A handsome sunset.

Jace sad i det kølige sand ved vandkanten og så op på solnedgangen.
Solen havde malet hele himlen rødlig og skyerne orange, det var et rigtigt smukt syn. Et af de syn der fik ham til at glemme hans fortid, og drømme sig langt væk.
Sådanne tidspunkter elskede han. Det gjorde det hele værd at leve.
Han sukkede og smilede svagt. "Så sidder vi her igen" Mumlede han til sig selv. Han var ikke just skitzofren. Han talte bare ret ofte med sig selv, og humørsvingninger led han meget af.
en måge fløg over ham mens den skreg, skreg af ensomhed. " Er du også alene?" Spurgte han og så på mågen. Mågen landede ikke langt fra ham og stak næbbet i sandet i håb om at finde lidt mad.