Kaos - Gethanus

T: Midnat, efter festen
V: Klart, med vind

Wilith havde ikke sluppet Gordon som hun slæbte ned imod havet og jo længere væk de kom fra festen jo mere begyndte hun at ligne sig selv. Hendes øjne der under deres tur imod udgangen var blevet sorte som to stykker kul var nu begyndt at blive lysere og hendes ansigt begyndte at klare op.. Imens de gik havde hun slettet deres spor ved at lade vinden erstatte dem med andre dufte og hun følte sig rimeligt sikker på at der ikke var nogen i nærheden som kunne være en trussel for dem.
Da de nåede stranden slap hun endelig hans arm om end lidt modvilligt, men hun kunne ikke finde på en undskyldning for at beholde den der, så i stedet smed hun sine sko og gik ned imod vandkanten med sin maske i den ene hånd og et stort smil på ansigtet.
"Kommer du ikke med herned?"

Wilith havde siden sin forvandling holdt meget af at sidde ved havet og bare nyde blæsten i ansigtet og hvilket tidspunkt bedre end nu til at gøre det. Dæmonen bag hende virkede rar så hun var slet ikke bekymret over om noget skulle ske, og hun var generelt glad.
Det var længe siden at hun havde snakket med en sød fyr, og det kunne man vist roligt kalde Gordon, så nede i vandkanten vendte sin sig smilende om og ventede på ham. Hendes øjne skinnede og et stort smil lyste hendes ansigt op. Lige der var der en ungdommelig skønhed og munterhed over hende som de fleste vampyrer havde fralagt sig når de nåede hendes alder..