Redd Hotel Deepshell

frosts bil holdte ind foran det store 5stjernede hotel. Facaden var kridhvid med store vinduer og en glasdør.
Frost stod ud og bilen der fortsatte ned af vejen og rundede et hjørne. Han gik nogle skridt ind mod hotellet og spejdede ned at vejen, fra hvor han var kommet.

Procella steg ud af bilen - sin egen. Den blev til gengæld holdt ind et godt stykke borte.

"Måske er hovedindgangen ikke det mest strategiske valg i min mundering"

Sagde hun stilfærdigt. Hun hævede ikke stemmen. Han burde kunne høre hende på den afstand. Hun slog let ud med hånden for at understrege blodet hun stadig var mere eller mindre marineret i. Det kunne godt være at den stakkels receptionist ville få hjertestop over at se hende, men specielt spændende ville en overvågningsvideo nok være...og hun havde ikke ligefrem haft planer om at være samtalen til politiet julefrokost.

"Det var der med et bad vi kom fra...og et måltid...men jeg tror ikke jeg er...resturantpræsentabel lige nu"

Der havde sneget sig en lille tør sarkasme ind i hendes stemme

frost så i hendes retning da hun talte. Ellers gjorde han ingen tegn på at have hørt hende.
Det ville have været nemt hvis hun havde været vampyr. Så havde han ikke behøvet gå over til hende for at svare. Hun ville have kunne høre ham spørge om hvorfor sådan en som hende ikke var forberedt med skiftetøj i bilen til sådan situationer.
Men hun var ikke vampyr og han følte ikke for at komme til hende. Det havde han gjort, nu måtte hun komme til ham.

Ja, de ville stirre, men han tvivlede på om de rent faktisk interesserede sig nok til at bryde ind, så længe de ellers holdte lav profil og viste sig fra deres bedste side. Desuden kendte de ham. Ham ville de lytte til...

Hans blik havde hvilet afventende på hende uden et blink, da han lavede en gestus med hovedet mod hotellet, der var så insisterende at det fik hans hår til at bølge ned af ryggen.

Procella så koldt på ham

so this is your game...få mig anholdt af en eller anden overivrig betjent, fordi jeg har fundet en teenaer-marinade? I dont think its gonna work for me...."

frost kunne ikke lade vær med at trække mundvigene tilbage i et stift smil. Det hun sagde var helt forrykt, men en god idé. En han ville huske til en anden gang.
Han svarede hende ikke eller gik hen til hende. Hun måtte vise hvor langt hun ville gå for ham. Han så væk og gik ind af hotellets dør.

" I guess this was it then...go figure...fangers..."

Fnøs hun irriteret, vendte rundt og gik over mod sin bil igen. Der havde vidst ikke været bid alligevel. Hvor så. Der måtte være noget industrikvater med personalebad ved havnen et sted. Alt hun skulle bruge var et vindue...og...hm...en sten. Eller en lås der kunne lirkes op.

ooc. Hvor indsmurt i blod var det lige hun var?

( Hendes hår var fedtet totalt ind i det, og hun stod på røven i en container med 2 nydræbte lig - you do the math :p )

frost så mod døren og ventede at se hende træde ind lige efter ham. Da hun ikke kom efter få minutter blev han utålmodig og viste det ved at putte hænderne i jakkens lommer.
Han kunne ikke risikere at hun ikke kom. Han ville formentlig ikke lytte til ham en anden gang.
Han pustede tungt ud via næsen og gik tilbage ud i et hurtigere tempo end da han kom ind. Tåbelige jæger, ikke at stole på hans bedreviden eller gøre som der blev sagt. Før eller siden måtte han skille sig af med hende igen.
Så snart han var ved af døren drejede han skarpt den retning han havde efterladt hende i.

Procella var nået over til sin bil og havde stukket nøglerne i døren og fået åbnet den, da hun atter fangede en bevægelse i øjenkrogen. Hun vendte hovedet og så et kort øjeblik en smule overrasket ud da Frost kom ud igen og drejede ned mod hende. Hvad nu?

Hun rettede sig og spejdede rundt. Var det et trick? Var det nu fælden klappede? Hun begyndte vagtsomt at småknurre i halsen og spændte i skuldrende, men hun var ikke helt parat til at trække blank mod ham på åben gade...ham eller hvem end han nu måtte gemme i skyggerne

frost satte farten ned til hans normale tempo, da han så at procella stadig var at finde. Hans blik blev for et øjeblik hårdt. Hun generede ham. Det brød han sig ikke om.
Han nåede over til hende og så hende an. Det var en tyngende stilhed over han, inden han åbnede munden for at tale.
"der er bad derinde. Der kan du gøre dig i stand og vi kan komme videre. Vi kan også tage det her hvis du hellere vil det, og så kan du tjekke ind når du lyster."
Han var ligeglad. Han ville bare til sagen i stedet for at stå ude foran hotellet og ingen vejne komme.

Procella virkede meget lidt imponeret af hans blik. Faktisk krøllede hendes ene mundvig kort op i et skævt smil.

"Jeg har stadig et problem med overvågning, og det lader du ikke umiddelbart til at ville svare på eller have en løsning på"

Der kom et lille spil i hendes ravgyldne øjne. De glimtede faktisk for en gangs skyld af morskab

"Pas på med hvordan du formulerer dig. Det lyder næsten som et frækt tilbud om at skrubbe mig på ryggen"

Hun skubbede døren i, men låste den ikke. Hun ville være sikker på hvad der nu skulle ske

"Så sig mig...kan du få mig ind uden at jeg er stjerne i Americas funniest homevideos? Ellers er vi lidt strandet. Skal jeg køre min vej eller har du rent faktisk brug for at jeg høre på hvad du har at sige?"

Hun lagde armene over kors og så skarpt på ham. Den var lige stram nok, men det var vidst på tide at spille lidt højere nu. Hun kunne ikke hænge her på et gadehjørne som hun så ud. Jo længere tid i det åbne, jo større mulighed for at nogen ville ligge mærke til hende...og kigge en ekstra gang.

joken kunne ikke have fået en dårligere modtagelse. Han knappede jakke op og tog den af. "går bagindgangen an?" spurgte han uinteresseret og rakte hende jakken. "af en jæger af være er du ikke særlig godt forberedt til anderledes omstændigheder."

"Pffhh...og af en vampyr at være kender du forbløffende lidt til mennesker. Jeg var knap kommet ud af min bil før du ville have mig på hotel...stik mig en tryllestav og så skal jeg give dig mirakler...indtil da må det foregå på gammeldags manér"

Hun rakte ud og flåede jakken til sig og lagde den ud over den blodige duster og prøvede at få så meget af det blodige hår ind under kraven. Hun hev sin dufflebag ud af bilen og låste den, og slog så ud med armen for at vise han skulle lede vejen

"hvad er der også at kende ved dem?" spurgte frost lavt, og ikke til hende. Hans blik så næsten opgivende ud over gaden hvor mennesker gik uvidende frem og tilbage. Tænk at de var blevet så succesfulde som race. Men kun så længe de blev tolereret. Når de overnaturlige racer endelig fik nok af dem, ville de pludselig blive få.
Han brød sig på ingen måde om at se sin jakke viklet omkring den uhumske jæger. Blodet og lugten ville aldrig gå af. Hen begyndte at gå rundt om bygningen. Han var ikke helt klar over hvor personaleindgangen var, for sådan en brugte folk som ham ikke.

Crawl of your high horse blondie...you use to be one...

Tænkte hun tørt og fulgte efter Frost. Hun fandt ham egentlig lidt patetisk i sin distance. Staklen ville nok end ikke kunne foregive en nysen hvis hun bad ham om det. Staklen. Jo han var lidt sørgelig. En vampyr der ikke kunne forholde sig til mennesker, og søgte selskab hos en jæger. Det lød som starten på en ustyrlig dårlig barjoke.

A vampire and a hunter walks into a bar...

Et lille sadonisk smil krøllede i hendes mundvige. På bagsiden af bygningen havde de heldet med sig. Et par kuffertdrenge i uniformer der grænsede sig til fuld liberi stod og røg ved køkkendøren og bagtalte stedet gæster

"bliv her." med de ord gik han over for at veksle et par ord med kuffertdrengene. Den end skyndte sig indenfor og frost gik efter.
Den anden dreng gik også ind. Nu hvor de var blevet afbrudt kunne pausen være ligemeget.

Et stykke tid efter kom frost ud igen. Han gjorde tegn til procella og gik ind igen. Han havde ordnet det sådan at ingen af de ansatte ville forhindre de 2 gæster at opholde sig i et ellers forbudt område.

Procella skottede rundt et øjeblik før hun hun med lange skridt lukkede hullet mellem sig selv og døren. Hun gled ind af døren og gned næsen let. Der lugtede af industrimaskiner, varmt vand, sæbe, mad der blev tilberedt. Hendes mave begyndte at kværne og vandet løb hende i munden da hun blev opmærksom på hvor længe siden det var hun havde spist.

Hun skævede rundt i det oplyste køkken og på det travle personale. Hun fangede et glimt af Frosts blonde hoved og fortsatte rask efter ham

Frost tog sig som sædvanlig ikke af Procella. Han lod på ingen måde til at anerkende hendes eksistens. Så snart han var sikker på at hun kunne se ham, vendte han om og gik ned gennem køkkenet. Personalet kiggede en ekstra gang da han gik fordi, men de havde fået besked på at der ville komme "specielle gæster" der havde behov for at benytte bagindgangen. De troede sikkert at det var nogle stjerner der ville undgå opmærksomheden.
Om ikke andet stoppede det ikke deres arbejde i mere end et par sekunder.

Han drejede et sted i køkkenet og gik over mod en dør der ledte ud til brændtrappen, hvor han først der ventede på hende.

Procella flippede dusterens krave op og prøvede at dukke sig så langt ned bag den som muligt. Hendes lange glidende bevægelser førte hende unaturligt hurtigt gennem køkkenet og efter Frost. Hun skævede til ham da hun tog den op af brandtrappen et par trin af gangen, med ham i udkanten af sit synsfelt hele tiden.

"Hvor langt op skal vi? Det ville hjælpe ustyrligt meget hvis jeg vidste hvor vi skulle hen?"

Pointerede hun lavmælt for ikke at tiltrække opmærksomhed til deres færten på trappen, fra eventuelle gæster eller personale der måtte opholde sig et sted i nærheden

Frost stoppede og så på hende. "Jeg har reserveret et værelse til dig på 5. sal." Han rakte hånden frem mod hende og viste en hotelnøgle med et værelsesnummer. "En uge til at starte med. Jeg satser på at du vil have klaret ulven på det tidspunkt. Så talentfuld er du vel. Der kan du gøre dig i stand. hotelpersonalet vil sikkert være behjælpelige ved at sørge for at du kan få noget rent tøj. Og om 21 time har jeg reserveret et lille mødelokale på 1. sal. Lokale 102. Der kan vi få styr på alle detaljerne, inden vi går hver til sit." Uden at vente på svar begyndte han at gå mod den nærmeste dør der fulgte ud til selve hotellet.

//jeg tænker på at efter dit svar mødes de igen i mødelokalet?

// On it