Home is far away - Julius

Tid: 21:23
Sted: Zeeman
Omgivelser: omkring ti gæster, hovedsageligt mennesker.

tonerne fra violinen og trommen satte i gang i en keltisk melodi, og sangerinden trommede rytmen på sit lå med bestemte hvide fingre. den første tone i sangen steg op under loftet klar som en vintermorgen. Hendes stemme havde en let og lys klang som om den aldrig var gået i overgang og de keltiske ord flød naturligt fra hende. Det havde været et gammelt sprog da hun blev født, men med 300 års levetid havde hun haft tid nok til at lære sig det. Det røde hår var flette i en krans omkring hovedet og hendes grønne øjne så ikke på publikum med på et eller andet langt væk, som om hun kunne se et eller andet i barens gamle vægge.

Tonerne flød let ud over baren og gav en hyggelig munter stemning som de få gæster med glæde støttede op om ved at tale muntert sammen, de fleste med en øl foran sig og med vennerne rundt om sig. Enkelte sad alene men selv de så ud til at nyde aftenens underholdning til sangerindens glæde. Da hun var færdig fortsatte de to andre musikanter med at spille og pigen der havde sunget gik ned for at sætte sig ved bardisken.På vejen ned så hun ud til at være fanget i tankernes spind og så derfor ikke manden foran hende før hun stødte frontalt ind i ham, vaklede bagud og stødte ind i en servitrice der skulle ud med et par fadøl.

Fadøllerne overlevede selvfølgelig ikke sammenstødet med hendes ryg, så den bandende servitrice sendte pigen et ondt blik og skyndte sig om dag disken igen med ølvædet trøje og såret stolthed.
"Undskyld! det var et uheld! jeg skal nok betale.."
hun så beklagende efter servitricen der bare bandede videre og vendte så sin opmærksomhed imod manden som hun var kommet til at gå ind i. Han var nok ret sur, gik hun ud fra. det var trods alt de færreste der brød sig om at blive gået ind i og hun havde vist haft ret meget fart på.