Skaffe nye forsyninger

Shadow kunne ses længere fremme. Hun sad på en bænk, da det var at hun var blevet træt af at sidde på den kolde jord. Hun var iklædt de sædvanlige stramme, sorte bukser der var ret så slidte. Også en stor t-shirt der bare var helt sort med et rødt smadret hjerte der fyldte hele den højre side. Hun havde nogle slidte converse også intet andet. Ja, hun frøs en smule, men sådan var det bare nogen gange, når det var at man ikke længere havde et hus, eller familie overhovedet. Hun var en strejfer, men det betød ikke at hun ikke kunne klare sig selv. Der var så mange ting hun kunne gøre for tiden. Nu hvor det var at hun havde fundet ud af hvad det var at hun kunne. Et lille smil spillede hen over hendes læber imens at hun havde sin guitar i hånden. Den eneste eje hun overhovedet havde haft efter at hendes hus blev brændt ned og hendes forældre omkom. Det var nærmere den vampyr der havde været på besøg deromkring, der havde dræbt hendes forældre og sat ild til det. Det var derfor at hun så vampyre som hendes fjender! Som nogen der skulle væk fra denne overflade! Men hun gjorde ikke så meget, hun var harmløs, så længe folk bare lod hende være. Hvis folk ville hjælpe hende, kunne de give hende noget husly eller noget. Hun havde været ved Yo i et godt stykke tid, men ville lige give ham en pause fra hendes musik. Selvom at de havde ret meget den samme musiksmag. Hun sad med sin guitar og begyndte at spille: 'River flows in you' af Yurima. Det var hyggeligt syntes hun. Der sad hun så, med en smøg i kæften og spillede den. Hun havde stillet sin vodka under sin bænk. Hun var ikke påvirket endnu. Det var hendes første flaske vodka og hun tog det bare som en lille hygge drik. Hun øvede denne melodi, hun ville lære at spille den perfekt og indtil videre gik det meget godt. Hun stoppede kort med at spille og tog smøgen i sin hånd. Hun lod sin hånd køre igennem hendes silkebløde hår. Selvom at det ikke var blevet vasket i flere dage, var det alligevel helt perfekt. Det så overhovedet ikke fedte ud. Hendes syregrønne øjne så hen af imod hvor det var at manden kom. Hun smilte skævt, ”halløj!” sagde hun roligt. Hun så ned imod den hue hun havde sat ned, for at folk kunne give hende penge. Hun havde fået ret så meget dengang hun havde været sammen med Yo, men lige nu vidste hun ikke hvor meget det var at hun kunne tjene.

Hun opdagede godt denne tåre trille ned af hans kind og det beviste bare for hende at han var et menneske. Et menneske der havde følelser. Men hun havde det som om at hun skulle passe på, hun kunne på en eller anden måde mærke at han var en jæger. En som kunne gøre hende fortræd. Selvom at hun rent faktisk var meget stærk. Ingen kunne rigtig gøre hende fortræd på grund af hendes evne. Den evne som havde været meget god til slåskampe. Ingen vidste helt præcist hvilken evne hun havde, nej.. på grund af at man aldrig nogen sinde opfattede hvad det var at hun gjorde.
Hun tog et sug af sin smøg og så lidt på gløden. Ja, det var usundt, og hvad så? Man mente at man døde ung af disse, men hun var ligeglad, hun ville leve sit liv på den måde hun ville. Hun lagde mærke til at han ikke sagde hej, da det var at hun havde hilst på ham. Men sådan var det vel at være en gadetøs? Ingen ville rigtig tale med hende på grund af at hun ikke var til at stole på. Ingen stolede nærmest på gadetøser, heller ikke fyre. Men lige nu var det vel en tøs som han kunne se? Og det var også det hun var. Hun lænede sig lidt ned og tog fat i hendes flaske vodka. Hun tog en slurk, før det var at hun besluttede sig for at sætte flasken ved siden af sig på bænken. Hun så lidt op imod himlen, før det var at hun så på manden igen. Hun tænkte på hvordan hans fortid egentlig var? Der var nogen gange grund til at sådan nogen som ham blev jægere. På grund af hævn. Noget som de nærmest kun tænkte på at få på grund af at der var sket noget med nogen de elskede højt. Det havde hun selv oplevet, måske stod de i samme båse? Eller var det måske dæmoner som dræbte en af dem som han elskede? Eller var der måske flere? Var det en hel familie? Hun kunne nærmest se på ham, at ja, det var en hel familie. Den måde hans ansigt var på, detaljerne. Og håret.. tøjet alt det. Det var underligt var det nok, men sådan var hun bare. Hun var god til at se hvor gamle de var, hvad deres fortid var og det hele. Det var derfor at der var mange af menneskene der havde kaldt hende for heks. Nej, hun var ikke en heks kunne hun forsikre dem om. Men en dæmon var hun. En dæmon der godt kunne finde på at gøre andre fortræd, men rent faktisk kun dem der var skyldige i noget. Dem der havde gjort noget.. myrdet nogen eller sådan noget. Hun syntes altid at deres sjæle var det bedste, og desuden ville de fleste også dø i et fængsel hvis det var det. Hun afregnede deres straf og derefter kunne hun dræbe. På den måde var hun jo også uskyldig? Det så hun sig i hvert fald for. Hun så op imod himlen for støvregnen faldt fra, hun havde ikke så meget imod regn, det var godt nok. Det var egentlig derfor at hun ikke havde søgt ly, hun lod regnen røre hendes hud. Det var så køligt.. så dejligt.. hun havde ikke rigtig en jakke til sig selv. Hun havde ikke råd til andet at drikke og ryge. Godt nok havde hun nogen gange overvejet at købe noget at spise, men det var ikke altid at hun lige tænkte på det. Nogen gange var alkohol bare meget vigtigere end mad. Det var derfor at hun var ret så tynd. Hun kunne ikke rigtig passe den store t-shirt hun havde på. Den gik hende over den ene skulder og der kunne man se at hun ingen bh havde. Hun ville ønske at hun havde en, men det her tøj havde hun kun tilbage. Og bh'erne som hun ellers havde haft i det nedbrændte hun, var vel væk nu? Det ærgede hende at hun ikke havde tænkt på at redde noget af hendes tøj eller ejendele. Men hendes forældre var døde og det eneste hun tænkte på var at komme efter den forbistrede vampyr der havde dræbt dem! Hun var en hævntørstig lille tøs der ikke kunne klare at nogen sårede dem hun holdte af. Det var derfor at hun passede lidt på med hvem det var at hun var sammen med. Hun ville ikke have at nogen af dem der var hende nær, kom til skade. Derfor, var der ingen der kom hende nær. Hun mente selv at hun var egoistisk fordi at hun ikke ville have nogen til at komme hende nær, på grund af at hun ikke ville blive såret igen.
Hun så atter imod denne mand der kom gående over imod hende. Hun så ned på sin hue igen, der var kun i alt 5 kr. hvad kunne overhovedet bruge 5 kr. på? Hun tænkte på at hun måske kunne købe et eller andet, men der var i hvert fald ikke nok til det alkolhol hun ville have. Hun sukkede og lænede sig tilbage i bænken. Lige i dette øjeblik ville hun ønske at Yo var her, så det var at de kunne tjene nogle penge sammen. Desuden gav folk flere penge når det var to personer der spillede sammen.

Hun følte sig aldeles ikke truet da det var at han tog hånden ind under hans jakke. Hun så ingen mening i at flygte, hvis hun flygtede ville hun være skyldig? Hvilket hun så ikke var. Hun syntes ikke at han skulle gøre hende noget, siden at det var at han ikke kunne melde hende for noget. Hun havde ikke gjort andet end at tage skyldige sjælde, da det var dem der smagte bedst af en eller anden underlig grund! Men hun så ingen mening i at han smilte så falsk. Godt nok var det meget sjældent at hun gjorde sådan nogle ting, da hun mente at hvis man ikke mente at man skulle smile, kunne man ligeså godt lade være? Hendes øjne var blide, var overhovedet ikke bange for det der stod foran hende. Hun så lidt på hans cigar, nu kunne hun genkende ham! Hun havde set ham før her i byen, men hun havde aldrig sådan sagt noget til ham. Hun så ingen mening i at snakke med sådan en som ham, når han alligevel kun var ude på at dræbe en af hendes art. Vel og mærke kunne han vel også bare sådan uden videre dræbe hende? Men hun troede ikke rigtig på at han ville gøre det. Hun havde hørt rygterne omkring at han ville have fat i vampyrene og hun forstod ham fuldt ud. Hun ville også selv få fat på dem. Hun ville dræbe hver og en. Bare ikke lige i dette sekund, hun planlagde alle mulige ting. Planlagde hvordan det var at hun kunne få fat på hver og en så de til sidst ikke levede på denne jordklode længere. Men hun vidste at det ville kræve så meget mere magt end det hun havde. Godt nok havde hun sin evne, men det var ikke altid nok for hende. Hun skulle se deres smerte! På grund af at den vampyr der havde været ved hendes hus, havde tydeligvis nydt at se hendes forældres smerte. Selvom at hun godt nok ikke så det fra starten af det. Hun så stadig på manden, imens at hun tænkte lidt på dette. Men man kunne overhovedet ikke se på hende at hun var ude efter at få hævn på nogen. Nej, som altid så hun ret så uskyldig ud. Men alligevel? Han havde vel lært noget af sit arbejde. At selvom at nogen så uskyldige ud, var de ikke rigtig uskyldige. Hun vidste at der var ingen der var uskyldige. Alle havde gjort et eller andet i deres liv der måske gjorde den kriminelle, eller mindre end det. Hun mente selv at alle endte i helved. Selv englene. Hun mente ikke at der var noget paradis. Ikke efter alt det hun havde oplevet i sit liv.
”Hvorfor jeg sidder her alene?” sagde hun med et roligt spørgsmål. Hun syntes godt nok lidt at det var et dumt spørgsmål, men alle kunne vel finde på at sige sådan noget. ”Som du nok kan se på mig, er jeg ikke lige den person som er vildt rig.. og som nogen gider at snakke med” hun blinkede lettere drilsk til ham, da hun ville fortælle ham uden at sige noget, at hun godt vidste hvad det var at han var. Men hun var stadig ikke spor bange for hvad han kunne gøre. Nej, hun ventede bare på at se om han mon turde at sætte sig ned og snakke lidt hyggeligt med hende. For hun havde ikke så meget imod sådan noget.

Hun lagde godt mærke til hvor meget det var at han så på hende. Hun så lidt ned af sig selv og forstod ikke helt hvad det var der overhovedet kunne være så spændene ved hende. Folk plejede bare at gå forbi hende eller bare give hende penge. Da det var at han sagde at skindet kunne bedrage smilte hun skævt og bed sig let i underlæben. ”Det kommer an på hvilken person man er!” sagde hun roligt. Hun kunne nærmest altid se på folk hvilken race de var. Til og med kunne hun også dufte det. Han lod virkelig til at være en amatør på en eller anden underlig måde. Det var i hvert fald hendes mening omkring folk. Godt nok var hun også ny i at være dæmon. Hun havde nu været en dæmon i deromkring i et halvt år. Det var bare lige pludselig kommet til hende og det irriterede hende meget. Hendes forældre havde trænet hende i så lang tid som de nu kunne. De havde gjort alt for at hun kunne finde ud af alle mulige trick og prøvede også at finde ud af hvilken evne hun havde. Den dag hvor det var at de fejrede det hele og var glade for hendes vegne. At hun havde fundet sin evne og det hele? Så var det lige der hvor det var at vampyrene skulle komme!
Hun så lidt op og ned af ham. Helt klart, en amatør. En amatør som fik alle til at tro at han var så god til sit arbejde. Men hun vidste bedre. Der var noget som hun i hvert fald vidste som alle mulige andre ikke vidste. Han var ikke stærkere end hende. Det var svært at finde nogen der var stærkere end hende. Godt nok var hun ikke fuldt udviklet endnu? Men alligevel var hun meget god til at kæmpe. Hun var god til så mange ting i forvejen. Hun var også meget kendt for at kunne trylle på gaden. Mange gange var det rent faktisk sådan at hun skiftede guitaren ud med at trylle. Det fik hun også en del for.
Da det var at hun med det samme kunne mærke at han havde en eller anden fordom imod kvinder. Kunne hun ikke lade være med at smile skævt. Hun rystede på hovedet af ham. ”Du ser ned på mig.. men du skal vide at gud også har andre planer med dig” sagde hun roligt. Det lød måske underligt. Men hun mente selv at hun vidste hvad guds planer var med folk. Hun vidste hvor det var at folk endte henne, hun vidste om nogen kom i himmeriget eller helved. Det var en gave hun havde fået. Hun kunne nærmest se på folk hvilken vej de skulle. Hun kunne se på folk hvad det var at gud havde planlagt for dem. Deres fortid, fremtid og nutid også. Det var derfor at hun godt kunne se at han var menneske. At han ikke var andet end sådan en der nærmest kun var ude på at dræbe alle mulige arter, som ikke var mennesker. Dem som følte sig truet af de andre arter og dermed også dræbte. Men hun kunne godt mærke at han også havde noget i sin fortid. Noget der bed i ham. Hun kunne nærmest allerede se på ham at det var vampyre. De forbistrede bæster var bare også overalt!?
Hun kom til at smile skævt af det han havde fortalt hende og hun rystede på hovedet. ”Jeg behøver ikke at tjene meget for at leve mit liv” sagde hun roligt og så derefter på ham. ”I forhold til andre der rent faktisk har penge.. men ikke noget liv” hun lod tungen glide ud og røre ved hendes underlæbe. Det var den sædvanlige vane. Hun tog fat i den flaske vodka ved siden af hende og tog en slurk hvorefter hun tog et sug af sin smøg. Det var nu hyggeligt det her. At sidde og snakke med en der på et eller andet tidspunkt rent faktisk kunne dræbe hende. Men hvorfor overhovedet bekymre sig på nogen som helst måde?