Alkohol, Fest og det der høre til -Alias-

Alias havde mistet tidsfornemmelsen, men kunne godt skimme selv om gardinet var rullet for, at det var bleven en andelse lysere udenfor, så det måtte da være.. dag, men det så ud til at lyset blot var.. kedeligt, der måtte være overskyet udenfor, men det passed eham nu meget fint. Han vendte hovede da der lød bevægelser fra sengen og stirred epå den vågenen Stefan, betragtede tråen ned af hans kind, nej han havde ikke glemt det.. hele hans krop spændte med det Stefan fik øje på ham? Hvorfor var det han ikke var gået endnu, inden drengen vågnede, han havde ikke lyst til at gå, men han havde ikke lyst til at snakke med Stefan, han ville bare gerne.. være der. Han stirrede på Stefan da han håbløst fik øje på Alias og svagt rejste sig og kom over til ham, og faldt ned foran ham, som han tiggede for tilgivelse. Alias så væk og hen mod døren.. måske var det ikke for sent. Han sukkede og drjede hovedet mod Stefan der havde lagt sine arme om ham og tykkede sig ind mod hans brystkasse. "Godmorgen" svarede han roligt, men man kunne godt høre på ham at han var utrolig anspendt og hans muskler spændte stadig, han kunne bare ikke rigtig.. slappe af. "Har du fået det beder?" sprugte han roligt, og mente selvøflelige fysisk, for alt den kasten op igår.. og alkohold.. det var det han var bekymret omkring. Han så hen mod døren, hvad mon kvinden lavede lige nu? Og mon hun kom igen, Alias havde ikke lyst til at være der når hun kom.

Stefan sukkede, havde ikke lyst til at snakke "Godmorgen .. " sagde han så alligevel og slap ham forsigtigt "Ja .. Ja jeg har det lidt bedre" sagde han så og sad stadig på gulvet foran ham. Han lod sig falde ned og side helt og så ned. Han vidste ikke hvad han skulle sige, han huskede kun deres skænderi om aften, men ikke meget mere, han var ikke sikker på hvad han havde gjort, men det var i hvert fald slemt ".. Jeg troede aldrig mere jeg skulle se dig" sagde han så stille og pillede lidt ved sin trøjekant. Han bed tænderne sammen for ikke at græde, han ville ikke græde, Alias skulle ikke synes han var endnu mere et tudefjæs end han gjorde i forevejen. Han kunne høre sin mor gå hen ad asfalten udenfpr "Min mor kommer .. Ehm .. Vil du gemme dig eller .. ehm " spurgte han stille, det kunne godt være at han ikke lige glad være her når hun kom efter det i går. Han så op på ham, det var tydeligt at mærke på ham hvor forfærdeligt han havde det, men man kunne også godt mærke på ham at han ikke var helt sikker på hvad han havde gjort. Måske Han havde på den ene side ikke lyst til at vide det, for han vidste at han havde været et stort fjols. Han havde bare lyst til at kysse ham og glemme det hele og håbe at han glemte det. Ligge det bag sig, få det hele ud af hovedet og være glade igen. Han rejste sig forsigtigt op og gik hen til døren da det bankede på. Han åbnede forsigtigt døren og som han havde forudset stod hans mor der med morgenmad og juice og hovedpinepiller. Han smilede svagt "Tak mor .. og .. undskyld" sagde han så stille og så sig tilbage ind i stuen/Soveværelset.

Alias sad næsten helt stille, han trak ikke vejret og hans øjne var meget døde i det, desudne var de bleven letter rødlige fordi han ikke havde drukket natten før, selv om han var gammel vampyr nu go kunne beherske det meget nemmer end nyfødte, så var det aldrig en særlig god ting at lade en vampyr sulte. Han så lidt på Stefan der gengældte hans godmorgen.. han var endelig.. et eller andet sted i sit hovede nået frem til en besltuning, men det var vigtigt Stefan lyttede efter og ikke bare sad og græd.. og havde undt af sig selv, han havde brug for at snakke med ham, ordneligt. Han lod ham slippe sig, selv om det var nærmest ulideligt ikke bare at bøje sig ned at trække ham op til sig igen, men det ville bare ødelægge det hele. "Det var godt" sagde han nærmest robot agtigt, og løftede hovedet lidt, men så så ned på Stefan, så ham dirakte ind i øjnene. "Stefan.. hør jeg.." Men Stefan afbrød hans mumlen og han så væk.. tak for slat i såret. Det føltes som tuisende knive borde sig ind i hans indre, ind mod hjertet.. det kunne godt være Stefan havde det skit.. men Alias havde det sku mindst lige så dårligt, han havde bare en.. andne måde at vise det på end Stefan havde, han havde altid selv lært at man aldrig skulle vise sine svagheder, og kun mennesker var ynklig, og kun blødsødene vampyr græd, og så slog de en ihjel.. ja hans skaber.. hun havde været meget.. anderledes.. præcis som ham, ikke en følelse var der gemt i hendes kolde øjne, hun havde ladt ham dø af sult.. fortalt ham han kunne jage eller dærbe.. han havde altid fået.. nå! Nok om det, forhelved nu var det ikke fortiden han gad tænke på, han gad ikke tænke på det lort! Han skreg indvendig og lukkede øjnene hårdt i.. han kunne ikke klare det. Fuck. "Stefan, Stefan jeg.. Stefan" han sagde hans navn op til flere gange og kunne ikke få sin stemme underkrontrol, den lå lige på kanten af nedbrud, han havde lyst til at skrige, græde, vise alle sine svagheder frem, være fucking ynklig! Men han bed det i sig! Hårdt! Og kneb øjnen sammen, åbnede dem så, og så hen mod døren, og Stefan der forsvandt derhen. Han blev sidene.. han kunen slet ikke.. kapere det her lige nu.. han skulle snakke med Stefan! Og ikke hans mor.. kunne hun ikke bare.. argh. Stefan.

Stefan tog imod sin mad "har brug for at være alene .. er det ok?" spurgte han så og så på sin mor igen. Hun nikkede "Men kom ind hvis der er noget ikke?" sagde hun så og så bekymret på sin søn "Ja selvfølgeligt, ses" sagde han så og lukkede døren, han stillede maden fra sig på et bord, havde ikke lige appetit til at spise, selvom hans mave var fuldkommen tom eftersom han næsten havde kastet alt han havde indvendigt op i går, men humøret og stemningen var ikke ligefrem til at han sad og spiste. Han tog sig til hovedet, prøvede at huske aftenen igår, men det eneste han huskede var da han ankom til festen og at han havde skændes med Alias, han huskede kun at Alias havde sagt noget med at udnytte og havde slået ham. Han gik hen til ham igen og satte sig på gulvet, han vidste at hvad end han havde gjort, det måtte være slemt, Alias .. så så såret ud, han lignede en der kunne bryde sammen om lidt "Alias .. " sagde han så stille "For .. at .. være helt ærlig .. jeg husker .. næsten intet fra i går" sagde han så og sank, han så undskyldende på ham, det var pinligt at han ikke huskede det "Men .. jeg ved hvad end jeg har gjort, så .. er det ikke godt .. " sagde han så og kørte hånden igennem sit hår og havde svært ved at se ham i øjnene, han havde det skidt, især fordi Alias ligefrem havde slået ham. Han måtte havde fået et eller andet i sin drink, for han huskede ikke at han drak så meget eller gjorde han? argh det hele var sløret eller helt sort fra i går. Hvor han dog .. ih det frustrerede ham at han ikke vidste noget.

Alias smilte skævt, tænkte kort over det han ville sige, imens han så Stefans mor forsvinde, tak.. det var heller ikke lige hvad han havde brug for nu? Gad vide om han ville få det beder hvis han slog hende ihjel? Nej.. hun havde alligvel intet med det at gøre, det var bare en.. tanke. Han sukkede lidt, og så på Stefan da han stilte maden fra sig og satte sig foran Alias igen. Og begyndte at ynke.. han var så.. irreterende når han gjorde det.. Alias blevn nød til at sætte en stopper for det her. "Okay Stefan.. hør jeg har tænkt over det.. iemns du har sovet.. og jeg har valgt at se det på en anden måde" sagde han roligt og nikkede sådan lidt for sig selv. "Vi er ikke i noget forhold og har aldrig været det.. så hvad end du laver.. med.. andre.. kommer jo alligvel ikke mig ved.. ærlig talt burde jeg være ligeglad med det.. så.. jeg undskylder for igår.. jeg skal ikke blande mig i dit liv mere" sagde han roligt og så så væk imens han han talte ud.. der var så mange ord, og han kunne bare ikke formulere dem ordenligt. "Jeg har så forstået at du, ikke ønsker noget.. med mig.. at det nok bare var det.. og du gerne vil vider.. og det har jeg repsket for, men en anden gang.. så sig det til mig.. så jeg ikke.. bliver så.. oprørt.. okay?" sagde han så, og gav overhovedet ikke Stefan lov til at svare igen før nu. Men nu havd ehan ikke mere tid.. men han blev alligvel sidene, for han ville se Stefan nikke, eller sige ja, så han forstod at de begge to var klar over at alt der havde været mellem dem.. var slut, og det var noget Stefna ønskede.

Stefan prøvede at sige noget ind i mellem, men fik først lov at sige noget da han endeligt blev færdig. Han sad kort "hvad?! .. Nej .. Nej.. der er noget du har helt misforstået Alias .. jeg .. " begyndte han og sank, han fugtede sine læber "Jeg .. det lyder bare så utrodværdigt .. og som en dårlig kærligheds film .. men .. " sagde han så og så op på ham, så ham i øjnene " Jeg elsker dig Alias .. og udfra hvad du siger .. så kan jeg regne ud at jeg har .. været et stort fjols, Alias, jeg kan jo ikke en gang huske det! Jeg opsøgte dig trods du havde toturerret mig og jeg gik helt i spåner da jeg havde troet du lavede noget med en anden .. typisk at jeg så selv endte med ubevidst at være en naren " sagde han så og gav ikke ham tid til at svare før han var helt færdig. Han hadet den her samtale, han følte allerede at han havde tabt, han havde svært ved at tro at han havde været utro imod Alias, ikke at han havde været utro, men at det havde været overfor Alias. Han tog stille fat i Aliases hånd og lagde den mod sin kind, hans kinder brændte "Jeg brænder bare det at jeg er i dit selskab" sagde han så og lagde derefter sin hånd mod sit bryst, så Alias kunne mærke Stefans hjerte banke "Mit hjerte har ikke banket for noget i lang tid .. mit hjerte har aldrig været så meget oppe og køre før du kom ind i mit liv .. og det ved du også godt .. hvorfor skulle jeg ikke ville være sammen med dig?" spurgte han så og slap forsigtigt Aliases hånd.

Han stirrede ned på Stefan, men lukkede så øjnene i. han havde sagt hvad han havde at sige, og det var, fint nu. Han kunne jo ikke bare spærre Stefan inde, give ham en pude og fordre ham? Det virkede total åndsvagt.. han kunne jo forhelved ikke bestemme over drengen. Han ville jo helst, bare se ham smile.. det var jo det, når Stefan var glad, så blev Alias og glad.. det var en underlig tanke.. men hvis det her.. gorde stefan glad? Så skulle Alias da ikke holde ham tilbage, han skulle nok.. forsvinde så.. lige så stille og roligt, og så kunne Stefan få alt den frihed han havde brug for. Han åbnede forsigtigt øjnen da Stefan begyndte at tale.. e..el..elsker? Han rynkede lidt på næsen af ordet og glippede med det ene øje, som havde ordet slået ham hårdt i maven.. hvad fanden var det han sad og sagde?! Var han ved at blive sindsyg? Han havde lyst til at smide drengen i seng, og be ham blive normal.. komme til fornuft.. måske skulle han.. gøre nogen menneske ting.. eh.. spise.. eller sådan noget.. han vidste ikke særlig meget.. om det.. omg. fuck. Hvad.. var det han sad og sagde? Ordene.. fik det til at gøre undt.. på sådan en underlig måde, dybt nede i maven.. av. Han sænkede hovdet lidt, som var han såret, ikke på den dårlig måde.. men sådan.. rørt agtigt.. måske.
Brænder? hvordan.. brænder? Han.. han.. han fik det dårligt.. av.. på en klam måde.. og øjnene.. de kørte rundt i hovedet, hvad.. var han ved at blive sindsyg? Måske var det bedst hvis han.. hvis han.. hvad nu! Han så total forvirret.. væk.. agtigt op på Stefan igen da han tog hans hånd og satte den mod det varme bryst, alt varmen.. den strømmede igennem Alias.. som en gnist.. det.. boblede.. helt. Alias lukkede øjnnee i og følte den belkendte bankende af Stefans hjerte, noget han for alt i verdne aldrig ville undvære, noge than ikke kunne undvære.. han elskede det.. lyden.. følelsen under sine fingre, blodet der pumpede ud og ind.. sjælen.. den levende dreng. Han ville give alt for at få en sjæl igen.
"Stefan.." lød hans helt.. helt stille stemme, total åndløst..
Da Stefan flyttede sin hånd lod han sin egen blive liggene mod hans bryst.. han tude ikke flytte den.. var bange for at miste.. alt.
Det var.. en så.. stærk følelse.. ubeskriveligt.. så.. der var ingen ord.
"Stefan" sagde han igen, på den åndeløse måde.. det var som et.. hav.. et hav af flammer.. der var tændt under dem.. og de sad.. sad oven i det..
Han skubbede stolen væk på et sekundt og sad nu overfor Stefan, på gulvet, sammen med ham, han havde sat sig på knæ så han var lidt højre end Stefan, men det var ikek derfor, det var så han kunne komme tætter på, lænte sig ind mod drengen, hvilket forgik med lukkede øjne.. alt var sort, og alligvel kunne han se ilden brande. "Jeg.." men der var stadig igen ord.. kun følelse..

Stefan bed sig i læben da han kom tættere på, han var tavs, men trak vejret stille, selvom hans hjerte bankede hurtigere jo tættere på han kom.
Han så på ham, hans ansigt, selvom Alias ikke sagde det, kunne han føle det, se det. Han gled sin hånd op ad hans arm, langsomt og mærkede hans kolde hud under sine fingre spidser og lukkede stille øjnene selv, overlod alt til sanserne. Han lænte sig ind imod ham, sådan at deres kroppe mødtes. Han følte det næsten som små gnistre der brændte, men på en så fantastisk behagelig måde. Han gled hånden om i hans nakke og op i hans sorte, silkebløde hår. Han lagde ansigtet imod hans hals, sådan at Alias ikke ville undgå at kunne mærke hans varme ånde mod sin hals. Trods han ikke huskede meget igår, kunne han godt mærke hvordan han havde længdes at røre Alias, mærke hans krop tæt mod sin, som var det flere år siden. Han følte sig varm i kroppen og han var stensikkert også helt lyserød hen over sine kinder.
Han havde nogen gange svært ved at se Alias som den onde skabning han var, han havde svært ved at tro på at Alias slog uskyldige mennesker ihjel hverdag, men han måtte huske sig selv på det, han havde jo set det, oplevet det, der var ikke noget der modsagde det.. kun, den her følelse, han vidste at der var noget menneskeligt inde i ham, Alias fik ham til at føle sig tryg, føle sig i live, han havde følt sig død inden i nærmest, men det havde Alias lavet om på. Han havde det på en måde godt med at han havde fået sagt til Alias hvordan han havde det med det hele, hvad han følte, det var lettende.

Alias sukkede stille, der var bleven så stille.. men der var ingen ord.. der kunne beskrive.. hvordan han havde det lige nu, her, og sammen med Stefan. Han ville ønske han kunne, udrtykke sig, ligesom Stefan lige havde gjordt, fortælle ham at han også selv følte noget, men han kunne ikke.. der var ingen ord. Men han kunne jo.. prøve at vise det. Han mærkede en dyb varme sprede sig rundt i hans krop, startede ved armen da Stefan rørte den, det var det dejligste i verden.. når Stefan rørte ved ham. Han lukkede øjnene op da Stefan lænte sig ind mod ham, og flyttede så den hånd der lagde mod hans brystkasse, det var ikke nødvendigt, han kunne mærke lyden gennem sin egen brystkasse nu, nu de sad så tæt.. men han vidste også om han så stod uden for lige nu, og det regnede og stormede, så ville han stadig kunne høre lyden af Stefans bankende hjerte.
"skat.." hviskede han stille og lagde sin hånd rundt om Stefans ryg og lagde den anden hånd ind under hans knæhaser. Han løftede ham op, som vejede Stefan ingen ting.. gjorde han nok ikke, men Alias syntes også han var ret let, selv om han alligvel.. var en mand med muskler.. han smilte kort ved tanken, nej Stefan var bare.. et lille menneske.
Han lagde ham forsigtigt ned i sengen, og rullede dynene hen over ham, så menneske drengen kunne holde varmen. Et sekundt efter stod han på den anden side af sengen og skulle til at kravle op i den. Han lagde sig ved siden af Stefan, men uden for dynene, han ville ikke få ham til at fryse. Han lagde sig tæt på ham og lagde en hånd på dynene oven over der hvor Stefans hjerte var.. så lagde han en arm ind under hans nakke, og trak ham ind til sig, stadig var Stefan under dyne, Alias ville bare have ham tæt på.
Han kyssede ham forsigtigt i panden, og lukkede øjnene i.. en kold fornemmelsen boblede ind over ham.. og han strøg langsomt væk, i en drømme ligene verden. Men han slog hårdt øjenene op igen.. faldt han i dvale her.. så var han ubeskyttet.. det var farligt.. men han kunne godt mærke på sig selv det var hvad han havde brug for. "Jeg bliver nød til snart at gå.. solen står op.." hviskede han stille og trak Stefan yderliger ind til sig. "Men jeg har ikke lyst til at forlade dig.." hviskede han stille og gemte sig ansigt i toppen af Stefans hår.

Stefan lod sig blive båret, han synes det var mærkeligt at Alias bar ham, som var han ingenting. Det var så mærkeligt det hele med Alias, det var som om han ikke altid helt havde opfattet at Alias var Vampyr. Han puttede sit hoved ved hans skulder og hals. Han lukke stille øjnene og lyttede til stilheden i rummet. Han følte sig stadig træt og øm, selvom han havde fået sovet. Han sukkede mildt og åbnede øjnene, han havde heller ikke lyst til at han skulle forlade ham, dumme sol, forbandede dumme sol ".. Lov mig du kommer tilbage" hviskede han så og så på ham. Han var ved at finde lidt ro indeni igen, han vidste at Alias ikke forlod ham for evigt nu eller det virkede ikke sådan. Det var det der havde skræmt ham mest, tanken om aldrig at skulle se Alias igen, dufte ham, mærke ham, høre ham sige hans navn igen "Vil du ikke godt kysse mig?" hviskede han så stille, lidt genert, men så alligevel med strejf af viljestyrke, for han ville gerne mærke hans silkebløde læber mod sine, bare en enkel gang mere før Alias gik. Stefan håbede at han kunne sove hele dagen væk, men det vidste han at han ikke kunne, så han måtte vente på Alias til at solen gik ned igen, så kunne han også få noget at spise. Han havde ikke spist et ordentligt måltid mad meget længe og han havde vist også tabt sig et par kilo, det var ikke ligefrem sundt. Han sukkede lydløst over sig selv, hvorfor var han så dum imod sig selv?

Alias smilte en lille smule, og ville til at rejse sig, da Stefan igen talte til ham. Han så lidt ned på den hjælpeløse dreng, ikke fordi han var det, men sådan så han virkelig bare ud lige nu, han havde aldrig troede han skulle se Stefan på den her måde.. det var underligt.. men også et eller andet sted var han glad nok for det, men et andet sted.. så var det noget han væmmes ved, alt for meget sødme, han kunne ikke rigtig finde rundt i det mere. Han lyttede til hans ord og tænkte lidt over det.. kom tilbage? Her til? Det vidste han ikke om han kunne.. han var bange for det var umuligt.. men han kunne jo selvfølelige ikke vide om han ville møde Stefan igen et eller andet sted.. en dag? Og hvis han gjorde, så kunne han først til den tid.. vide.. hvordan han ville have det med det hele. "Stefan... det kan jeg ikke love" sagde han stille, lænte sig ned til ham, kyssede ham blidt og langtrukket på læberne, smilte lidt, trak sig så langsomt væk fra ham igen. Et sekundt efter stod han ved døren.. han vidste hvad han skulle nu.. med sit liv.. eller i hvert fald de næste par hundred år af det.. han havde en plan.. desværre kunne han bare ikke se Stefan som en del af den.
"Farvel min.. elskede" sagde han stille og åbnede døren, ved at tage fat om håndtaget og trække let i det. Og så var han væk.

//Out, eller sådan noget.. du må godt svare hvis du vil :3 men Alias liv.. har taget.. nogen ændringer, det er derfor at jeg bliver nød til at skrive det jeg gør! :D Men vi kan lige snak om hvad der så skal ske.. sener.. ^^ //

Han vinkede stille til ham henne fra sengen i det han forsvandt ud af døren. Han sukkede dybt og rejste sig. Han gik hen til maden, han tog bakken og satte sig ved sit bord. Han betragtede maden, men han havde mistet appetiten, på trods af at han knap nok havde noget som helst i maven. Han rørte lidt i suppen og bed sig lidt i læben. Men han kunne ikke holde tårene tilbage alligevel, for de rendte ned ad hans kinder og landede i suppen. Han rejste sig og gik hen til sin seng. Lagde dynen om sig og tvang sig selv til at sove. Han måtte sove det væk.

//Out//

// hmm.. ?//