Azuriel

Natascha trådte ind gennem døren til clubben. Musikken dunrede i højtalerne og unge forsøgte at vride kroppen i takt til den. Alkoholen flød livligt fra baren, der blev flirtet på livet løs i hjørnerne og på dansegulvet. Alt var godt, alle var glade. Langsomt gik hun sig igennem det og skubbede sig frem gennem alle mulige forskellige mennesker og væsner. De myrde og skubbede lidt til så man gik ind i de andre.
Hun fik sagt undskyld til dem hun gik ind i. Musikken var næsten psykotisk højt at de nu ikke kunne hør det hun sagde, men musiken gjorde hende ikke så meget, for det beroligede hende ligesom at vide at når hun kom ind på denne club, efterlod hun fornuften ved døren.
Endelig nåede hun op til baren og forpusted satte hun sig op på en ledig barstol. Der var næsten ingen oppe ved baren. de fleste var ude og danse eller sad nede ved de små borde og flirtede og snakkede. Hun lænede sig over baren og råbte på bartenderen.
Hun var nød til råbe for han kunne hør det for musikken var for høj. Han kom hurtigt og hun fik hurtigt bestilt en øl. Den blev langet over disken til hende og nu sad hun bare og slappede af og De langsommerbrune ben havde hun lagt over kors, og kiggede ud over menneskemængten.

Azuriel der ikke havde fundet et job i nu havde set at en af de lokale clubs manglede en Bartender. Da klokken nærmede sig 23.30 nærmede Azuriel sig stedet. Han stod udenfor i sin sorte læderjakke og jeans. Han tog sin jakke af så han stod i en hvid t-shirt. Han havde en veltrænede overkrob kunne man se, men han var ikke decideret pumpede. Han gik indenfor og blev straks overrasket over at der var så mange mennesker. Han klemte sig igennem mængden og over til baren. Han stille sig ved siden af Natascha og prøvede at få bartenderens opmærksomhed, men der var for mange mennesker og bartenderen virkede ikke til at have tid. Azuriel kløede sig i nakken og kiggede derefter på Natascha, han lænede sig hen til hende så hun kunne høre ham i larmen for musikken og sagde med en mild dyb stemme der lød charmerende ’’Undskyld mig , Frøken men tror du at du kan få kontakt med Bartenderen for mig. Jeg søger job her og det virker ikke rigtig til jeg kan få kontakt med ham ’’. Det var en aura omkring Azuriel, en der fik sig til at føle sig tryg. Sådan en aura en engel normalt havde.

Natascha drak af sin drink den var dejlig kold, og det smagte godt. Hun kiggede imod menneskemængeten. Der var en masse der dansede på dance gulvet.
Nogen dansede ret kikset, og det gjorde man kun hvis man var virkelig fuld, men det var nu sjovt at se dem danse sådan. Hun vendte opmærksomt blikket mod stemmen.
Hun lyttede til det manden sagde til hende. Hun svarede ikke, men hun nikkede bare smilende som et tegn på hun gerne vil hjælpe ham få bartenderens opmærksomhed. Hun råbte endnu engang, og de vendte sig hurtig om hun smilede kort, og pegede på manden ved siden af hende."Sådan."Sagde hun med et glimt i øjet. Hun drak af sin drinks mens hun kiggede kort på manden, men vendte blikket mod glasset igen.

Azuriel løftede et øjenbryn over hvor let hun havde ved at få bartenderens opmærksomhed. Derefter rettede han sit blik mod bartenderen og sagde ’’ Hey.. Jeg står og mangler et job.. Mangler i en Bartender’’. Bartenderen kiggede lidt på Azuriel og sagde så ’’ Har du dit CV med. Hvis du har det så kom forbi i morgen så snakker vi om det’’. Azuriel nikkede og tog et papir op af sin lomme og gav det til bartenderen som satte en øl foran Azuriel og derefter gik. Azuriel kiggede på Natascha og kløede sig i nakken. Han drejede sit hoved lidt på skrå og sagde ’’ hvordan gjorde du det der.. Det må du lære mig ’’. Azuriel klukkede en smule og tog så en slurk af sin øl. Hans blå øjne betragtede hende med et nysgerrigt blik. Han havde svært ved at aflæse denne kvinde. Dog vidste hun hvordan man skulle begå sig og hvis han var heldig kendte hun byen. Azuriel tog en slurk mere af sin øl og tænkte *Hvis jeg er heldig kan det være hun kender et sted hvor jeg kan købe en lejlighed*. Han kiggede rundt omkring og så alle de dansende mennesker. Normalt befandt han jeg rolige steder hvor han kunne slappe af. Men nogle gange slapper man mest af i en masse larm omringet af mennesker. Azuriels blik fastnede sig på to der stod og dansede. Han smilede en smule og tænkte på hvor dejligt det ville være at være et menneske helt uden alle disse overnaturlige kræfter. Han kom i tanke om at han havde stillet Natascia et spørgsmål og rettede sit blik mod hende igen.

Natascha kiggede endnu engang mod menneskemængeten, Hun havde siddet oplugt
i sine egne tanker men rettede nu opmærksomheden mod den flotte unge mand der sad ved siden af hende. Hun smågrinte lidt over hans spørgsmål." Jeg er desværre ikke ekspert til det, jeg fik bare hurtig opmærksomhed"sagde hun smilende. Nu kunne alle drenge godt lide at få opmærksomhed fra pigerne, nok derfor de vendte opmærksomt om.
Hun så sig omkring, men vendte blikket mod baren igen hvor hun mærkede nogen prikke til hende, og hun ser bartjeneren"Jeg har for mange drinks her jeg skal aflever så vil du give en hånd?"Hun nikkede og tog tre drinks i hånden, og delte dem ud der hun fik besked på.
Hun gik tilbage på sit plads og satte sig ned.

Azuriel smilede over denne gestus hun lavede for Bartenderen. Det var ikke tit han så folk være så venlige ved hinanden. Det fik ham til at slappe en smule mere af. Azuriel tog en slurk mere af sin øl. ’’ Det har du vel ret i. Men nu syntes jeg du generalisere os mænd lidt ’’. Azuriel grinede ’’ Det er ikke os alle der elsker opmærksomhed. Personligt kan jeg bedst lide at være alene. Det er derfor jeg har søgt arbejde her.. Som en udfordring ’’. Han ville ikke fortælle hende at den virkelige grund var at han var bange for at skade folk, bange for at hans Dæmon ville slippe ud. Derfor kunne han bedst lide at være alene. Han lod aldrig rigtig noget komme ind på livet af ham. Dog havde hun som sagt vækket hans nysgerrighed så han kunne ikke dy sig for at spørge ’’ Hvad laver du så her i aften. Det virker i hvert fald til at være dit rette element ’’. Azuriel kløede sig i nakken igen. Han havde stadigvæk svært ved at forstille sig hvordan mennesker kunne lide at der var så mange mennesker på et sted. Der var jo ikke til at være nogen steder. Han mærkede hvordan folk bumpede ind i ham for at komme forbi hele tiden, dog gjorde det ikke så meget. Han havde prøvet at blive kastet rundt af en Vampyr før så dette var barnemand.

Natascha tog en slurk af sin øl. Hun var færdig med den så hun lagde den til side. Hun smilede venligt til bartenderen hvor han gik om bag disken igen. Hun vendte blikket mod Manden.
Hun smilede"Jeg kan godt lide at hjælpe folk, det var synd for ham for han stod med alle sin drinks og ikke kunne bær dem."svarede hun med et kort smil"Det godt at hjælpe folk, så vil de også hjælpe en når man har brug for det. Hvis du måske ikke er van til hjælpe skulle du måske prøve det. Det en god følelse"Tilføjede hun og blikkede til ham med den ene øje, og kastede et hurtig blik på danse gulvet. De dansede stadig de fulde. Hun smilede kort for sig selv og vendte blikket mod manden"Det første gang jeg kommer til det her sted. Jeg er endelig lidt ny til byen, men kende nu lidt til stederne og det hele"svarede hun. Hun kiggede kort på reolerne som stod forskelige farver drink de så lækre ud, men det var også dem der kostede mange penge.Hun vendte blikket mod Manden"Fedt du tager det her som en udfordring, men må man spørg hvad du kan lide ved at være alene?"Spurgte hun interesseret.

Azuriel grinede en smule da hun snakkede om at hjælpe folk. Han drak det sidste af sin øl og nikkede da hun sagde at hun var ny i byen ’’ Ahh.. Jeg er også selv nu i byen. Jeg er ikke så god til at finde rundt ’’. Han kløede sig i nakken igen. Det var lidt pinligt for ham at fortælle men der var jo ingen grund til at lade som om han var noget han ikke var ’’ Jeg er ikke ligefrem rig. Det eneste jeg ejer er nogle småting og en motercykel. Jeg har levet det meste af mit liv på vejene… Penge har jeg aldrig haft mange af så jeg kan ikke finde en af de der fancy steder ’’. Azuriel fortalte sandheden, bare ikke det hele. Hvordan han havde rejst rundt min sin Engle mor og stoppet Vampyrer og dæmoner. Det var ikke lige sådan noget man sagde foran et menneske. For alt han vidste troede hun sikkert også han var et helt normalt menneske, det føltes faktisk rart for en gangs skyld. Da hun stillede det sidste spørgsmål kiggede Azuriel mere alvorligt på hende og sagde så ’’ hvis man er alene kan man ikke såre eller skade nogen’’. Han smilede og rakte en hånd frem og sagde med lidt sjov i stemmen ’’ jeg kan godt nok ikke danse.. Men må jeg få denne dans’’.

Natascha smågrinte lidt hvor han snakkede at han ikke kunne finde vej"Det kunne jeg heller ikke først, men det lærer man senere"sagde hun smilende og kiggede mod bartenderne.
De havde en smule travlt nu, men ikke som før. Hun vendte blikket mod manden ha. Hun synes det var synd hvor han nævnte at brugt meste sit liv på vejene"Jeg kender et sted hvor det er til salg. Du kunne se om du havde lyst til bo der."sagde hun. Hun synes ikke han skulle leve sit liv endnu engang på vejen. Hun kiggede od menneskemængeten, men hun vendte blikket mod Manden. Hun smågrine lidt og rødmede lidt hvor han spurgte om en dans. Hun rakte sin hånd og nikkede som et tegn på at hun gerne vil danse. Hun rejste sig op"Der ingen der såre eller skader nogen nu"sagde hun smilende, og gik hen på danse gulvet med ham.

Azuriel kunne ikke lade være med at smile en smule da hun sagde hun kendte et sted hvor han kunne finde sig en lejlighed. Han vidste at han sikkert ikke ville være der længe, men det var stadigvæk en rar tanke. Han kunne ikke lade være med at grine en smule da hun sagde at ingen kom til skade. Han sagde med sjov i stemmen i det han tog hendes hånd ’’ Det kommer an på om jeg træder dig over tæerne, men jeg skal nok passe på ’’ Han trak hende med op på dansegulvet. Han prøvede først at følge musikkens rytme. Så kiggede han rundt på de andre der dansede, men han nægtede at kaste rundt med sine arme og vælte ind i folk på den måde. Azuriel som stadigvæk havde fat i hendes hånd løftede den op og drejede hende rundt i en pioette. Så dansede han ellers stille og roligt, prøvede at følge hendes rytme. Han var ikke god til at danse men han prøvede i det mindste. Han smilede imens de dansede da han syntes det var sjovt.

Natascha fulgte med ham på danse gulvet. Hun så sig kort på dem der var på danse gulvet, man kunne se de var ved at blive trætte men de dansede stadig. Hun smilede kort og vendte blikket mod Azuriel. Hun drejede rundt, og tog fat i hans anden arm hvor hun kom til dem samme plads. Hun smågrinte lidt og dansede til hans rytme og til sangen. Hun dansede, men pludselig blev hun skubbet bagfra så hun går ind i Azuriel. Hun vendte sig om for se hvem der skubbede hende, og hun ser en rigtig fuld man næsten skubbe til alle nærmest for kom forbi. Hun vendte blikket tilbage"Undskyld, jeg kom til skade dig ved gå ind i dig"sagde hun og lo lidt.

Azuriel kiggede på manden. Han kunne mærke hvordan hadet i ham voksede. Hvordan det var som om en del af ham ønskede at skade den fulde mand. Azuriel trådte frem og kiggede på manden, dog sagde han intet. Blikket i Azuriels øjne var underligt nu, det var et blik der kunne dræbe, blikket fra en morder. Han skulle lige til at gå helt tæt på manden men stoppede så. Hans blik ændrede sig til normalt igen og Azuriel rystede let på hovedet. Han kiggede tilbage på Natascia og sagde ’’ Du må have mig undskyld, jeg har brug for noget frisk luft’’. Azuriel skyndte sig udenfor og gik ned i en gyde. Han kiggede på hans hænder der rystede. Han havde ikke troet at så lidt ville tirre hans Dæmon side. Han havde ikke den magt over sig selv han troede. Han stod lidt der ude og overvejede om han bare skulle gå sin vej eller gå ind igen.

Natascha kiggede kort på hans reaktion. Han sagde intet til manden men han kiggede
underligt på ham ligesom give ham dræbe blik. Manden var fuld og det kunne være en misforståelse. Hun kiggede
kort på Azuriel"Det fint"sagde hun med et kort smil, og hun så straks nogle vagter tog manden og smed ud. Hun så sig kort omkring, og besluttede for se lidt Azuriel. Hun gik hen til døren og åbnede den. Hun gik ud, og kiggede kort på ham"Er du okay?"Spurgte hun.

//Sorry..det blev lidt kort//

//det er helt i orden^^//

Azuriel kiggede på Natascha. Der gik lidt tid før han smilede en smule og nikkede derefter. ’’Ja jeg har det fint. Tak fordi du sprøger ’’. Azuriel trådte et skridt frem og kiggede på hende ’’ Jeg nød vores dans.. Jeg ville ønske jeg havde flere aftner som denne ’’. Han kiggede ned mod jorden og klukkede lidt, så op på hende igen. han kløede sig i nakken ’’Tak, fordi du kom ud for at se hvordan jeg havde det.. jeg gik over stregen, den arme mand var jo for fuld til at vide hvad han gjorde ’’. Azuriel kiggede mod himlen og sukkede en smule, efterfulgt af et smil ’’ det er sådan en smuk nat.. Hvad siger du til at snige dig med op på taget sammen med mig og kigge på stjernerne? ’’. Azruiel grinede og pegede på brandtrappen der førte op på taget.

Natascha studerede ham kort. Hun smilede"Godt at høre"sagde hun smilende, og så sig kort omkring. Det var smukt om aften at være ude på. Hun vendte blikket mod Azuriel"Jeg nød det også, og samme her"svarede hun og forsatte"Ja du har ret. Han var får fuld, men er blevet smidt ud nu"tilføjede hun, og kiggede oppe på stjernerne. Det var smukt. Hun kiggede tit på stjerner fra sin altan derhjemme. Hun kunne godt lide at tele stjernerne. Det var måske mærkeligt at brug sin tid på at tele, men hun kunne lide det. Hun kunne også godt finde på snakke med stjernerne hvis hun havde det dårligt eller godt. Hun kiggede imod ham"Det vil jeg rigtig gerne"sagde hun, og skulle lige til at spørg hvordan de skulle kom der op men hvor han pegede på brandtrappen. Smilede hun, og begynde gå op af trapperne og satte sig ned. Det var smukt at sidde her oppe man kunne se det hele.

Azuriel lagde sig ned med sine hænder bag hovedet og kiggede på stjernerne. Han vidste ikke rigtigt hvor magiske væsner kom fra, men han kunne godt lide at forestille sig de kom fra planeter langt væk. Han mente det var en uskyldigt spørgsmål der ikke ville afslører ham. Han drejede sit hoved og kiggede på Natascia og spurgte ’’ Jeg ved godt det er et dumt spørgsmål, men’’. Azuriel tøvede lidt men grinede så en smule ’’ Tror du på der findes mere mellem himmel og jord.. Altså engle og sådan’’. Azuriel ville vide om hun troede på sådan noget, det var altid rart at vide. Hans mor havde altid sagt han ikke måtte fortælle mennesker hvad han var for det ville bare bringe dem i fare. Han havde heller ikke tænkt sig at fortælle hende det. Men det var altid rart at snakke teori med mennesker. Azuriel syntes deres tankegang og kreativitet var meget fascinerende. Han kiggede på hende og afventede hendes svar og reaktion.

Natascha så omgivelserne det var virkelig smukt her ude. Meget stille og roligt men man kunne stadig høre den rytme fra baren. Hun vendte blikket imod Azuriel. Hun smilede" Om jeg tror på engle. Hm.." sagde hun og tænkte kort. Denne slags spørgsmål plejede hun ikke få, men det var nu ret sjovt. Men nu hvor han spurgte om det fik det til at tænke om hun gjorde det.
Hun havde aldrig tænkt over om hun troede på dem. Hun kiggede imod ham igen"det ved jeg endelig ikke" sagde hun og forsatte" hvad med dig tror du på dem?"spurgte hun interesseret.

Azuriel kiggede på hende med et nysgerrigt blik ’’ Hvorfor er det lige engle du tror på?’’. Da hun spurgte om hvad han troede på sad han først lidt og tænkte på hvordan han skulle forklare det uden hun fattede mistanke til at han selv var et overnaturligt væsen. Azuriel svarede efter lidt tid ’’ Jeg tror på at hvis der var overnaturlige væsner, så havde de fundet en måde at ligne mennesker på og leve i blandt dem ’’. Han grinede en smule ’’ ellers ville vi jo vide at de var der ude’’. Han satte sin hånd ved sin hage ’’ jeg tror dog på både Engle og Dæmoner.. jeg ved jo at mennesker han ideholde både godt og ondt ’’. Han kiggede på hende med et smil. Han undrede sig stadigvæk over hvorfor hun troede på engle og han ventede spændt på svaret.