En tur mod kirken - Sebastian Castle-

Solen var på vej ned. Christey gik alene denne lille ture. Hun havde været til hendes venindes fødselsdag fest, og fødselsdagen var slut, og derfor er hun også klædt festligt på. Hun var iført en lyserød kjole med et sølv bælte rundt om maven. Kjolen gik op over knæene. På fødderne havde hun hvide ballerina sko på. Hun havde smukke sorte øjenvipper, hendes mørke brunt hår sad løst og hun havde et lyserødt blomst på den højere side. Christey er nu på vej hjem og derfor tog hun vejen mod kirken. Hun gik lidt hurtigt.
Der var mørkt og det var en fredfyldt aften, men hun kunne dog se nogen fulde menesker gå.
De begyndte dog at bare at råbe sådan var bare nogle fulde menesker. Hun små grinte lidt, men Christey stoppet brat op da hun hørte en bagved sig og så sig over skuldren i det en mand løb mod hende, nærmest efter hende.
Hun skrig og begyndte at løbe, hun løb alt hvad hun kunne og det lange ikke opsatte hår flagrede efter hende. Hun så kirken komme nærmer.
Hun løb Hurtig derind, og der var der ret stille ingen var i kirken.
Christey's hjerte bankkede hurtigt. Hun vidste ikke hvorfor manden kom efter hende. Hun åbnede lidt døren får se om manden var der, men han var væk. Hun lukkede døren, og lænnede sig op af den, og slappede af.

Manden hed Brian, han var sortelver, og havde udset Christey, for hans offer iaften, Brian stoppede godt nok op, da den så hende gå ind i kirken, den ville ikke begynde at rive kødet fra hende knogler, hvis der var andre mennesker der inde. Brian så at døren langsomt åbnede, og da det kunne være pigen, som havde hentet hjælp, valgte han at kravle over i skyggerne før døren åbnet, Brian så ingen gå ud, og ånenede lettet op, han ville ikke opdages, hvordan skulle han bort forklare den sorte hud, eller de røde øjne?, nej det var bedre at holde sig væk fra større grupper af mennesker. men Brian fik en kold fornemmelse hele vejen ned af ryggen, da pigen måske havde set hans hud farve, og hvem ved hvad menneskene ville gøre hvis de fandt ud af han var i byen, han kendte ikke så meget til dem, men ville ikke tage chancer, så han valgte at kravle op af kirke muren, den gik let for ham, da han havde gjort det før. Brian, kravlede ind gennem et åbent vindue i kirke tårnet, og fik et udsyn af pigen, han kunne ikke se andre, og da han så hende læne sig op af døren, og lukke hendes øjne, kravlede han ned, og da hun åbnet hendes øjne igen stod Brian foran hende, han havde noget luset vagabond tøj på, og havde langt hvidt hår, og nogen frygtindgydende røde øjne, som var fulde af blod lyst. før hun fik vejret, havde Brian lagt en hånd på hendes skuldre, og revet hende væk fra døren. han brugte sin fulde styrke på at ligge hende ned, på det kolde og massive kirkegulv, han tog hende i kjolen, og selvom hun skreg, slæbte han hende, men han veltrænet krop, over gulvet til altret. han tog et fast greb i hendes hår, med den ene og fandt en kniv frem med den anden, han smilte, og sagde roligt "Emy sor to gava colo", han holdt an pause og sagde "nu kan du komme op til det himmelland"... Brian mærket en smerte i brystet, og kigget ned af sig selv, der sad en kniv, gennem ryggen til brystet, Brian skulle til at sige noget, men kniv baldet bliv drejet til siden og Brian, gav slip på Christey af smerten, og faldt til jorden, uden at bevæge sig. og en mand med sort ærme løs T-shirt, og nogen brune cowboy bukser, stod over den afdøde Brian. manden hed Sebastian, og sagde med en rolig, og venlig stemme "Er du okay?"

Christey slappede af, men åbnede øjnene hvor hun hørte en stemme.
Hun så nu den mand foran hende. Hendes hjerte bankede nu voldsomt"Jeg ber dig gør mig ikke noget"sagde hun. Han så meget uhyggelig, og hvordan kunne dog sådan en uhyre kom ind i sådan et skønt sted som kirke. Christey så sig lige over skylderen. kunne hun nå at løbe ud.
Hun kiggede på ham, mens hun tog fat i håndtaget. Hun skulle lige til at løbe ud mærker hun hans hånd på hendes skulder. Han løftede hende op, men hun slog dog på ham selvom han var meget veltrænet"Slip mig..gør mig ikke noget"råbte hun og skreg, var der virkelig ikke nogen der kunne hør hende. inden gang de gud man beder. Hendes tår løb ned af hendes kinder.
Hun slog dog efter ham, men hun skreg hvor han fik taget fat i hendes hår.
Han rev godt nok hårdt at hun fik hovedpin. Han lagde en kniv på hendes hals"Slip mig, dig som en idiot tilhøre ikke at være her"råbte hun, men hun for øje på en skikkelse bag manden, men Han gav hende en lussing, og hun fald ned på gulvet og er besvimet.