Hvad vil du?! // Mathias //

Ti: 14:30
Da: lørdag
Dat: IRL
S: Werclare's by
V: let blæst og overskyet
O: Få væsner
Tø: http://s2.hubimg.com/u/2858349_f248.jpg hun ser ud ligesom på billedet men har en sort jakke ud over.

Meriko havde bestemt sig for at tage en tur i byen og kigge lidt på hvad det endelig var for en by og hvem der endelig boede her for hun vidste det ingen gang og hun var ikke sikker på hvad det var for et sted hun var flyttet til for hun ville bare havde et sted at bo og var lidt ligeglad med hvor det var henne og hvordan der var for hun ville jo hurtigt finde ud af det.
Hun gik rundt med sin lille sorte taske i den ene hånd og med en smøg i den anden hånd og kiggede stille rundt. Der gik ikke lang tid før hun kunne se at det her sted var et hvor der var mange dæmoner og vampyr for hun kunne ikke lugte andet end det men man kunne nu også godt se det for det var ikke det pæneste sted hun var flyttet til måtte hun jo nok indrømme men det var sgu okay hyggeligt. Hun fandt en lille café og gik der ind og købte sig en kop kaffe og sat sig udenfor for at holde med alle dem der var rundt omkring og for at se om hun ikke kunne lære nogle at kende her i byen men hun var ikke sikker på det da hun tit var sur på folk men der var der jo så også en god grund til for hun var tit blevet svigte af sine venner og veninder.

Mathias gik ned af gaderne i Werclare, en smule utilpas. Godt nok var der massere af hans artsfæller her, men han havde aldrig brudt sig særlig meget om det. Hele Werclare, var alt for generaliseret som 'dæmon og vampyr-byen' til at han brød sig om at være der.
Han havde sat sig ved en cafe, der sad han, drak kaffe, for at have en undskyldning for at sidde ned. Også selvom han havde hverken lyst eller tørsten til at drikke, men det gav ham lov til at sidde ned et øjeblik.
Hans blik gled dovent rundt på folk og væsner der gik forbi, uden rigtigt at lægge mærke til dem. Han var for fordybet i sit eget mørke indre. Dumb, dumb dumb, lød det som han slog fingrene imod bordet. Egentlig var det for koldt til at sidde ude, men han lod sig ikke mærke med det. Hans jakke var nok til at holde blæsten væk.

Meriko sad bare lige så stille og drak sin kaffe of røg sin smøg færdig og smed resten af den væk fra sig mens hun kiggede lidt rundt og pustede lige så stille røgen ud igen i små ringe som der lige så stille blæste væk fra hende og forsvandt helt væk ud i luften. Hun slappede bare stille og roligt af i kroppen og overvejer nu lidt at gå videre men det var nu meget dejligt at sidde lidt og få sig en kop kaffe da det ikke var så tit at hun gjorde det og nu var hun jo alligevel ude i byen.
Hun kiggede lidt rundt og fik øje på en mandlig dæmon som der sad alene lidt væk fra hende og fik sig også en kop kaffe efter hvad hun kunne lugte for det var svært at se da der var et bord i mellem dem. Hun smilede stille men det var ikke et venlig smil mere lumsk i det da hun virkelig ikke kunne lide mænd men ja det kunne være at han ikke var som alle andre. Hun overvejer lidt at sige noget men havde svært ved at finde på noget men fandt endelig på noget som hun kunne sige "Det ser ud som om du har lyst til den der kaffe" sagde hun stille og kiggede lige så stille over på ham og tog en tår til af sin kaffe mens hun havde sine øjne på ham og smilede lige så stille.

Mathias øjne var stadig rettet ud imod folk der kom gående forbi. Hans tanker var langt væk.
*Nej stop! skreg kvinden, imens hun bakkede væk. Hans hoved gled på skrå, imens han betragtede hende, som var hun et bytte. Lille skat, hvad er det dog du gør? udbrød hun, imens tårerne gled ned af hendes kinder. Langsomt pegede han på sig selv. Sulten bedste lød babystemmen, der kom fra et smilende ansigt. Kvinden holdte armene ud for sig, viftede det lille barn væk. Det skræmte ham, så han blev arrig. Jeg er sulten, bedste! råbte det lille barn, inden det satte af med sine små fødder, sprang med en utrolig kraft imod kvinden. NEJ, HOLD DIG VÆK, DJÆVEL! skreg kvinden, imens hun slog det lille barn væk, og så sig om efter en udgang. Barnet havde fået revet hendes hud op på den ene arm, så små bloddråber begyndte at samle sig. Mundvandet hos barnet begyndte at løbe... På de små fødder, begyndte han at løbe*
En stemme trak Mathias tilbage til virkeligheden, han blinkede et par gange. Inden han rettede opmærksomheden imod stemmen der havde forstyrret hans minder. "Eh," kom det lidt efter fra ham, inden han forstod hvad der var hun havde sagt. "Nej, ikke rigtigt, "sagde han og klemte øjnene let sammen, imens han betragtede hende.

Meriko smilede lidt lumsk til ham og slappede stille af med sin kaffe i sin ene hånd og smøgen i den anden hånd og tog stille et sug fra smøgen mens hun stadig havde sine øjne på ham "Hvorfor drikker du det så?" spurgte hun stile om mens hun pustede røgen ud lige så stille.
Hun drak lidt af sin kaffe og slappede bare af i kroppen og nød den varme der kom igennem hendes krop når hun drak lidt kaffe og det var endelig en meget dejligt følelse hun fik af det. Hun smilede stille igen men lidt mere venlig den her gang med ikke meget mere venlig da hun hadet at smile venligt til folk med mindre det var hendes bror eller mester for dem var hun virkelig glade for.

Mathias trak let på skuldrene og svarede: "Jeg kan jo ikke rigtig tillade mig at sidde her ellers vel." Han forstod ikke rigtig, hvorfor hun skulle forstyrre hans fred, det undrede ham at hun dukke op sådan, helt ude af det blå.
"Hvad er det egentlig du vil?" spurgte han ligefrem, uden nogen form for venlighed i hans ansigts motorik. Han studerede hende, så ned af hende, betragtede hendes tøj valg. Han havde set en masse vanvittige outfits, igennem sin karriere, men den måde hun var klædt irriterede ham lidt. Den vanvittig store fløjfe af noget der lignede latex der sad på hendes hoved, havde han mest af alt lyst til at flå af hende. Men han lod være, og betragtede hende i stedet. Hun var sikkert en eller anden sindsforvirret trunte, der ikke kunne finde ud af hvem hun var.

Meriko smilede bare stille og lagde stille sit ene ben over det andet og tog en tår til af sin kaffe og kiggede stadig stille på ham "Hvad jeg vil?" sagde hun lumsk med et glimt i øjet "Tja det er ikke godt at vide" tilføjede hun efter lidt tid og drak noget mere af sin kaffe med et lumsk smil på læben.
Hun tog stille et til sug af sin smøg og pustede den stille ud igen i små ringe og tænkte lidt over hvorfor det endelig var at hun snakkede med ham for hun var ikke helt sikker på hvorfor det var at hun sagde noget til ham. Hun havde noget bare brug for lidt underholdning men var ikke sikker på at han var rigtig til det for han virkede godt nok sur. Hun rettede stille på sin lille sorte hat som hun havde på og hev lidt ned i kjole da den var faldet lidt op af hendes lår.

// Det er en lille sort hat hun har på //

Et tungt suk lød fra ham, et øjeblik begravede han sit ansigt i sine hænder. Da han igen løftede hovedet og kiggede på hende, så han meget misfornøjet ud. Let rømmede han stemmen, imens at han så på hende med en hvis foragt. Nogen folk kendte åbenbart ikke til at give andre et hvis privat liv.
"Hør her frøken," sagde han med en lav snerren, "Hvis du ikke har noget at foretage dig her, vil du så venligst smutte?" spurgte han arrigt. Det lød mere som en ordre end et spørgsmål. Det var tydeligt at hun ikke var specielt velkommen her. Hendes røg sneg sin vej over til ham, hans humør var langt mere sort end det plejede at være.

Meriko grinede stille og kiggede bare skummelt over på ham "Hvorfor skulle jeg dog? jeg hygger mig fint og har jo ikke drukket min kaffe endnu" sagde hun med et lumsk smiil på læben og kunne ikke lade vær med at grine over at han blev så sur på hende over at hun snakkede til ham for det virkede ikke som om at han var særlig glad for det men ja sådan var nogle dæmoner jo bare og hun havde aldrig forstået det for hvorfor være sådan over for deres egen art?.