911, emerg...oh just help me!

Tors nov 24 2011
Tid :00:57

Procella væltede ud af "Lynch & Co" ved at give glasdøren en hård skulder. Hun tumlede ud på gaden, ude af stand til at holde balancen ordenligt grundet de stramme håndjern på ryggen.

Fuckfuckfuckfuckfuck

Tænkte hendes sølvede hjerne. Dem prøvede at arbejde sig gennem det slør af manipulation der var tvunget ned over den, men det var tungt og trægt. Iklædt alt for lidt tøj begyndte Procella hurtigt at klapre tænder. Hun havde sine trofaste læderstøvler, men ellers var hun kun iklædt cowboybukser og tanktop. Det var det eneste de forbandet vagter havde ladet hende slippe afsted med.

Procella vred hidsigt i håndhjernene på ryggen, men til trods for hendes umenneskelige styrke, kunne hun ikke få krop og hjerne til at arbejde sammen lige nu, og det blev nytteløse paniske bevægelser over at være fanget i stedet for.

wolf kørte på harley på vej væk fra hospitalet... forbi Lynch & Co hvor han af en eller anden underlig grund kiggede og så procella... iført det tøj...

underligt.. hvordan kan dette lade sig for?? tænkte wolf

hans Harley blev sat i pedal... og stod kort af mens han gik over mod procella som havede hænderne på ryggen...

hvorfor skulle hun havede dem om bag ryggen... gemmer hun noget... tænkte wolf..

'' Hey are ya allright? ''

Procella så hurtigt op. Da hun fornemmede lugten af ulv i vinden bed hun de klaprende tænder sammen. En dyb knurren rumlede gennem hendes brystkasse.

Oh...great...i escape the demons...just to...what? Get eaten by a fucking wolf?

Procella vred desperat i håndhjernene. De begyndte at skære sig ind i hendes håndled, præcis som de skulle, men det var pokkers ubelejligt.

"Do i look alright?! Dumbass! Stay away from me! I dont care who you are or who you claim to work for! I am going to kill all of you!"

Can i break my fingers and get out of this? Oh god...i hate breaking fingers...

En sygelig fornemmelse rumlede i hendes mave da hun tøvende prøvede at få et godt greb om den ene tommelfinger.

wolf kiggede underligt på hende...

'' year year.... i had head that one before.. and you did not killed me at the hospital..''

wolf gik nærmere mod procella...

''if i want to kill or eat you i would have done it with out talking to ya...
so shut up and let me get you out of those all right?''

"I didnt kill you because my frind was dying on me! Give me a gun and ill shoot you right now!"

Snerrede hun arrigt og bakkede væk fra ham, og direkte ind i glasdøren

This is so stupid...why does he talk to me all the time?! why cant he just try to kill me or something normal?! What the hell is going on here?!

Kulden, det fristende tilbud og hjælp, manipulationen med hendes hoved. der var mange faktore der gjorde at Procella efter at være bakket ind i glasset, endte med at stå ubeslutsomt stille og betragte ulven, imens hun snerrede af ham. Den del kunne hun ikke holde tilbage. Hendes jagtinstinkt og naturlige had der var fremelsket gennem næsten 3 årtier, kunne ikke slukkes bare sådan lige.

'' fine if you wanner kill me, then you can tell me why this.. Tristan killed my family''

wolf kiggede på procelle og afventede et svar hvor han dermed stod stille

''tell me why and you can kill me afther... but look out for Mai... she is a killer''

Procellas øjenbryn fløj op i panden

"do i look like a fucking phonebook? Or google? I dont know a Mai or a Tristan? I dont even know what you are talking about! Why are you telling me this? go to the police? Have him arrested? What do you want me to say?!"

Procella begyndte at kante sig væk igen. Hvis hun var igang med at blive hængt op på en eller anden psykotisk ulvs vrangforestillinger, så skulle hun fandme ikke bare stå og glane som et offerlam

'' then i see your waste of my time... ''

wolf vendte sig rundt og gik mod Haley

then.. if she is a waste of my time.. then she is the same as this tristan... or perhaps worse....

Procella spyttede på jorden

"I am wasting your time?! You came to me, not the other way around! And way to keep your word you gutless mongrel! I just tried to give you the benefit of the doubt, and you piss on me. Next time i see you, i *will* kill you!"

If those goons arent going to kill me first, or i die from hypothermia or some shit. I need to get out of the wind...goddamn freaks all of them!

Procella flåede atter i de stramme håndjern, og gav sig da de bed sig længere ned i hendes håndled. Kulden gik hende til marv og ben nu.

come on...move...gotta keep moving...you cant stand still...move

han gik over til Haleyn.. tog sin med bragte katana.. hvor efter han nu var sin vej mod procella... og gik et et udemærket tempo...

hmmm should.. should not...

Aw come on! you gotta be kidding me?!

Procellas hjerne overrulede pr. refleks alle logiske tanker. Overlevelsesinstinktet tog over. Hun drejede sig halvt rundt og sparkede glasdøren op igen og kastede ind gennem døråbningen.

Run! Just run!

Jægeren kæmpede et øjeblik med balancen. Hvor skulle hun løbe hende? Hendes blik gled køligt rundt. Vurderede de lange gange, elevatoren, den enorme reception. Nej. Det var kun gemmesteder og ulven ville kunne se hende hele vejen fordi ydervæggen var lavet af ren glas. Procella satte afsted mod nærmeste gang

wolf sukkede...

''Fair.. if you want a hunt then the hunt it be.''

Wolf gik langtsomt mod butikken og lugtede efter spor fra hende...

((Det er et stort fancy advokatfirma))

Procella hastede ind i en af de små kontorbokse. De flotte kontore lå sikkert højere oppe med udsigt. Med fingerspidserne hev hun en skuffe ud. Tape?! viskelæder?! For fanden! Hun bukkede ned i knæ og tog fat i skuffen nedenunder. En brevåbner!

Hun fiskede den op mellem fingrene. Hvordan fanden gjorde de det her på film?! Det var jo komplet umuligt at få lortet vinklet ordenligt! Den lille metalagtige kniv gled ud mellem de hæmmede fingre og landede med en høj lyd på gulvet.

Procella stivnede inde i den lille kontorboks og holdt vejret. Hendes ører stod på stilke. Hvor var han? Var han fulgt efter hende?

wolf lyttede da lyden kom et sted fra en af de højre kontoer.. og gik i den retning...

hmmm gad vide hvordan hendes død skulle komme... nem eller smerte fuld..

han kiggede for at se hvilke former for døre som var åbne og lukkede..

Procella knælede på gulvet og prøvede med fingrene at få fisket brevåbneren op igen. Den lave hvisken var ikke mere end et et ordløst åndedræt på hendes læber, men alligevel myldrede ordende ud af hende i desperat forsøg på at vaske sin vej ren

"The holy cross of God, as long and as broad
As the one upon which God suffered
His blessed, bitter tortures, bless me today and forever.
The three holy nails which were driven through
The holy hands and feet of Jesus Christ
Shall bless me today and forever.
The bitter crown of thorns which was forced upon
The holy head of Christ, shall bless me today and forever.

The spear by which the holy side of Jesus was opened,
Shall bless me today and forever.
The rosy blood protect me from all my enemies,
And from everything which might be injurious to my body
Or soul, or my worldly goods.
Bless me, oh ye five holy wounds, in order that all my enemies
May be driven away and bound.

All those that hate you must be silent before me;
Their hearts are dead in regard to me; and their tongues are
Mute, so that they are not at all able to inflict the least injury
Upon me, or my house, or my premises:
And likewise, all those who intend attacking and wounding me
With their arms and weapons shall be defenseless,
Weak and conquered before me.

In this shall assist me the holy power of God, which can make all arms or weapons of no avail. All this in the name of God the Father, the Son and the Holy Ghost. Amen."

Hendes stemme var febrilsk og panisk. Barnet. Micha. Der var så meget hun ville gøre om hvis hun kunne. Wick. Hendes far. Hvorfor nu?

Han havde fulgt hende som han altid gjorde, han lod hende aldrig ude af syne fordi han skulle være sikker på at han kunne beskytte godt nok hvis det blev nødevendigt, og her på det sidste var det blevet mere og mere tiltrængt. Nu bad hun om hjælp så det måtte være nu han slog til.
"Dont worry my dear your rescuer is right here!"
Han råbte det mens han kom brasende gennem glasset ind i rummet i sit normale tøj som bestod af en jakke og et par pæne bukser, han havde valgt ikke at tage sit sværd med sig i dag, men havde nøjedes med en stor 23 centimeters dolk, det var jo også meget anvenneligt når det kom til stykket.

wolf nærmede sig og kiggede rundt da glas smadrede.... og så sig om hvem dette kunne være...

* hmmmm hvorfor skal hun gemme sig... hvorfor er de så besværlig når man endelig vil slås... så hvem jager hvem... *

han lugtede at der nu var en anden skikkelse....

*hvem kunne dette være... eller hvad dette kunne være...*

Hvis ikke hun havde været så desperat i sin situation havde hun nok brudt sammen i krampelatter

Resque? An angel? How many do i have to kill before they leave me alone?

Det eneste der ville have været mere plat var hvis han var blevet efterfulgt af heroisk musik og en kappe der mældede i amerikanske farver i baggrunden. Procella stønnede opgivende i halsen og prøvede at få duften af rosentræ ud af sine sanser.

Hun kunne lugte varulven tæt på

...i hate this...

Procella bed sig i læben og skulede til den skulder der var blevet slået ud af led for noget tid siden. Den var mere sårbar i ledet end den anden, og det kunne hun bruge nu. Langsomt fik hun lirket hænderne ned under sig bagdel og fik listet en støvsnude op og hvile på metalkæden. Derpå lagde hun alle kræfter i. Den kvalmende skurrende lyd af brusk der gav sig lød som torden i hendes ører da skulderen protesterende blev tvunget ud af sit leje. Hun havde ikke tid til at skrige. De ekstra centimeter gjorde at hun smidigt kunne få resten af kroppen gennem "hullet" hendes arme nu dannede og hun kunne få en smule bedre bevægelighed.

wolf trak sit sværd efter han kunne lugte noget eller.. nogle nærmede sig..
en duft som var et andet væsen.. og han gjorde sig parat på det værste...

were are you... come litlle one.. come and play...

((Rækkefølge - du springer over :P

Cleo
Procella
Wolf ))

"If you want to live you better follow me!"
Han begyndte at bevæge sig igennem de mange kasser, der faktisk var kontore han syntes det var et sørgeligt syn at se på, da det næsten var værre forhold end det slaver havde levet under i gamle dage.
"Our best chance is to take it of the rooftop?"
Han sagde det som et spørgsmål, ikke fordi han ville have et svar men mere bare i høflighed, så hun ikke skulle tro hun bare var på slæb, men faktisk skulle føle at hun havde noget at sige
Han hev hende med sig gennem gennem de mange rum og hen mod trapperne og når de så nåede op var han jo den perfekte flugt metode. Han smilede til hende med sit dovne smile han altid sendte dem.

Procella tabte underkæben da der pludselig stod en blond yngling foran hende

Whaaa....they sent me a freaking jesus-kid?! IS THIS A JOKE?!

Hun jamrede sig da englen tog fat i hende og begyndte at slæbe afsted med hende. Hendes skulder der var poppet ud af led gjorde vanvittigt ondt.

"Whatever! I dont care! Just get me out of here! The wolf have gone insanse!"

Witch remind me i dont know who the hell this is, or who this Tristan-person is who is offing wolf-packs

wolf blev træt af at skulle lytte til disse... klager fra hende...

kort efter lyd der et skreg...
hans tidligere menneske skikkelse ændrede sig til ulve og jagten var igang....

* come out come out where ever you are!! *

Han fortsatte blot med at hive hende afsted op af trapperne, for at nå taget hvor de så nok skulle kunne slippe væk, han fortsatte opad selvom han kunne høre ulven komme nærmere, han vidste blot at deres bedste chance ville være at flygte på hans måde.
"I hope that you are not afraid of heights?"
Endnu et retorisk spørgsmål, for at få hende til at føle sig godt tilpas. Da de nåede ud på taget tog han sit overtøj af så han kun stod i en t-shirt, med et stort hul i ryggen så han kunne få sine vinger ud, ret utroligt enligt at de kunne gemmes, de to store vinger der foldede sig ud af hans ryg, var dog ikke store nok til at han ville kunne flyve super godt når hun også var med, men han skulle nok kunne svæve.
Han stod ved kanten fordi det tog lidt tid for vingerne at folde sig ud

Procella skød hagen bistert frem

"I am not afraid of anything!"

Proklamerede hun hidsigt. Selvfølgelig var hun det. Bange for noget. Hun var bare mester i fornægtelse og genkendte ikke følelsen af frygt hvis den endelig meldte sig. Lige nu var hun bange, ikke for sig selv men for barnet.

"What are you doing?!"

Hun stirrede målløs på ham da han begyndte at klæde sig af med raske bevægelser. Hun krøb let sammen da de enorme flammende vinger foldede sig ud med lyden af brusende flammer.

This is gonna hurt so bad...

Hun kneb øjnene sammen og trådte ind til den halvnøgne skikkelse, i grum forvetning om at høre sin hud begynde at syde ved kontakten, og at den brændte lugt af stegt kød ville overvælde hendes sanser. Procella så op i chock da intet af det skete.

Why...why am i not bursting into flames? Why is he not scorching my flesh? What is going on?

Procella stirrede op på det unge ansigt med de kønne blå øjne, og det stærke kæbeparti. Noget bevægede sig dybt et sted i fortidens minder.

"Who *are* you?"

Hviskede hun op, med dyb forundring i stemmen