Ey, uhm this is.. awkward - Scarlett

Tid: 7:30
Dag: Onsdag, morgen
Vejr: Køligt, men ikke koldt
Måned: Irl
Sted: Den triste skov

Påklædning: N/A

Dybt inde i den triste skov bevægede der sig et væsen, et blodtørstigt væsen som næsten hjemsøgte skoven og flænset alt det kunne komme i nærheden af, Væsnet sussede gennem træerne i skoven og fik øje på noget som bevægede sig med en høj fart væk fra den, en hjort højt sansynligvis.
Med sine storeforarme i brug var det en smal sag at fange den, den sprang mod den skræmte og løbende hjort, satte klørne i den og nærmes flåede den ned og lægge i farten så de begge rullede lidt rundt før væsnet knækkede halsen på hjorten med sine kæber, væsnet gik straks igang med at flæse dyret op og spise af det men stoppede da en duft, en duft af.. Elver! Ramte dens næsebor. Lyn satte den af og nærmede sig hurtigt men lydløst sig Elveren som hverken ande uråd eller fare som han snart befandt sig i.
Væsnet var en varulv, en 2,40cm høj varulv med sort pels, den gik på bagben og havde nogle kræftige dog muskuløse overarme med nogle barberblald skarpe klør som kunne klæne stort set alt, varulven stoppede i et træ nær Elveren, elveren kunne ikke se den da blade og græne var i vejen.

Varmpyr sansen anede hurtigt uråd.. Stanken af varulv og elver, var overvældende...hurtigt fangede færden og på kort tid kunne bægge skikkelser ses, skulle elveren have hjælp, den har ingen schance varmpyren måtte hjælpe denne elver, den og dens race var skyld i hendses existens. Hun stod mellem de to væsner. Med et stirende og intenst blik rettet mod varulven.
Det blondte hår bølgede i vinden og kun halvdelen af hendes ansigt kunne ses..Skovens tåge begyndte at sive ind over dem, den hvirvlede om varmpyren og et vindpust fik hendes hår til at flyve op og bagover og et lys fra jorden og viste hendes gendkendelige ansigt til varulven. Hendes blik var koldt viste lidenskab og stikkende. Der var ingen frygt, elveren gendkændte hende ikke ved første øjekast men så derefter hvem det var "Scarlett" der kom et lille visken fra elveren, Scarlett vendte ikke blikket fra varulven, hun ventede blodt på at den ville tage det næste skridt...

Skovens tåge begyndte at sive ind over dem, den hvirvlede om varmpyren og et vindpust fik hendes hår til at flyve op og bagover og et lys fra jorden og viste hendes gendkendelige ansigt til varulven. Hendes blik var koldt viste lidenskab og stikkende. Der var ingen frygt, elveren gendkændte hende ikke ved første øjekast men så derefter hvem det var "Scarlett" der kom et lille visken fra elveren, Scarlett vendte ikke blikket fra varulven, hun ventede blodt på at den ville tage det næste skridt...

Varulven satte af i et brøl og ud af sit gemmested fløj den mod vampyr kvinden og elveren som fik det største chok så han væltede bagover og landede på sin røv med et helt hvidt ansigt, varulven var klar til at sætte tænderne i hendes kød, dens øjne lyste langt væk af vildskab og et dræberinstink var rette mod elveren, varulven landede på jorden foran dem og rejste sig op foran dem, 2,40cm var dens fulde højde og den så ned på de to kvinder, begge lige plege, eller vampyren var nok mere pleg begrund af hendes race.
Elveren begyndte at løbe i rædsel for at slippe væk fra Varulven, slippe væk fra døden, hun var heller ikke mere end de 150år, så hun var ret ung af sin alder som elver, lyn hurtigt satte den af fra jorden så det blev revet op, elveren havde fået et lille forspring og kiggede et par gange over skuldren for at se om dyret havde indhentet hende, men den var væk, det stoppede hende dog ikke i at løbe for livet, for hun kunne nu høre varulven fulgte hende via træerne.

Scarlett satte efter varulven og elveren hn vidste godt at han var meget stærkere end hende men hun havde dog lært nogle ting dengang hun var sammen med en varulv...
Hun safte af i et hop fra siden og fik et kort øjeblik væltet varulven omkuld. Elveren var nu kommet hjem til lejeren og varmpyren kunne nu kun Koncentrære sig om varulven.
Der var nu noget bekændt over den noget hun havde fortiet i noget tid nu men det kunne aldrig passe... Der stod hun så face to Face med en varulv tågen lettede sig fra træerne og der kunne man tydeligt se hvem hun var, hendes udseende havde forandret meget lidt. Hun havde fået lidt mørke striber i det blonde hår og hendes hår gik ned til hofterne hendes øjne var stadigvæk krystald blå og hendes duft var den samme..

Varulven brølede af hende og stod halv bøjet forover med armene bøjet og peget frem mod hende, som om at den var et kram, den så efter hvor elveren forsvandt ind i skoven og var unde af syne, men ikke lugt, den kunne sagens lugte elveren og det rørte den det fjerneste at springe ind i en elverlejre os selv om den vil blive skudt på.
Den gik til siden i et langsomt tempo på fire ben og var klar til at springe på bare det mindste tegn af et svagt punkt, den brølede og knurrede af hende, hun havde jo os fået den til at midste sit bytte, hvilket gjorder den lidt knotten end hvad den allerede er.
Vinden kølige morgen blæst tog fat i varulvens pels og vampyrens hår, den lagde slet ikke mærke til at vinde blæste faktisk, den var forkucerede helt og fast på den unge vampyr kvinde.
Og så kom den, varulven satte af fra jorden i et brøl som ville kunne skræmme næsten hvad som helst levende, den hævede sin hånd og slog ud efter hendes hoved med en umenneskelig fart.

Hun kunne næmt mærke agrationerne fra varulven, hun hoppede frem i det varulven brølede. Varmpyren nåede ikke at reagere da varulvens pote ramte hendes blege ansigt og hun blev slynget ind i et træ, hun rejste sig lettere besværet op og børstede jorden af hendes bare ben i det hun rettede ryggen strøg hun en hånd op til hendes hovede og tog håret væk fra hendes ansigt. Hun så intenst på varulven og sadte i løb mod den fik en hånd på dens brystkasse og sadte nejlene i varulven fløj om på ryggen, og bedst som hun havde fået kontrollen overmannede varulven hende, hun lagde på ryggen og kunne se direkte ind i varulvens øjne..

Varulven skulle lige til at give hende nåede stødet, men noget holdte slaget tilbage, den lukkede øjne som om den havde smerter i kroppen, den styrtede nu væk fra vampyren, ind i mellem træerne, den forsatte i meget højt fart gennem skoven uden at stoppe for noget eller nogen, da den havde løbet i en lille halvtime stoppede den op og tog sig til sit hjerte og væltede omkuld og brølede, langsomt begyndte dens krops knogler at brække sig og lave ubehagelige lyde, små piv begyndte der at komme fra den, blandede med små brøl.
Langsomt begyndte dens krop og muskler at blive mindre, dens karakteristiske varulve form var allerede ved at forvandle sig tilbage til sin menneske-skikkelse, efter små 10 minutter havde varulven taget i form af en høj kæn ung mand som bare lå og sundede sig over sin tilbage forvandling, han fik rejst sig op, dog med lidt hjælp fra et træ som han havde støttede sig op af og stod nu med hånden på stammen for at genvinde sin balance.