Fergus- En nattens væsner.

Dag:irl
DAto:irl
Omgivelser: Floden som hun bader i.
Sted: Skoven lige ved floden der løber igemmen.
tid:22.32
Vejr: månen lyser Ribanalon hud op og der er svag tåge.
ÅrSTID: efterår endnu men lige ved at være vinter.


Ribanalon var nøgen i floden imens hun badede sin kolde hud der lyste op
i månens blege skår. Hendes sorte hår hang ned af den kvindelige krop.
Læberne havde en mørkerød farve som selve blodet hun drak for sine
offre og så var der de metalliske grå øjne der hvilede i begær og skønhed.
Hendes røde kjole lå oppe på jorden, som en ung vampyr havde hun badet
med nymferne i floder men de fandtes ikke mere.

Han var egentligt ikke meget for skove, der var stille, meget stille. Man var alene med tankerne. Til tider var det for meget, og så blev man nød til at søge ind imod midbyen, ind til larmen.
Men i dag, havde han brug for at tænke. Som altid, var han iklædt en gammel skjorte, et par slidte pressefoldede bukser og et par brune ledersko, som nok havde set bedre dage. Sod og aske, var ihvertfald ikke godt for dem.
Han lugtede svagt af aske, parfume og blod.
Fergus havde gået i lidt tid, opslugt i tanker, støttende sig til en stok, ikke fordi han var gammel, sådan set mest af vanens skyld.

Gad vide. Tænkte han. Gad vide man kan leve for længe? Menneskeheden er jo kommet til det punkt, hvor det eneste der betyder noget, er dem selv. Viden... Ligegyldigt. Passion. Ligegyldigt. Menneskeheden vil have færdig retter og 9 til 5 jobs.

Med denne tanke så han op, en kvinde badede. Der kunne man bare se, et smil gled over hans læber, hvorefter han igen var fortabt, drømmende stirrede han på vandspejlet, træernes kroner reflekteret i spejlet.

Men hvad.... Hvorfor var det sådan?

Hun vendte sig i det samme og så en mand stå og kigge i vanet.
Hun satte sig ned så vandede skjulede noget af hendes krop
vandet skjulede lige til maven resten som var brysterne skjulede
hendes sorte hår. Hun smilede blidt selvom manden nok ikke ville
se det. Duften af vamyr kom sivende lige så stille hen til hende og
hun mærkede selvfølgelig at han var en han vampyr. Hun sagde
intet.

Fergus så sig omkring, var der mon noget tøj? Det burde der da være? Kvinden kunne da ikke have vandret helt fra byen uden tøj på. På den anden side, det ville ikke undre ham.
Verden var af lave, og det var denne kvinde da også et eksempel på.
Kort i tvivl om han burde hilse på hende eller ignorere hende helt, i stedet for at gøre intet, nikkede han blot til hende, og smillede et smil, kun dårligt nok kunne ses. Men på de anden side, så var det jo også mørkt.

Hun rejste sig med et letter lumsk smil imens hun gik mod han. Da
hun kom op på land stod hun en tid foran ham uden at sige noget
hvorefter hun hun kiggede ham ind i hans øjne med sine egne metalliske
grå øjne. Det var som om der svømmede gnister i den grå farve da hun kigede.
I det næste gik hun forbi ham. En rød kjole lå oppe af en af de piletræer der stod
tæt på floden.