Travldag - åben

Tid: 17.47
Dato: 27 Maj
Vejr: Eftermiddag, mørket er begyndt at falde på.
Omgivelser: Mennesker rundt omkring som køber ind.
Person: Se billed.
Påklædning: Et par hvide skinny jeans med huller i og sorte seler som hænger ned over røven. Sorte All Stars sko og en sort langærmet shirt.


Sasuke havde lige sagt farvel til sine venner, nogle rigtigt drengerøvs vampyre. Skøre i bolden som han altid sagde. De var dog lidt agressive en gang i mellem. Mere end ham selv. Når de hungrede efter blod dræbte de bare det første menneske de fik øje på, mens Sasuke selv, ville prøve at gemme sulten væk og finde en go' løsning på det hele. Han var ikke en dræber. Han havde en kort lunte, han var let at irritere og gøre sur. Men han dræbte aldrig uskyldige mennesker. Ok måske var der kommet et par gange hvor han ikke kunne styre sig. Men nu var han 204 år plus de 17 menneske år. Så lidt selvkontrol havde han fået.
Han sad på restaurenten øverst oppe. Den gode 5 stjernet restaurent som var blevet startet op af nogle mennesker. Der duftede af frikerdeller i hele centret. Dejlig duft selvom han nu var vampyr kunne nu godt li' duften af menneskemad. Han havde jo også tilbragt 17 år af sit liv som menneske.
Han nød duften, det gjorde ham i godt humør. Så han ville prøve at spise det igen og havde derfor bestilt en omgang med frikerdeller, katofler og brun sovs. Rigtig menneskemad. Han sad på sin sædvanlige plads i hjørnet af restaurenten med udsyn over hele centeret ud af et lille vindue .

Fint, jeg skriver bare ;)

Moricia kom kørende op af rulletrappen, med begge føder på samme trin. Hun strøg en løs, hvid tot hår om bag øret, men for en gangs skyld var det sat op i en knold i stedet for den sædvanlige, løse frisure. Hun blev stirret af hele vejen op af rulletrappen, og hele vejen hen af gangen. Hun kunne ikke sige om det var på grund af hendes påfaldende mørke øjne, påfaldende lyse hår, eller påfaldende solbrændte hud. Lige meget hvordan man så på det, så havde hun et meget påfaldende udseende, men hun var smuk, og det var vel også en grund til at se efter hende.

Poserne knasede da hun rankede op i dem, og tøvede midt på gangen. Skulle hun gå til højre og se på sko, eller gå til venstre og tage en bid mad? Hun var sulten, så sulten at hun også godt kunne spise hel normal menneskemad. Den fine restaurant her, kunne nok ikke give hende bøffer der var røde nok til hendes stil. Men alligevel... hun ville give dem chancen.

Da hun trådte igennem døren skiftede hun næsten karakter, og fik sit myndige udtryk tilbage. Et af de udtryk man simpelthen ikke kunne leve uden, i dæmonernes højere kredse. Hun kastede et blik rundt omkring i den fine restaurant, og blev tiltrukket af specielt ét bord. Hvis den unge mand havde været hvilken som helst anden race, ville hun aldrig have taget kontakt med ham, men hun havde ikke noget imod vampyrer, så hun gled elegant ned på en stol foran ham, og blinkede en gang med sine lange øjenvipper.

"Godeftermiddag." sagde hun høfligt, med et svagt smil.

Det bronze farvet hår skinnede i de sidste solstråler der kom ind igennem centrets store vinduer der prøvede at få de sidste solstråler ind igennem sig, ned på de mennesker der stadig befandt sig i centeret. Det var umuligt at gætte sig frem til hvad de alle skulle, men de fleste skulle jo sikkert bruge penge, ellers ville de nok ikke befinde sig i centeret, det kunne de fleste jo sige sig selv. Der var sikkert kun én mand der var i centeret, som ikke ønskede at bruge penge, selvom han ikke kunne se nogle steder uden at få et flot prangende facade vindue smækket i hoved. Dog ignorerede de gyldenbrune øjne alle de tillokkende vinduer, og førte ejeren videre igennem menneskemængden til han endte ved en bænk, hvor han satte sig ned. Det bronzefarvet hår dækkede for det ene af hans øjne, hvilke ved mange mennesker nok ville være irriterende, men for ham, Matt, var det ganske naturligt og normalt.
Hans øjne faldt efter nogle minutter efter på en restaurant der stod overfor, hvor der var et par få kunder. Han kunne ikke rigtig se hvordan de så ud, da der konstant kom folk inden for hans synsfelt, men det generede ham ikke videre. Han trak vejret dybt, og lænede sig en smugle tilbage, dog veg øjne aldrig på noget tidspunkt fra restauranten foran ham.
Matt var iført den ’normale’ mundering for ham, en sort skjorte, hvor de øverste knapper stod åbent, nogle mørke jeans, som sad et godt stykke nede. For at de ikke faldt helt ned, havde han et bælte til at holde dem oppe, ikke bare et, men hele tre, et der sad vandret, og så andre der sad på kryds og tværs. Det første bælte var af sort læder, mens de to andre var også af sort læder, men det ene med nitter, og det andet med både kæder og nitter.

Sasuke så lidt advarende på den fremmede kvinde som nu havde sat sig overfor ham. Hvad ville hun ham? Han så koldt på hende, ikke fordi han havde så meget imod at få lidt konversering. Men hvorfor kontaktede hun ham? Var der nogen speciel grund til den høflige sætning? Han summede lidt og først efter få minutter besluttede han sig for at svare. " Godeftermiddag". Han stemme var beroligende og mørk. Og hans øjne var charmerende og skinnende mørke med et lille glimt at gult og rødt.

Selvom hun måtte vente et stykke tid, blev hun hurtigt enig med sig selv om at hun godt kunne lide hans stemme. Den var... hun ville sige at den føltes lidt som mørk chokolade, men hun skiftede mening og bestemte sig for kaffe. Eller mokka. Men han var vampyr, og de fleste vampyrer havde en meget kraftig tiltrækningskraft, især ham her. Han virkede... stærk, på en måde. Hun kastede et blik på hans hænder, der lå nonchalant på bordet. Hun havde lyst til at vende dem med undersiden op, og lære ham bedre at kende.

"De har ikke noget imod at jeg sidder her, har De?" Hendes mørke øjne glødede, og hun tog fat i kanten på den vest der delvist skjulte den hvide skjorte der skinnede i kontrast til hendes mørke hud.

Uden at vente på hans svar, prajede hun en tjener, og hendes medfødte karisma fik ham til at stile hen imod hende, og springe et par andre i køen over.

Han så opmærksomt på denne fremmede unge kvinde. Hun var fin, rigtigt fin. hun så næsten formel ud. Det var hun måske også? Han nikkede høfligt til hendes spørgsmål, selfølgelig måtte hun sidde der, han var alligevel lidt konverserings trængende. "Ja det må de da" Svarede han og dannede kort øjenkontakt med hende. Hans øjne gløde gult, og halv rødt.

// Jeg tror ikke at Matt svarer, så jeg gør det bare. //

Tjeneren kom hen til deres bord, og han nikkede til hende. "Hvad skulle det være frøken?" Hun lukkede menukortet og skubbede det længere ind på bordet med sin pegefinger. "Lasagne og n kande vand, tak." Hun sendte ham et afmålt smil, og så gik han. Hans uniform strejfede den hvide dug, og hun vendte sin opmærksomhed imod vampyren.

Hun mødte hans blik og indprintede det i sin hukommelse. Bare for en sikkerheds skyld. Så rakte hun ham sin slanke hånd, med sit svage smil. "Hyggeligt at møde dig. Moricia." præsenterede hun sig.

// Helt iorden //
Sasuke så koldt på Moricia og trykkede hendes hånd venligt " Sasuke, Sasuke Damian Gore. Hyggeligt at møde dig" Svarede han og slap hendes hånd kort efter. hans hud var kold, kold som sneen, og han var selv næsten lige så bleg som det. Han så lidt rundt på de andre kunder som sad og nød en kop kaffe, og kage.

Selvom vampyren virkede en smule fraværende og affejende, lod hun sig ikke gå på af det. Hun fulgte hans blik, og så en gang rundt i lokalet. Ingen hun kendte, og så vidt hun kunne se med en hurtig scanning var der ikke andre væsner ud over de to.

"Shoppingdag?" spurgte hun sigende og skubbede lidt til hendes egen poser ved siden af stolen, så de gav en knirkende lyd fa sig. Hun var ikke den typiske shopper, men hun havde da brug for nyt tøj af og til. Også selvom det kneb lidt med pengene.

Han så over på hende igen, stadig et koldt og kynisk blik. Ikke hans egen fejl, han var bare vant til ikke at vise sine følelser. Men når først et smil brød frem på hans kolde læber. Så kunne han sagtens smile en gang til.
"Nej, skulle bare købe lidt tøj" Sagde han mens han hankede op i sine poser og satte dem fra gulvet op i stolen ved siden af ham.