A two man job \\Kin\\

De gamle træ plader i den lille hytte på havnen knirkede som aldrig før, da de på denne guds forladte aften, bliv brugt som tortur kammer for den hævngerrige, og moralløse jæger Sebastian, han havde ventet hele ugen på at finde den helt rigtige blodsuger, og havde lagt fælden klar til det blodsyge monster kaldet Slaman, som havde været på jagt på havnen, og som på ingen måde havde set den fremmede fulde mand som en jæger med helligt vand, og havde hensynsløst ladet sig nare af den fulde man, og nu sad Slaman lænket i den lille træ hytte, og kunne høre at gaderne var tomme, så råben ville ikke hjælpe ham.
Sebastian kom ind i hytten, og lukket træ døren efter sig, han lagde en stof pose på bordet ved siden af Slaman, og trak en stol ud foran ham, og Sebastian satte sig ned, og sagde med den hadfyldte stemme, som han havde til monstre ”du får en chance dit modbydelige monster, fortæl mig om manden med i vogabund tøjet” Sebastian ventede ikke på en reaktion, og åbnet den store stof pose, han tog en sprøjte frem, for derefter at tage en beholder med helligt vand, og puttedet det i sprøjten, Sebastian kigget over på Slaman mens han fyldte sprøjten, og sagde roligt men med en vred undertone ”Dette vil få din hud, kød, og knogler til at brænde, du vil føle din krop smelte indefra, men bare rolig, det gør den ikke, så vi får ham lov til at lege videre bagefter” Sebastian havde lige fyldt sprøjte, og satte den ind i halse hinden på ham, og trygget den ædsne væske ind i hans system. Slaman kunne mærke det fra første sekund vandet kom ind i ham, han kunne mærke som Sebastian havde beskrevet at hans hals brændte indeni og det føltes som syre der gjore af med kødet, han fik en endnu videre ansigt end han allerede havde, da vandet begyndte at løbe gennem luft røret, og rundt i resten af kroppen, han gylpede en ukendt væske ud f munden. Sebastian smilte og tog en kniv frem, ”Jeg ved ikke hvor vigtigt monstre ser deres underliv, men hvis du vil redde de ædle dele snakker du nu dette er din eneste chance, ellers vil vi bare lege indtil solen står op”
Slaman rykket med det ene øjne bryn, og sagde så hånligt
“Jeg…har hørt om dig, du mistede din 2 år gamle søn til evigheden, det må være en forfærdelig måde at leve på, vide sin søn skal leve evigheden som en baby, og det værste er nok at din lille luder tøs også bliv taget ind i vores rækker ” – Slaman
”Min søn er død, det som lever i hans krop er et monster som skal brændes levende, og som jeg vil nyde at se smelte foran mine øjne, ligesom jeg vil gøre med dig..og hvilen luder tøs?” – Sebastian
”Elodi..” – Slaman
”så nemt narre du mig ikke misforstår, Elodi døde jeg var selv til hendes begravelse, hun er et bedre sted…hvilket man ikke kan sige om dig” – Sebastian
”Hun lever, det et et løfte ligesom jeg lover at hun vil leve forevigt, og hvis hun ikke vender sig til det, vil hun leve en uenlighed i usikkerhed, følses koldhed og sorg, og det er din skyld, du skulle have beskyttet hende” – Slaman
”Jeg så hendes lig…hun er væk…og det samme vil du være, spørgsmålet er om du lider meget, eller forfædeligt meget.. så stop med snakke uden om.. manden..hvem var han?” – Sebastian

Kin var i fuld løb imod havnen.
Han løb lige efter at han havde fået sms'en fra Castle.
*Dette kryb må være vigtigt siden han skal bruge hjælp* tænkte han mens han satte farten op.
Han kom til et lille træskur hvor han hørte Castles stemme fra.
Han gik hen til døren og åbnede den hurtigt, kom hurtigt ind og lukkede døren.
"Er det krybet? spurgte han forpustet.
Han gik over til dem.
"Han ser da ikke ud af meget?" sagde han for at irritere vampyren lidt.
Han tog sin ene næve og gav vampyren en på siden af hovedet.
Så satte han sig på den anden stol der var.
"Så er jeg her..."

Castle dejet sig mod Kin, da han kom indenfor,
Castle stod og kigget på Kin, mens hán slog vampyren,
og da Kin havde sat sig ned, sagde Castle så
"Næ, hvis det var den her, ville jeg bare tage diesel
flasken, der står derover i hjørnet, og kaste den lidt udover det hele,
også give denne vampyr æren af at kickstarte saint hans.
men ivertfald Kin, kan du ikke overtage torture, jeg kan ikke være
i samme rum som et monster, i mere end et par minuter,
uden at tage dens liv, så jeg går lige en aften tur, og får lidt frisk luft,
vi vil vide hvem manden i vagabund tøj er." Castle gik undenfor.

Kin rejste sig op igen og ventede til Castle var gået.
Han gik hen til vampyren igen og slog den igen på siden af hovedet bare for at komme i stemning.
Han fandt en lille lommekniv frem som sidst var blevet brugt til at skære i en engel.
"Denne kniv... Er besat med helligt blod..." sagde han da den blev foldet ud.
Han smurte ærmet op fra vampyrens arm og satte kniven til armen.
"Når fint du hørte Castle... Hvem er manden i vagabond tøj!" sagde han højt.
Da der ikke kom noget svar skraldede Kin en stor strimmel kød af vampyrens arm.
Det ville ikke skade ham særlig meget men det ville pine ham både med det hellige blod og at hans hud blev skraldet af.
"Nu ved jeg ikke hvor glad du er for dit skind... Men har du noget at fortælle mig?" spurgte han og smurte ærmet op på vampyrens anden arm.
Han satte kniven til armen...

Vampyren begyndte at grine med hans hæse stemme,
og sagde roligt "Du har ingen ide om hvor dårlig du enlig er..
.Selv micky mouse ville græde latter tåre"
vampyren skar tænder af ham, og sagde derefter
"det kan mærkes ja.. men ikke mere end at pille busemænd"
vampyren undbrød i latter, og snerrede af Kin.

Kin blev rasende og man så at med et hans øjne skifte form til hans Morderblik (se profiltekst)
Han vendte kniven og hamrede den igennem vampyrens håndled.
Kniven blev presset op imod skulderen og derved blev armen sprættet op.
Han tog kniven ud.
"Nu ved jeg ikke hvor glad en vampyr er for sine organer? Men det her skal nok gøre ondt!" sagde han med en kold stemme.
Han lavede et stort kryds med kniven på maven af vampyrens mave.
Hans arm blev boret ind i maven på vampyren og han tog ved.
"Årh en nyre!" sagde han og rev hans arm ud igen med nyren i hånden.
Han smed nyren ned på gulvet og trampede på den.
"Og lad os se hvad vi ellers kan finde her inde..." sagde han og stak sin hånd ind i vampyren igen.
"Har du noget at fortælle mig?" spurgte han med en morderisk (Jokeren fra Batmans) stemme.

\\Jokeren fra batmna xD.. Dude..I love that guy.. tror aldrig jeg har lol´ed så meget..\\

Vampyren lagde sit hoved på skrå, og med en tøsset stemme som kom fra smerterne, gjore det meget tydeligt han havde en stolthed, som var meget svær at knække, men at dette bare var for meget.

"Okay, din store knæk pølse.."

Han trak vejret dybt, og forsatte lidt mere roligt

"Jeg ved noget, men det ikke meget.. han kontaktet en af mine bekendte, og sagde vi kunne tjene nogen hånd øre, hvis vi fjernet liget af nogen dæmoner en gang imellem.. han er der aldirg selv når vi ankommer, så ved ikke andet end det er en mand, han cirka 25-35 udfra stemmen, og han er fandes god tli at undgå at ligge spor"

Kin så op på vampyren med sine Morderøjne.
"Hmm...." sagde han et øjeblik da han fik informationen som han ikke kunne bruge til ret meget.
"Jeg tror ikke du fortæller mig alt!" sagde han hurtigt og tog fat om noget inde i vampyren.
Der lød et rat afskyeligt KNÆK da vampyren rygrad nu var blevet knækket.
"Ved du mere eller skal vi fortsætte?" sagde han med den samme stemme som før.

"gå til helvede din orm"
vampyren nået ikke at sige mere,
før hans øjne lukket, da rygraden var ret vigtig
nogen store støvler dækket med metal plader kunne,
høres udenfor døren, for kun at forsvinde igen.

Kin skulede til døren og tilbage på vampyren igen.
Han havde stadig sin hånd inde i dens indre.
"Jeg syndes ikke rigtig du fortæller mig noget?" sagde han roligt og mærkede sig frem.
Han tog armen ud igen.
Blodet rendte ned af den men nu ville han gå skridtet videre i smerte.
Han tog kniven og lavede et åbent sår ned af vampyrens bryst.
Huden på brystet blev skubbet til side og Kin satte sin næve for væsnets ribben.
"Når jeg hamre til her så vil du lige den største smerte som kan lade sig gøre på denne jord... du vil ikke dø da blodet i dit hjerte ikke strømmer. Men det går stadig og derfor vil der være en mulighed for mig at få det til at stoppe... Og efter det vil du leve videre med en uendelig smerte som vil fortsætte til den dag verdenen går under!" sagde han med en lettere sindssyg stemme.
"Okay så nu spørger jeg dig igen... Hvem er manden i vagabond tøj?"