ravage på engen //tathena//

D: Fredag
T: d.11 juli midt på dagen
S: den lykkelige eng
V: høj sol
O: blomster og kun blomster

påklædning: bar overkrop og jogging bukser.

Det var en varm summerdag. Solen var brændene hed.
Akuma kom flyvene hen over engen og spekulerende på navnet...
*den lykkelige eng... hmm det er da noget der skal laves om på* tænkte han ondskabsfuldt.
Han landede på blomster marken og så sig omkring for at sikre sig at der ikke var nogen dusørjægere i nærheden dem havde han nok at gøre med allerede.
Så tog han sin monokoktail frem, tændte den, fløj lidt op fra jorden og kastede den ned i blomsterne.
Frem kom der en stor flamme som Akuma gav mere kraft ved at slå med hans vinger og skabte vind.
Flammen blev større og større.
Da den havde nået en højde der var passene fløj Akuma et par meter væk fra flammen og landte på jorden mens han betragtede flammen.
Han udbrød en ond latter "WAHAHAHAHAAA!!" grinte han højt og betragtede sit mesterværk.

P: Se ava

Tathena fløj lidt rundt, han havde et æble i hånden, han viste ikke rigtigt hvad han skulle få tiden til at gå med, han sukkede lidt, men så han flammer, han landede imellem træerne og kiggede ud på den lykkelige eng hvor der stod flammer, han kiggede hurtigt efter noget sand, han så en lille smule, men han sende det hurtigt over næsten halv delen af flammerne så der ikke var så mange igen og derefter rundt omkring de andre, så de ikke skulle spræde sig mere, men det var hårdt for ham, han var ikke van til at bruge sin evne så på stort et areal, der løb lidt sved ned fra hans pande, han tog sine sikkerhedsbriller ned for sine øjne, han var ikke sikker på hvor længe han ville kunne holde dette oppe og han viste jo heller ikke hvem der havde starte det, men han kunne godt høre at der var en person i nærheden, han kiggede lidt rundt, men kunne ikke rigtigt se nogle

Akuma så straks sandet.
"hva fanden!!" råbte han og fløj op og baskede så meget med vingerne at både flammerne blev større og sandet blæste væk.
*gad vide?* tænkte han.
Han fløj over på den anden side af ilden og fik øje på engel der kontrollerede sandet.
Han tog straks extra fart på og fløj lige imod englen.
Han fløj ind i ham, tog fat i hans skuldre og fløj mod jorden med ham.
Drengen var nederst da de ramte jorden.
Akuma holdte ham ned mod jorden og råbte "SÅDAN EN LILLE ENGEL SKAL IKKE SPOLERE MIT RAVAGE!!!"

han opdagede at hans sand blev blæst væk, han slap det så, det var først da det næsten var forsent han opdagede Akuma, så han nåde ikke han at undgå det, så han ramte ned i jorden, han tabte sin sikkerhedsbriller, han så op på Akuma, prøvede at få ham til slippe, men han fik så kontrol over lidt sand som han håbede kunne vælte Akuma af"du skal ikke ødelægge noget dette her"sagde han, godt nok var han lige kommet til, men han var jo en engel så han ville ikke så noget smukt blive ødelagt, men han var jo også kun en normal engel, hans evne var ikke noget særligt.

Akuma blev skubbet væk af sandet med et ordenligt skub.
"ARRGH din lille.." sagde han troende kikkede tilbage på ham.
"Fint nok min engel som du ønsker skal du få" sagde han efter englen havde holdt sin freds tale.
Han fløj over til ilden, han baskede mere vind til det så det fik mere styrke, og han lagde sit brændejern ind i det.
Efter et par sekunder var jernet klar på grund af den utrolige høje varme. Han tog det op i hænderne. (der er et brændsikkert skaft på så man ikke brænder sig når man bruger det)
Så fløj han tilbage til englen.
"Da du er en engel og ikke vil se noget smukt blive ødelagt..." sagde han og tog fat i englens hals.
"Så må jeg jo hellere DRÆBE dig inden jeg gør arbejdet færdigt!" sagde han med en meget hæs, knurede, dyb og brølene dæmonisk stemme.
Han førte sit brænde jern op til englens hoved...

han lavede hurtigt et skjold af sand, men han var jo ikke god til sin evne, så muren var ikke særlig holdbar så Akuma fik fat i hans hals, han prøvede at så ham til at slippe, han så på jernet, han prøvede at få noget sandt rundt om det, så det ikke ville gøre nogle skade på ham, men det var jo ikke sikkert Akuma var vild med det, han prøvede imellemtiden af få ham til at slippe hans hals"slår du mig ihejl vil der bare komme en anden og prøve at stoppe dig"sagde han, han viste ikke om det var en god ide at sige det, men nu var det blevet sagt

Akuma holdte nu englen ud i strækt arm...
"SKAL DU VÆRE FLABET!?" råbte han op i hovedet på ham.
Nu var Akuma jo bare mere opsat på at få stedet til at brænde... Der stod engle på menuen i aften!
Han slikkede sig om munden "engle kød... hmmmm jeg bliver sulten bare ved tanken!" sagde han truende til engle drengen.
"Nu skal du føle hvordan det er at blive snakket med af en dødsengel!" sagde han og præseede jernet mod englens mave...
Der kom et ordenligt ar.
"Og nu til hovedet!" sagde han med et sindsygt glimt i øjet

han prøvede at komme fri, han skreg op da Akuma pressede jernet imod hans mave"stop!"sagde han, han prøvede at holde Akuma's arm væk hvor han havde jernet, han havde fået et ordenligt brænd sår på maven, han prøvede bare at stoppe ham i at presse det i hovedet på ham, der ville han helst ikke havde et ar, han havde mistet fokus på at styre sandet, han skulle jo bruge fokus til det, men lige nu var hans fokus på Akuma's arm med jernet

"DIT SAND VIL IKKE KUNNE VIRKE!!" sagde han med en meget knurrende stemme...
Han skulle til at sætte jernet i hovedet af ham... Men nej... Han ville torturere ham før han drabte ham.
"Du er heldig du dør ikke... I NU!" sagde han ondskabsfuldt og pressede jernet mod hans ene vinge... Og så den anden... Langsomt men smertefuldt...
"WAHAHAHAHAAA!!" grinte han ondt

han skreg op hver gang Akuma pressede jernet imod hans vinger, han havde jo glemt at gemme dem væk.
sandet omkring Akuma's jern var væk, han havde ikke fokus nok til at holde det
"hvorfor er det lige du ødelægger engen den har jo ikke gjort dig noget"sagde han
han lukkede øjne kort og fik så fokus på sit sand igen, han fik det hurtigt til at bryde den kontakt der var
han tog hurtigt afstand til Akuma, hans tre brænd sår gjorde ondt, men det var der ikke tid til at tænkte på nu

Akuma blev skubbet væk af sandet igen... Men denne gang var det som om englen faktisk vidste hvad den lavede...
"NU IGEN!!" råbte han og fløj imod den tåbelige engel.
Han satte af fra jorden og fløj lige imod ham. Han tog fat i halsen igen og de landte på en klippe kant.
Englens hovede lå lige ved siden af kanten og blev holdt fast af Akumas hånd der var rundt om hans hals.
Akuma førte jernet mod hans hovede...

han fik noget sand ind som et skjold imod hans jern, denne her gang huskede han at gøre det stærkere
han prøvede at sparke Akuma i maven, men det var jo ikke sikkert han ville ramme rigtigt, men Akuma var jo over ham
denne her gang havde han husket at gemme sine vinger væk, selvom det gjorde ondt
"du svarede ikke på mit spørgsmål"sagde han, han så ikke på Akuma da skjoldet var over hans ansigt

"OKAY SÅ DIN FLABEDE LILLE ENGEL!!" snerrede han af ham.
"jeg gør det fordi jeg syndes det er SJOVT at ødelægge lykkelige og smukke ting!!" sagde han vanvittigt.
"Og da du er en engel som bliver betragtet som noget smukt... SÅ SKAL DU SAMME VEJ!!!" råbte han og pressede jernet igennem skjoldet så det ramte englens skulder.

han skreg op igen da jernet ramte hans skulder
"lad mig gå!"sagde han, han prøvede at vælte Akuma af sig med sandet
han prøvede at slå ham væk, med en sin raske arm

Det svage sand var ikke stærkt nok til at få Akuma væk og englens svage arm var ikke nogen klar forbedring. "Kan du ikke mere end det? Svækling!" sagde han provokerende.
Han var efterhånden ved at være tilfreds med den smerte han havde ydet på englen.
"Dine lidelser får snart en ende..." sagde han med sin dæmoniske stemme.
Han rev brændejernet løs af skjoldet så han kunne bevæge det frit nu.
Han skulle lige til at presse jernet mod den lille engels ansigt da...

Denne vampyr dukkede op bag Akuma og hvæste advarende. Sasuke var høj, 182 ca, han havde en dagger i hånden, og satte den om halsen på den ubehagelig dæmon. "træd væk " Sagde han højt og truende. Han kendte Tathena, han havde snakket med englen et par dage før, hvor de havde delt en smøg og hyggesnakket. Han syntes meget godt om Tathena og ville ikke have at han havnede i klørnene på denne dæmon.

rekefølge: //Akuma-Sauske-Tathena// (fra nu af)

Akuma holdte en kort pause...
Han kikkede selvsikkert ned på kniven. "Nææ se vi har fået selvskab!" sagde han flabet.
Han snusede godt ind. "Og en varmpyr endda..." sagde han og smilede.
Han satte sin hånd med jernet ned på jorden så han kunne støtte med den.
Så slap han grebet på englens hals med sin anden hånd.
Hvorefter han hurtigt fik fat i den skulder som varmpyren havde daggeren i.
Han tog et ordenligt greb om hans skuldre og satte klørene i...
Han vendte sig om på ryggen og fyrede sine to ben op i varmpyrens mave så han fløj af Akuma og tabte hans dagger.
Varmpyren landte lidt over en meter derfra og Akuma rejste sig og gik over til ham.
Han to den dagger der var landte på jorden.
Den var nu ikke presset mod Akumas hals men Sauskes.
"Undskyld lille ven... VILLE DU NOGET!?" råbte han dæmonisk op i fjæset på Sauske.

sasuke så lidt overrasket og en smule skræmt ud. denne dæmon var hurtig. Rigtig hurtig. Sasuke så ned på Tathena, han var blank. Angsten fra hans øjne forsvandt og han så koldt på dæmonen igen. "At angribe på sådan en uforskammet måde, ligner da ikke noget" Sagde Sasuke koldt. Og han mente det skam også. Han kunne ikke se nogen som helst grund til at angribe, og da slet ikke Tathena. Tathena ville da ikke have gjort noget, det var sasuke da overbevidst om. Eller hvad?
Sasuke så stadig koldt på denne dæmon. Han så ham i øjnene. En ting hans evner rummede ud over denne særlig evne at være synsk, var at han havde ultralyd. Som en flagermus. Hvis han skreg, kunne det gå ned og lamme fra nakken og ned igennem nerverne i ryggen. Som en meget høj tinitus lyd, som ovenikøbet lammede for en stund. Men han ville ikke bruge det endnu. Det var der ingen grundt til. Han ville se hvad denne dæmon var ude på. Hvorfor han skulle lave ravage på denne eng.

da hans hals blev sluppet, hostede han lidt, han kom op og stå, han var endelig glad for at sasuke var kommet, men nu var han jo kommet i fare på grund af ham, han løb hurtigt hen til Akuma og skubbede hårdt til ham at han håbede at han ville falde, bagefter var han henne ved Sasuke, han så på ham"hvorfor er du kommet her hen, det er farligt for farligt"sagde han, det kunne hans mave give ham ret i, der var brændt en lang rift i hans trøje som var gået helt ned til hans mave og hans skulder havde det heller ikke, han ville ikke vise Sasuke sine vinger, de havde også fået et brændmærke hver

Da englen skubbede Akuma faldte han til jorden.
Han rejste sig hurtigt op, råbte "SÅ DU LEJER MED ILDEN IGEN!!" så tog sin hånd helt ned fra jorden af og svingede den op så han ramte englen på siden af hovedet.
Der efter satte han af med vingerne og fløj hen til ilden som stadig var i fuld gang med blomsterne. "Jeg synes da at det er ved at gå ud..." sagde han sarkastisk.
Han begyndte at baske med vingerne så ilden steg mere i højden.
Den var snart nået ud til enden af engen og var ved at omringe både englen og varmpyren.
Akuma landte foran de to væsner og havde ilden bag sig.
"Jeg takker de herre for at betragte mit mesterværk... MEN NU SKAL I DØØ!!" sagde han dæmonisk og slikkede sig om munden.
Igen satte han i sprint og men denne gang fik han fat i begge væsners hals.
Han tog ved og klaskede de to drenge imod hindanden.
Da begge drenge nu sad ryk mod ryk og deres øre var tæt så satte Akuma sit hovede hen til ørene og hviskede ondskabsfuldt "i skal ikke leje med ilden..."

Sasuke følte en sær smerte i kroppen. Han var både vred, og panisk. Han var stresset , og kunne derfor ikke tænke klart. Han håbede at Tathena ville tilgive ham for det her, men det kunne måske hjælpe. Så hellere blive lammet lidt, end at dø. Sasuke åbnede munden og skreg for fuld tryk. Så store lydbølger af ultrasonisk lyd fløj rundt i hele området. Som flagermusens angreb lammede det her skrig, også fra nakken og ned igennem ryggen. Det var så skingert at det gav ekko på engen hvilket betød at lydbølgerne blev send tilbage igen. Sasuke var heldigvis selv immun overfor den slags ultrasonisk lyde, men han var mere bekymret for Tathena.

//tathena har givet mig lov til at svare for hende da hun ikke aner hvad hun skal skrive lige nu//

Akuma tog sig til ørene da det store skrig brød ud.
"ARRRGH!!!!!" skreg han på grund af smerten.
Og lige i det sekund blev han lammet og faldte til jorden.
Da lammelsen kun varede et par sekunder så rejste han sig hurtigt igen.
"Dit skrigerig vil ikke have den store indflydelse på mig!" råbte han til varmpyren.
Han gik hen til varmpyren og gav ham et ordenligt slag lige på siden af hovedet.
"Din svækling!" snerrede han af varmpyren.
"Troede du virkelig at du kunne rede dette lille skvat af en engel?" sagde han mens han tog fat i hans hår og rev hans hovede opad.
"Du kan jo ikke engang rede dig selv!" snerrede han af ham.
Han tog ekstra hårdt fat så varmpyren nu stod op på sine knæ.
"SVÆKLING!!" råbte han mens han knaldede hans hovede ned i jorden...

//så er det din tur da vi sprang over tathena det er i orden med hende//

Sasuke skar tænder og knep øjnene sammen. Han fik blackout da hans tining ramte jorden. Blodet rendte svagt fra panden. Han var væk i få minutter og kom så til sig selv. Han tog sig til hovedet og stønnede lidt af smerten mens han så sig omkring, hans syn var sløret de første par sekunder indtil han blinkede og han rejste sig slingrende op. * Hvor er jeg? * Han så siger undrende omkring og kiggede på denne dæmon*