En hyggelig aften i byen - Ribanalon

Sted: Lille club i midten af Sheria
Dato: Mandag d. 2. november 2011
Kl: 18:30

Solen var kun lige akkurart gået ned, da Devin svingede døren op og trådte ud på gaden. Han smilede og tog en dyb indånding. Den kølige aftenluft var dejlig frisk, og var efterhånden blevet en af hans yndlingsdufte. Han skyndte sig af sted, for han ville nå at udnytte aftenen mans han kunne. Han fik øje på en club, ikke ret stor men der så ud til at være gang i den, og skyndte sig ind. Musikken var dæmpet, så der sad en del mennesker i små grupper og snakkede. Der var også nogle stykker der dansede, og et par få oppe i baren. Der satte han sig og bestilte en drink.

Ribanalon sad også oppe i baren den aften faktisk lige ved siden af den ny-
ankommende Devin. HUn veendte sig om og sad nu og kiggede indlysene
på Devin. "Hey" Normalt var´hun ikke så udadvendt men denne vampyr
virkede rolig og glad. Mange af vampyrene her på øen var somme tider
ret så deprimerede. mon han kunne friske hende op på en mørk aften.-??
Dette måtte tiden visse.

"..?" Devin så overrasket på fra sin drink, da en smuk ung kvinde talte til ham. Hen smilede venligt til hende og vendte sig imod hende "hey" sagde han.

"Hm...jeg har aldrig set dig her før" sagde hun med en rolig og alligevel
lokkende stemme, hun smilede blidt. Han fik hende til at tænke på at det
var lang tid siden´n at hun sidst havde været på andre værtshus/bar
end Zeeman. Hun elskede det sted.

"Nej det er rigtigt" Devin smilede lidt. Det var lidt tid siden han sidst havde haft en god samtale på en bar, men det så ud som om det her kunne ændre det. "Mit navn er Devin, og du er?" spurgte han.

"Ribanalon" Sagde hun med en svag charme i sin stemme.
Hun lagde hoved på skrå og hvilede hoved i sin hånd der
selv hvilede på barens bord. "Devin" gentog hun og kiggede
kort studerende på ham. Hendes metalliske grå øjne stoppede
med at kigge og stirrede istedet indtændst ind i Devins lige så
døde øjne. Han var en ung vampyr, men hans krops alder var
lige på gransen til at være fyldt voksen

”Ribanalon?” Devin lagde nysgerrigt hovedet på skrå, og så også ind i hendes øjne. ”Interessant navn, hvor er det fra?” spurgte han. Det navn havde han aldrig hørt før, det måtte enten være gammeldags, eller fra et andet sted i verden. Det var svært ikke at smile til den smukke kvinde, og smuk det var hun virkelig. Han sad fascineret af hendes fine træk og smukke øjne.

"Jeg ved det faktisk ikke" hun kiggede hen på bordet da hun faktisk ikke viste det.
Hun rykkede sig lidt tættere på ham og hviskede så, "Dey min mor der har givet
mig mit navn. og selv fra den tid var det et anderledes navn" hun rykkede sig igen
tilbage. Der var et skær i hendes øjne der fik dem til at virke helt våde. Grunden til
hendes mor havde givet hende dette navn var at hendes mor havde været engel
og var fra en helt anden kultur end menneskers, men det hviste Ribanalon ikke.
Selv havde hun altid troet hendes ´mor var menneske som Ribanalon engang selv
havde været for mange mange år siden. De røde læber stod svagt åbne i det hun
tænkte på sin mor.

”Det lyder som om at emnet gør dig trist..” Devin lagde forsigtigt en hånd på hendes arm, i et forsøg på at berolige hende. ”Hun er måske.. ikke længere i blandt os?” spurgte han forsigtigt. Han fik straks ondt af den smukke pige.

"Hm...nej jeger ca. 2000år gammel så hun er borte" hviskede
hun, imens øjnene kiggede ind i hans, "Men alle som er mennesker
skal jo afsted en dag" selv havde hun valgt døden i stedet for dette
evige liv. HUn havde set de mennesker hun engang havde kendt blive
gamle og dø imens hun forblev ung og smuk, men ensom og alene.
Hun var gammel men intet hviste sig på hende som gammel, ifølge
mange var hun perfekt, men i sit indre var hun stadig en ung pige der
havde fået taget sit liv fra sig.

Devin blev lidt overrasket over hendes høje alder. Men selvfølgelig kunne vampyrer jo blive meget gamle… ”Ja, det kender jeg intet til” han så eftertænksomt ned i sit glas ”jeg har ikke været vampyr” det sidste hviskede han ”i mere end en måneds tid.. min familie lever, og tror alle jeg er som jeg plejer.. bare med en ny ansigts cream..” han grinede af det sidste,

HUn grinte lidtaf det med ansigt cremen, men hun mente han var ret heldig.
At have en familie der stadig levede, og som ikke selv lige var blevet vampyer.
"Det gør mig ondt" men han så ud til at trives som vampyr, mange der lige var
blevet forvandlet gik tit i depretion eller var helt ustyrlige efter blod.
Men ham her var cool og rolig med det. Hun smilede roligt til ham, for det kunne
ikke lavdes om, "Ved du hvem der forvandlede dig" det kunne jo også være så-
dan at han faktisk selv ville være et og kendte en vampyr men det tvivlede
hun stærkt på

Devins ansigt fik nærmest en mørk skygge over sig, da Ribanalon nævnte hans skaber. ”Jeg kendte hende ikke… og hun er her ikke længere..” han så lidt ud på de dansende folk. ”Men jeg kendte hende ikke før hun…” han rettede blikket imod hende og blev med et alvorlig ”jeg var.. er dusørjæger”

Ribanalon slog øjnene op da han sagde han både var dusær jæger
dengang han blev bidt og også nu. Hendes øjne forvandlede sig til
ikke frygtsomme men var somme. HUn blev hvir hun var. "Hvorfor"
sagde hun og havde glemt alt det han havde sagt om sin skaber.
Ville han dræbe hende og tage hævn over alle vampyrer inkl. sig selv?
Hun stirrede nu bare ind i hans øjne og virkede næremst trist.
"Vil du skade mig" sagde hun og ventede på at han skulle svare.
Hendes metalliske øjne var helt grumset af sorgmodgihed og læberne
havde nu kun en trist mine på sig.

Devin sad og så lidt på hende… ville han dræbe hende? Det var et godt spørgsmål. Han måtte svare på hendes andet spørgsmål først. ”Jeg dræber vampyrer.. og andre væsner fordi de dræber uskyldige mennesker..” han så pludselig meget alvorligt på hende. ”Jeg går ikke ind for drab af uskyldige.. og det normale politi har ikke en chance for at gøre noget så.. jeg besluttede jeg ville” han så ned i sit glas igen ”det er skæbnens ironi at jeg skulle blive vampyr selv..”

Hendes aura blev grumset lilla. Og et smil kom fem på de mørkerøde læber,
"hvis du intet gør dem der dræber uskyldige så har jeg intet at frygte"
hun var blevet rolig men hendes aura var stadig skiftet. HUn kiggede op og
ned af ham. HUn huskede selv hvordan hun havde været som nybagt vampyrer
faktisk hen af det samme. Men det var gået af hende da hun fandt ud af hun ikke
selv ville kunne leve.

"Virkelig?" Devin så ikke overbevist ud "hvordan får du føde?" spurgte han.

"Mænd" sagde hun og nikkede.....Hun havde ikke lyst til at tale
om hvordan hun fik føde...Det var et emne der var privat for hende
da hun nogen gange skammede sig og alligevel...Hun havde gjort
sådan i så mange år nu så det var det hun var blevet van til.

"Mænd..?" Devin så bare overrasket på hende.

"Ja...." hun kiggede væk, "Det er ikke noget" hun smilte
skævt til ham men prøvede at skjule at hun ikke haved lyst
til at tale om sådan nogen ting. "Men fortæl mig Devin..."
Har du da ikke selv drukket fra et menneskes krop??"
Hun så ventede på ham som havde hun sprugt om de
skulle gitftes.

”Nej..” sagde Devin og smilede tilbage til hende ”aldrig” han lød ikke stolt, nærmere meget lettet. Det var tydeligt at se i hans øjne, at han var meget glad for det. ”Og hvis jeg nogensinde skulle komme til det, ville jeg tage livet af mig selv..”

Hun nikkede og så intresseret på han, mange vampyrer havde
det sådan og hun kendte også endda de vampyrer der drak blod
fra deres egne for at hævne mennesker. " Alle er forskellige...men
du spiser så...? dyr" sprugte hun med et let smil på de mørkerøde
læber.

"Ja det er korrekt" Devin nikkede lidt og smilede til hende. "Jeg er som sagt imod at spise mennesker.."

//kan du ikke skrive mere en anden gang//


Hun nikkede og så smilende på ham så han kunne se hendes tænder.
"Jeg vil smutte" sagde hun pluselig hun havde lyst til at være ude i
natten nu, som en lille pause fra alle de mange mennesker.

//Jo, jeg finder det bare utroligt umotiverende at fylde mine indlæg med ligegyldige tanker når man skriver en samtale.. i stedet for at samtalen kan komme videre//

”Hvad?” Devin så overrasket på hende, og rejste sig også. ”Hvor skal du hen..?” han så lidt usikkert på hende, havde han gjort noget forkert? Så igen… hun drak mest sansyndeligt menneskeblod, og det havde han jo stærk antydet han ikke brød sig om.