Knockin' on Heaven's Door

Procella hvæste af pigen og trak sig væk langs væggen

"Buy your own boots you bitch. And who the hell is this seagull you are talking about?"

Hun gned sine hænder kraftigt mod de bare overarme for at vaske ekkoet af smerten ud af dem. Det var muligt de to lignede børn revet ud af et skolebal, men der måtte alligevel være flere krummer i dem end øjet så.

Da den ene vagt brød sammen i krampegråd på gulvet lagde hun hovedet let på skrå

"What? Are you doing somekind of Dr. Phil-crap? What the hell is this?! Why am i here?"

Den rasende stemme blev en smule skinger til sidst. Hun snusede kraftigt ind og måtte bekæmpe den pludselige kvalme

...oh...fuuuuuuck meeee....a souldemon?! Damn, damn, damn, damn...

Pigen trak sig tilbage i frygt at hun blev hvæset af. Hun så tydeligt såret ud.

"But... But... I only wanted to be your friend..."

Hun rejste sig op og løb tilbage til skrive bordet mens den unge mand bevægede sig om på den anden side af skrive bordet og satte sig på kanten.

"So... Procella... Or sould i call you Reaper? I dont really know what you prefer?"

"I dont make friends with demon-lovers!"

Oh woah....isnt this kinda...ironic?

Procella rystede let på hovedet for at få de irriterende tanker ud

"For you its Reaper...i promise you that..."

Hun lagde armene over kors for at skåne dem, men det var også samtidig defensivt. Den dybe snerren rev stadig i hendes bryst.

Dæmonen gik langsomt frem ad mens han talte.

"I dont what to hurt you, Procella. Dont worry. I just want to talk to you. My name is Eric Lynch, I'm the CEO of this company and this is Criss. She is one of mine."

Mens han talte begyndte han at berøre hendes følelser med sin stemme. Han sendte bølge efter bølge af tillid ind over hende så hun ville slappe af.

[b]"So relax, my dear. You are safe here."

Procella havde på ingen måde tillid til dæmonen. Det kunne hun ikke have. Et liv i evig kamp havde formet hendes sind så hun ikke var så letpåvirkelig. Tillid var noget særligt. Noget sjældent.

Til gengæld begyndte hendes muskler langsomt at slappe af, da hendes krop på et ubevidst niveau sænkede sit alarmberedskab en smule.

...what....Micha? I really really need your help right now...fuck...

"I am not your anything...dear is very low on the list kid"

Sagde hun roligt. En smule distanceret. Det havde været meningen at smide bemærkningen skarpt og syrligt

COME ON! SUN AND MOON! I AM INVITING YOU!

"Kid? Cute... Very cute, my dear. Listen, I know what you are. You hunt my kind and yet here I stand in front og the mighty Reaper. Withour fear. But you are full of it. You fear Demons dont you? Why? You can trust me"

Han blev ved med at øge hendes tillid gennem sin stemme. Criss sad på sin stol og bed sig frækt i pege fingeren. Hun ville lege med hende tøsen og det var der ingen tvivl om.

Et langsomt og dovent smil spillede på hende læber da den tunge snerren stoppede

"Oh please kid. I know what you are too. You dont get any credit for that one. You dont know fear unless it smacks you in the head. you are too stupid. She fears me...and she should"

Procellas rovdyrgule øjne blev langsomt en mildere orange, og gled over i blød honningylden ravfarvet.

"I dont fear demons"

Svarede hun roligt og hendes arme gled ud af den defensive stilling

"I respect that they can kill me. There is a world between those two"

Procella bakkede mod elevatoren. Der var ingen panik eller frygt. Den havde han taget fra hende. Men hun var jæger, og hun var ikke dum.

"Stop screwing with my head, freak. Dont tell me to show trust, and try to fuck me over at the same time...i dont play that way"

(( Eftersom jeg intet har hørt fra min emnepartner i over 9 dage nu, så konkludere jeg at tråden er afgået ved døden. Procella kommer ned med elevatoren og stikker af fra situationen. Det kan ikke udelukkes der refereres til trådens hændelser andre steder eller at handlingen bliver taget op på et senere tidspunkt, men den aktuelle tråd er hermed afsluttet ))