Alkohol, Fest og det der høre til -Alias-

Dato: 30. nov.
Tid: 02:00
omgivelser: Fulde folk, Dansen osv.
Vejr: Gråt, Lidt diset.


Stefan blev næsten båret ind i et lille værelse, han lo lidt og følte at hele verden snurrede. Han bemærkede et puf i brystet og før han nåede at se sig om kunne han mærke en blød seng under sig. Han grinte lidt og mærkede nogle hænder på sig. Han blinkede lidt med øjnene og så op i en lidt ældre fyrs øjne, de var lysseblå. Han lagde hånden mod hans bryst "mhh .. det går ikke .. jeg er alt for fuld og alt muligt" sagde han så lidt halv mumlende og puffede lidt til ham, ikke helt overbevisende mente fyren åbenbart og tog fat i Stefans hånd, han lod den glide op af sin egen overkrop og om i nakken på sig selv. Stefan kneb øjnene i og inden han nåede at protestere mere, mærkede han et par varme læber mod sine, han kunne lugte alkoholen, både fra sig selv og fyren, men det generede ham ikke, da han havde drukket alt for meget. Han vendte sit ansigt væk "Nghh .. stop nu" mumlede han så og kunne mærke fyrens hænder alle mulige steder på sin krop og når han ikke rigtig selv kunne styre sin krop, kunne han mærke at det begyndte at klemme lidt nede i bukserne.

Løgtenpælenes halv tågede lys var en nyttelsløs genstand når jagten var gået i gang, selv et simpelt menneske, en morder, en voldtægstmand, det var ligemeget, men selv sådan en person ville kunne snige sig ind på det ubeskyttede offer i dette lys, i denne nat, nat var fuld af muligheder, der var ingen begrænsinger, det var det sjældent. Hans blik gled over den blugte lære fra lygteplen og ned af vejen, som var tom, men det betød ikke at der ikke var andre end ham her. Han forsatte hen af vejen og drejde om et hjørne, hvor larmen blev højre.. eller musikken kunne man vel godt sige. Et åbent vindue til en lejlighed på trejde sal, stod vidt åbent og musikken strømmede ud på gaden. Han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede de grå sihulietter der bevægede sig rundt der oppe. Han gik med faste skridt, et noget han selv betragtede som en langsom menneske gang, hen mod opgangen og åbnede døren, ved blot at rive til, så låsen gav en irreterende knækkende lyd fra sig. Han forsatte huritger op af trappen og stoppede kort foran gangen med døre, men det var tydeligt hvilken en af dem festen forgik bag. Han gik langsomt, igen menneske gang, der over og åbnede blot døren og gik dirakte ind i tågen. Der var kogene varmt, og luften var tung, der stank, af sved og alkohold, og andet han ikke vidste om han havde lyst til at vide hvad var. Han smækkede døren i bag sig, men det var der selvfølelige ingen der havde lagt mærke til, han forsatte ind i den faktisk rimlig store stue, det var nok en stor lejlighed med mange værelser, noget dyrt.. og så alligvel.. billigt. Han så sig kort omkring.. menneskerne.. de var helt væk, skide fulde, han væmmes kort. Han havde brug for noget rent blod.. Han vendte sig lidt om mod gangen med døre.. han syntes han et kort øjeblik havde set en.. hmm.. nej glem det. Han gik mod køkknet og satte sig på en af bar stolene til en køkken disk og stirrede lidt på de søde små mennesker.. Han smilede kort og havde allerede på sin korte visit fået en del opmærksomhed. Han var kældt i sorte bukser, hvis skjorte, sort læderjakke, klassisk look, han havde læder handsker med huller til fingerne på, og sorte sko. Hans pjuskede sorte hår sat lidt rodet på hans hovede, men det var klart hvordan han var kommet her til, selvfølelige på motorcykel. Han sukkede blot da den første billige kælling smaskede sine patter op i hans fjæs og præsenterede sig og efterlod ham et lamt luder grin. Han gav et kast med hovedet, og et åndeløst suk gled over hans læber. Han trak vejret dybt, prøvede at skilne mennesker fra hinanden så han kunne finde det rigtige menneske.. men da luften gled gennem hans næse.. kom en lugt med den. Han stivnede kort i stolen og miner poppede op i hans hovede, som små flachback af billeder. Han åndede tungt nu gennem munden, og snuste en gang imellem ind , for at bekæræfte sin opdagelse. Han holdte stramt om bordkanten.. hvad skulle han gøre? Hvad skulle han sige.. hvad kunne han sige? Stefan.. Hans Stefan..
Han sad lidt og samlede til sidst modet, det kunne kraft edme heller ikke passe at han var for dum til overhovedet at sige hej indne han skred, han.. han.. sidste gang han var sammen med Stefan.. havde.. der været.. det havde været.. noget af.. et mirakel, og havde han kunne rødme havde han gjordt det nu. Han smilte lidt for sig selv, følte sig mere modig ved tanken om Stefan nok også havde savnet ham. Han rejste langsomt, på sine ikke rystende ben, og gik hen af gangen med værelse.. hvad mon han lavede? Han stod lidt uden foran døren hvor lugten stoppede, forstod det ikke helt, han havde en tanke.. og det gled ham koldt ned af rykken.. men han ville benægte til det sidste. Han tog fat om håndtaget og hev langsomt ned i det, hans hånd rystede allerede, han fik døren åbent på klem.. og det var nok. Han slap håndtaget og døren gled sevlv knirkende op. Hans krop var vel i en form for chok, den rystede.. det var umuligt at se for et menneske, og så i mørket, men det gjorde den, unaturligt hurtigt. Ilden skød genem hans krop, som verden voksede og voksede, og en sten hård maske gled frem på hans ansigt, imens han gennemgik alle de forfærndelige ting han kunne udstille den mand for Stefan.. rørte ved... Ilden brændte, den brændte meget, hele hans krop spændte! Han var så tæt på, og rokkede sig ikke ud af fjeren. Et ligegyldigt blik fandt vej til hans øjne, og igen var han.. Alias, Alias jageren, følelsesløse Alias, arbjede som et dyr, tænkte som et menneske. Hans koldte følelses forladte ansigt vendte sig langsomt mod Stefan. Havde man set Alias de første sekunder i hans chok med det rigtige lys, havde man kunne se hans følelse, alle de følelse han påstod han ikke havde, som nu var gemt væk, for altid, ifølge ham selvføelige. Kærlighed, forfådelse, såret, svigtet, forladt, glemt, udnyttelse. Føleleser.. alle sammen.. gennem hans øjne.. gennem hans skrigene hjerte, der i sinde ikke skulle virke. De var væk nu, et sten hårdt ansigt, et blik der kunne dræbe, han så på Stefan, så på den dreng han havde følt noget for, ham han havde ladet kommet tæt på, ham han havde stolet, han ville slå ham ihjel. Han ville slå ham ihjel i nat. Hans åbnede langsomt munden, og gjorde et lille nik med hovedet "Stefan" sagde han hurtigt med sine dybe Stemme.. hvis døren nu ikke havde gjordt dem opmærksom.. så ville det da. Han rystede stadig, og vreden summede rundt som som brændene lava. Han var et dyr, et dyr på spring, han ventede blot på det perfekte sekundt. Han flyttede let på sin fod, blottede hugtænder og lod sine orange øjne skinne gennem lokalet med det vildste dræber blik.

Stefan mærkede drengen, han ikke en gang kendte navnet pås hånd oppe under sin trøje, men det føltes helt forkert, drengens hånd var ikke det mindste kold. Han kneb øjnene i og satte hånden imod fyrens bryst "Ngh mmh .. " sagde han lidt modvilligt, men han følte sig alt for døset, for svag og for fuld til at gøre noget ved det. Han mærkede drengens læber glide ned af hans hals. Stefan åbnede øjnene, hans blik slørede, han bemærkede døren gå op. Men lyset ude fra stuen blændede hans allerede svækkede blik. Han følte sig næsten som en dukke, som han lå der, næsten livløs. Han mærkede et sug i maven, et slag, en skærende fornemmelse i hele kroppen da han hørte en velkendt stemme, en stemme han genkendte mere end sin egen mors, Alias. Han vred sig lidt under drengen "A-Alias .. det.. Nej .. " begyndte han frustreret og forvirret. Han tog en hånd for drengens mund "Stop det! stop!" sagde han og først der forstod drengen over ham at der var kommet nogen ind i rummet, for drengen var det måske nogen, men for Stefan .. for Stefan var det enden på hans liv også selvom Alias ikke slog ham ihjel, så ville han miste den eneste han længe havde følt han kunne leve for. Drengen rejste sig omsider fra Stefan og lo lidt "Og hvem skulle du så forestille at være?" spurgte drengen så. Stefan der havde nærmest kastet sig ud af sengen, men var faldet og røget ned i knæ "Alias .. det .. det .. " han prøvede virkeligt, men han vidste ikke hvad han skulle sige, det hele flød sammen, hans egen stemme lød som volapyk for ham selv. Verden snurrede og han havde aller mest lyst til at kaste op. Han prøvede at rejse sig op og gå hen til ham. Men lige inden han var henne ve dham, faldt han på knæ foran ham og så op på ham, stefans øjne havde aldrig set så frustreret og fortabte ud, selv da Stefan havde troet han skulle dø, den første dag de havde mødtes. Stefan genkendte Aliases ansigt, men det var tusinde gange værrer end han nogensinde havde set. Stefan havde fået tårer i øjnene, han følte sig ond, ond helt ind under huden, han følte nærmest at den dårlige samvittighed åd ham op indefra. Han glemte alt om den nar der var skyld i det her, men hvordan kunne han selv havde ladet det gå så langt. Han havde ingen undskyldninger der kunne bruges til noget, han følte sig magtesløs, Alias ville aldrig tilgive ham for det her og det var det værste. Han havde været utro før, men der havde det ikke betydet noget, men det gjorde det nu. Den her gang havde han været utro mod en helt anden .. nemlig Alias.

Han havde fået et hårdt tag i dørkarmen for at holde sig selv tilbage, selv om det nu næsten var umuligt, hans øjne brændte op, synet af.. synet af det der. Han strammede sit greb om dørkarmen til den gav nogen ubehalige knæk fra sig, og store stykker træ faldte af, da han fjernede hånden kunne man tydeligt se hvor han finger havde været. Han stod stadig fastfrossen han kunne ikke se væk, selv om han ville ønske han kunne.. bare gå ud smække døren og gå sin vej? Hvorfor kunne han ikke bare det.. hvad var der galt med ham. Han stirrede på fyren der talte til ham, utrolig flabet. Hans hænder skreg efter hans hals, han skulle dø! Han vendte blikket mod Stefan.. det var ham der var intresant.. ham den anden kunne skride af helveds til, han var fuldstændig ligeglad med ham.. han skulle bare dø. Hans øjne broede sig ind i Stefans, med et isende koldt blik. Han betragtede ham falde ud af sengen, og tog et skridt mod ham, en bekymert mine var at se få sekunder.. men så forsvandt den, og var igen erstattet af ligegladhed. Alt inden i ham brandte af smere, vrede, forfrådelse. Han brændte. Han betragtede den nu grændene Stefan.. hvordan han kom tætter og tætter på, og til sidst faldt sammen foran ham.. han hørte hans stemme der fandt vej til hans øre, men han forstod ikke ordene.. han hørte dem blot.. som en lav summen, der var ingen ting der gav mening. "Stefan?" sagde han igen nu mere stille, end hårdt. Han stirrede på ham, kiggede ind i øjnene på ham, så på ham.. Men stilheden blev brudt af et par skridt, han så væk fra Stefan igen og fik øje på fyren. Han stønnede stille, og tog fat i dørkarmen igen og rev et stykke træ mere af, et ordenligt stykke. Et sekundt efter stod han foran fyren, kiggede ham kort ind i øjnenne med den samme koldhed, der kunne sluge hvert et liv, hvert en sjæl, på hvem som helst. "Dig..." hviskede han stille og gik frem mod ham, imens fyren bakkede tilbage mod væggen. Han tog en dyb indånding og hævede træpælen mod ham, fyren begyndte at tale igen, me Alias kunne ikke længere.. høre det, han så bare læberne der bevægede sig.. og det bønfaldene blik.. havde det været en hvilken som helst anden sitation, så havde han måske givet knægten et smil, han kunne tage med til sit evige hvile i helved. Men han havde intet glæde tilbage, intet smil, han morede sig ikke over sin ondskab.. ikke på den her måde.. ikke i sådan en grad af ondskab, og slet ikke når det var rettede mod ham.
Han hævede stagen og borede den ind i hjertet på fyren, han stirrede ind i hans øjne, så livet forlade dem.. noget han havde set en million gange, men nu.. det var bare noget andet.
Han lod fyren hænge på vægen, da han havde banket den ind gennem væggen også så han sad godt fast, han slap pælen, kiggede kort på hånden.. blod.. han vendte sig om mod Stefan langsomt. Så ned over sig selv og gik så hen til døren og ud af den, forsatte ned af gangen tilbage mod festen.. han havde alligvel ikke mere at gøre her? Hvad kunne han gøre.. han skulle bare gå, det var den eneste løsning.. ud af verden med det.

Stefan havde selv lyst til at se væk, det blik pinte ham, skar i ham, men han kunne ikke, det blik og det var hans skyld, det Stefan selv der havde frembragt det, han havde svigtet Alias. Det gav et lille sæt i Stefan da han hørte hvordan dørkarmen gav sig og først der flakkede hans blik og han så væk. Han fulgte Aliases blik da han nærmede sig drengen, han vidste at det næste han ville se, ikke ville være et kønt syn. Men han stirrede på dem, han hadet drengen mindst ligeså meget som Alias, men han hadet sig selv ligeså meget, han tog hurtigt hænderne op foran ansigtet i det træpælen brorede sig igennem fyren og en klam lyd af ribben og indvolde der blev kvast flød gennem rummet. Han følte sig helt rundt på gulven og fik kvalme af blodet der dryppede fra drengen på væggen. Han så på sine hænder, tåre, han havde ikke en gang lagt mærke til at tårende var rendt ned ad hans kinder. Han så efter Alias, nej, nej han måtte ikke gå! Han måtte ikke efterlade ham! Han rejste sig hurtigt op og gik ud af værelset, støttede sig mod den ødelagte dørkarm. Han væltede lidt ind i folk da han havde svært ved at gå helt optimalt, han mærkede hvordan røgen, lugten, den tunge luft fyldte hans lunger og inhyldede hans krop. alle de svedige klamme mennesker omkring ham. Han tog sig til munden, maste sig igennem massen af mennesker, kastede sig over en skraldespand og kastede op. Han græd samtidigt, men rejste sig op, desperat efter at indhente Alias! Han fik dog proppet et glas vand i kæften og der stod et par mennesker omkring ham for at hjælpe, trods han ikke havde bedt omdet. Han druknede nærmest i vandet "Mhg ngh snd!" prøvede han sig frem og skubbede dem væk fra sig da de endeligt lod ham ånde igen "Lad mig være!" sagde han så og løb ud i opgangen "Alias!" råbte han, så det gav ekko i hele opgangen. Han løb ned af trapperne, han var mange gange ved at falde. Han væltede nærmest ind i døren ud til og ud på asfalten "A .. Alias .. vent .. Du må ikke gå, please ikke gå fra mig!" bedte han, selvom han ikke vidste om Alias overhovedet var derude eller om han for længst var forsvundet fra stedet. Han sad på knæ foroverbøjet og med hænder foran ansigtet. Alkohol ødelagde også bare alting! Han ødelagde også bare alting! "Alias .. " sagde han klynkende med gråd i stemmen.

Han trak vejret tungere ude i kulden lof den kolde luft brde sig i kroppen, i håb om den kunne slukke noget af ilden, hvilket ikke hjalp overhovedet! Han måtte.. væk derfra, langt væk, ud i skoven.. han måtte gavre sig ned i nogen dage, han måtte sove, han kunne ikke tænke, han måtte ryge, drikke! Slå sig selv halvt ihjel. Han så sig kort over skulderen, men vejen var tom.. men det var ikke svært at skælne Stefans bankende hjerte fra alle de andres hjerter, han kunne sagtens høre hvilket der tilhøtre Stefan, efter.. sidst.. havde han kørt hans hjertes banken enormt meget at kende. Det gjorde ham blot dårlig at høre lyden, lyden der var alt alt for uræmæssig, og han blev jo selvfølelig bekymert, men hans ville ikke lade det gå sig på, følelserne måtte forsvinde, han havde ikke andre muligheder, om han så skulle skære dem ud! Han gik lidt hen af vejen og hen mod det hjørne hvor han havde pakeret sin motor cykel, han så igen ned på sin hånd, læderhandsken var blodig, med fyrens blod.. det gad han ikke have på sig, det var.. nej han gad ikke tænke på det. Han rev læder handsker af og smed dem fra sig, tændte til sidst en smøg, for ligesom lige at slå lidt koldt vand i blodet. Utroligt.. utroligt han ikke havde lært noget! Han havd sgu da ståede i den her sitation før, og han lovede sig selv han aldrig nogen sinde ville lade nogen komme så tæt på sig igen! Og han havde total failed med Stefan.. og nu var det slut. Han var bleven forladt, forrådt igen.
Han vendte sig skævende om da døren til opgangen gik op, og den.. ja han kunne ikke helt afgøre det.. men det var i hvert fald en form for.. menneske.. mand.. skabning.. væltede ud på fortvoet, og brød fuldstændig sammen. Alias øjne var kistert til Stefans ansigt, det var utrolig nemt at aflæse, dog så han ud til at have det rigtig skidt fysisk, det børd han sig ikke helt om.. måske var han bleven mishandlet? Tvunget.. men det forklarede selvfølelige ikke hvorfor han selv havde rørt.. argh. ved fyren!
Han kunne kaste op! ås skidt hvade han det.. fuck.. og Stefan lignede bare en der allerede havde gjordt det ti gange. Han bevægede sig langsomt tilbage mod ham.. hvem fanden kunne forlade den forsavrsløse ting.. liggende på den kolde jord, med ikke særlig meget tøj på. Han kunne i hvert fald ikke, hans følelser for Stefan var for store.
Han stod til sidst helt foran ham, og røg lidt på cigaretten, inden han smed den fra sig og trådte gløden ihjel. Han satte sig ned på knæ foran Stefan og betragtede hans grædefærdie øjne, hans røde.. grønne ansigt.. og hans dirren, hans bankende hjerte, hørte han, og hans puls følte han. "Nå.. så fandt du endelig en måde? At få hævn på?!"

Stefan så Aliases fødder foran sig, så han havde hørt det? han havde troet at Alias var forsvundet for længst, det lettede hans hjerte, måske han havde en chance for at få ham til at blive? Nok ikke .. .Han hørte hvad han sagde og det lød næsten som en rungen i hans øre. Hævn, nej, hvad snakkede han dog om? han rettede sig op og side på knæ og tog fat i Aliases trøje, han lagde panden mod hans bryst og snøftede "Jeg vil ikke have hævn" sagde han så og tog en dyb indhånding af Aliases duft, det fik ham på en eller anden måde til at slappe af, men alligevel følte han at hans krop gik i tusinde stykker lige om lidt, han følte sig svag "Jeg .. ved ikke hvad der skete" sagde han så og knugede hans trøje i sine hænder. Han ville ikke have at han gik fra ham og han turde ikke kigge op, han turde ikke se hans blik "Du må gerne dræbe mig .." sagde han så stille og rystede i kroppen. Han ville gerne gøre det godt igen og hvis det var det der skulle til, så .. var det okay. Stefan ville ikke kunne leve ordentligt uden ham, han ville aldrig komme over ham. Han slap langsomt hans trøje "Je .. falder" han følte at hele verden vippede og drejede rundt, farverne smeltede sammen og blev til en stor masse. Gadelygtens skær snurrede rundt og det sidste han så inden hans øjne lukkede i, var Aliases ansigt fire dobbelt.
Han så en gentagelse af Aliases ansigt fra da han opdagede ham sammen med fyren og hørte hans stemme igen og igen, sige hans navn, på den der kolde, vrede, ligeglade måde. Så fyrens blod, lyden af hvordan pælen gennembrorede ham.
Han havde drukket for meget og trods han havde kastet noget af det op, var det alligevel mere end hvad hans krop kunne holde til. Han måtte nok til udpubning eller i hvert fald hurtigst muligt få alt alkohollen ud af kroppen.

Alias stod lidt og fortrød ret hurtigt hvad han havde sagt, det havde ikke været hans mening at sige det på den måde, eller sige det overhovedet, han ville bare ikke blotte sine følelser for Stefan mere, det havde han gjordt før.. og se bare hvad det var endt i.. aldrig mere gad han det lort nej. Han så lidt på ham, han var jo fuldstædnig ødelagt, han kunne ikke bare gå nu, og efterlade idioten. Han blev nød til at slæbe den.. med sig.. fuck også. Han stod lidt og stirrede på ham, tog et skridt tilbage og væmmes ved hans berøring. HAn fnøs og så væk "Jeg kan godt fortælle dig hvad der skete!" sagde han vredt og tog fat i Stefans t-shirt i halsen og rev i ham for at få ham til at slippe sig, han hævede hånden til et slag, men udtrykket i Stefans øjne.. hans stemme, der fortalte ham han bare kunne slå ham ihjel.. satans. "Stefan" Sagde han irreteret og vendte ansigt lidt væk og slap hans t-shirt, men idet faldte han sagde han faldt.. og drættede om på fortovet.. fuck. Han stirrede lidt på den livløse.. Stefan. "Stefan?" "Stefan din idiot!!" sagde han vredt og så sig over skulderen... han kunne kraft edme ikke bære rundt på ham, og han kunne ikke side her sammen med ham.. og han kunne ikke bare skride?
Han tog fat om hans skulder og trak ham op at side igen, ruskede lidt i ham.. fuck. Han stilte sig op og trak derved bare Stefan med sig op og smed ham over skulderen, og løb tilbage til motorcyklen.. han havde bare lyst til at.. slå den dumme dreng ihjel! Så mange følelser i klem, det gjorde så inderligt undt.. og nu var han tvunget til at se på hans ansigt længere, og smerten der bare blev ved med at gentage sig, som tuisende nåle der stak en i hjertet igen og igen, gang på gange, en så uendeligt smerte. Kærlighed.
Han satte ham forsigtigt ned på sædet af motorcyklen, en gammel brugt en, præcis som han kunne lide den.. rustpletter og affalden maling, hm. Han støttede Stefan i rykken med den ene arm, og svang den anden op i luften. "STEFAN! Hvis du ikke vågner nu så sprætter jeg maven op på dig!" råbte han vredt ind i ansigtet på ham, og svang så armen så hånden landte på Stefans kind med et ordenligt kalsk, lussing gav genlyd i natten, og et flot aftryk af små røde pletter der hvor Alias finger havde sidet for et sekundt siden var nu afmærket. Han tog hånden til sig.. han havde slået til.. men han havde ikke knækket nakken på Stefan og han havde ikke fået det til at bløde.. hm. "Stefan! Hvis du ikke vågner nu.. så begår jeg selvmord!"

Stefan hørte Alias snakke, men det var mere som en mumlen og det var ikke til at forstå for ham. Han følte sig død, men han vidste han var i live for han kunne jo høre Alias eller måske var han død?. Han mærkede pludseligt et hård slag mod sin kind og han skar en grimasse, nej det var han kke. Han hørte ham sige noget med selvmord og han glippede med øjnene. Han var helt svimmel og havde kvalme "N.. ngej .. " mumlede han og man kunne tydeligt se på hans blik at han var helt væk, han kunne ikke fokusere og han lignede en der var helt væk. Han var stadig ret slap i kroppen, som en livløs dukke "Je .. jeg .. skal ..kaste op" sagde han så lidt halvmumlende og med et rejste han sig op og væltede hen til en busk. Han støttede sig op af et træ og kastede op. Han hostede og det syrede i halsen på ham. Han begyndte at græde, han følte sig så ynkelig og klam! Han tog sig til halsen og kastede op igen, men det var ren væske, da han ikke havde andet end alkohol tilbage i maven. Han rystede i hele kroppen. Da han endeligt var færdig, satte han sig ned på asfalten igen og havde heldighvis ikke ramt sig selv. Han var så småt ved at vende tilbage "Du hader mig ikke?" spurgte han så og så ikke på ham. Han følte sig virkeligt uelsket og klam, uduelig lige nu. Han forstod godt hvorfor Alias ikke ville have ham mere. Han havde dummet sig, helt gevaldigt. Det var også det åndsvage alkohol misbrug og alt den afpresning! Han rystede stadig i kroppen og følte sig forfærdeligt træt, som en Zombie, levende død. Han følte sig død og tom indeni, ikke kun fordi han nærmest havde kastet alle sine indevolde op, men fordi han havde såret den han elskede aller mest, med noget af det mest grufulde han kunne finde på. Han snøftede og havde en klam bræksmag i munden, det var lige før han fik lyst til at kaste op igen, men han holdte det inde, for der varikke mere at kaste op alligvel.

Alias stirrede på ham og slog ham igen mindre hårdt oven på hovedet, han havde lyst til at slå ham mere.. slå ham til blods.. men han måtte beherske sig, han måtte opføre sig.. med en smule værdighed. Han fulgte ham med blikket da han gled ned fra motorcyklen og vaklede over til en busk, han vendte ansigtet væk og væmmes ved de ord Stefan havde brugt.. kaste op! han bukkede nakken lidt ved lyden og blottede hugtænder, ikke lige noget han havde lyst til at se på! Eller høre for den sags skyld. Han sukkede dybt og hørte en anden lyd der minede om nogen der faldt, han vente sig mod Stefan igen og så hans.. spinkle krop, måske var han ikke helt spinkel! Men når han så sådan der ud, så var han kraftedme! Hans spinkel krop der lå der.. total lovvøs agtigt og ynklig. Han gik langsomt hen mod ham, og stod lidt foran ham, "Stefan! Du skal hjem nu.." sagde han stille, han skulle bare aflevere ham.. og så kunne han skride igen, Stefan skulle bare.. ja.. han gad ikke have mere med ham at gøre en højst nødvendigt.. hvade han virkelig ingen venner til festen der kunne have hjulpet ham lidt? Sikke nogen lorte venner. "Jov Stefan, det gør jeg.. og nu følger jeg dig hjem, og så gider jeg ikke se dig mere.. nogen sinde.. okay." sagde han stille, faktisk lidt opgivende blid i det, han blev nød til at.. ja han kunne ikke bære det.. så meget smerte. Han tog en dyb indånding og lagde sin arm rundt om Stefans ryg og den anden ind under knæhoserne på ham og samlede ham så op og bar ham tilbage til motercyklen. Han skulle vidst i bad når han kom hjem.. og så i seng! Stakkels dreng, det var lidt noget lort. Men han kunne jo ikke bare bruge alkoholden som undskylding, nu hjalp han ham, fordi han ikke kunne klare sig selv, men så var det også kun det. slut.
Han satte ham igen på motorcyklen og satte ham lidt frem så Stefan sad med front mod styret, "Du skal holde ved lidt længere nede.. og holde godt ved, ok" sagde han roligt, og satte sig så op bag på, og tog fat om håndtagene, følte lidt efter, satte sig lidt tætter på Stefan, men stadig så der var et mellemrum mellem dem, han ville gerne undgå at røre ved ham. Han drjede nøglen og trykkede ind på bremsen imens han skruede op ad med gashåndtaget, og masken startede med en tung brummende lyd.

Stefan lod sig blive båret, det hele var alligevel bare noget lort, hvorfor skulle det altid gå galt! Han havde aller mest bare lyst til at dø lige nu, bare glemme det hele eller spole tiden tilbage. Han holdte fast i midten af rattet og holdte så godt han kunne. Han sank og kunne virkeligt godt bruge et bad og en seng lige nu, men han vidste at når han vågnede, var Alias væk og den tanke kunne han ikke klare. Hvis han dog bare ville tilgive ham, han var jo ikke en gang klar i hovedet! Han havde lyst til at slippe og bare lade sig falde af motorcyklen, det var næsten, næsten lige før han gjorde det. Men noget holdte ham tilbage, trods han allerede følte sig ret så død. Han mærkede blæsten mod sit ansigt, den kolde vind der legede med hans håd og klaskede sig mod hans ansigt. Han frøs, men han måtte holde ud indtil de var hjemme hos ham, ligsom Alias havde sagt. Det gik ikke at han gjorde det hele værrer end det var. Åh nej, hans forældre ville sikker høre dem også var der ballade, de ville gå totalt amok over det, trods Stefan var 19 år gammel og godt .. eller nej, han kunne jo tydeligvis ikke passe på sig selv, men alligevel! Han ville få den prædken om at han boede under deres tag stadig og at de bestemte og hvad ville de ikke sige til Alias? De vidste jo ikke en gang at Stefan var til drenge også. Han rystede svagt i kroppen og kunne mærke et par tåre presse sig frem, selvom han knap nok havde mere energi tilbage, tanken om alt det her rod gjorde ham bare ked af det, det gav ham ondt i maven på den der ubehagelige ulidelige måde! Han lænede sig lidt tilbage mod Alias, for at nyde at have ham tæt på sig, for sidste gang sikkert, han snøftede og hulkede så.

Alias holdte fast om styre kort og slog støtte foden af og slap så bramsen så masken fløj frem gennem gadne, gennem luften. Hvilken var som en hård mur mod dem, men det generede ikke rigtig Alias, han var så van til den er gamle lorte maskien der altid var i stykker.. men han elskede den, det var beder end at tage offenlig transport, og beder end at løbe! Han hvæsede lavt da Stefan lænte sig tilbage mod ham så deres kroppe mødtes. "Stefan.. hold op!" bedte han stille og rykkede lidt på sig, han kunne jo ikke slippe håndtagene for at skubbe ham frem igen. Han sukkede halvt opgivende da Stefan begyndte at hulke og hele hans krop spjættede nærmest, og hans hjerte der bankede så meget Alias kunne mærke det gennem hele kroppen! Argh! "Stefan.. vil du ikke nok holde kæft? ssh.. " bad han, ja han var pisse kold og ond, men han kunne jo forhleved ikke gøre andet. Åbnede han op og viste sine følelser, det var der det gik fucking galt, altid! "Fortæl mig hvor du bor.." sagde han stille ind mod Stefans øre og drjede ud af den anden vej til en lidt større vej. Han banede indvendigt og skubbede lidt til Stefan med brystkassen frem med ham.. og tilbage med sig selv.. så lidt nær kontakt som muligt.. han kunne ikke holde andet ud! Det var forfærndeligt, og han kunne slet ikke røre ved ham.. slet ikke efter det der var sket.. og selt ikke efter en anden mand havde rørt ved Stefan.. mon.. han havde været utro før? Han så lidt over sig selv.. hvad med ham selv? Nej han havde ikke være sammen med nogen siden han havde været sammen med Stefan, før det ja.. men der havde det ikke været det samme.. han havde godt kunne lide Heath engang.. men han var total slettet for hukommelsen og han gad ærligt talt aldrig tænke på den skide varulv igen. Så var der tøserne.. der kom og gik.. døde og levede.. men han kunne ikke huske deres ansigter der havde været så mange.. så så mange.. og han.. brugte dem bare, som de brugte ham, han huskede dem ikke, hverken navne eller udsene. Og så var der Stefan.. føj. Han sukkede langsomt, og tog en dyb indånding, havde bare lyst til at slå ham igen, eller stoppe, skubbe ham af, og køre hjem.. men han kunne ikke efterlade ham herude.. han lod ham ikke dø.. han kunen kraft edme få lov at leve med smerten!
"Stefan din adresse?!"

Stefan gav et ordentligt ryk i sig og holdte godt fast for ikke at falde af. Han blinkede kort med øjnene for lige at falde på plads igen psykisk på motorcyklen. Han snøftede og rystede svagt "Ba-Banevej 32" sagde han så stille og lænede sig lidt frem igen, da det jo var tydeligt at Alias ikke brød sig om det, det pinte ham, det skar i hans bryst af at Alias afviste ham. Han sank og kunne bare ikke holde tårende tilbage, han ville jo forhelved ikke miste Alias! Han elskede ham jo for fanden! Han vidste godt hvordan Alias var og han vidste at han på ingen måde var fair, han ville nok ikke tilgive ham og han ville nok køre med det samme. Hvorfor han overhovedet havde kørt ham hjem, undrede ham, hvorfor ikke bare lade ham dø i kulden. Han kunne se at de snart var ved at være der og det gjorde ham mere desperat efter at finde en måde at få Alias til at blive. Han håbede at hans forældre sov og ikke så dem, de ville ikke ligefrem blive glade hvis de så ham sådan her, klam og ulækker og grædfærdig. Han så gadelygterne flyve forbi dem, det føltes næsten som slowmotion, selvom det gik alt alt for hurtigt, han ville ikke hjem, han ville have de skulle blive sammen! Nej Nej Nej Neeej! Det skulle ikke ske det her, han ville VILLE ikke miste ham!

Han nikkede kort og vendte masiken rundt.. anden vej.. han kunne jo heller ikke bare køre rundt uden at vide hvor han skulle hen, det var fucking svært ikek at have noget mål.. det var næsten lige så slemt som ikke at have noget at leve for. Han sank og mærkede hvordan Stefan lænte sig frem igen, han snerrede ved ren refleks men bed det i sig, han havde stadig den der irreterende fornemmelse.. verden.. han havde bare lyst til at slå ihjel! Smadre ting! Pine de usle mennesker.. nå men så havde han da et projekt at skulle i gang med resten af natten, så kunne han måske for.. visse andre ting lidt ud af hovedet. Han drjede ind af en side vej, turen var ikke så lang igen, det undrede lidt Stefan boede så.. tæt på.. godt nok langt fra, men alligvel tæt på.. og han brød sig ikke om det.. han havde ikke lyst til at bumpe tilfædligt ind i drengen på gaden.. han ville ikke se ham igen. Han kunne bare ikke.
Han stoppede motorcyklen foran huset.. en hæk der skræmede det af.. men ellers bare.. et nmeget normalt.. hus, samt gargae, og lille have. Han satte støtte foden ned og slukkede for maskien tog nøglen i lommen og hoppede hurtigt af maskine, tog fat om Stefan uden at kigge på hans ansigt og trak ham væk fra den også bar ham strakt ud fra kroppen hen mod huset, han var bange for han ikke kunne gå, eller faldt hvis han skulle gå, han ville bare.. hjælpe ham.. og sige farvel.. og så gik han altså også, det kom bare til at gøre endnu mere undt, jo længere han blev, selv om han.. han længdes efter at blive, men han vidste jo godt han ikke kunne!
Han sukkede og så lidt på døren til gargaen.. og åbnede den så, til noget.. eh.. der lignede en lijligheds indretning, "Jeg gætter på du bor her" sagde han stille og gik ind og smækkede døren efter sig i det mørke lys, og satte så forsigtigt Stefan ned, og holdte let omkring hans hofte fordi han var bange for han ikke kunne stå selv.. "Stefan.. kan du stå selv?" sprugte han forsigtigt og vendte sig helt mod ham, og løftede hans hage lidt op for at se hans blanke øjne, han kiggede ham ind i øjnene lidt, og strøg sin hånd op over hans hals og hen over hans kinder, tog tårene væk. "Sssh.. såså.." mumlede han stille og prøvede forsigtigt at slippe Stefan og gik et skridt tilbage.

Stefan havde lyst til at stride imod, han ville ikke indenfor, han ville ikke have ham til at gå fra ham. Han så ham i øjnene og svarede ham ikke, han følte sig tom indeni "Vi lavede jo ikke noget .. jeg .. ved ikke en gang hvem han var" sagde han så og fik tåre i øjnene igen og langsomt gled de blanke tåre ned ad hans kinder, der hvor Alias lige havde tørt de forrige tåre væk. Han lod sig falde ned og side på gulvet da han slap ham "Du må ikke forlade mig Alias .. Je .. jeg .. " begyndte han, han vidste ikke hvad han skulle sige, hvad han skulle sige for at få Alias til at blive "Jeg vil ikke sove, for jeg ved .. at du er væk når jeg vågner .. "sagde han så og kæmpede sig op på benene igen. Han tændte en lille lampe så rummet blev lyst svagt op. Han gik hen til håndvasken, tog et glas og fulgte det op med det kolde vand. Han skyldede munden og drak derefter ud. Han støttede sig mod vasken og stillede glasset fra sig, han gled ned af køkkenskabet og ned og side på gulvet, han følte sig svag i benene, han følte hans ben var som gele. Han tog hovedet i mellem benene, det dunkede i hans hoved, trods han havde kastet det mest af de alkohol han havde drukket op, svimlede det stadig en smule. Han havde lyst til at græde, men der var nærmest ikke flere tåre tilbage, han var løbet tør for energi. Han tvang sig selv til at holde sig vågen, selvom hans krop skreg efter at få lov til at sove, men han ville ikke, for han vidste at Alias ville være væk og han havde ikke lyst til at vågne og han ikke var ved ham. Han så op og hen på ham "Jeg ved du synes jeg er ynkelig .. en idiot .. Dum, klam .. håbløs" han hviskede det sidste og så væk, det var i hvert fald sådan han følte sig.

Hans kolde blik gled kort over stedet, hvilket nok skulle forstille et bo sted af en art, men ahn var ikke sikker på det, det lignede mere bre noget der var bleven smidt ing.. skubbet lidt rundt og så sat på plads, og siden det var der ingen der havde rørt ved det, og så stod det jo bare sådan. Han sukkede langsomt, han måtte virkelig væk herfra, han vidste ærligt talt ikke hvad han skulle stille op med det grædene menneske, det var så ynkligt, og han kunne jo ikke lade være med at føle medlidenhed alligvel, fik bare lyst til at skyde sig selv. "Stefan.." hviskede han stille da drengen faldte ned på gulvet, det var klart det var medvilje, det var nemt at tyde, han kunne seriøst ikke rigitg lare det lige nu, kunne ikke holde det ud. Han gik langsomt ind i rummet og lod blikket glide over sofa, seng, køkken, toilet dør, og andre spøjse genstande, prøvede at finde et sted med øjnene hvor han kunne slå sig ned lidt.. han regnede ikke med at kunne gå lige med det samme i hvert fald, han belv nød til lige at søre for at Stefan havde det godt nok, i hvert fald fysisk, det andet var han ligeglad med, han kunne hade sig selv lige så meget han ville, ligeglad var han. "Vil du ikke nok.. lade være?" sagde han stille med en bedene undertone, han kunne virkelig ikke klare det lige nu, han magtede det bare ikke, og tilgivelse det lå så fandes langt væk fra hans tanke gang, ordet faldt ham bare ikke ind. Han vidste jo godt hvad der var sket, og han gad virkeligt ikke en eller anden dum bortforkalring, det var bare for langt ude. "Du ved ikke engang hvem jeg er Stefan.. du udnyttede ham.. som du udnyttede mig.." sagde han ærligt og koldt. Indne han vendte sig mod Stefan der var faldet sammen, og talte i vildelse. "Du simpelhen bare for fuld.. men ved du hvad.. selv om jeg hader dig.. så hjælper jeg dig alligvel, fordi jeg holder af dig Stefan! Forstår du det! En følelse du nok ikke kender til!" Næsten råbte han vredt, og gik så hen og tog fat om hans krave og løftede ham op i den. Han trak ham hen mod badeværelset og derud, ved at åben døren med albuen, og smækkede den i efter sig. Han tændte lyset i rummet og fik Stefan ned og side på toiletbrættet der var lukket ned. Han gik hen mod bruseren og tændte den med kold vand, Stefan trængte vidst til et koldt bad. Han gik tilbage til ham og begyndte at trække hans t-shirt overhovedet og smed den ned på gulvet.. argh, han lugtede, og.. så sgu ikke så godt ud lige nu.. argh. Han åbnede hans bukser og krankede dem hurtigt af ham, han havde lyst til bare at smide ham i bad med resten på, altså sokkker og under bukser, men helt ærligt? Han sukkede.. og tog hans sokker af. "Pisse ynklig.. " Mumlede han bare stille, og rev hans underbukser ned på ham, uden at værdige ham et blik løftede han ham op og smed ham ind under det kolde vand. "mindst 5 minutter.. jeg tæller" sagde han stille og satte sig så på toilet brættet og ventede. "Du kan vel godt vakse dig med sæbe selv.. eller skal du også have hjælp til det?" mumlede han surt, og håbede bare snart han var færdig, så Alias kunne komme afsted. "du ikke håbløs, du bare en idoti.. men du har masser af år endnu.. til at lære hvordan man ikke er det.." mumlede han bare.. stille for sig selv.. troede måske lidt på et håb.. om Stefan, måske kunne ændre sig.. måske skulle Alias hjælpe ham.. men han anede ikke om han kunne.. efter det her.. men han ville stadig gerne, han holdte jo så fandes meget af den fuckign ynklige dreng, hvad kunne man gøre? Andet end at hjælpe, og tage sig af ham.. og så vidt muligt holde følelserne udenfor, fra nu af i hvert fald.

Stefan sagde ikke noget, kommenterede ikke det han sagde eller protesterede, Alias troede ikke på ham alligevel. Han havde udnyttet folk før, men .. men han udnyttede ikke Alias, han vidste at Alias ikke ville tro ham, det var ligsom peter og ulven. Han lod sig blive trukket ud i badet og gjorde ikke modstand da han rev tøjet af ham. Han gispede lavt da det kolde vand flød ned over hans krop. Han rystede lidt i kroppen og tog sæben, han vaskede sin krop og sit hår, trods han frøs, skyndte han sig, sagde ikke Alias imod, selvom det var iskoldt. Han fortjente det og det gjorde det ikke meget bedre hvis han protesterede. Da han var færdig, hvilket næsten to mindre end fem minutter. Gik han ud af badet, trak et håndklæde om sig og tørte sin krop. Han åbnede døren til badeværelset og gik ud, han fandt nogle underbukser og en t-shirt. Trak det på sin krop og stod kort og støttede sig mod komoden, lige for at holde balancen, hans ben føltes stadig som om at de kunne brække sammen hvornår det skulle være. Men han nåede ikke meget længere da døren gik op og en kvinde i starten af 50'erne kom ind ad døren "Stefan, er du hjemme?" spurgte hun og fik så øje på ham henne ved komoden. Hun gik hurtigt hen til ham og krammede ham "Åh min skat, hvor ser du dog træt ud!" sagde hun så. Han krammede ikke med "M-Mor .. Jeg .. vil gerne være alene" sagde han så og ville hverken have at Alias mødte hans mor eller omvendt. Han vred sig forsigtigt ud af moderens greb og gik hen til sengen "Er der sket noget?.. " spurgte hun så fortvivlet over at se sin søn sådan, sidst hun havde set ham så oprevet var den gang hans far var død, siden da havde han da være ked af det, men slet ikke så slemt, det havde virket ret harmløst, ikke noget der var gået helt ind til hjertet som nu, man kunne se det på hans øjne. Stefan knugede lagnet lidt i sine hænder "Mor .. ikke nu" sagde han så og så op, men så så væk igen, han havde ikke lyst til at hun skulle se ham sådan her og gå og være urolig.

Alias lukkede øjnene halvt i, han følte sig så udmattede, selv om natten kun lige var begyndt, og han havde flere ting han skulle nå, selv om han nok godt kunne droppe sine aftaler, det kom nok ikke til at ske i nat alligvel, han havde simpelhen ikke rígtig flere krafter tilbage, følte sig så udmatted, det var helt sikkert Stefans skyld.
Han kiggede væk fra ham, ville helst ikke se på den nøgne krop, den var altid så indbydene, og lokkende, og det var helt forkert at tænke på den slags på dette tidspunkt. Han sukkede stille og kiggede først op da Stefan havde slynget et håndklæde om livet, han rejste sig langsomt, og gik et halvt skridt hen mod ham.. havde sådan lyst til at ligge sine arme omkring ham, fortælle ham det hele nok skulle gå, alt var okay.. han måtte ikke være ked af det mere. Men det kunne han jo ikke bare vel. Han fulgte Stefan med øjnen da han forsvandt ud af badeværelset, han stilte sig i dørkarmen, så han kunne betragte Stefan imens han gik rundt stuen.. soveværelset.. hvad man nu kunne kalde det. Han stirrede frem for sig da en anden dør gik op og en kvinde gik ind, han fulgte hende mod øjnene som hun snakkede til Stefan, men en sådan.. kærlig omsorg. Det var nok det han havde brug for nu, det var sådan en menneske ting.. han måtte heller liste ud før det gik galt.. men alligvel så kunne han godt tænke sig lige at.. fortælle Stefan han gik.. men han ville heller ikek gå ud nu, hvor han talte med kvinden, hans mor vel. Han sukkede og gik et skridt tilbage, så man ikke kunne se ham fra hans palds i mørket. Han stilte sig op af den modsatte væg og ventede blot på, han kunne komme ud, uden alt for meget påstyr.

Moderen gik hen og lagde armene om sin søn "Det er længe siden jeg har set dig være så ked af det .." begyndte hun, men hun nåede ikke at sige mere før Stefan vred sig ud af hendes greb og puffede sin mor mod udgangen "Mor, Gå, Jeg ville ikke snakke om det" sagde han så og fik hende ud af døren. Han lukkede døren i og låste. Han vendte sig om og stillede sig op ad døren "Alias?" spurgte han så. Han var måske lidt ond mod hende, men .. han vidste ikke hvad han skulle sige til hende, jeg er blevet kinda kærester med en vampyr, som i øvrigt er en dreng og jeg har lige været utro og nu har jeg mistet den eneste jeg længe har holdt af og når jo, så drak jeg mig stangstiv inden, så jeg besvimmede. Han sukkede og gled hænderne igennem det stadig fugtige hår. Han lukkede øjnene, hans øjenlåg føltes så forfærdeligt tunge, hele hans krop føltes tung og øm. Men .. han ville ikke sove, han ville bare vågne og være helt alene så. Han hadet det der skete nu, hvorfor gik det altid galt?! Han bankede hånden ind i døren og gik hen til sengen. Han havde for lidt energi til at græde, så nu var det blevet udskiftet med frustration istedet. Han satte sig på sengen "Jeg udnyttede dig ikke .. " mumlede han så og så ned i sit skød "For det første .. ville det være ret dumt af mig at udnytte en vampyr .. for det andet .. så .. mh .. holder jeg jo af dig" sagde han så, Stefan elskede ham faktisk, men det ville han ikke indrømme, ikke en gang nu hvor han var ved at miste ham, han følte sig alt for svag hvis Alias vidste det, mere end han gjorde i forevejen.

Alias lyttede lidt til samtalen med forstod ikek rigtig meningen af den, han havde aldrig forstået det.. hele det der, mor-søn/datter.. forhold, men det var også en mennesketing så det var vel klart nok han ikke forstod det. Han sukkede lidt.. hvorfor kunne Stefan ikke behandle kvinden.. ordentligt? Hun holdte jo tydeligvis af ham.. men det var vel bare sådan han behandlede alle, uden respekt. Han trådte ud fra badeværelset og gik langsomt hen til sengen hvor Stefan lå, stirrede kort på ham og svang så hånden og gav ham en lussing på højre kind. Han råbte højt af ham, intet med sammenhæng bare vredt og vendte sig væk fra ham og knyttede hænderne, havde lyst til at smadre ham. "Hvis det er sådan du behandle folk du holder af, så har jeg kraft edme undt af alle de andre du har udnyttet" sagde han vredt og gik hen mod udgangen, han orkede bare slet ikke det her lige nu, det endte bare med han bankede Stefan.. og han gad jo alligevel ikke være voldig.. nogen gange.. så gjorde han ham bare så fucking sur. Han var ligeglad med om kvinden havde hørt Alias, som hun nok ikke kunne have undgået at høre, han var pisse sur, og måske var det godt nok at kvinden ligesom.. gjorde noget nu.. for den skide knægt. Han vendte hurtigt om "Nu henter jeg din mor og så skrider jeg, og så har du bare at være ordentlig ved hende!" sagde han vredt og gik hen mod døren ind til huset og låse den op og åbnede den, og lige så rigtig så stod den bekymret mod på den anden side med bange øjne, han smilte høfligt til hende.. og åbnede døren helt op. "Frue.. din tåbelige knægt har brug for dig" mumlede han stille og vendte sig væk gik mod udgangen, "Farvel Stefan" sagde han koldt og åbnede døren ud til.

Stefan fik et chok og tog sig hurtigt til kinden, han kiggede tavst på den råbende Alias med bange øjne, bange for at han ville tæske ham sønner og sammen, først da han var færdigt og begyndte at gå fremstammede han nogle ord "A .. Alias .. det .. " mere kunne han ikke få frem. Han kravlede ned under sin dyne og lagde sig helt krympet sammen med dynen om sig, han begyndte atter at græde, trods han havde troet han var løbet tør for tåre. Moderen skyndte sig ind til sin søn, som havde fyren der lige var gået ud smadret ham eller sådan noget. Hun gik hen til sengen og satte sig på sengekanten. Lagde en hånd på dynen "Du behøver ikke snakke om det før du vil .. "sagde hun så og trak dynen lidt af sin søn, så hans brune hår og ansigt kom til syne. Hun strøg ham hen over håret "Shh .. Få noget søvn, så har jeg mad klar når du vågner" sagde hun så og kyssede ham på panden. Han åbnede ikke øjnene, da han efter kort tid faldt i søvn. Hans mor rejste sig og forlod rummet, undrede sig stadig over hvad der var sket, men lod det ligge, hendes søn var jo tydelighvist knust.

//Out//

// Jeg kan godt.. skrive noget til det der, hvis du har lyst til at emne vider? //

//Gerne, tænkte bare ja, det var slut agtigt XD//

// Nej D: det alt for sørgeligt /: //

Alias lukkede døren i efter sig og stod lidt ude i kulden, overvejde hvad der nu skulle ske, imens han tændte en smøg og gik lidt hen af vejen mod sin motorcyklen, imens han tænkte lidt. Han var ikke helt sikker på hvad han havde lagt i ordene, og betydningen af dem. Han fortrød lidt at han havde slået Stefan, det var ligesom ikke rigtig at blive sur på ham på den måde, han burde nok sige undskyld men han vidste ikke om han kunne gå tilbage nu, det virkede lidt underligt at komme ind igen. Han lyttede lidt til samtalen bag muerene, mellem mor og søn, ventede en.. noget der nok svarede til en time, så der havde været stille i en time derinde, han kunne tydeligt høre Stefan dybe vejrtrækning, han sov højst sandsynlig nu. Han tog et par dybe hiv og smed så smøgen fra sig på stene og tværede den ud med spidsen af skoen inden han gik tilbage mod døren og stod igen uden for og prøvede at finde ud af havd han skulle gøre af sig selv? Han kunne ikke rigtigt bare gå, han følte det var total forkert, men han var i tvivl om han kunne gå ind, eller om han bare skulle sætte sig ned her, i kulden, det påvirkede ham jo ikke rigtigt.. og så bare vente, der kom jo alligvel ingen sol, ikke på sådan en vinter nat, og når og hvis den endelig kom, så kunne han nå hjem på ingen ting, det var ikke rigtig noget problem for ham på nogen måde. Han havde dog stadig lyst til at gå inden for.. og til sidst åbnede han døren ind til det mørke rum, lukkede den efter sig, og kiggede lidt rundt, gik hen og slæbte lydløst en stol hen og satte sig tre fire meter fra sengen kanten så han kunne betragte Stefans fredfydte ansigt, og vente på drenegn vågnede, hvis han skulle på toilettet ellr kaste op igen. Han kunne godt lide at havde fornemmelsen af han passede på ham nu han var svag, han holdte af ham, og Stefan var fysisk skadet, det andet var han eget problem, han ville bare hjælpe ham lidt, undskylde, og.. måske prøve at finde ud af noget, det var så let af flygte.. det var så svært at blive. Han satte sig til rette i stolen, og sad så, stille og lydløst som en statue og betragtede knægten imens hans tungeåndedrat og rolige puls fyldte hele lokalet, og gav en hvis trykhed for Alias, og han følte sig rolig og afslappet. Timeren tikkede afsted.

Stefan bevægede lidt på sig i løbet af natten, men det var ikke meget, han sov som en sten, hans krop var virkeligt blevet udmattet. Han bevægede da en smule mere uroligt på sig og glippede lidt med øjnene, før han åbnede dem helt og så op i loftet, bemærkede slet ikke Alias, han troede jo han var gået, forsvundet, væk og kom aldrig tilbage. Han mærkede en enkel tåre bane sig frem og glide ned af hans kind, men han tørrede den hurtigt væk, ikke mere tuderi, nu havde han endeligt fået sovet og skulle ikke spilde alt energien på det. Selvom han aller mest bare ville græde hele dagen, men han måtte mande sig op .. og ja .. ignorerre det, nej det kunne han ikke. Han satte sig op og gled hænderne ned over sit ansigt og igennem sit hår. Han svang benene ud over kanten i en tavs mine og så først op da han skulle til at rejse sig. Han fik et chok da han sad der og sad først helt tavst. Han lukkede så øjnene og åbnede dem igen, men han .. sad der faktisk "A .. Alias .. du er her .. " mumlede han forvirret, var det en drøm eller sad han der? Han sank og løb hen til ham. Han satte sig på knæ og lagde armene om hans liv, med kinden mod hans brystkasse. Han knugede sig indtil ham, han vidste at Alias nok ikke gad have det hvis han var i samme humør som i går .. men .. han kunne ikke lade være. Han håbede at han ville lade ham kramme ham, bare lidt "Undskyld .." mumlede han så og holdte stadig om ham.