstyr op, han lagde hånden på hendes kniv i våbenbeltet, men trak hurtigt hånden til sig igen, man kunne se at hans hånd begyndte at boble som kogenede vand, men stoppede efter få sekunder, han vendte sig om og snerret af hende, og sagde roligt "Devo pentagram.. de er ikke uden evner..påtros af deres unge alder".
De store kirke døre gik langsomt op, og en mand gik med lange tunge skridt ned af kieke gulvet, man kunne høre de store britiske militær støvler komme som en stille torden ned gennem vejen på det kolde og hårde kirke gulv. der hang et kors om halsen, det var et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på en stor sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema. der kom en kvinde gående ind ved hans side, hun havde en et tydeligt dyrt hånd syet kvindeligt jakkesæt på, og nogen stillet sko.
de manden og kvinden stoppet 3 meter fra Irissa, hvor efter manden sagde roligt, med en venlig undertone "Jeg selv er Rafael Dominatrix.."

Det gav et sæt i Irissas krop da manden med den sorte hestehale kom frem, ikke at hun havde nogen som helst frygt for ham, hun vidste godt at han nok bare var en håndlanger. Irissa snerrede vredt af ham: "jeg skal aldeles ikke være med til nogen skide leg!" råbte hun rasende, hun følte sig hjælpeløs som hun sad der bundet fast, hun kneb øjnene sammen og ømmede sig en smule over hendes hoved, det var som om 100 hamre hamrede imod hendes hjerne. Hun så op med et hånligt smil da den unge dæmon brændte sin hånd "hvad havde du regnet med" enlig var den unge dæmon en smule charmerende, tros han var en dæmon.
Irissa vendte blikket imod kirke dørende, hun betragtede Rafael og kvinden med et rasende blik før hun vendte blikket den anden vej. HUn vidste godt at hun nu havde begået sig ud på dybt vand, hun vidste godt hvem lederen var.. i forhold til Rafael og kvinden, lignede Irissa en der var langt under rang i forhold til dem, Irissas ben og krop var fyldt med sår og risser fra tidliger kampe, og hendes støvler som gik hende til lårene og hendes shorts og hvide top var beskidte og en smule fugtige efter nattens regn..

Rafael drejet bliket mod manden med den lange heste hale, og sagde med en anden stemme end den han havde brugt lige før, istedet for venlig var den denne gang hæs, kunne lige så godt være vilde hunde der gøde forståeligt, "Jeg forventer bordet er klar", manden med den lange heste hale nikkede anerkendende, og gik hen bagved Irissas, og trak et bord med et tæppe på henover gulvet, han lod det stå 2 meter foran Irissa. Manden med heste halen, gik ud til siden, og med det samme gik Rafael hen til bordet og fjernet det store uld tæppe, bordet var fyldt med piske af forskelligt materiale, der var knive i forskellige tørrelser, der var sytråd og nåle, det var køller, det var fiske kroge, der var pinsetter, der var spansk rør, der var dildoer, og meget mere. Rafael gik over til Irissa, og lagde en hånd på hendes ansigt, og så et sår på hendes kind, og sagde så med en hæs stemme "Frøken Kassandra, vil de vise herre Alister udenfor" hans tonefald viste det ikke var et spørgsmål, og man kunne se blodet løbe fra Alisters (manden med heste halen) ansigt, han fik en tydelig klump i halsen, men valgte at gå udenfor med kvinden, og da de kom udenfor, lukket damen kirke døren.
Rafael holdt hendes hoved på plads med den ene hånd, og lænede hoved ned over hendee, for at få næsen ned til hendes hovedbund, for at lugte til hendes hår, han slikket hende på kinden, og viskede så i hendes øre "De vil lege med på mine lege, spørgsmålet er bare hvornår.." han lænende sig tilbage, og gav slip på hendes, hoved og forsatte "Her er den første leg...fortæl mig alt de ved om en dusørjæger kaldet Reaper"

Irissa så forvirrende rundt i rummet, hun vidste godt hun havde lavet rav i den, specielt da hun havde valgt at kaste sin vrede over mange af Sjældæmonerne, som hun godt vidste at Rafael var leder for. Irissas hjerte hamrede hårdt men hendes ansigts udtryk vidste ingen tegn på frygt overhovedet. Irissa vente blikket imod den unge dæmon med hestehalen, hun havde næsten et bedende blik i øjnene, hun havde håbet lidt på at han bare havde lidt mellidenhed med hende. meeen nej..
Irissa kiggede koldt og respektløst op på Rafael, før hun vendte blikket ned langs gulvet. Hun kiggede ikke på bordet foran hende..
da Rafael spurgte hende om noget så hun bare op på ham, hun bed sig kort i læben "jeg ved intet" sagde hun bare og vendte blikket væk igen..

Rafael grinte lumsk, og gik over mod bordet, han tog sig god tid, med at vælge det rigtige værktøj at starte med, han lod hånden køre over en af knivene, og tog den snoet kniv op, han kunne godt lide formen på den, og dens stål var koldt og skarpt, ligesom en god kniv burde være, han havde bedt om at knivene var blevet kølet ned inden han kom, så den kniv han havde var meget kold på bladet. han vendte sig om mod hende, men drejet hoved da kirke dørene åbnet, og kvinden kom igen ind med Alister ved hendes side, Alister havde fået klippet heste halen af, det var meget ydmygende for ham, han havde været ret lang tid om at gro hår nok. kvinden som hed Kassandra fandt en plads til højre for Irissa, og Alister skulle til at gå derhen, da Rafael lagde en hånd på hans skuldre, og lagde kniven i Alisters hånd, og Rafael sagde "Fjern hendes tøj". Alister nikket anderkende til Rafael, og vendte sig igen mod Irissa, og gik helt hen til hende, og lagde det kolde kniv blad på hendes top, og lænede sig ind over hende, og mens han skar den op, viskede han "Beklare" Alister trak kniven til sig, da hun ikke længere havde noget på overkroppen, og lagde kniven ved hendes shorts bukse ben, og skar hendes short i stykker på begge ben, og rev det sidste af med hånd kraft, han var på ingen måde en svag dæmon. han kigget på hendes G-streng, men før han gjore noget, kunne man høre Rafael snakke "Den tager jeg selv af..de er for skånsomt min kære Alister". Alister nikket mod Rafael, og prøvet at fange Irissas blik inden han gik væk, men gik så hen ved siden af Kassandra.

Irissa kiggede på Alister da han kom ind, hun havde næsten mellidenhed i blikket, hun vendte blikket væk igen da kniven blev taget frem hun. lukkede kort øjnene før hun kiggede på bordet igen. Det eneste hun var bange for som lå på det bord var nålene, ikke at hun var desideret bange for nåle, men sprøjter havde hun altid haft en hvis frygt ved.
Hun så overraskende op på Alister og kiggede ham direkte i øjnene da han sagde beklare til hende.. "du behøver ikke gøre det her.. du kan gå imod dem" hviskede hun hårdt til ham, stadig imens hun så ham i øjenene. hendes hud blev en smule rød der hvor skaftet rørte hendes hud. hun kiggede væk da næsten alt hendes tøj var fjernet, og hun kun sad tilbage i undertøj. Hele hendes krop var fyldt med ar, og hun havde et åbent sår nær ribbenene hvor der sad noget størknet blod omkring. Man kunne tydeligt se at hun havde kæmpet for noget der var hver at kæmpe for, ellers ville hendes krop ikke være så hærget som den var..

Rafael stod afventene på at Alister ville komme hen med kniven til ham, og i starten lod Alister sig ikke gå nogen steder, men da Rafael gjore hans øjne sorte som den mørksete nat, kunne Alister mærke en kold følese af frygt køre ned af ryggen på ham, han havde hørt skræk historier om Rafael, og selvom at Alister hadet at lade nogen bestemme over ham, var rygtet om Rafael for skræmmende til han ville sige ham imod, så Alister gik bare op til Rafael og gav ham kniven, i hånden, men i det at kniven var afleveret i Rafaels hånd, havde Rafael lagt den frie hånd på Alisters hals, og løftede ham over jorden, man kunne se hvordan Alister prøvet at få vejret, og hvordan der kom lidt frygt frem i hans øjnene, han kigget ind i Rafael kolde og øde sorte øjne, og hørte Rafael sige med et lumsk grin "Min lille ven, du har intet at frygte, man skal kun frygte ting, som man kan gøre noget ved, men dette der sker med dig, har du ingen indflydelse på, du kommer til at græde som et lille barn, som får skåret sin hud af stykke fra stykke, og ingen kommer og redder dig, så din gråd, din frygt er ligegyldig, du dør alligevel smerte fuldt, og Når du kommer ind i efterlivet, vil du se floden styx, og en mand vil komme og tilbyde dig at sejle dig over floden, men han vil opdage du er et tomt kar uden sjæl, og han vil efterlade dig, du vil stå alene i et tomt landskab forevigt, og overtiden vil du føle sult, men kan intet spise, du vil blive træt, men ikke kunne sove, du vil tørste, men drikker du af floden, vil du kun blive mere tørstig, du vil gispe efter luft, men der ingen at indånde, du vil tigge om at dø, men ingen høre dig, og mens du lider på denne måde, vil verden her glemme dig, din kød vil forsvinde, dit liv vil være lige meget, alle de gode ting du har gjort vil blive glemt, og hvis folk kendte til din skæbne, ville de få en dårlig smag i munden, indtil dagen efter, hvor de ikke giver dig en tanke" Rafael gav slip på ham, og Alister faldt ned på det hårde kolde kirke gulv, og Rafael forsatte "Det bliver din skæbne, hvis jeg skal vente på dig en gang til".
Rafael vendte sig mod Irissa med kniven, og sagde roligt "Du får en chance...hvem er reaper"

Irissa så op på alister, hun vidste godt hun intet kunne gøre, hun vendte blikket væk, og hun kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede hårde og hårde.
Hun tænkte på sin familie, der ligeledes var blevet dræbt af en dæmon. hun lukkede kort øjnene i før hun vendte blikket imod alister som lå på gulvet, før hun så op på rafael igen. hun hun havde siddet og vredet sine hænder fra side til side imens at opmærksomheden var rettet imod alister, man kunne høre nogen små dråber af blod der faldt til gulvet nedenfor hendes håndled som hun havde revet halvt i stykker for at få hænderne fri.
hun så op på Rafael igen "er du døv? jeg ved intet!" råbte hun vredt.

Rafael så blodet ved hendes håndled, og smilte varmt til hende, for derefter at sige "De behøver ikke gøre det, jeg skal nok skaffe dem af med noget af det der inden aften er slut".
Rafael gik hen imod hende, og satte sig ned på hug foran hende, og sagde så "Jeg er herren Dominatrix, ledren over alle dæmoner, jeg er ligeglad om du ved hvad jeg snakker om, jeg forvendter stadig svar.." Rafael lagde en hånd på hendes skød, og tog med sine fingerspidser fast om hendes G-streng, og gav hende en olfert i en hurtig bevægelse, som gik op til hendes skuldre, hvor hendes G-streng så knækkede. Rafael gav hende en lussing, og sagde så "Når denne nat er over, vil jeg love dig at du vil ligge levende begravet på denne kirke gård, det er ikke mit problem du ikke kan lege med, det går bare udover dig og Alister" Rafael rejste sig helt op, og lagde kniven på hende Bh, han skar stille stoffet i stykker, og tog de sørgelige rester af hende.
Rafael lagde blødt det kolde blad på siden af hendes hals, og smilte kærligt, mens han kørte den ned af hendes plottet ud, ned til hendes bryst vorte, han lod det skarpe kolde blad vile lidt på bryst vortet, man kunne se en rød streg der hvor kniven kunne havde kørt, han kiggede på hende, med de sorte øjne for at prøve at fange hendes blik, for derefter at sige, lige meget om han fanget det eller ej, ”Jeg vil inføre en ny regl i vores leg, for vært 10 minut vi leger med dig, vil vi finde en lille pige eller dreng på de 6-8, og give dem samme behandling som du får, så mens jeg gør ting ved dig, så tænk på din tavshed vil være skyld i deres lidelser,…jeg tror der er gået 10 minuter”, Rafael satte med et brutalt og nådeløst ryk kniven ned i hendes bryst vorte. Og trak så kniven tilbage, og drejet hoved mod Alister, og sagde hæst ”Du har en lille dreng ikke sandt?”

Irissa kiggede bare væk da hun til sidst sad helt blottet, hun blev ved med at sidde og vride sine hænder og man kunne tydeligt se at der kom mere og mere blod neden for der hvor hænderne sad fast på stolen.
Hun kiggede op igen og så på Rafael med et blik fyldt med had. Men stadigvæk havde hun ingen respekt i sit blik. " Alle dæmoner skal vel udryddes en dag.." sagde hun hårdt. man kunne tydeligt se hvordan rebet ved hendes højre hånd så småt var ved at give efter..
hun kiggede op igen "jeg ved intet om ham der du snakker om, så stil mig et spørgsmål jeg i det mindste kan svare på"

Rafael drejet blikket mod Irissa, da hun snakket om alle dæmoner skulle dø, han var ikke bange,han vidste at alle racerne var for mange til at man kunne udryde nogen som helt, men hans vrede bliv større og større, og følte at den dæmoniske side snart fik den fulde kontrol over kroppen. han faldt til gulvet, og ud gennem hans ryg kom der nogen store sorte vinger, selv for gamle dæmoner var de grusomme at kigge på, og ud af hans pande kom der nogen horn der var højt frygtindgydende, og hans hænder bliv til en mellem ting mellem hænder og klør, og hans krops fysiske form, bliv omkring omkring 2.2 meter i højen. Rafael rejste sig stille op.

Irissa kiggede bare på ham, stadig uden en tand af respekt i hendes blik, imens Rafael blev "forvandlet" kiggede hun ned på sin hånd og tog ansigtet ned til rebet hvorefter hun bed det sidste af rebet over med sine tænder, så hun fik sin højre hånd fri, meget diskret begyndte hun at pille rebene op hvorefter hun rejste sig op og nærmest kastede sig hen af jorden og hen til hendes egen kniv. hun fik hurtig fat på den og rejste sig op "du nærmer dig aldrig mig ellers slår jeg dig ihjel!" sagde hun hårdt til Rafael, hans forvandling havde givet hende tid til at få rebene op. dog havde hun ikke lagt mærkede til at Alister og kvinden stod bagved, hende lige nu havde hun kun blikket rettet imod Rafael. hendes håndled og ankler var helt ødelagte af rebmærker og det gjorde ondt det kunne man tydelig se... hun blev stående med kniven rettet imod Rafael.

Rafael rejste sig op, og vendte sig mod Irissa, han slog vingerne ud, og udbrød i latter "Jeg har været her i 2406 år, jeg var her da romerriget faldt, og da din morderne verden først så dagens lys... Jeg er ikke din død, din død er din livestil, jeg er langt hurtigere end dig, og der skal mere til end en luder med en smør kniv til at dræbe mig...sæt dig tilbage på din plads som en sød lille pige, også lover jeg at det ikke er en menneske pige der overtager din plads"
Rafael dejet bliket mod Alister, og sagde hæst "Du havde en simple opgave"
Kassandra og Alister stod ikke langt bag Irissa, og Alister udgjore et lille diskret host, men stoppet så, og kigget bare mod Rafael, og ventede så på ordre, han ville måske gerne undgå ligegyldig død, men han havde ikke selv lyst til at blive begravet levende eller noget andet sjov, han havde jo en famile.

Irissa kiggede på ham hun grinede af ham "og der skal mere end en lille fugl til at jeg skal adlyde" sagde hun og hentydede til hans vinger og klør.
Hun bukkede sig kort ned, men stadig med blikket og kniven rettet imod Rafael hun samlede sin kappe op som lå ved hendes bælte, og med en hurtig bevægelse fik hun den på så den dækkede hendes pæne, men nøgne krop. Hun stod stadig parat med kniven rettet imod Rafael, han var godt dum hvis han ikke troede at hun ville kunne skade ham med den kniv..
Hun vidste nu godt at alister stod bagved hende da Rafael havde snakket til ham, men hun regnede ikke med at han gjorde noget. "se selv dine håndlangere gør intet, måske skulle du finde dig nogen der havde lidt mere respekt for dig, "ædle herre"" det sidste sagde hun i et meget sarkastisk udtryk.. "jeg går ud fra at din lille leg er forbi.."

Rafael rettet bliket mod Alister og Kassandra, han udviser seriøsten i hans ansigts udtryk, han ville ikke vente længere på deres angreb, og denne menneske pige, var jo ikke andet end et menneske, men i det samme at Kassandra sætter den ene fod foran den anden, havde Alister plasret et ben i mellem gulvet på hende, og havde ladet hende falde til jorden, og lagde sig oven på hende, og lod et slag flade ned over hendes ene kind.
Rafael bliv rasende, og gik et skridt tættere på Irissa

Irissa vendte nu ryggen til Rafael for at se hvad der skete omme bagved hende, hun var meget overrasket over Alisters pludselige handling, hun kiggede med et spørgende blik på alister, hvad skete der lige? vendte han sig imod sin leder og gik imod sin leder eller hvad skete der? Irissas hovede dunkede stadigvæk og alt den larm der var i den store rummelige kirke fik hendes hovede til at køre helt rundt. hun tog hånden op til sit hovede og rømmede sig lidt før hun vendte blikket imod den pludselige slåskamp der var kommet foran hende, se det havde hun nu ikke regnet med.. hun så sit træk til at flygte og samlede hurtig sine ting op og løb ud af kirken og væk


//out