Part 2, The healing // 'Cella & Castle //

The place. Skadestuen, Sheria hospital.
Tid. Aften.
Vejr. Koldt og diset.
Omgivelser. Hvidstue 16, en operationsstue med diverse instrumenter og livestøttende maskiner.

Camille så ned på de blodige handsker ,der sad som var de støbt omkring hendes slanke hænder.
Blodet stammede fra dén unge mand der lå på briksen foran hende.
Sebastian Castel , hendes ex ....han var forsvundet ud af hendes liv næsten ligeså brat som han havde lavet sin entré igen.Ok...det var måske ikke dén hele sandhed, men dét var sådan dét føltes.
Nu lå han her, meget ilde tilredt.

Der var en brækket kæbe der var fikseret med ståltråd , et øje der ikke længere virkede og ikke stod til at redde, en næse skade og et hovedtraume, man endnu ikke kunne redegøre for hvor kroniske men dét ville give.Dét kunne være alt fra små symptomer som hovedpine og muskelsmerter til en større hjerneskade der ikke lod sig genoptræde.Og så var der adskille andre men efter kampen med en dæmon, der også skulle renses og sutureres.Castles førelighed var også i risiko og ville.kræve lang intensiv genoptræning af de bedste fysioterapeuter . Et dropstativ med nacl.var opsat og også et med glucose.Camille havde selv injiceret ham med IV morfin, så han havde på nuværende tidspunkt ingen smerter, ihvertfald ikke mange.
Da han også havde problemer med at lade vandet, grundet hans habituelle tilstand var et katheter a demeur lagt også.
Camille tørrede en tåre væk.
Dét var kun øjet der manglede nu, men dét måtte en kollega tage sig af, dét sorterede ikke under hende og Castle skulle hjælpes af den bedste....nemlig dr.Eggen.

Hun lænede sig ned over ham og satte et kys på hans kind.
"Castle for helvede....kom nu...kæmp...for min skyld og ... for Olivers" mumlede hun grødet, imens hun trak gummihandskerne af og rakte ud efter spritten.
Hun kiggede på kvinden der sad i stolen, nær ved vinduet.
"Undskyld...hvem var dét nu du sagde at du var ?" Spurgte Camille der var ved at være træt af at have arbejdet så længe 'på Castle '.

Procella havde rastløst vadet frem og tilbage som en tiger i et bur. Til en start. Til sidst var hun - af frygt for at gå i vejen - dumpet ned i stolen i hjørnet. Hun havde siddet dødsens stille. unaturligt stille. Kun havde hun reageret svagt når Castle gav lyde fra sig, eller maskiner ændrede lyd. Så flakkede de store rovdyrgule øjne og hele den slanke skikkelse spændtes, parat til...hvad som helst.

Det her var en fjende hun ikke kunne bekæmpe, og det frustrerede hende frygteligt at hun var reduceret til en tilskuers position. Her var der brug for en balletdansers finesse og kunstværk - ikke hendes kropslighed.

Castle...i could fix you up with an iron...sterilize it. Burn your skin. Put you through pain. But i cant help you...im sorry...

Procella rettede sig langsomt da der blev talt til hende

"Hm? I didnt...call me...reaper. I dont really do names. How do you know him? I dont know many he would call on in times of need...who are you? Besides the saver of both his and my ass..."

Spurgte hun afdæmpet imens hun betragtede blondinen.

Castles hud var kold, hans ansigt føleses løst, hans søvn alt andet end behagelig, han var ikke vågne, men kroppen gispede gennem næsen efter luft til at holde blod omløbet igang, for selvom hans krop bliv holdt i live af maskinerne omkring ham, og camilles yndige hænder, så havde den brutale hjerne rystelse fået hans krop til at overarbjede, hvilket i sig selv, var et kæmpe problem både for hans heldbred, men også for de bekymret tilskure. Man kunne høre nogen fødder små fødder, der kom slæntrene gennem den store tomme hospitalsgang, og for en kort stund, kunne man nyde den kolde friske aroma i lokalet, men da de to sammen bygget hvide døre bliv åbnet, kunne man føle en bølge af varme flyve gennem luften, og omfavne alt på dens vej, og en lille mand kom til syne, han var spinkel af bygning, havde en dejlig masse hyggeligt lyst pjuske hår, han havde en hvid hospital kittel på, hvor i man kunne se en front lomme der var godt fyldt med nogen forskellige skapeller, han lignet en der lige var stået ud af sengen, på hans sløsede kropsholdning, og blodskudte øjne, men Camille burde vide at sådan så han altid ud.i hånden havde han en ting der lignet en ting man brugte til æbler, den så ud til at være bygget til at trække huden væk, så man kunne fjerne øjet uden man tog øjne vipperne og huden med. dr.Eggen lukket døren, og rente anlæget gjore hurtigt luften ren og kold igen. dr.Eggen kigget med en skævt smil på Camille, og sgade med en jokeren fra batman agtig stemme "one, or two?"

* so...you dont do names girl, but you have no trouble doing my ex, eh ? *
" Im his ex, and a very good ...friends...he trusts in me, and I have faith in him, that about all you need to know, dear " svarede hun lidt bittersødt.
Dét var ikke fordi hun havde et problem med denne Reaper, men føelses mæssigt flænsede dét hende op at se Castle ligge sådan her, dét var næsten for meget.
Døren gik op og dr.Eggen gjore sin entré.
"Eggs...glad you made it, I owe you one honey " sagde Camille og smilede til sin lidt outrere kollega.
"Just one...the right , please."
Hun lavede en lille rynken med næsen og talte igen til kvinden der stod Castle nær, i hvertfald kunne man se at hun var oprigtigt bekymret, hvilke var nok til at give hende et pluds i Camilles bog.
"You might wanne sit this one ower " opfordrede hun Reaper, da dét ikke var for sarte sjæle at se Eggs udføre sit rutine job.
Camille selv , stillede sig ved vinduet hvor tågede minder af en mørkhåret tattoveret mand, en blond ung kvinde og en lille dreng havde popcorn hygge i sofaen og gyngede på legepladsen.
Endnu en tåre faldt, hvis Castle ikke kæmpede sig igennem dét her shit, ville hun fandme selv tage livet af ham, metaforisk talt.

Procella blinkede et par gange med øjnene og så med let rynkede bryn på Castle

Arch? What the fuck dude? Where you playing house with blondie?

Hun så lidt mere studerende på Camille. Hun virkede lidt...blød. Men okay. Det kunne jo være hun tiltalte en eller anden form for helte-gen i Arch. Det var i hvert fald den umiddelbare konklution jægeren kom til.

"Unless you kick me out, im not gonna leave. I have seen worse...believe it or not."

Hun nærmest svævede rundt i den nytilkomne læges periferi. Hun havde lyst til at træde ind og enten skubbe ham bort fra sin ven eller tilbyde sin hjælp. Modstridende følelser splittede hende. På den ene side skreg alt i hende at hun skulle forsvare ham fordi han ikke selv kunne, og den anden prøvede tålmodigt at forklare at jo mere hun gik i vejen desto værre fik Castle det.

Da lægen begyndte at komme med sine tidspunktmæssige uovervejede vittigheder, blottede hun tænderne og snerrede lydløst af ham. Hendes knyttede hænder var så hårdt spændte at knoerne lyste hvidt under den udstrukne hud.

dr.Eggen nikkede humoristisk af camille da hun sagde hun skyldte ham noget, hans skæve smil bliv mere dybsindigt, og svaret "Indeed you do.. first you wake me up at the middel of the night, then you get me to drive back to the hospital in my sparetime, and last but not least you want me to not registered eye removel implatation surgery, and maybe I dont know the law, but something tells me that not registered eye surgery is illegal." dr.Eggen fik et mere varmt smil for at vise han ikke havde noget imod det, "You just dont poke my eye out..okay?". dr.Eggen gik i små dovne skidt over gulvet, og kigget ned over den unge mand, *Min unge herre, der findes mange måder at feste i byen på, du havde vist ikke valgt den bedste af dem*. dr.Eggen tog den ting han havde i højre hånd op til Castle hoved, og med en måske spinkel, men fast hånd, tig dr.Eggen fast om den unge mands hoved, og holdt det stille, mens han lagde satte sit værktøjs læder remme fast på ansigtet med den højre hånd, så længe remmende var på, var hans meganismen fast spændt på hoved, og han begyndte at tage de små jern kroge på meganismen, og brugte dem til at åbne den unge mands øjelåg, så øjet var helt blottet, og man kunne se dens runde form, og de røde streger på det. dr.Eggen tog sine hænder til sig, og tog så en lille skalpel frem fra lommen, og da han ingen plan om at bevare øjet, for at ungå fejl, begyndte han at skære nogen døde narver væk fra øjet, uden at skære i selve kødet, og da han havde efter nogen 5 minuters tid med total konsentration, havde fået øjet næste fri gjort, nu skulle han bare til at fjerne syns naven som sad hekt bagved øjet, og normalt var det her mange uheld kom, og man kunne risikere at skade vævet, og selvom dr.Eggen var fantastisk dygtil til hans gøjl, så ville han ikke skade Camille eller den ukendte kvinde med fejl, så han tog ingen chancer, og valgte at ødelægge øjet. han satte to små jern pinde fra mekanismen til være en lille minimeter fra øjet, og tog så en længere skalpel frem, som bare var lidt mere finnere i det, og skar øjet over på midten, og ventede ingen tid fra de to halvdele faldt hen på jern pindene, og før øjets væsker kunne falde ned i hul rummet, trak han pindene op, og lod den store nave han havde skårt i knække, og han kunne nu tage øjet uden at hjernen ville få det dårligt af ingrebet, og da han fjernet de to øje halvdele, lagde han dem på en lille pakke ved siden af ham, og væskerne begyndte at løbe ud på pakken. han kigget op på Camille, og sagde roligt "So...let´s say you pay my coffie tomorrow, and dont make me this guy, then we are even" han lænde sig tilbage, og skulle lige slappe af i hoved, for det krævet en fandes konsentration.

Camille så på denne Reaper kvinde.Hun var helt bestemt ikke et almindeligt kvindelig bekendtskab af Castles, der var mere i dét forhold, muligvis også et strejf af arbejdsrelation?
Anyway, deres romantiske involvering var endt inden dét blev for alvorligt, for der var ingen tøven i hendes sind over den vej de ville have taget sammen, hvis dét ikke havde været fordi han mistede sin søn og hun...hun ikke....dengang....var parat til at binde sig, havde hun været dét var Castle manden for hende.
Hun trak uinteresseret på skuldrene "Suit yourself honey " svarede hun den mørke skønhed der synligt delte hendes bekymring om Castles videre tilstand.
Eggs lod hende vide, på sin egen charmerende typiske jargon, at dét var okay at hun misbrugte og udnyttede ham på dét groveste, og oven i købet introducerede ham til den kriminelle kørebane, og Camille smilede til ham og tænkte at hun skulle huske at få gengældt Eggs gestus på en god måde, havde dét ikke været for ham, kunne de ikke have fået Castle tilbage i god tilstand, off the record.
Efter lidt tid og nogle virkelige ubehagelige lyde udledt af doktorens upåklagelige arbejde, talte han igen til hende, og Camille mødte hans blik "you...Eggs, can have both coffie and Cake on me, and I'll still owe you big time.Now give me facts, is there any complications or is everything going acording to your satisfaction ?"
Ud af øjen krogen holdt Camille øje med Reaper, hun havde svært ved at danne sig et indtryk af pigen, at putte hende i en kasse med et stempel på, dét var jo oftest hvad man forsøgte at gøre med mennesker, selv om dét ikke altid var dét smarteste og man endte op med en rigid og unuanceret person profil, bestående af sort og hvid farve skala, Istedet for et vidunderligt virvar af mixed colours.

Coffey? The idiot is talking about coffey?! Tell me something!

Procella sprang op fra stolen og begyndte atter at vade frem og tilbage som et stort kattedyr, i stress over at være spærret inde. Hun manglede noget at slå på. Noget at slå ihjel. Hendes øjne flammede orangegult op, og havde hun ikke været så stresset havde hun vendt hovedet bort og tænkt tanken at 2 lægers øjne hvilede på hende on and of.

Should have been faster. Should not have left ham. Should have been stronger. Should have brought my weapons. Castle come back to me. Please. If you die, im gonna be so angry with you!

Hun betragtede øjet der blev skåret i stykker og pillet ud. Hun lagde hovedet let på skrå. Var det sådan det så ud bagved? Det havde hun ikke regnet med. Var en dæmons anatomi på samme måde som menneskers? Et øje for et øje?

dr.Eggen var ikke så opmærksom på den fremmede dame, han var mere fokusret på at kigge ned i det kolde øje hul, og se om han kunne se nogen nerve baner der ikke var skåret præsist ved roden, og som kunne irretere den unge mand sener livet, godt nok var de døde, men hvis den unge mand nogen sinde skulle få et eletrisk chok, og nerverne ikke var skåret ordenligt, ville han kunne føle smerten ved at miste øjet igen i nogen få sekunder, og det var ikke ligefrem sjovt, men dr.Eggen kunne ikke se noget, han kigget op på Camile, og svaret på hendes spørgsmål "I can fell a little flatulence because of the cupcakes I had just before I went to bed, and my back is....oh..you was refering to him, he is not gonna throw spears in the olympics, but the eye is pefectly removed, now he just need the implatation of a glass or plastic eye, unless you wanna make him look like a pirate?, if thats the case, the I can easy get a chainsaw to remove the leg, so he can get a wooden leg as well" dr.Eggen smilede, den unge mand kunne ikke få en bedre fjerning af øjet, og selvom dr.Eggen gerne ville have lov til at sige den unge mand havde det godt, så var det ligesom umuligt at ahve det godt samme dog som man mister øjet, om det er fjernet ordenligt eller ej. men efter hans mening var det godt at kaste noget sjovhed rundt, ellers ville man da blive sindsyg af at arbjede med det han gjore.

Camille så spørgende på Eggs , da han holdt en længere monolog omkring sit eget velbefindende.
Han var en kær kollega og en man kunne stole på, men helt inden for de gængse normal rammer, havde han dog aldrig passet ind.
Hendes humor blev dog testet til dét yderste , da han begyndte med pirater og træ ben, dét var jo trods alt en hun elskede det omhandlede, så der blev hun lidt aske grå.Vred kunne hun ikke blive, hun vidste der intet ondt lå i hans måde at håndterer disse ting på....man kunne vel kalde dét en naturlig distance til faget, for ikke at få arnejdsskader selv.
"No...pirates please Eggs, make him look as much as himself as he possible can, I sort of like him that way " mere behøvede hun ikke at sige.
Hun vidste at dét mest naturlige look ville være et øje af glas, og den viden havde Eggs givet hende for 117 år tilbage, så han kendte nu ønsket om dét videre forløb.
Camille vendte sig mod Reaper...
"Now...you gonna tell me what kind of business went bad for the two of you, I've earned that much trust by now, aight ? Im gonna need some freakin inside information, now you have dragged me into this shit " sagde hun med en træt stemme der stadig havde en viljefast klang.
Så meget lort i hendes liv, så mange forsøg på at skaffe hendes skide blod og sælge dét på dét sorte marked, at hun næsten ikke bestilte andet end at skulle forsvare sig selv.Var der potientiel fare på færde, og hun trukket ind i nærheden af den, ville hun vide hvad dét handlede om, dét hele.
Hun så på Castle....han var bleg som dét lille spøgelse Laban.

Der lød et lille sprødt *crack* da den dørkarm af plastik Procella havde hvilet den ene hånd mod, flækkede under hendes greb.

A Pirat? Who the hell is this piece of shit?!

Procellas slanke krop dirrede svagt af af den indestængte vrede der bruste igennem hende

"i...He dosnt need to know!"

Hun lavede et lille hidsigt hovedkast mod lægen

"You really dont wanner know, and i cant tell you everything. I know some, but not all, i can give you some lame-ass details you cant use for anything else, than to keep you awake at night. You really want that?"

Procella vristede hånden fri af karmen og børstedeplastikstumper af håndfladen med defensivt og samtidig vredt udtryk i ansigtet.

dr.Eggen trak lidt for sjov sukkende på skuldrene, da han ikke måtte lave en pirat ud af den unge mand, det var han glad for, ellers havde han nok også set med et lidt underligt syn på camille. dr.Eggen hørte starten på deres sammetale, men bare efter det første Camille sagde, lokket han mentalt hørene, han ville ikke knave i deres privat liv, selvom han lavet sjov med meget føleses messige situationer, gjore han intet i ond mening, og høre andres tydeligvis private ting er skam ikke under hans liste at etisk korrekt. dr.Eggen lagde en hånd ned i hans lomme, og fandt en lille jern stang på størelse af præsit en centimeter, og begyndte at måle den præsis størelse af den unge mands øje hul, og skulle bagefter afregne hvor stor glass øjet skulle være ud fra det, han skulle til at begynde målingen, og selvom han ikke vidste hvad de lavet, da han efter hans job krævet det, var god til at koncentere sig, han kiggget ikke på dem helt, han drejet bare hoved lidt, og sagde roligt "Unless the building is attacked by e giant green spider, dont try to take my atention me", han kigget tilbage mod den unge mand, og begyndte hans målings arbjede. alt i mens denne lille forsamling, var igang med deres egen lille the clinik afsnit, var der en et indre drama i det stille sind af en dæmon ved navn Kassandra, som befandt sig i sin bil på vej til hospitalet, da hendes fætter Felix, havde givet hende et tip om hvor hun kunne finde den wannabe matrix luder, havde taget hendes Alister og lavet ham om til hendes viljeløs skødehund, hun havde ikke sagt det til deres fælles herre, hendes sind var fyldt af blodlyst og frustation, hun følte hende så tåbelig, ligegyldig gjort, og glemt, af hendes egen øje sten Alister, og det havde hun en bestemt jæger tøs at takke for, men hun havde ikke ligefrem en fremgangs måde, hvad skulle hun gørè? brænde hospitalet ned?, nej overhoved ikke, hendes stolthed ville bare derhen, så må rationel tankegang komme bagefter.

Camille gik over til sengelejet.
Dét var afgørende at få Castle mobiliseret ASAP , da risikoen for komplikationer ellers var faretruende stor.
Blodpropper var nok dét der bekymrede hende mest.De kunne sætter sig overalt, rive sig løse og forvolde stor skade, eller ende hans liv.Som om han ikke havde lidt last nok.
En mindre evighed skulle passere , før han igen ville spise,drikke, grine og være sit normale badass charming og omsorgsfylde jeg.Ihvertfald var dét dén person han altid havde været sammen med Camille.
Hun strøg ham over håret, efter at have justeret på hans drop der nu løb en anelse hurtigere
"You've got it Eggs " bekræftigede hun lægen der ikke ville forstyrres.
Hun var rimelig sikker på han var en stor nyder af forskellige kulørte magasiner..... altså comics.
Hun vidste Eggs ikke længede lyttede med, han var opslugt af den kunst han så sit arbejde som.

Med en aspiration der var tung og insinuerede at der var en kant selv for Camilles tålmodighed , gav hun nu Reaper sin udelte opmærksomhed.

" Nothing you can say or do ....miss , will ever change og wipe out the paranormal and scary things I have witnessed and live with on a daily basis, and as you can see, I manege to keep myself from going insain despite of that, so dont you worry your pretty head 'bout mig wellbeing, Im gonna be just fine.."

Procella smilede lettere uimponeret over Camille. Hvad ville hun have? En medalje?

"Then ask him yourself when he wakes up. You claime to know alot. If you know enpugh, you now about the code of silence. Im not gonna break it for someone i dont know. There is a price to pay every time. Im not calculating you as a factor Camille. But please have the respect not to insult me by calling me miss or talk about my pretty head"

Procella gik over til sengen og sørgede for ikke at gå i vejen. Hun lagde munden let mod Castles øre.

"Listen carefully to this you fucker. You come back. You come back, and you explain why you had a showdown in broad daylight. Then i will kick your ass for your stupidity. First of all, you figt. You dont get to quit on me. Arch and Reap forever, Jackass. Come back"

Hviskede hun og rettede sig op. Procella vendte tilbage til stolen som hun sank ned i, atter tvunget ind i rollen som passiv tilskuer.

dr.Eggen havde slet ikke langt mærke til at nogen havde gået hen til den unge mands øre, og da han abryd hans koncentration, da hans arbejde var færdigt, hoppede han nærmet på stedet, da han havde troet de 2 kvinder stod bag ham, som gjore han fik et chok da den ene kvinde pluselig visket noget til den tydeligt ikke vågne mand, dr.Eggen havde dog ingen erfaringer med koma folk, han var expert på kroppens muskler, sår beskærkning, og øje øre læge, men han vidste intet om koma, men syntes aligevel det var mærkeligt at snakke til en der var i koma, også selvom det gav en betyggende følese. "The prince is not.." dr.Eggen nået ikke at sige mere, før lyset gik i lokalet, heldigvis tog hospitalets backup over, og der de livs vigtige maskiner, kom meget hurtigt oppe at køre igen efter et sekunds tid. dr.Eggen kigget over på Camille med et lidt spørgende blik, og sagde mere seriøst end han havde været hele aften, "stormer det udenfor?, for hoved sikringen bliv tjekket igår.., vi må nok heller ringe efter nogen, for som du ved kan backup ikke holde hele hospitalet forevigt". dr.Eggen kiggede på den ukendte frøken, og sagde "du skulle vel ikke være en elektriker vel?".

Camille fnøs.
Der havde ingen spekulationer været ved at bringe hende ind fra sidelinien.
Var Reaper overhovedet klar hvor mange ris til sin røv for ikke at nævne risikoen for at blive fyret, Camille , Tom og Eggs ville kunne få, for at besvare deres SOS opkald ?
Dét tog hun gerne imod, men at tilbyde lidt den anden vej...silence kodex....hun kunne stikke dét et vist sted hen, Camille var fandme ikke en frk.hvem som helst, men igen....dét kunne pigen jo intet vide om og det talte som undskyldning for hendes adfærd.
" You get insulted by me calling you miss and me talking about your pretty head ? Gee you gotta be even more soft than I." rundede Camille af.
Hun nåede lige at give sig selv en mental ordre på at køle lidt af, dét var ikke hendes stil at stå og mundhugges med en tilfældig.Hun var her fordi Castle havde brug for hjælp, hendes job var gjort.
Hun kunne tage hjem og vendetilbage senere og se til Castle.
Så gik lyset.
Camille stirrede vantro ud i lokalet, fandme godt dét ikke lige var ved i 'the eye removal '.
"Der er ingen storm, enten er dét sikringerne eller også..." Hun kiggede på Reaper bebrejdende...var dette med til fortællingen hun ikke ville læse højt for Camille ?

Procella så roligt op på Camille med et lille stilfærdigt smil

Soft? Yeah...lets just keep the peace...for now...

Smilet forsvandt på et sekund da lyset gik, og hurtigere end øjet kunne opfange det, var jægeren lettet fra stolen.

Micha?!
- Not me! I SWEAR!
Bloody hell!

Hun var ved lægen i løbet af et åndedrag. Hun greb hårdt fat i hans overarm.

"Is he dying right now doc? I need you to be really honest with me!"

Da svaret var en afkræftende hovedrysten, blev grebet til en hård føring og skubben indtil lægen var blevet lempet ud af døren

"Then you really dont wanner be here, sorry!"

Da Procella vendte rundt blev lyset fra gangen kort reflekteret i krystallaget på hendes hornhinder. De klare rovdyrøjne var en skarp orangegul farve. Blikket fangede den blonde læge.

"Stay, run, whatever you do, dont get in my way! Get him up against the wall!"

Procella greb et metalbækken fra en rullekommode og kilede på tværs af dørhåndtagende. Det ville ikke give hende meget. Hun flåede den lange duster op og greb om skaftet på den lange sølvstage. En advarende og truende snerren rumlede gennem hendes bryst imens hun krøb sammen til en position hvorfra hun havde balance i kroppen og kunne forsvare manden bag hende. Hvis menneskekvinden døde ville det være beklageligt, men kom hun i vejen ville hun ikke risikere liv og lemmer for hende. Castle var den vigtige, og verden ville ikke blive bedre af at hun døde for en tilfældig læge.

dr.Eggen fik sit hjerte op i halsen, og hans blik bliv fuld af en overraskelse og frygt, da den fremmede kvinde, greb hårdt fast i ham, han hørte hendes spørgsmål, og før han kunne tænke en tanke, rystede han på hoved, og bliv tavs af hendes ord, han værken ville, kunne, eller gjore noget mod at blive skubbet udenfor døren, og da døren bliv lukket i hoved på ham, var han helt forvirret og fortabt, han vidste virkelig ikke hvad der lige var sket, eller hvorfor det gjore, han fik pluselig en bange fornemmelse, en skadet mand, privat snak, og en ikke lovlig intrasplation, var Camille kommet ud i noget værre rod?, det håbet han ikke, han vidste ikke om man skulle ringe til politiet, eller om man skulle gå hjem og prøve at sove, han var godt nok god til jokes, men hvis en han kendte var i problemer ville han da altid hjælpe, og msåke var det hvad Camille havde brug for tænkte han. han begyndte at gå ned af gangen, og fisket sin mobil op af lommen, han kigget lidt på den, og overejet nøje det hele, for der skulle ikke være tvivl om han ville hjælpe, men vidste ikke hvad der skete overhoved. han fik trykket på den første tast, da hans skuldre bliv støt ind i af en andens skuldre, han fik igen et chok, og kigget på personene, det var en kvinde i en lang hvid kjole med nogen blomster indgraveringer så man kunne se omrisset af hvide rosen linjer. hun havde nogen store praktiske sko på, og noget langt fint, og yndefulgt rødt hår, der sluttet lidt over hendes midt af ryggen. han havde slet ikke tænkt på de øjne den fremmede dame havde haft i før åbningen, da han have tænkt det var lyset, men han fik nogen skræk tanker ind i hoved, da han mødte denne anden ukendte dame, med rav farvet øjne, han mulede lidt, men før han kunne sige noget ordenligt, gav kvinden en skalle til dr.Eggen, og da han på ingen måde var van til fysisk vold, og da det ovenikøbet var en dæmon der stod foran ham, faldt han ned på jorden, men først efter hans baghoved havde ramt væggen bag ham. dr.Eggen lå på jorden, og Kassandra stod og betragtet ham for et øje blik, men ville ikke spise nu, for hun havde andet at gemme sin arpitit til.

Hendes første indskydelse var at bringe Eggs tilbage, men hun var i stor tvivl om hvorvidt han ville være sikker her.
Reaper havde nok ret o at sende ham afsted, langt væk fra her.
Dét hang i luften, hun kunne smage dét ved hvert et åndedrag * something wicked is comming this way *

Hun bakseret sengen op langs væggen som hun blev bedt om , og rev hendes rygsæk med i farten.
Hun stak hånden ned i den , tog sin Heckler med pentagram patronerne og sikrede sig den var ladt og ready to rumble.Injektionen med kviksølv lagde hun i lommen, og hoppede op på.sengekanten , hvor hun sad med pistolen mellem to hænder.
Dirrende af angst over hvad fanden der nu kom brasende ind af døren om lidt.
Camille begyndte at svede og hendes puls var al for høj.
"Just do your thing, and I'll procetc him "sagde hun stille.

Procella mærkede aromaen af krudtslam i luften. Den tunge duft af skydevåben. Styrket af tanken om at hun ikke stod med en fimset læge med et hello-kitty plaster mellem fingrene steg hendes snerren til et udfordrende brøl. Sølvstagen blev vristet fri af dusteren, der med et tungt *klonk* faldt til gulvet da hun vred sig ud af den. En let syngen i metalringende dirrede kort i hendes ører.

Hun krummede sig let sammen da hun hørte fodtrinene længe før de nåede tæt på. Lyden et slag mod kød fik en kort muskelspasme til at dirre ved hendes ene øje. Hun koncentrerede sig kort om byttet. Kvinden. Det var hende? Hvad ville hun?

What did you get us into Arch you fucking jackass?! I dont even know why we are dying here!

Kassandra gik med grumme målrettet skridt hen mod døren hun havde set lægen kommet ud af, hvis hun skulle sætte hendes penge på hvor hendes bytte var, skulle det være det lokale, for det var det rum der havde fået hendes opmærksomhed. hun følte en prikkende fornemmelse ned af hendes maveskind, og hendes skuldre var tunge, og hendes åndedræt tungere, hun så kun målet, kun frem til at mose den sorte powerpoff pige, som havde taget hendes Alister, hun skyldte ham intet, og hendes forlovets føleser, og fremtid betød intet, som det aldrig har gjort, men det var hendes forlovet, og alt det skete ved ham, var som at række fuck fingeren til hende, og sige man ikke kunne være mindre ligeglad med hende, og det brød hun sig på ingen måde om, og hvis nu bare Alister var død, eller tævet til lerkasse mand, men nej, den catwoman wannabe, havde give en grum mentalt spanking til ham, og derved hende, Kassadra var lige ved at kaste op ny, da hun gik ned af gangen, bare ved tanken om Alister havde i tankerne at afsige....for...nej mere ville hun slet ikke tænke på, det var for pinligt. hun stoppet en meter fra døren, og rørte på sin højre hånd, hvori hun havde en ganske normal jern stang med en størelse på ca 100 cetimeter. hun stod op mod væggen og ville ikke lege Alister, og undervudere hende, ved at være dum, og hvis hun bare stod foran døren, fortjente hun næsten en kugle i panden for hendes dumhed. hun svingede en gang på dørens kant med jern stangen for at få opmærksomheden fra hvem end der var inde i rummet, hun stod dog stadig op af væggen, og sagde så med en stemme der viste hendes såret stolshed til det fulde, "Du kunne bare ikke fuldføre jobbet kunne du?, du skulle bare lade ham leve.. din smat so.. kom her ud min snut"

Camille hørte de målrettede trin nærme sig, sikkert og roligt.
Så blev der stille.
Et blik på på Reaper , der stod nærmest i angrebsposition fik hende til at føle at selve dommedag var dét de afventede besøg af.
Stilheden blev brudt af et hårdt slag , der fik en endnu højere genklang i dét næsten nøgne hospitalsrum og den pludselig opstået støj, fik Camille til at lette 20 centimeter af forskrækkelse.En kvinde stemme, en forslået en af slagsen lød dét til.smatso ? Well....dén opringning var så ikke til Camille, så ville hun ihvertfald blive noget overrasket.
Hun så på Reaper med et irriteret blik...
"Well...It looks like you have a visitor Reaper, care to share just why she dosn't seem to keen on you ?"

Procella betragtede metalbæknet da det begyndte at bøjeindefter

She is angry...but i think she is scared too
- What? You dont think she should be?
Of cours she should...she is just too...
- Stupid?
No...i think she thought she loved him?
CASTLE?!
Oh moon-child...sometimes...your new pet

Procella virrede på hovedet. Dæmoner i indbildte kærlighedshistorier? Det var lige før det var for patetisk. Procella hev den tunge glock op af selen på brystet. Hun skimtede ud af den lille sprække i døren hvor bæknet var bulet ind

Peek-a-boo...i see you...

"This is my stake, and this is my gun. This is for fighting, and this is for fun"

Nynnede hun lavmælt og sendte et skud mod skikkelsen hun kunne skimte derude. Kuglerne var sølv, afkølet i vievand og med det lille lynagtige symbol i spidsen af projektilhætten. Det var et symbol der kunne dateres tilbage til de tidligste runefund. Sejr, kraft, død, kamp og krig var blot nogle af de ting symbolet dækkede over. Jægeren vidste godt at selvom kuglen skulle vise sig at ramme, ville den ikke slå ihjel. De fleste dæmoner plejde dog alligevel at være uhyggeligt *lidt* glade for dem i forhold til almene projektiler, så alt imens en lille del af hende sukkede over at skulle spilde dyrebar ammo på den her måde uden at kunne lave et sikkert kill, så var der allligevel en instant tilfredsstillese over at kunne knalde en kugle afsted. Lyddæmperen sørgede for at der ikke var mere støj end hvis nogen havde hostet halvhøjt.

"No Camille. The question to ask is why the hell Arch had a fucking showdown in broad daylight with 2 demons! And you are questioning me while i am not only trying to save his life *again* but also you?!"

Procella sigtede på døren og sendte i blinde 2 kugler mere afsted, i håb om at de ramte ét eller andet på den anden side når de borede sig igennem træet. Små træsplinter fløj hende om ørene og satte sig fast i det lange mørke hår

"You hurt my friend? I will make sure you pay, and be my bitch for a eternity! And I will sent your ass right back to hell demonspawn! Now come and get me!"

Råbte hun hånende af døren og Kassandra. Hun skulle dø med en viden om at Alister ikke kun ville betale midlertidigt for hvad han havde gjort. Han ville komme til at betale en livstid i lænker, og Procellas flinke side var ved at være lidt sprukken i kanten. Hun havde fået nok.

Kassandra stod op af den ubamhjertige kolde mur, og den åbne tomme mørke gang, gjore det ikke bedre, men da de sukkersøde ord fra Camilles læber for første gang bekræftet hendes mistanke, kunne hun ikke lade være med at ligge et stort bredt smil på hendes læber. hun lagde armen klar til endnu et slag, men istedet kunne hun høre lyden af knækkende knogler, og føle en pirrende og nådesløs smerte der kom som en lyn gennem hendes krop, da en kugle satte sig i hendes under arm, og hun udstøtte et svagt skrig, som mere lød som en inderligt, og hadefuldt væs. Kaasandra kunne føle en kvalmene følese komme kravlende som en slange op af hendes hals rør, og en hendes ellers bløde hud, bliv hård og ro som kornfleks, og hendes mund vand begyndte at løbe ned af hendes ellers yndige hage, det var runen der gjore dette, og den frustation der kom frem i Kassandra var nok til at seriøst overveje at storme ind i rummet, som en eller anden vild hund, men som i det samme forsvandt alle de underlige, og ubehagelige stressende føleser, og hun sagde kold blodigt, da der pluselig kom 2 nye kugler flyvende, der bare ikke ramte. "In two minuttes, either you will be my bitch, or .." Kassandra stoppet hendes enetale, da lyden af nogen store støvler med metal såler lagde sig over gangen som en tyk tåve på en mørke landevej. hun fik en kold følese ned af rygraden, og frygten overtog hendes tanker, og man kunne høre en svag gispen hun slag hendes læber, af ren tankeløshed. hun ture ikke vende sig, hvad nu hvis hun havde ret?, men det bliv besvaret da en stor hånd ned en safire ring bliv lagt på hendes skuldre, hun gispede igen, denne gang af en blanding af nydelse og døds frygt. der bliv stille.

Camille fokuserede på døren, pistolen holdt rolig og klar til forsvar.
Hun sendte Zean en mental kadot, takket være hendes mentor og sin egen tykke portion af stædighed, var hun ligefrem i stand til at ramme sine mål nu, og lets face it....i situationer som denne var dét et påkrævet mirakel.
Et kort wiew på Reaper fik hende til at tænke om hun var et freakin basket case med en velskåret tunge ?
Var hun utilregnlig ? For at begå sig med rim og remser når ulykke og død prikker éen på skulderen, var da ikke helt normal adfærd, eller måske var det Camille der var unormal ?
Heaven would know it wouldnt be the first time, she would be the one to fall out.
Hun vrissede af Reaper uden at se på hende imens hun talte, Camilles øjne lå på døren, der efter synet af dét bøjede metal, ville give sig anytime...
"Reaper...dont wanna pick a fight with you...now...mind concentrating a little instead?"
* hvordan havnede jeg i dét her mareridt ? Jeg skulle bare have haft en hel almindelig arbejdsdag * et sarkastisk lille grin slap ud af hende, de dage var efterhånden i få tal.
En rødhåret skønhed , med latent mordpotientale af en sådan styrke der ville kunne strømforsyne NYC , stod og bitchede og havde sin opmærksomhed på Reaper.
Men inden deres kampdans, for alvor ville begynde , blev musikken stoppet af....
Ja, hvem helvede var DÉT nu .
Camille rettede reflektorisk Heckleren mod den nytilkommende.
Hun lod sig glide ned af Castels sygeleje, og trådte nogle trin frem...
"Welcome to the dance, I assume you have an invitation..or else im gonna have to ask you to get your butt the hell away from here " sagde hun syrligt.