Smouldering Embers (Scarlett)

Limousinen cruisede igennem Sunisha's gader i et adstadigt tempo. Wicked betragtede byen igennem de tonede ruder. Mørket var faldet på for små to timer siden og nattekulden var langsomt ved at fordrive almindelige mennesker hjem til deres varme boliger. En natklubs neon-skilte tændte under hans blik og de mange farver skyllede udover fortorvet som en flydende regnbue. En hvid limousine trak op til kantstenen og en ung kvinde, menneskelig ud fra hvad han kunne bedømme, kantede sig ud af bilen i en lårkort frynse-kjole af glimtende sølv-kvaster. Kvinden kastede hovedet tilbage og lo perlende, selvom lyden ikke nåede Wickeds ører.

Den mørke limousine kørte forbi, efterlod natklubben og de menneskelige klubgængere bag sig. Wicked ingen fristelse til at vende om og lade sig synke ned iblandt varme kroppe, der pulserede af liv. Aftenen stod i et andet tegn og han lod et øjeblik tankerne genkalde krystalblå øjne over høje kindben og indbydende læber, omringet af blonde lokker.

Et svagt forventningsfuldt smil kantede sig over hans læber. Det var år - årtier - siden han sidst havde set Scarlett.

Bilen trak op til kantstenen foran et lejlighedskompleks og chaufføren åbnede døren. Wicked foldede sig ud af bilen og kastede et blik op, lod de mørke øjne søge henover de oplyste vinduer.

Han var et par minutter tidligere end aftalt, men der var ingen grund til at skynde sig. Desuden var aftaler ligegyldige, når det kom til denne vampyr. Scarlett ville dukke op når det passede hende - højst sandsynligt når hun var færdig med at pynte sig efter alle kunstens regler. Han rettede lidt på det mørke jækkesæt.

Selv Wickeds snobbethed når det kom til tøj, stod ikke mål med Scarletts besættelse af sin garderobe.

denne aften skulle vise sig at være noget helt andet end forventet, tidligere havde hun modtaget en besked fra en gammel flamme, efter så mange årtier hvad ventede aftenen så..
fortiden var gammel og fremtiden var ung, hun havde høje forventninger til aftenen, til sig selv og til Wicked.. efter flere timers roden rundt i hendes garderrobe eller soveværelse havde hun endelig fundet det perfækte, hendes 'alder' gjorde også at hun havde en helt bestæmt smag af
både det ene og det andet. denne lille sag hun havde fundet frem var ligepræcis hvad hun ønskede sig.
for selvom at der var gået mange år kunne hun stadigvæk godt se bedre ud en dengang.
hun lod den blodrøde helt tætsiddende faconsyede kjole glide ned over hendes hovede, og satte den på plas over hendes barm. den havde en meget dyb ryg så man næsten kunne se hendes blonde g-streng og en v udskærring fortil, den viste det af hende som den skulle men den havde stadigvæk klasse og stil. hun lavde bølger i det lange fyldige blonde hår som hang blidt ned over hendes skuldre og hendes ryg.
make-up'en var sat og da limusinen holdte foran hendes lejlighed fik hun meget mere ro på.
hun vidste jo at han nok skulle vente, for hvem ville ikke vente på hende..
skoene var ligeså stille sad på hendes smalle fødder var det blodt en lille håndtaske der skulle gøres klar.
hun var hverken nervøs eller bange, for hun vidste udemærket hvad hun var oppe i mod vis det skulle ende i kamp. dog håbede hun at det ville ende intimt på den ene eller anden måde...
det var jo længe siden, og med rolige skridt låste hun døren til lejligheden og kun en halv time forsinket, trådte hun ned ad træpperne. hun var spændt på hvordan den gamle flamme Wicked var kommet til at se ud.....

Wicked havde lænet sig op af limousinen mens han ventede, et billede af afslappet elegance, der blandede sig med den atmosfære af overlegenhed der lå naturligt omkring ham. Selvom chaufføren havde søgt tilflugt i den varme fører-kabine, rørte kulden ikke Wicked på samme måde. Da han fik et glimt af blændende rødt, rettede han sig og de mørke øjne fangede lyset og gnistrede værdsættende, allerede på afstand, over hendes udseende.

Han fangede hende da hendes fod trådte det sidste skridt ned af trapperne, fløj henover de få meter imellem dem på mindre end et hjerteslag for at overraske hende. De stærke arme lagde sig om hendes lænd, lænede hende en smule tilbage, så hun hang i hans greb.

"I can see that time has managed to lessen my memory of your beauty. Is it not against human laws to be this dazzling? I would rather not share your attention with human admirers.""

Den dybe stemme spillede med vanlig humor og charme, smilet han sendte hende et cheshire-grin, der ville have overbevist enhver dødelig om at han var en reinkarnation af Cassanova, så intens var beundringen i hans blik. Wickeds fingre gled henover de blonde krøller uden at røre, fandt stedet hvor håret sluttede og strejfede drillende, lovende, langs hendes hud. Han bukkede sig en smule forover, vendte sit ansigt imod hendes hals og drak duften af hende ind, med en velkendt bevægelse, der sendte de hviskede ord imod hendes øre i et pust der strejfede kærtegnende henover hendes hud.

"You look marvelous, Scarlett."

[sorry det har taget så lang tid for mig at svare men skulle lige ud til hesten :P ]

scarlett gik med helt rolige skridt ned af trapperne, et smil forvandlede sig på hendes læber da hun så Wicked.
i det han tog fat om hende, lagde hun hånden på hans skulder og så ham i øjnene. hun blev
nu lettere overrasket over hans velkomst til hende.

"i see you'r jyst ass pretty ass u always have binn...... thx..... don't worry tonight, i'm alll you's"

hun strøg blidt hendes hånd over hans kind, det var længe siden hun havde været glad på denne måde.
hun så ind i hans øjne, og det føles næsten som den første gang hun så ham, det samme sus kom over hende. hun havde et blidt køligt dog charmerende blik.

"i'm not the only one..."

hviskede hun svagt tilbage, mens hun stille gled ud af hans arme, og gik over til lemusinen.
hun gled hånden over den og smilede svagt, mens en kortvarig brise fik hendes hans til at blottes og hendes hår til at glide om på ryggen.

"you have always had a grate taiste"

sagde hun roligt mens hun kiggede på ham i en stund for at betragte ham, det var jo så længe siden, og der var stadigvæk den samme gnist og skønhed over ham...

Wicked vendte ansigtet og strøg læberne henover indersiden af hendes hånd, før han rettede sig og lod hende få balancen tilbage. Fingrene strøg let henover det bare stykke hud igen, før han slap sit greb i hende.

"All mine? I will hold you to that promise, Lady Frost."

De mørke øjne spillede drilsk imod hende og han bukkede fra livet, en bevægelse der var for øvet og flydende til århundredet de var i. Det blonde hoved hævede sig en smule, så han kunne se op på hende.

"Pretty words, but next to your brilliance, I am naught but a shade trailing your light."

Han tog de få skridt hen til hende, standsede mindre end et åndedrag fra hende, så hun var låst fast imellem ham og limousinen. Den dybe stemme hviskede ordene frem, med en gammeldags britisk accent.

"'For her own person, It beggar'd all description'."

Et smil spillede i kanten af de blege læber. Han sænkede hovedet en smule, lagde næsten det lille smil imod hendes læber, før han trak sig tilbage og åbnede døren for hende.

"Shall we?"

Wicked lagde armen om hendes albue som hjælp, da hun gled ind i bilen. Ikke fordi hun som sådan havde brug for den. Enhver vampyr med respekt for sig selv, kunne bevæge sig på en måde mennesker aldrig ville kunne drømme om at opnå. Men det var tanken bag det, den gammeldags gentleman-regel, der foreskrev at kvinder skulle behandles som om de var lavet af glas, ikke kunne gå uden støtte og helst ikke skulle overlades til at planlægge noget selv, af frygt for at de ville bryde sammen under presset.

Wicked fik bevægelsen til at være en let humoristisk hentydning til deres status som overnaturlige væsner, en charmerende gammeldags gestus og en tirrende mulighed for stryge sine fingre henover hendes hud igen.

Det indre af limousinen var indrettet i gammeldags, tunge overflader i mørkt træ med guld-paneler, lædersæderne sorte, behagelig og med den specielle duft, der fortalte at mindst én ko havde ladet livet i tilvirkelsen. To dobbelt-sæder var vendt imod hinanden, det ene i kørselsretningen, det andet imod den tonede rude imellem dem og førerkabinen.

Wicked bankede en finger imod den forreste rude og gled ind på sædet, med en om muligt endnu mere glidende bevægelse end hende. Motoren brummede til live, selvom lyden ikke var mere end en lavmælt spinden der forplantede sig igennem sæderne, og bilen satte sig i bevægelse.

Wicked rakte en finger ud imod mini-baren og trak en stor, hvid lilje ud af skyggerne.

"I was in town on business and learned that you have taken up residence here. I thought you might have forgiven me for my mischievous manners during out last encounter."

De mørke øjenbryn hævede sig drillende.

"Besides, I was beginning to think that there was no trace of civilized beings among these young ones. It is so rare to come across someone who remembers the old world these days."

Han rakte ud imod hendes hånd, bøjede sig over den og lagde et blidt kys på huden, før han førte blomstens stilk ind imellem hendes fingre.

"And how could I let a chance to see my dear Scarlett Ruby pass me by?"

Cheshire-smilet strakte hans læber, viste de glimtende hvide tænder.

Wicked rettede sig, selvom de kølige fingre stadig lå om hendes hånd. Der var intet lys i limousinen - primært fordi han vidst ingen af dem behøvede det - men også fordi måden lyset fra gadelamperne faldt igennem de tonede ruder fascinerede ham. Da han lænede sig tilbage, samlede mørket sig omkring ham og lagde hans ansigt i skygger.

"Do you know the story of the frog and the scorpion, my dear?"

De mørke øjne fangede lyset fra gaden og reflekteredes, så han et øjeblik kun var et par lysende rovdyr-øjne i skyggerne.

"A scorpion and a frog meet on the bank of a stream and the scorpion asks the frog to carry him across on its back. The
frog asks, "How do I know you won't sting me?" The scorpion says, "Because if I do, I will die too." The frog is satisfied, and they set out, but in midstream, the scorpion stings the frog. The frog turns to the scorpion and asks "Why would you do that? Now we'll both drown!" The Scorpion replies "Because that's what scorpions do."

Han fortalte afslappet historien, den dybe stemme medrivende og behagelig at lytte til - men der var en svag undertone af humor, som om han hemmeligt fandt historien underholdende.

"You are a vampire, Ruby. I would expect you to understand."

Han smilede halvt igen og trak på skuldrene med en charmerende lille bevægelse.

Hendes rolige blik vilede på ham, hun forstod godt hvad han mente med historien.
Hun vidste god hvor han ville hen, men stadigvæk ikke hvorfor..
"you know mé bether than eanyone, i feal relaxed in your company"
Hun så roligt på ham med et skævt smil, og så så ud af vinduet, månens skær reflekterede i hendes øjne.
Blikket faldt på ham igen, hun smilede charmerende, mens hendes blik betragtede ham.
"im glad.. And i hope this wil be the first of meany nights."
Sagde hun lidt kægt med et charmerende smil på læberne.
Hun lænede sig frem mod ham og kunne mærke hans ånde mod hendes ansigt.

"Better than anyone?"

Den dybe stemme faldt til en kælen hvisken igen, smøg sig igennem mørket i limousinen, på samme måde som de bløde fingre strøg henover hendes hånd. Det var en befriende fornemmelse, ikke at skulle spille menneskelig. Til forskel fra Procella, var der intet krav om, at han måtte tvinge sit ansigt ind i et udtryk, gøre sig bøjelig og animeret - eller forsøge at forklare det, der ikke kunne forklares.

Natur.

Scarlett var oprindeligt og basalt et menneske, men selv en vampyr kunne - efter nok tid - få en fornemmelse for det, der lå uden for den menneskelige forståelsesevne.

Og alligevel fyldtes hans tanker af jægeren. Der var en intensitet ved hans tid sammen med Procella. Det var som at stå ved siden af et flammende bål - kort, men skoldende varmt mens det varede. Scarlett's selskab var en svagere varme, men vedvarende. Han skubbede overvejelserne væk og fokuserede på kvinden ved siden af ham.

"You've been alone for a long time, then. It is only fair that I show you a very good time to make up for it."

De hvide tænder glimtede i mørket og han tiltede hovedet for at strejfe læberne imod hendes pande. Brystkassen rumlede af en let indestængt og forventningsfuld latter.

"Are you ready for the ballet? Just like old times."