I didn't do anything.

Sted: Politi stationen.
Omgivelser: Hvad der ellers befinder sig sådan et sted..
Tid: Ved midnat.
Vejr: Regnvejr, tåget og mørk himmel samt stjerneklart.
Emne: Privet med Alias.

"Tak hr" sagde han med en blød dyb stemme.
Han tog roligt imod mappen, en tyk gul mappe der inholdte en masse papire, og var afviklet med små sedler i forskellige farve, som åbenbart skulle være en form for orden system, men for Alias lignede det såmen blot rod.
Han smilte ligegyldigt til betjenten, eller for ham lignede det nok bare et venligt smil, dog var alt hvad Alias følte lige nu.. ligegyldigt.. altså omkring, mappen.
Det var pænt af dem de havde tilbudt ham det, også for at lave noget andet for en gangs skyld, men skulle være hjerne død hvis man ikke vidste hvor.. dygtig Alias var, hurtig og stærk. Dog.. han ville aldrig egen sig til et job som dette, så langt rakte hans hjerne bare ikke, han læte af at begå fejl.. og hvis man begik fejl et sted som dette, ja så døde nogen.. ikke at han havde noget imod de døde, men sådan et sted.. der kunne man ikke bare, lade folk dø.
Og hvorfor overhovedet gide arbjede for politiet? Uden Alias havde de ikke noget at lave alligvel, ingen ting at opklare.. han var den der sørgede for de havde noget at lave.. noget at opklare, og noget at få penge ud af.
Han gad ikke arbjede for sig selv. Desudne var det et åndsvagt job, for idioter.
Alias smilte igen venligt idet betjenten åbnede døren for Alias, idet døren gik op lød lyden af skrig. Betjenten kiggede stjålet på Alias inden ahn gik forbi ham med hurtige skridt.
Et lumsk smil bredte sig på Alias læber, han fulgte efter betjenten.

Annabel lod sin ene hånd føre hen mod betjenten der sad på stolen og som stadigvæk sov, heldigvis. Med et forsøg prøvede hun at få fat i hans ene nøgle, så hun selv kunne åbne for hendes trammer, da hun ikke længere ville være indespæret. Hun mumlede nogle få ord, da det efterhånden mislykkes for hende, eftersom hendes arm simpelthen ikke var lang nok?
Hun sukkede atter og lod sig trække tilbage fra trammerne, hvad fanden skulle hun gøre? Hun måtte vente til enten at betjenten her vågnede og rejste sig.. så han nærmede sig hende, eller sådan at der kom andre gående forbi som hun kunne lokke..
Hun skreg endnu engang, vampyr kvinden havde ikke gjort noget som helst... hun befandt sig bare lige på det forkerte sted den nat hvor hun blev anholdt.. fanget..

Alias gik roligt i et langsomt menneske tempop bag betjenten hele vejen ned til den anden ende, der hvor fængslet lå, betjenten så bekymret ud og satte farten op ved endnu et skrig. Alias forholdte sig roligt og fulgte blot efter ham, han morede sig faktisk lidt.. følte sig som et lille barn der var med far på job.. sikke åndsvagt, han ville kunne gøre det her job tuisende gange letter for dem.. slå dog fangerne ihjel i stedet for at bure dem inde.. det ville løse så mange porblemer så nemt. Han smilte lidt og trådt efter betjenten ind i et rum blot med en selle, det var nok bare sådan noget.. en dags.. agtig noget, hvor de bare have.. røget noget hash og skulle betales ud, eller noget i den stil. Betjenten talte til kvinden bag trammeren, Alias hørte ikke efter han lænte sig bare op af dørkarmen og stod og var lidt usynlig.. i sine egne tanker vidst nok.

Annabel hvæsede uden rigtigt at høre efter hvad betjenten sagde, hvorfor skulle hun overhovedet høre efter? Et ligegyldigt smil dukkede frem på hendes læber, da vampyr kvinden opdagede at hun havde en chance for at slippe væk, for en gangs skyld! Hun overfaldt betjenten så han kom ned at ligge på gulvet, mens at hun satte sig godt til pas på hans mave, lænede hun sig ned og bed sig fast i hans hals, hvor hun begyndte at suge med det samme, skriget fra betjenten morede hende enormt.. mens at hun tog fat om hans ene håndled og strammede grebet så hårdt hun kunne, til at det sagde et lille knæk, så det var brækket.
Hun var ligeglad med at der var nogen til stede... nu havde hun dræbt en betjent, til hans sidste åndedræt! Hun kunne ikke lade være med at grine da hun kiggede ned af sig selv og var smurt en smule ind i blod. "Nu vil jeg nok blive spærret inde.. for altid" grinte hun koldt og rejste sig, mens at hun allerede havde sat kursen mod udgangen.

Han lagde sin nakke lidt tilbage og hvilte hovedet mod dørkarmen, imens han blot så tomt ud i luften, og alligvel som om han stod og tænkte over noget stort, noget han ikke rigtig kunne bestemme sig for, det var i hvert fald hvad man fik ud af at se på hans anstrengt, men samtidig afslappede ansigt. Han så ikke på hende, det behøvede han ikke, han kunne tydeligt lugte hende, hele vejen gennem lokalet, ud af øjnkrogen kunne han holde øje med forgående. Alias lod blikket glide op og ned af den hvis malet dørkarm, malingen var skaldet af og det gamle træ var kommet til syne inden under et par steder. Han unne sagtens følge med i hvad der skete med blot sin hørelse, han havde kort lyst til at ryste på hovedet.. hvordan kunne hun få sig selv til det? Her? Der var tuisende af tuisende andre betjente der sikkert var godt på vej lige nu, hvad havde hun tænkt sig at gøre med alle dem? Godt nok var hun stærk og hurtig, men.. det hajlp hende ikke rigtig, hun var i undertal. Han svor på han allerede kunne høre deres fodtrin på gangen nu. Han overvejede hvorvidt han skulle gå, eller blive stående.. han ville ikke have dem til at forbinde ham med.. det der.. han stirrede kort på hende, hun var som et barn.. men sådan havde han vel også været engang.. gad vide hvor gammel hun var, i sind, ikke meget gammel vel. Alias flyttede sig ikke det mindste da hun kom gående mod ham, han var godt klar over han spærrede hendes flugt vej, men det generede ham ikke rigtig, ikke endnu da, han stirrede bare forsat ind i dørkarmen med et tænksomt blik.