Privat fest - Autumm

Omgivelser: Masser af festglade mennesker både inde og udenfor selve lokalet
Tid: 23:28
Sted: En privatfest i La sunisha

Klokken var endnu ung for de festglade unge som allerede nu var godt igang med at få en ordentlig omgang alkohol ind i blodet. Det var en rigmandsknægt som fyldte år og derfor havde han inviteret gud og hver mand. Constantin havde opsnuset festen da en ung teenager havde anråbt ham på gaden og fortalt ham om festen. Constantin havde ikke tøvet med at tage derhen da han vidste at han kunne få sit natlige sjov og måltid ud af festen. Gæsterne var alligevel for fulde til at opfatte noget. Da han ankom til lokalet der var blevet lejet til festen så han en masse unge udenfor som alle stod og røg. Festen var nok røgfri indenfor. Han rystede på hovedet af dem. Mennesker havde alligevel så kort tid at leve i og alligevel ville de forkorte den ed at ryge. Han gik indenfor og blev nærmest slået omkuld af den høje techno musik som spillede lystigt. Der stod en dj oppe på et podie og miksede noget musik som Constantin lød forfærdeligt. Der stod nogle borde og stole ude i det ene hjørne men ellers var det meste gulvplads lavet til at man kunne danse. Der var også en bar hvor der stod en flok unge og bestilte noget at drikke. Constantin gik rundt derinde for lige at kigge rummet igennem men kunne til sidst ikke høre sine egne tanker så han gik udenfor og tændte sig en cigaret. Han kunne jo sagtens ryge uden at der ville ske noget med det. I mens han røg kiggede han rundt på de unge for at finde sig et muligt offer som han måske kunne lokke ind i en gyde. Der var alligevel ingen mennesker udover ungerne. Så at slippe væk fra mængden ville være nemt nok. Constantin var idag iført noget ganske almindeligt tøj. En grå trøje og en sort frakke udover så han kunne holde varmen samt et par jeans. Hans krøllede hår havde han ladet være og havde ladet det være som det var.

//Påklædning: Sort top med alt for stor hvid skjorte udenover. Cowboy shorts, grå overknee sokker og de sædvanlige slidte sneakers.//

”EJ! Kom nu ned, Autumn!” En pludselig råben kunne nu høres fra en eller anden unge kvinde der og havde stillet sig udenfor. Men hendes blik var rettet op ad. På taget og hun så mere eller mindre undrende ud med et twist af bekymring. Men det var tydeligt at se hun faktisk var påvirket af både alkohol og røg. Og hvis man fyldte hendes blik fik man øje på synderen. En anden pige. Hun stod blot på taget og hendes balance var perfekt. Hun tog sig ikke af venindens udbrud men forblev der hvor hun var. Et smil sødt smil var pantet på hendes bløde læber og hendes lange mørkebrune hår flagrede lystigt i vinden. Omkring hendes kønne let blege ansigt. Hun var ikke særlig høj og hendes kropsbygning var både velformet men stadig spinkel. Lige som Autumn kunne lide det. ”Jamen her er så fredeligt.” sagde hun stille og roligt. Hendes stemme var nærmest engleblid men havde samtidig denne muntre undertone. ”Du syg i hovedet!” blev der nu råbt inden veninden, med bestemte skridt, trampede dig vej ind i techno helvedet. Det var her hun først rettede sine smukke blå øjne ned mod jorden igen. Så hendes forsvinde ind i bygningen. Et svagt suk forlod hende inden hun kort så mod himlen igen og tog nogle skridt hen over taget inden hun ændrede retning mod kanten. Satte sig ned med benene dinglende inden hun på en eller anden måde fik hoppet ned fra taget igen. Alt i elegant bevægelser. Den store hvide skjorte flagrede om kap med hendes løse hår inden hun igen landede find på jorden. Et tilfreds suk lød inden hun dansende drejede halvt om for igen at stå med fronten mod indgangen. Eller nok mere mod de både skæve og stive rygere. Hvis man så ordentligt efter så hun egentligt ikke ud til at være fuld eller på noget andet. Hendes øjne var endnu klare og ikke tågede og hun virkede også godt klar i hovedet. Blot legesyg. Og smilet var der endnu. Man havde vel ikke andet sjov end der man selv lavede. Efter at have slået din adrenalin fra suset fra hoppet lidt ned fik hun sat den fod foran den anden og bevægede sig igen indenfor.

Han havde stået og snakket lidt med nogle både stive og skæve teenagere og fandt dem egentlig ikke særlig interessante. Hans opmærksomhed blev dog heldigvis revet væk fra dem da der blev råbt noget. Pigen lød til at være lidt bekymret. Han vendte blikket væk fra pigen der råbte og fulgte istedet hendes blik op til en pige på et tag. Et lille smil bredte sig om hans læber. Det kunne da blive meget interessant. Han kiggede tavst med mens at det lille drama udspillede sig foran ham. Han tog et enkelt skridt fremad. Det kunne være at han nu havde fundet sit offer. Hun havde i hvert fald fanget hans interesse. Det var der ikke særlig mange der kunne her til aften da folk enten var for stive eller skæve eller begge dele. Pigens veninde gik ind og efterlod den anden pige helt forsvarsløs. Hans smil bredte sig. Nu skulle han bare op på taget og så have fat i hendes. Helt alene var hun og sikkert også forsvarsløs. Hun lignede i hvert fald en som var yderst forsvarsløs. Hans planer blev dog forpurrede da pigen elegant hoppede ned fra taget igen. Hans smils svandt lidt igen. Men han var slet ikke klar til at give op endnu. Han skoddede sin cigaret og gik hen imod hende. Inde i hans hoved planlagde han allerede en smart replik at kunne få hende med udenfor på og væk fra alle folk. Igen blev hans planer forpurret da hun gik indenfor. Sikkert efter sin veninde og så var hun ikke længere forsvarsløs. Han måtte nu skrue charmen på for at kunne få hende væk fra alle andre. Han gik målrettet ind i lokalet og ind i den høje techno musik og igen blev hans hjerne næsten smadret af den høje musik. Nu skulle han bare finde hende

Hvorfor var hun nu gået indenfor? Den dunkende bas gav hende nok hovedpine engang i morgen. Men et eller andet sted gav beatet hendes krop lyst til at bevæge sig. Hun trængte til at få sin energi ud. Og grunden til at hun havde gået op på taget var blot for af ren kedsomhed. Et eller andet sted var denne fest alt for ensformet til hendes smag. Hun fik nemt presset sig gennem mængden. Næsten helt uset. Hendes skridt blev mere og mere dansende og hun satte sig nu et mål for at befinde sig i lokalet. Baren. Hendes mund var en smule tør og monstro hun ikke kunne få startet en sluder med en eller anden. Hendes veninde var forsvundet og hun havde opgivet at lede efter hende. Hun vidste jo at hun tilfældigvis ville se hende i skole igen.
Idet at Autumn nu ændrede sin retning var det som om nogen så på hende. Eller ikke sådan bare se men virkelig stirrede efter hende. Ikke direkte men ledende. Som var der nogle der fulgte efter hendes fodspor i sneen som man sagde. Men ved at se sig over skulderen syntes hun ikke at få øje på nogen skyldig. Så det var vel bare en fornemmelse. Så hun glemte det hurtigt igen. Og det var også her at hun stødte ind i barens disk. En mindre overraskelse kørte gennem hendes krop og hun vendte sig hurtigt om for at se en bartender der med det samme rettede opmærksomheden mod hende. Hunkødig fik hurtigere betjening. Sådan havde det altid været. En ting hun ikke forstod men alligevel udnyttede til sien goder. ”En cola!” bestilte hun med en hævet stemme for at være sikker på denne unge mand kunne høre hende. Et løftet øjenbryn fik hun modtaget inden at bartenderen med et rystende hoved fik rundet en typisk dåse cola. Hun tog roligt imod den og nød kulden mellem fingrende. Hun vendte sig om igen og lod sig læne op ad diskens kant. Samtidig med at hun fik åbnet dåsen med en brusende lyd. Hun drak alkohol men nu var det bare ikke det hun havde lyst til. Hun tog en slurk inden hun rettede hendes blå øjne op mod loftet hvor hun kunne skimme skygger af de dansende unge og kunne betragte de forskellige diskotekslys. Lidt irriterende at se på i starten men efter lidt tid fik hun også lukket de værste lyde ude og det blev et flot lysshow der fik hendes smil til at vokse en smule.

Han havde mistet hende. I mængden forsvandt hun og han måtte lede. På grund af hans vampyr træk var der selvfølgelig nogen som kiggede lidt men det havde han vendt sig til. Det med at dødelige havde noget med vampyrer var han blevet vant til i hans mange år som vampyr snart. Han havde gået lidt rundt inden han endelig fik øje på en der lignede hende. Hun sad nede ved et bord alene. Han gik ned til hende og satte sig overfor hende. "Godaften" fik han lige ytret med et smil inden det gik op for ham. Det var ikke hende som han var ude efter men blot en der havde lignet hende. Han rejste sig igen uden et ord og lod pigen sidde tilbage uden at kunne have nået at svare ham. Han fik lige akkurat set hende blive såret og han fik en smule skyldfølelse. Han gik over til en dreng som også sad alene. "Hende derovre vil vist gerne i kontakt med dig. Hun har siddet og kigget på dig hele aftenen" sagde han højt for at overdøve den tunge bas. Drengen lyste op og med et tak bevægede han sig hen imod pigen. Godt nok var dette ikke sandt men mon ikke at de ville blive glade. Istedet ledte han nu efter sit offer igen.
Dér var hun. Han havde endelig fundet hende igen. Han bevægede sig lidt mere stilfærdigt hen imod hende denne gang. Hun stod ved baren og jo tættere han kom på jo mere lignede hun hende som han ville have. Han gik op i baren. "Jeg skal have en whskey" han råbte det næsten for at overdøve musikken. Der gik dog noget tid før han fik den. Skide piger der fik første ret. Nu opdagede han at han faktisk havde bevæget sig hen ved siden af hende pigen. Hurtigt gik han ind i hovedet på hende for at tjekke hvad der skete inde i hendes hoved. "Nyder du festen?" små råbte han til hende for at starte en samtale og for ligesom at se hvad hun syntes om ham allerede. Dette var jo det vigtigste

Autumn lagde med det samme mærke til denne unge mand der havde stillet sig ved siden af hende. Også selv om at han ikke havde rettet sin opmærksomhed mod hende på det tidspunkt lod hun sig alligevel se mod ham. Eller kun lige ud af øjenkrogen. I hvert fald indtil hun hørte hans stemme igen. Et spørgsmål. Og automatisk rettede hun sine øjne mod ham. Stod lidt bare uden at sige noget inden hun med et tænkende blik ned i gulvet stillede sig med fronten mod ham. ”Jeg vil ikke sige jeg direkte nyder festen. Men nu skal det også lige siges at jeg ikke er i det bedste fest humør lige nu.” fik hun svaret ham, forhåbentligt højt nok til at han kunne høre hende. Et smil blev sendt til ham mens at hun lod sig studere ham lidt. Hans ansigts træk og især hans krøllede hår fangede hendes opmærksomhed. Så så blødt ud fra hendes synsvinkel. Fik hende til selv at køre en hånd gennem sit eget hår. Ren refleks. Det var så her at hun trådte et let skridt tættere på ham og rejste sig op på sine tæ’r for at have sine læber tættere på hans ene øre. ”Og vær’ sød at holde dig lidt på afstand af mine tanker.” hviskede hun kort og muntert inden hun trådte tilbage fra sin normale plads. Det var tydeligt at hun havde, kunne føle ham trænge ind i hendes hoved, og det gjorde det tydeligt at hun ikke blot var et menneske. ”Nåh men. Nyder du festen??” Hun smilede sødt og lagde sit hoved let på skrå. Kunne minde om en lille dukke. Med de store uskyldige dådyr øjne, fine blege ud og det smil hun havde. Samt den lille bygning. Skrøbelig men blød på samme tid. Hun løftede igen sin ene hånd og satte dåsen mod sine læber inden hun igen tog en slurk. Blot mens hun ventede på hans svare og hans reaktioner.

Han fandt ud af nogle meget sjove ting ved at rode lidt rundt i hendes hoved. Det generede ham ikke at hun ventede med at svare ham for så fik han mere tid til at rode rundt inde i hovedet på hende og samle oplysninger om hende. Hans smil blegnede lidt over hans svar men hurtigt smilede han igen. "Jamen hvorfor er du dog ikke i fest humør til sådan en 'skøn' fest" sagde han halvhøjt så det overdøvede bassen. Han lød lidt ironisk da han sagde skøn da han ikke just brød sig om den. Men om det var noget hun lagde mærke til vidste han nu ikke og var også lidt ligeglad på en måde. Da hun kørte sin hånd rundt i håret vidste han udmærket godt hvorfor. Det gjorde piger tit vis de kunne lide noget hår eller de bare tænkte på det.
Han blev lidt overrumplet da hun bad ham om at holde sig ude af hendes hoved. Han lukkede forbindelsen imellem deres sind da hun jo bad ham om det. Lidt høflig havde han da vel lov at være nu han alligevel var blevet opdaget i det. "Du er ikke helt normal. Det er ikke alle der kan opdage sådan noget" halv råbte han. Men kun nok til at hun kunne høre det. Det var ikke alle der skulle høre det.
Han trak lidt på skuldrene af hendes spørgsmål. "Tja den er i og for sig ganske okay vis man nu er til sådan noget. Jeg foretrækker dog noget mere stille og roligt" halv råbte han og trak på skuldrene. Han smilede charmerende tilbage til hende. Han kiggede kort ned på sin whiskey og besluttede sig for at stille den fra sig så det gjorde han. Han stillede den stille og roligt på baren og glemte så alt om den.

”Jeg tror bare jeg er træt. Jeg har haft en mindre udmattende uge.” Autumn løj ikke omkring det. Denne uge havde virkelig været energi sugende. Også selv om at hun havde denne energi i sin krop nu. Som kunne hun løbe langt langt væk uden at stoppe. Den var en smule ubehagelig og fik hendes hænder til at ryste. Sitre. Men stadigvæk var hun nu blevet for træt til at magte den opgave. Måske var det bedst hun gik hjemad. Hun havde trodsalt også været her til festen i lidt over en time. Måske mere. Hun vidste det ikke men det havde føltes som hun havde været her en evighed, faktisk. ”Og nej. Jeg er måske ikke normal men jeg er mere almindelig en så mange andre. Det er i hvert fald det jeg har hørt.” Nu var det som om at hendes stemme blot var normal af højde niveau men stadig var den tydelig at høre. Som var lyden omkring dem dæmpet. Hendes skygge var fremme. Ikke noget hun selv kunne kontrollere som hun ville endnu. Havde aldrig ladet sig træne den da hun ingen grund så i det. Men nu stod hun blot der og så lige så sød og uskyldig ud som et englebarn mens hun talte skarpe ord. Som i gåder. ”Folk siger jeg ikke burde var en af dem, jeg er.” Her tav hun og igen kom den hamrende bas tilbage. Selv hun kunne ikke lide det. Den var der jo bare pludselig igen som en hovedpine der kom når man rejste sig op når man var syg. ”Hør! Vil du ikke med udenfor? Der er det lidt nemmere at tale til hinanden..” Hun så spørgende på ham. Der lå intet under der for hende. Hun var bare glad for at nogen viste hendes interesse. Og han så heller ikke helt ud til at kunne lide den høje lyd. Hun kunne allerede mærke hvordan at hendes hals var en smule kras af alt den små råberi. Hun fugtede svagt sine læber med tungespidsen efter igen at have taget en slurk af hendes cola. Den kølige og syrende fornemmelse af kulsyre hjalp faktisk på hendes hals. Hun stod lidt og håbede han ville sige ja for det.

Han nikkede forstående. "Sådan nogle uger er der selvfølgelig altid. Men så er det jo godt nok at der er disse fester til adspredelse" sagde han højt nok til at overdøve larmen. Han havde selv haft en krævende uge og han havde næsten intet fået at spise. Dette var også grunden til at han var der idag. Han lagde hovedet lidt på sned da hun sagde det næste. Han lagde det i baghovedet at næsten gang måtte han trænge mere uset ind i hendes sind vis han skulle opfatte noget. "Mere normal end så mange andre?" spurgte han med et spørgende blik. "Men hvad er du så siden du siger sådan?" spurgte han og kiggede sig rundt. "Inden du svarer så jo lad os gå udenfor. Der er for meget larm og for meget distraktion" sagde han højt nok til at kunne overdøve bassen. Han kiggede hen ved det bord som han havde siddet ved først. Drengen og pigen sad i en dyb samtale og det så ud som om der var noget kemi imellem dem. "Pff så kan man da ikke sige jeg aldrig gør noget godt for nogen" sagde han kort til sig selv og gik så ud. Da han endelig kom ud nød han den friske luft og nød at bassen var så langt væk. Han gik lidt væk fra menneskemængden for lige at kunne snakke alene med hende.

Autumn fulgte egentligt bare efter denne unge mand. Helt frivilligt. Men nu havde hun heller ingen problem med det. Hun kunne nærmest ikke vente til at komme udenfor. Og der gik heldigvis heller ikke særlig lang tid inden hun stod ved udgangen. Hun tøvede ikke med hoppe muntert udenfor. Det var så tydeligt at se på hende at hun nød vinden og den friske luft. Og at musikken ikke var så høj. Hun elskede musik men hun havde stadig en grænse. Hun stoppede kort op og tog en dyb indånding mens at hendes smil blot voksede som hendes lange hår flagrede omkring hendes ansigt. Dog fik hun hurtigt sat sin retning med denne fremmede person.
”Er det så nu jeg skal svare?..” Hun vidste godt det nok var det men stadigvæk virkede det lidt akavet bare at forsætte en samtale så pludselig. ”Men jeg er blot mig. Ej..Det er ikke mig der siger det. Og jeg vrøvlede bare.” Hun så lidt undskyldende på ham. Men løj ikke. Og havde ikke gjort det. Folk havde jo hele tiden sagt hun ikke var en sand dæmon. Hun var ikke som man skulle være. Hun var for sød og venlig. Og bla bla bla. Hun kløede sig lettere forlegen i nakket mens at hun så rettede sit blik mod den lille forsamling der havde stillet sig ved husets front. Hvorfor stod de egentligt her? Det var ret isoleret på en måde. Men måske var det bare en ubevist ting. Hun så igen mod dette væsen der havde fanget hendes opmærksomhed. ”Jeg er for resten Autumn.” præsenterede hun sig så mens hun rakte sin ene hånd frem mod ham. En gestus til et håndtryk. Hendes læber var stadig formet i dette dejlige smil. Og hendes kinder syntes at have fået denne rødlige glød. Nok på grund af temperatur skiftet. Varmt til koldt.

Mens han ventede på at hun fik gøjlet sig færdig tændte han en cigaret igen og sendte en røgsky ud af munden da han tog et sug af den. Det var en af plus siderne ved at være vampyr. Han kunne ryge uden at han kunne dø af det. Han nikkede kort at hendes ret flabede bemærkning. Men hun var jo kun et barn så det var helt okay. Han rystede dog lidt på hovedet af hende. "Er du sikker på det nu? Jeg kan bare gå ind i dit hoved og rent faktisk finde sandheden" truede han hende lidt med. Han havde dog ikke tænkt sig at gøre det da han jo var en flink nok vampyr jo. Eller så flink en vampyr nu kunne være jo. Han overvejede alligevel kort at kigge ind i hendes hoved og se hvad hun egentlig tænkte på men dog besluttede han sig for at det ikke var fair overfor hende. Eller grunden var nok at hun rent faktisk opdagede det vis han prøve at tage informationer fra hende uden hun vidste det. Da hun rent formelt præsenterede sig tog han hendes hånd med ordene: "Constantin Romantes". Han trak hånden til sig igen efter at have givet hendes hånd et kort tryk. Han havde aldrig forstået hvorfor mennesker trykkede hinandens hånd når de præsenterede sig. Det virkede ret åndssvagt men alligevel blev han nød til at følge de kulturer som selvfølgelig var i det land som han nu opholdte sig i.