På færden..

Dato: 1. jan 10
Dag: Fredag
Tid: 00:16
Vejr: Tåget, køligt og ingen vind
Sted: Havnen
Omgivelser: Både, tomme huse, salt luft.

Sira lod sin træpæl svinges rundt i sin hånd, mens han spejdede sit blik rundt i den gudsforladte havn. Tågen var tyk, men man kunne sagtens skimme igennem dem, hvis man kiggede godt nok efter. Han stoppede lidt efter, mens han spejdede rundt. Han kunne fornemme vampyrens tilstedeværelse, men der var helt stille.

mortred stod ved kanten af havnen, han viste godt der var nogen efter ham men han gjorde ik det store ved dem som ikke gjorde ham noget, medmindre det er af lyst, han vente sig rundt og begyndte at kigge ind mod havnen, den var stor og mørk med mange gemmesteder, han begyndte at gå langs rælingen.

Sira så den mørke skikkelse der endelig begyndte at komme imod ham. Han tog sin ladte pistol og gik med hurtige skridt efter skikkelsen. Der var ingen tvivl. Det var en vampyr og han tog ingen chancer, hvis det skulle vise sig at det var et menneske. Han sigtede pistolen mod fyrens ansigt og skød af, og ramte. Skuddet var blot en afledning, så han kunne gribe sit våben og springe frem mod ham. Han knugede hånden om sin træpæl og skulle til at spidde hans hjerte..

han vendte sig om og tog fat i armen med træpælen og hamredede sine vectors ned i jorden så de fløj højt op i luften, da de nåede maksimum højde tog han han's træpæl idetog sagde ''ironisk dusørjægeren bliver spidet'' lo han grufuldt og satte hamrede pælen ind i hans venstre øje, da de kom ned, hamredede han ham ned i jorden så han brækkede en arm og 2 ribben, han stod lidt og kiggede også sagde han ''frygter du døden''

Han så chokeret op på ham da han pludselig bare fløj over ham på magisk vis? Han nåede ikke at svare eller gøre noget før før hans øje blev spiddet, og hvor han pludseligt skreg skingert i smerte. Han faldt ned i jorden og mærkede vectorne hamre ned i ham og brækkede dele af sit skelet. "Mm..!" var det eneste ud over et smerteligt støn han kunne frembringe. Ja. Han frygtede døden, men lige nu led han så meget, at døden ville være en befrielse.

''så man svarer ikke de ældrere så må du jo tage konsekvensen'' han løftede sira op og smed ham i havnen.

Aubrey tog fat i sin fars nakke og hvæste så med blottede tænder "Find for helved dine egne ofre!", han sprang i havnen og fik fat i Sira, han tog pælen ud af hans øje og fik ham op på land igen, han slap sira og gik op til sin far igen "Tjek lige hvem jeg allerede har taget mig af før du går basærk!" sagde han så og brugte næsten alle sine krafter på at lade være med at slå ham, da det med sikkerhed bare vile ende galt.

''det va din jamen det må du meget undskylde søn jeg vidste det ikke, det er sådan noget man skal fortælle ellers kommer vi bare op at slås og det er det sidste jeg vil have det skal du vide'' han så på aubrey med et blik som udsendte glemt sorg.

Sira hostede i baggrunden og tog sig til sin øje i chok. Eller det blødende hul, hvor øjet burde være. "H-Hvad fanden har du gjort!?" Råbte han og skælvede stadig i smerte. Han kunne mærke at hans krop ikke var som den skulle være, men kæmpede sig alligevel op og så hen på både Aubrey og Mortred.

Aubrey fnøs kort og overvejede stærkt at give ham smerte, men måtte holde sin trang tilbage og være den mindre Pshykopate lige i det her øjeblik "Man fortæller ikke altid sine forældre alting vel?" sagde han så og smilede kort, han så kort hen på Sira og undlod at se på hans øje.

''det har jeg selvfølgelig også dyb respekt for men stadigvæk sådan noget SKAL du sige'' han vendte sig mod sira og sagde ''jeg undskylder dybt det som jeg har gjort mod dig jeg vlle ikke røre dg vis jeg vidste hvem du egentlig var?'' han så undskylende på dem begge.

Sirayo stirrede på Mortred, der lige pludseligt lod sig bøje for Aubrey? En ellers mindre dræbermaskine end ham. "Jeg er Ikke Aubreys offer. Jeg er en jæger, og i ved ligeså godt som jeg selv, at jeg bare slår jer ihjel senere, hvis i ikke gør det af med mig nu". han lod hånden glide ned i sin taske og holdt fast i flaskehalsen til sit vievand.

//Brb. Skal lige hjem. Så kommer jeg på igen//