......

Årstid: Vinter
Dag: Tirsdag
Tid: 00:00 ca.
Vejr: Koldt, sne hist og her, blæsende.
Sted: Domkirken.
Omgivelser:kirke omgivelser.

Valencia sad på en af bænkende med benene trukket op under sig, hun så op mod jesus på korset med et sorgmodigt blik i sine øjne, hun havde så meget forvirring og sorg gemt i sig lige for tiden, ingenting stod helt klart for hende, men hun havde taget en beslutning, hun ventede nu på Demetri for at fortælle ham det, forhåbeligt ville det hele ikke gå galt, forhåbeligt ville han ikke blive for sur, forhåbeligt ville hun ikke føle for meget skam.

Demetri kom jo så ind i kirken, en havde fortalt ham, at Valencie ventede på ham i dom kirken.

Valencia rettede sig op da hun hørte ham, hun smilede ikke eller krammede ham, som hun plejede at gøre, hun rejste sig op og gik ham i møde "Demetri .. " sagde hun stille og så lidt væk, hun bed sig svagt i inderlæben og overvejede hvordan hun skulle sige det.

Han kiggede rundt og huskede et minde om Valencie i den kirke, og samtidig kunen han mærke den kulde hun pluselig gav ham.,"Valencia" sagde han.

Valencia sank kort og så på ham, hun så ham i øjnene og sagde direkte "Jeg kan ikke mere .. Det går ikke mellem os to, jeg kan ikke mærke dig, jeg føler jeg hele tiden er ved at miste dig, det føles som om at du ikke vil være sammen med mig, som om at du nærmest er tvunget til at elske mig, det her har intet at gøre med at jeg ikke holder af dig og jeg tror heller ikke du vil få et lykkeligt liv sammen med mig, du kan finde en der meget bedre for dig, jeg overeager altid og jeg såre dig konstant på grund af det og det kan jeg ikke bære .. Demetri, Jeg elsker dig ikke længere som kæreste .. Undskyld " sagde hun stille og så så ned "Jeg slår op .. " hviskede hun.

Han lagde hoved på skrå, "Ja" svarede han som det eneste.
Han kune ikke sige at han mærkede sit hjerte gå i stykker men endnu et stykke af det faldt nu ned til Satan igen.
"Men jeg elsker dig stadig" svarede han så.
"Jeg kan kun giver dig det jeg har men du vil have det hele, jeg elsker dig stadig ´, men hvis du føler at jeg har svigtet dig så er det det du føler" han sagde det med en rolig stemme som om alt bare var så godt og lyst.
"Men fortæl mig, hvad gør at du ikke kan elske mig mere"

Valencia rystede svagt på hovedet og tog sig kort til hovedet "Du forstår det ikke .. " sagde hun stille og så op på ham " .. Jeg føler bare ikke du elsker mig .. " sagde hun i et suk og så på ham " .. Desuden kan jeg heller ikke tilgive mig selv for at ha' været utro og nej det ikke fordi jeg har en anden, han var tilfældig .. " sagde hun og var hunrede procent ærlig, hun synes ikke det var nødvendigt at lyve og gøre det hele endnu værre " .. Jeg kan ikke mærke de følelser jeg havde for dig, jeg har forandre mig .. du har forandret dig .. Du går fra mig, du afviser mig uden sikkert at være bevidst om det, det aner jeg ikke noget om .. Men .. sådan er det bare" sagde hun stille og så ned på sine hænder.

Han tog hendes hænder, "Valencia, jeg tilgiver dig, og du skal vide at jeg aldrig har hvist så mange følser for nogen som fra dig kun en anden og det var min hustrue" han lukkede øjnene og kyssede så hendes hånder hvorefter han slap dem.-

Valencia fik tåre i øjnene men så op i loftet for at de ikke skulle trille ned af hendes kinder, hun så så på ham med blanke øjne og trak forsigtigt sine hænder til sig "Du gør kun det hele værre for mig .. " hviskede hun stille og tårende trillede alligevel ned af hendes kinder og efterlod små mærker fra mascaren.

Han tørrede tåren af, "i det mindste kan du græde" han vendte sig med rank ryg og beyndte at gå.
Han mærkede hvordan hendes tåre var på han finger.

Valencia så efter ham, hun havde lyst til at løbe efter ham men tvang sig selv til at blive, hun knugede hænderne og så ned for ikke at løbe efter ham "Undskyld .. " hviskede hun og lod tårene bane vej og trille ned af hendes kinder "Farvel .. " mumlede hun og så ham gå.

Han vendte sig, imens han havdegået det stykke havde han ført sin finger op under øjet og lade hendes tåre løbe ned af hans kind, en ringe trøst for hans tåre.
"Jeg tilgiver dig" svarede han óg stod nu bare og kiggede på hende.