Genforening (Jinx)

Kasandra gik ned af gaden, og kiggede rundt på alle menneskerne der kom gående. Hun smilte lidt for sig selv, da hun ik kunne vente til at møde en bestemt person. De havde valgt at mødes her, på en lille cafe, efter at have været adskilt i omkring 50 år. Og det var lang tid efter Kasandras måleståk.
Hun fortsatte hen til den lille cafe, de havde valgt at mødes, og gik så ellers ind. Hun ville ik sidde udenfor, da det var en smule koldt. Hun fandt et bord ovre i et vindues hjørne, gik hen og lagde sin jakke over ryglænet og satte sig ned i stolen. Hun kiggede sig rundt, men kunne ik se hende nogen steder. Kasandra kiggede på uret, 10 min endnu inde hun kom.
Hun kiggede på bestillings menuen, for at se hvad der var, som hun måske ville købe senere. Hun kiggede ud på gaden og så mennesker nærmest løbe forbi i deres forvirring af et liv. Hun smilte lidt, og rystede lidt på hovedet. Hun mærkede svagt at hendes vinger sad skævt, og rettede dem stille under bluse, samtidig hun holdt øje med om nogen så hende. Kasandra kunne ik vente til at se hendes søster igen. Det var lang tid siden de sidst havde set hinanden, og de gik fra hinanden i vrede dengang. Hun var spændt og nervøs for hvordan det kom til at gå. Hun kiggede igen på uret. 5 min endnu. Hun smilede lidt og gav sig til at vente.

Mere eller mindre på slaget kom en skikkelse med rodet lyst hår og klare sorte øjne væltende ind ad døren på caféen. Hun skimmede lokalet indtil hun fik øje på sin søster, hun havde næsten ikke forandret sig mente Jinx. Pigen der gik med hastige skridt over imod bordet i hjørnet så du til at være omkring 18-19 år gammel og hendes hår lå vildt omkring hendes hovede markerede et tyndt ansigt med store øjne og markerede læber. Hun var klædt i et par slidte cowboy bukser og en t-shirt med et par sorte englevinger på ryggen. Også hun havde skjult sine vinger under noget tøj.

Hun overfaldt sin søster med et bjørnekram som man ikke skulle tro hendes spinkle krop ville være i stand til at levere. Hendes sorte øjne studerede søsteren grundigt fra top til tå da hun endelig gav slip og et bredt smil formede hendes læber.
"Lang tid siden, søster!"
Hun satte sig ned på stolen ved siden af Kasandra men helt yderst på stolen som om at hun var klar til at springe op hvert øjeblik. Det var en vane som hun havde tilegnet sig. hun slappede kun rigtigt af hjemme hos sig selv som var komplet sikkert.. Hendes klædeskab var blandt andre fyldt med diverse knive og stager..

Kasandra lagde med det samme mærke til sin søster der kom indi caféen, og hun rejste sig op fra stolen og svarede hendes bjørnekram, med stor intensitet. Søsteren havde ik forandret sig meget, heller ik hendes stil. Det var nogenlunde den samme stil, som hun havde for 50 år siden, bortset fra at den var mere moderniseret.
"I lige måde, søster." Sagde Kasandra med et kæmpe smil. Hun var så glad for at se hendes søster igen. I det samme kom en tjerner hen og Kasandra bestilte en kop kakao, da hun vidste at de lavde en god kakao, og så nogle nachos, som hun og hendes søster kunne dele. Hun kiggede over på hende, "hvad er der sket for dig, siden vi blev skilt?" Spurgte hun med en varm stemme.

"Det er jo lang tid siden.. forventer du virkeligt at jeg kan huske så lang tid tilbage!?"
Hun blinkede muntert og smilede stort med et blik på Kasandra, før at hun afgav sin bestilling, en kop cappuccino, til servitricen.
"Jeg har været med i en del demonstrationer rundt omkring, samt et enkelt hippiekollektiv, interessante folk forresten, og arbejdet som redaktør på et ungdomsblad og sådan lidt rundt omkring.. ikke noget banebrydende.. Og hvad med dig, kas?"
Hun havde lavet rigtigt mange ting igennem årene for hun kunne jo ikke blive ret længe det samme sted, for hun var nem at huske og på et eller andet tidspunkt ville folk begynde at ligge mærke til at hun ikke ældedes. Kas så ud til at have klaret sig godt, men hvad havde hun ellers forventet, hvornår klarede hun sig ikke godt!?
Det kunne dog ikke overskygge hendes glæde over at se søsteren igen og hun smilede bredt til servitricen der bragte deres bestillinger.

Det tog hende ikke lang tid at hugge de første nachos i sig, næsten før at de var landet på bordet, og så muntert rundt på caféen.. Der var ikke så mange, så der ikke blev overfyldt.. der var en behagelig rolig stemning herinde og hun lænede sig afslappet tilbage.. Hun havde savnet sin søster kunne hun godt mærke. De havde altid været glade for hinanden og 50 år var lang tid..
"Hvad med ham der fyren som jeg hørte om, sidst jeg så dig?"

Kasandra så efter servitricen da hun gik fra bordet. Hun kom med en lille latter da hun hørte sit forlængst glemte kælenavn, som Jinx havde været så sød at give hende for 90 årsiden. Hun smilede glad til sin søster og rystede stille på hovedet, stadig med latter i stemmen.
"Jeg har virkelig savnet dig jin. Og jeg havde helt glemt det fjollede navn du har givet mig." sagde hun med et glimt i øjet. "Jeg har rejst lidt rundt, og set verden." Hun tog en lille mundfuld af kakaoen, og så smilende på sin elskede søster, "og levet af at synge, så det har ik været det store" Sagde hun med et kæmpe smil.
Hun kiggede stille ud af ruden og så at der var kommet lidt regnskyer, og menneskerne gik inden for i butikkerne. Hun så på sin glade søster og sukkede svagt.
"Det ville aldrig have gået mellem os." Sagde hun med en lidt trist stemme, rystede lidt på hovedet. Hvorfor surmule, når man endelig efter så lang tid så sin søster igen.
Hun rakte ud og tog nogle nachos, mens hun kiggede på hendes søster, "hvad med dig søster? Det sidste jeg hørte var at mindst havldelen af fyrene i byen, var ude på at score dig." Spurgte hun med et glimt i øjet. Hun var så glad for at se hendes søster.

"i lige måde.. Dit er mindst lige så fjollet!"
Hendes sorte øjne strejfede hendes søsters før at de rastløst sprang rundt i hele caféen.. Hun havde aldrig rigtigt kunne holde sig i ro, heller ikke når det bare gjaldt et par minutter.
"Heldige dig, når jeg synger lyder det som en bilhorn.. bare mere skingert.."
Et endnu større smil lyste hendes ansigt op som hun så på sin søster, Jinx havde altid misundt sin søster hendes stemme.. men hun havde jo i stedet et talent for at slås.. ikke helt så feminint, men det måtte hun så leve med..

"Var de? Virkelig? jeg tror altså kun der var et par der spurgte.. men de kunne ikke klare mosten.. De var jo ikke vant til en pige med ben i næsen.. Kun en.."
Et drillende grin erstattede det glade og hendes øjne glimtede af morskab, mens hun tænkte tilbage på drengenes håbløse forsøg på at score hende.. Kun en havde været tæt på, men han var allerede ved at være gammel, så der var ikke noget at komme efter.. Mennesker blev så hurtigt gamle, og grå..
Hun sukkede..
"hvorfor lever mennesker også så kort tid!"

Kasandra kunne ik lade være med at grine.
"Og du siger mit navn er fjollet? Dit betyder i det mindste ik penge på et andet sprog." Hun smilede stort til hende og rystede stille på hovedet. "Du lyder ik som et bilhorn søs. Det er umuligt med en søster som mig." Hun blinkede til Jinx, "og jeg har jo tilbudt at lære dig at synge. Det kræver bare lidt øvelse."
Hun tog en slurk af sin kakao og kiggede rundt i lokalet. "Ja. Der var en hel del der var vilde med dig. Jeg tror mindst 30 drenge kom til mig, for at spørge om de havde en chance," sagde hun leende, "og så sagde jeg til dem, at de kunne prøve, men at de sikkert blev skræmt væk."
Hun smilede skævt til sin søster. "Jeg ved ik hvorfor mennesker lever så kort. Det er bare en del af deres natur. Man bliver bare nød til at give dem en chance."
Hun kiggede rundt i lokalet og så en mand sidde og kigge på Jinx. Kasandra smilede lusket, men sagde ellers ik noget og tog endnu en slurk af kakaoen.

"mange tak, Kas.."
Hun rullede med øjnene men kunne alligevel ikke lade være med at grine bagefter. Det lignede på en eller anden måde Kas at sige nogen i den retning. en hver anden dag var hun nok blevet irriteret, men i dag forsøgte hun at holde sit temperament tilbage..
"Jeg har slet ikke tålmodigheden.. du kender mig.. ting skal helst gå hurtigt.."
Sådan havde hun altid været, hvor hendes søster havde tålmodighed var hun komplet anderledes, hun kunne ikke holde sig i ro og var ude af stand til at vente på at ting skulle ske.. Det var blandt andet det der nok havde skræmt et par drenge væk i tidens løb, specielt tilbage i 1800 tallet, hvor at piger hest skulle være skrøbelige.. Det var hun godt nok også af udseende, men hun brød sig ikke om at tænke på det..

"Det var en hel del.. jeg havde en mistanke men jeg var ikke sikker, de fleste så jo hurtigt væk når jeg så på dem.. det var ret irriterende.."
Hun grinede stort ved de gode minder, hun havde haft enormt meget sjov med at skræmme alle drengene væk, selvom det ikke var alle der havde været specielt glade for det.. specielt ikke byens voksne..
"men det er så kedeligt.. hvis man så endelig finder en sjov en, så kun tredive år senere så er den gammel!"
Jinx lagde ikke rigtigt mærke til manden men var i stedet meget opslugt af sin kaffe og det der var tilbage af deres nachos.

Kasandra smilede stort til sin søster og rystede en lille smule på hovedet. Hun havde prøvet på at lære jinx kunsten i tålmodighed, inden Kasandra rejste hjemmefra. Men det gik aldrig særlig godt.
"Jeg har fortalt dig, jin, at hvis du skal kunne klare dig gennem denne verden, så skal du løsne op og lære tålmodighed. Når man kan blive lige så hamle som os, så skal man kunne klare at vente." Kasandra tog en slurk af kakaoen, men tog så sine hænder under bordet og rettede lidt på nederdelen.
Kasandra blev lidt ubehageligt til mode af at den mand stadig sad og kiggede på Jinx. Der var et eller andet ved ham.
Hun rystede følelsen af sig og kiggede over på sin søster, rakte hånden hen over bordet og tog nogle nachos.
"Jamen hvorfor kigger du så ik efter de søde engle drenge? Der er en hel del her i byen." Sagde hun med et stort smil til jinx og tog nogle billeder frem. Det var billeder fra den gang de boede sammen med deres forældre. Der var en del af dem fra den gang de var i forlystelses parken. Hun rakte dem til Jinx med et smil.
"Se hvad jeg har taget med"

"Men det er så keeeedeligt at vente!"
Hun skar ansigt men grinede stadigt lidt over det. Hun vidste jo godt at Kas havde ret, men hun kunne virkeligt ikke holde ud at vente på ting.. Det var så kedeligt! Så lagde hun mærke tiol sin søsters ubehag.
"Hvad er der? Du virker nervøs, for du laver det der med hænderne igen?"
Når hendes søster var nervøs plejede hendes hænder at blive urolige og Jin havde lagt mærke til den hurtige retten på nederdelen, og hendes fingereren ved deres nachos. Måske tog hun fejl, men det lignede altså virkeligt nervøsitet.
Pludseligt var den forsvundet og hun spekulerede over om den overhovedet havde været der.
"De virker så.. skøbelige, og til tider næsten feminine.."
Hun rystede på hovedet mens hun vrængede ansigt. Det var ikke lige hendes ide om en kæreste eller en flirt, en fesen engledreng..
Hun greb hurtigt ud efter fotografiet og hendes ansigt lyste op da hun så billedet.
"Det er dejligt at se dem igen.. Hvor er de forresten?"

Kasandra rystede på hovedet og smilede til sin søster, men hendes øjne faldt igen på manden, men hun brød kontakten hurtigt.
"Der er ik noget Jin," sagde hun med et smil, "skulle bare lige rette på nederdelen." Hun ville ik gøre sin søster nervøs, så hun blinkede til hende med det ene øje. "Sådan er det med os engle, vi er så fine og står for lyset, så bliver vi skrøblige at se på. Men det betyder ik at vi vil holde igen fra en kamp." sagde hun med en lille latter. "Og de kan også være godt selvskab."
Hun så hvordan Jinx tog efter billederne, og hvordan glæden over minderne kom frem på hendes ansigt. Hun var altid så pæn når hun smilede.
"Det sidste jeg hørte fra dem, var at de var i Asien og ride på elefanter." grinede hun. Hun synes det var lidt mærkeligt at ride på elefanter, men deres forældre har altid kunne lide at prøve anderledes ting.

Hun kastede et rimeligt skeptisk blik på sin søster og havde en ret god ide om at det ikke bare var det. Men så måtte det falde på hende hvis hun ikke fortalte sin søster.. Hendes søster blev normalt ikke så hurtigt nervøs, så måske havde hun bare taget fejl. Et tøvende smil viste sig på hendes ansigt, med hendes søsters emneskift.
"ja ja.. Men hvorfor skal vi være skrøbelige..Du ved jo at jeg godt kan lide at slås.."
Hun trak smilende på skuldrene og så ud af vinduet mens at regn dryppede ned fra halvtaget uden for caféen.. Så meget vand.. det var selvfølgelig hendes fordel.. Den gjorde det ved også lidt op for hendes knoglers skrøbelighed.

Det lignede på en eller anden måde hendes forældre at lave sådan nogle skøre ting som at ride på elefanter i asien.. sikkert en form for safari, men hvad vidste hun.. De havde vel også lov til at more sig.. Hvad hun ikke forstod var bare at det skulle være en elefant de red på, hvorfor ikke noget sejt som et kattedyr.. de var så meget sejere!
"Elefanter!? Hvorfor ikke et eller andet sejt, som en tiger!"

Kasandra kunne se at hendes søster ik troede på hende, men da hun ik ville have Jinx til at se manden, sendte hun sin søster et smil, det smil som hun altid smilte når hun prøvede på at skjule noget. Hun sukkede let over sin søster. Det var så typisk hende at ville op og slås. Kasandra huskede tydligt da de var yngre og de havde nogle træningskampe for sjov. Kasandra havde måske den stemme hende søster ik havde, men Jinx havde de muskler og kordinations evner, som skulle bruges i en slåskamp, som Kasandra ik havde.
"Jeg tror det er fordi vi står for lyset, at vi ser så skøbelige ud. Men du har altid taget dig ud, og været den stærke. Nogen gange ville jeg ønske jeg havde dine evner." Hun smilede. Hun misundte lidt hendes søster for hendes evner som kæmper, det var derfor Kasandra altid holdt sig udenfor balladen. Hun kiggede ud på regnen, og butikkerne uden for ruden.
Hun begyndte at grine så hun ik kunne få vejeret til sidst. Det lignede Jinx at komme med sådan en bemærkning. Hun rystede på hovedet for at holde op med at grine og kiggede over på hende søster, "Fordi søs, de har aldrig været vilde med fare, som dig. Og måske lidt mig." Hun sendte et kæmpe smil til hende og blinkede det ene øje. Hun ville nok aldrig slås, da hun ik ville vinde, men hun elskede at være blandt farelige dyr. Hun drømte om at svømme med hajer.

Smilet, det tøvende, forsvandt igen og blev erstattet af en lettere bekymret mine der tydeligt viste at hun kun ikke rigtigt vidste hvad i alverden hun skulle tro. Hendes søster skjulte et eller andet, eller var det bare hende? Nej, det der smil kendte jinx efter hendes hundrede år med søsteren. Hun forsøgte altså at skjule et eller andet, men hvad?
"Hvis du kalder det evner at kunne ramme de rigtige steder for at lamme folk og skade mest muligt, well.. så har jeg vel evner.. Af en eller anden form.."
Hvordan skulle man være sikker på om det var en god evne eller en dårlig, den var vel god fordi at den beskyttede og hjalp hende når hun var i vanskeligheder, men hun var ikke sikker.. den kunne jo skade folk.. og det gjorde søde engle ikke.. måske var hun bare ikke en sød engel så..

Hun blev næsten overrasket da hendes søster grinede, for hun kunne virkeligt ikke forstå hvorfor folk ville ride på elefanter hvis de kunne ride på en tiger. en tiger! en rigtig tiger! Det ville afgjort være meget, meget sejere!
"jamen konstant sikkerhed er så kedelig! det er den altså! Hvorfor kommer de ikke til at kede sig!? jeg kan ikke forstå dem!"
Hun stoppede sit udbrud ved at placere hovedet på sin hånd og stirre grundene og uforstående ud i regnen inden hun også selv begyndte at grine.

Kasandra kunne se hende søster ik troede på hende, og hun bandede over at hun var så dårlig en løgner. Hun havde aldrig kunne lyve over for folk, end ik fremmede. Nogen gange følte hun sig som en åben bog. Kasandra kiggede på Jinx og smilede.
"Det er evner at kunne forsvare sig. Det er da bedre at kunne forsvare sig, end at blive kidnappet." Sagde Kasandra og tog en kort slurk af sin kakao. Hun smilede til sin søster, et mere naturligt smil, og prøvede på at slå manden ud af hovedet, og kom i stedet til at tænke på en gang Jinx havde prøvet på at lære hende at forsvare sig selv.
"Kan du huske den gang du prøvede på at lære mig lidt selvforsvar?" Sagde hun med et grin. Kasandra synes at det var så komisk.

Kasandra stoppede med at grine og kiggede uroligt på sin søster, da hun begyndte at kigge ud af vinduet. Hun rakte hånden frem og lagde den på sin søsters.
"De har bare ik de samme interesser som de, de finder det spændende at male og læse bøger." Sagde Kasandra, og da Jinx begyndte at grine, fjernede hun hånden og smilede skævt til sin søster.

//Sorry tiden Jeg skulle forberede mig til en eksamen, med at skrive en rapport. ^^//

"ja det er det. men en vampyr eller en dæmon er stadigt langt stærkere."
Hun så irriteret ud og huskede sidste gang hun havde forsøgt at forsvare sig imod en vampyr. Han havde nået at få en bid af hende, men han havde heldigvis ikke haft lang tid til at nyde det for kort tid efter havde hun gennemboret hans hjerte mens en stage, mens blodet stadigt havde distraheret ham.
"Ja jeg husker det udemærket. Du kunne aldrig ramme hvor jeg bad dig om. Bevars, du gjorde skade, desværre kun på mig."
hendes øjne glimtede drillende og gned sig over panden med en hånd hvor at bulen havde været. Det havde nok ikke været en god ide at forsyne hendes søster med en stav til at forsvare sig med. Hun var jo farlig for sine omgivelser, det var også meningen men ikke på den måde.

"Jeg ved det... men så skal man jo sidde stille! Og fokusere!"
Jinx havde intet imod at gøre lidt grin med sin rastløshed sammen med hendes søster, for søsteren kendte hende jo alligevel så godt. Man boede jo ikke sammen i næsten hundrede år uden at lære hinanden at kende.
Hun smilede skævt og så vurderende på sin søster.
"Kas, du er bekymret og jeg vil vide hvad det er der bekymrer dig!"

"Haha," Kasandra kunne ik lade være med at grine lidt af sin søster, og hun så hende løfte hånden op til panden, og Kasandra grinte endnu mere. " Lad være med at glemme at det var din ide, med at give mig den stav i hånden. Jeg sagde, at du bare skulle vise mig nogle tricks, ik et stykke dødt træ i hånden." Sagde hun med latter i stemmen og et lille smil, "men det var ik en så slem bule, jeg helede den timelig nemt!" Sagde hun med et drillende glimt i øjet. Kasandra havde nok aldrig fortalt hendes søster at hun havde gjort det med vilje, det var for alle de år hvor hun havde været efter Kasandra, altid skulle vise det nye slag eller spark hun havde lært, Kasandra synes bare at hun havde været heldig med sin evne, og kunne hele det hele igen. Hun smilede glad til Jinx. "Jeg ved hvad du mener med at dæmoner er stærkere. Jeg er blevet udfordret et par gange af en dæmon." Sagde hun med et skævt smil

Kasandra sad og rullede lidt med sin kop mellem hænderne og kiggede lidt ned i koppen. "Det ville være godt for dig hvis du lærte at sidde stille og slappe af lidt, og koncentrer dig. Du har altid haft krudt i røven, løber rundt og leger karate kid. Det skal vi prøve at få lært dig." Sagde hun med et sødt smil. Kasandra vidste godt at hendes søster hadede at få at vide, at der var noget hun skulle lære, men hun kunne ik lade være. Det var Jinx's store problem; at sidde stile. Det virkede næsten umuligt for hende. Selv nu, hvor de sidder sammen på en cafe, sidder hun på stolekanten og er klar til at SPRINGE op og løbe ud af døren. Kasandra prøvede med vilje at undgå at besvare spørgsmålet Jinx havde stilt hende, men kiggede diskret over i hjørnet og så manden var væk.

//Undskyld tiden smukke, men jeg er tilbage nu, og vil prøve så vidt muligt at være op to date med både lektier og siden ^^

"Jamen den del med staven var en del af træningen.. jeg kan ikke gøre for at du ikke kan slås."
Jinx smil var stort og smørret da hun så på sin storesøster. Afslappet lænede hun sig tilbage i stolen og drejede sin kop imellem fingrende. Det varede ikke lang tid inden hendes fødder ville begynde at tromme imod gulvet igen, på grund af mangel på fysisk aktivitet.
"Den gjorde nu stadigt ondt.."
Hendes mumlen var kun lige høj nok til at søsteren på den anden side ville kunne høre det, og englens ansigt lyste op i et bredt grin. At det gjorde ondt var ikke det store for hende, for hun fik stort set altid blå mærker af det ene eller det andet så det med buler og blå mærker var noget hun havde måtte vænne sig til når hun ikke havde sin søster til at helbrede sig.

"En dæmon!? virkelig? Det lyder som en virkelig dårlig taber.. at udfordre en ung engel, og så en helbreder.. No offence, men du et ikke en kriger."
Hun så overrasket på sin søster til at starte med, men hendes ansigtsudtryk blev langsomt mørkere. Hvis folk ville op at slås med hendes søster endte det altid med at være hende der måtte tage sig af det. nu begyndte hun at sidde uroligt igen. bekymringen gjorde hende ret rastløs, og selvom hun vidste at hun burde sidde stille for ikke at gøre sin søster irriteret så kunne hun bare ikke sidde helt stille.
"Hvorfor behøver jeg sidde stille? det gider jeg ikke!"