Nye ting skaber forandring – Privat

Procella gik et par skridt efter pigerne foran hende. Den lille fasttømrede gruppe havde nok mest af alt slæbt hende med fordi hun var den nye pige i klassen. Procella gned sig over panden og rystede det lange mørke hår ud af ansigtet og skubbede hænderne dybere ned i lommerne. Hun fandt det der evige rejsen rundt ret trættende i længden. Procella slog tankerne fra imens hun trissede efter pigerne. Hun lagde ikke mærke til det da hun blev genstand for den lille klike-leg.

"Oh my god! Look! Its the new boy. o-m-g! He is soooooo cute!"

Pigernes stemmer var lidt for høje og lidt for skingre. Som ophidsede små fugle. Procella lod tomt sit blik glide over et butiksvindue med en meget smagsløs mekanisk julemand og store runde æblekinder i malet plastik. Hvor var det dog dumt og intetsigende alt sammen.

"I heard the new boy dosnt date anyone!
- Really? Not even you Megan?
No! I asked him to the Christmas-prom and everything!
- NO WAY! You really asked a guy?"

Procella sukkede og gemte næsen i halstørklædet. Hun var efterhånden villig til at vade ud foran en taxa for at slippe for deres meningsløse plapren Hun skævede forvirret op da der pludselig stod en ikke-venligt-smilende halvcirkel af piger omkring hende

"Oh Jennifer? Do *you* have a promdate?"

Det tog Procella et par sekunder at huske på at det var hende der var Jennifer. Det var hendes dæknavn den her gang, i den her by

"Wha...me? No...no i didnt plan on going actually"

Den udmeldning affødte høje protestskrig fra fugleflokken der begyndte at lempe hende i retning af den lille café hvor Richard havde vinduesplads

"Look Jen. Its Valentine. The new boy. You are going to ask him to the prom!"

Procella så overrasket på flokken af piger. Havde de ikke lige stået og sagt han havde afvist Megan der af alle var forudbestemt til at skulle lege promqueen? Rollen passede hende perfekt med det lille hof hun altid slæbte rundt på.

"I am...me? At the prom? In a...dress?"

Det rystede udtryk på hendes ansigt affødte henrykt ondskabsfuld latter fra pigerne. Procella blev skubbet ind af døren med en afskedshilsen

"Yes you are Jen! If you know what is good for you!"

Procella så over på den blonde og tydeligt ældre fyr. Hun sukkede dybt og hendes hjerte hamrede tungt i hendes bryst. Ikke så meget fordi hun skulle tale med en fyr...men...en kjole?

Please say no...please say no...i am going to kill you if you dont reject me!

Procella gik over til bordet med en lidt brysk og kampberedt mine. Hun lagde demonstrativt armene over kors.

"Hey...so uhm...you are the Valentine they are all talking about? Uhm...you wanner go to the Christmasprom with me? im gonna wear a dress...im told"

Hun trippede utålmodigt. Jo før han afviste hende desto hurtigere kunne hun lave en taktisk tilbagetrækning og meddele pigerne at slaget om Valentine var tabt.

Det var egentligt forunderligt hvordan kaffe havde fundet hele sin vej fra syden, til vesten, hvor alle gik og drak det som om det var luft, mens man hvor kaffen oprindelig kom fra, var mere ivrig efter pengene, men det ville han sikkert også selv have gjort, hvis det var op til ham. Han indsnusede duften af kaffe, da døren pludselig blev åbnet, og man kunne høre en masse pige hvin, frygteligt! Han skævede op mod døren, hvor der til hans overraskelse kun kom én pige ind, mens alle de andre stod udenfor, han kunne se dem igennem vinduesruden.
Hans øjne gled kort mellem pigen, der var skubbet ind i varmen, over mod pigerne der stod udenfor med store smil på læberne. Hvad mon de nu havde i tankerne? Gimperne.
Stolens to ben blev løftet op, da Richard skubbede sig bagud på stolen, så den balancerede på to stoleben, mens han holdt koppen med den stadig dampende kaffe i hånden, og nippede til den, mens han betragtede den nye pige komme hen til ham. Hun så ikke ud til at være videre tilfreds med at skulle være sendt ind til ham, men han bed jo ikke. Han satte koppen fra sig på bordet og kiggede afventende på pigen da hun åbnede munden. "I Don't know about it, but i think your right ..." Svarede han, mens han overvejede et svar til hende. Hans første indskydelse var at sige nej til hende, ligesom med alle de andre piger som havde spurgt ham, men måske skulle han faktisk prøve at sige ja. Hun minde tydeligvis ikke om de andre, det kunne han se ved første øjekast, plus at det ville overraske dem alle, hvilke Richard elskede. "Oh a dress ... have never seen a girl in dress." Drillede han, med et flabet grin, før han lænede sig frem, med et svagt dunk, da stolebenene ramte jorden. Han placerede den ene albue på bordet, mens han lænede sig en smugle frem, og skævede kort ud af vinduet. I want to see you in a dress, so of course I want to go with you. Meddelte han med et lille smil gemt i mundvigen.
Richards øjne løb op mod disken, før han kiggede tilbage mod pigen foran ham, mens han prøvede at huske hvad det nu var hun hed. "Can I offer you something" Han lavede et let nik mod disken, mens han tog fat i sin kop, og drak noget mere, før han fortsatte. "Or do your frinds wait on you?"
Åndsfraværende lod han en hånd løbe igennem det blond hår, før han lænede sig tilbage i stolen, og strakte bene under bordet. Hvorfor han helt præcist havde sagt ja til lige præcist, var han ikke helt sikker på, men hun var tydeligvis anderledes fra de andre, hvilke havde vækket hans interesse.

Nooo! Nononono! You where supposed to say no! Kill me!

Procella fik et desperat udtryk i de ravfarvede øjne og smilet om hendes læber var stift og egentlig mere en grimasse end noget andet.

"...Yaaay...a dress...I hate you..."

Svarede hun stift så hendes mundbevægelser ikke kunne tolkes udefra. Derpå vendte hun sig mod ruden og lavede nærmest et karikeret thumbs up med begge hænder og smilede som en jubelidiot. Selv gennem ruden og døren kunne man høre de høje protestfugle kvidre udenfor.

"Dude...you are killing me...now i actually have to go...oh god..."

Den let spinkle pige lod sig dumpe ned på stolen over for Richard da fugleflokken lavede en taktisk retræte for at samle deres dronnings ære op fra jorden, hvor den nye pige havde tilladt sig at smide den.

"I dont suppose they serve alcohol to minors in here...so...hot cocoa?"

Procella trak det tykke halstørklæde af og rystede liv i det lange mørke hår, hvorpå hun krængede vinterjakken af. Hun gned sig træt over panden og skottede skjult til ham. Hvorfor fanden havde han sagt ja? Det var det mest tåbelige hun nogensinde havde været ude for. Han lignede prototypen på en rig stjernespiller på fodboldholdet, og var mindst et par årgange ældre end hun selv. Og så sagde han ja til hende? Foran Megan?

"And by the way...they are not my friends. Airheaded birds. but i think i just murdered my sociallife on the school by landing you...no offence. Valentine...are your name really Valentine? Like the lovey-dovey fluffy-lovers day?"

Spurgte hun med en halvsur stemme. Så skar hun en grimasse.

"...sorry...that was rude...im usually...nicer..."

Han elskede hendes stive ansigt, man kunne så tydeligt se at det ikke var meningen at han skulle sige dét, men hvad skulle han dog lige gøre ved det. Da hun havde bedt om noget drikkelse, nikkede han kort, før han rejste sig op, for at gå op mod disken, hvor han bestilte. Da han stod der oppe, kiggede han, via spejlet bag disken ned på pigen, smilede let for sig selv, før han tog imod den varme kop med den varme chokolade, som han bar ned og satte foran pigen på bordet.
"What?!" Han stoppede i sin bevægelse, da han var ved at sætte sig ned mens han stirrede overrasket på pigen, tydeligvis overrasket, før der lidt efter bredte sig et bredt smil på hans læber, og han satte sig ned. "Nope, my name is not Valentine, my real name is Richard, Richard Alexander Valentine." Svarede han, og grinede lidt over at hun virkelig troede han hed det. "You can call me Valentine if you want, i have many names." Han greb ud efter sin kop, som han førte op til læberne. "Do the birds call me Valentine?" Det ville på ingen måde overraske ham hvis de gjorde, det var jo ligesom Valentines-day, romantsik og alt det der stads. I bund og grund var han ikke specielt romantisk, han kunne udemærket begår sig, hvis han skulle være romantisk anlagt, men det var mest på grund af hans udseende, som ofte gav ham en stor fordel, ellers orkede han normalt ikke kvindejagt, men at spille bare lidt kostbar var til tider vældig underholdene.
"Why do you dont want to go to the pom?" Han kiggede spørgende mod pigen, mens han prøvede at forstå hvorfor hun ikke ville med til fest. Folk elskede fester, især julefester, de var hyggelige og sjove, og der var ingen der sagde noget til at man drak sig under bordet, noget Richard elskede at gøre, sikkert fordi han var det han var.

OOC: Beklager det korte svar, det næste skal nok blive længere.

Procella så op på ham med et lille skævt smil

"Well then. Richard Alexander Valentine. Do you have a nickname for short? Rich? Al? Alex? Val? and yeah. They call you Valentine. Its kinda...romantic right? I think its the blond hair and that whole pretty-boy Casanova-thing you have going. Backstreetboys"

Hun kvalte den boblende latter ved at puste ned i den varme mørke drik. Hendes øjne spillede hen over kanten på det varme krus. Hun skar en lille grimasse.

"And willingly put on makeup, suicidal high high heels and..."

Hun så ud som om selve tanken frastødte hende

"...a dress...dude...do i look like a dress-girl? Give me pizza, popcorn, a slashermovie, and im the happiest girl alive. But punch? Dancing? Please shoot me...look its nothing about you...i bet you have some moves and stuff...i just dont...dance...or ware dresses...like ever! You can still back out and get a real date you know...im not gonna cry or make a scene"

Hun nippede til den varme kakao

"Im way to cool for that"

Hun lænede sig arrogant tilbage på stolen, og ødelagde så det hele ved at sende ham et bredt grin

Richard trak let på skuldrende. "Alex and Bloondie is the most used, but if you can, then give me a new one" Udfordrede han hende. Da hun afgav sit svar, var det ikke på nogle måde overraskende, det var næsten hvad han havde forventet, en tøs med ben i næsen, en der ikke gad bruge millioner af penge på tøj, som visse andre gjorde det i, selv ham selv, dog var det mest fordi han ... ja, der var faktisk ingen rigtig grund til det, måske fordi han nød at kunne gøre det. "It was not me who asked." Pointerede han, selvom han godt vidste hun ikke havde gjort det med egen fri vilje, men så havde hun vel måtte sige pigerne imod, hvis hun da havde kunne.
En let latter gled over hans læber, da han hørte hendes svar. For cool?! Han rystede let på hoved, og sukkede. "Too cool?! Han tænkte sig lidt om, før han så spurgte. "What do you think is 'cool'" Hvis det ikke var fedt at tage til fest, og drikke, hvad havde hun så i tankerne, gå ud og dræbe hjorte i skoven, eller hvad hun ellers tilbragte sin tid på, se film med sine venner, hvis hun da vel og mærket havde fået sig anskaffet nogle. Det var han ikke helt sikker på, hun virkede ikke ligefrem til at have fundet sin rette plads endnu.
Da Richard ikke rigtig vidste hvad mere der skulle siges, tillod han sig at tænke, bare lige et halv minut, et halv minut til at lade pigens ord løbe igennem hans hoved. Hun havde haft ret, da hun forslog hvor hans åbenbart nye kælenavn var kommet fra. Valentine. Først og fremmest hed han det jo, så det var der ikke noget stort i, men alt det andet hun havde sagt, passede sikkert godt, blondt hår, og udseende, men alligevel var Valentine jo et gammelt navn. Han skulle bare have blå øjne, så passede han jo perfekt.
Et let lydløst suk forlod hans læber, da han vendte tilbage til den virkelige verden, efter en tur i tankernes verden. Han åbnede munden, mens han trak vejret ind, for at lade luften passere ud igennem luft, hvis det ikke var fordi han stoppede sig selv, og droppede de ord der ellers ville finde vej ud. Luften forlod hans lunger igennem næsen, mens han fandt sin jakke han havde smidt over stoleryglænet og fandt en pakke cigaretter frem. "Do you want one?" Han trak en op af æsken, og lukkede læberne omkring den ene ende, mens han tændte den anden, med en neon pink lighter. Hvis hun havde taget imod, ville han tænde hendes, for derefter at pakke det væk, mens han sugede let. Mens røgen forlod hans læber, mens han pustede ud, skævede han ud af vinduet, bare for at kigge et sted hen, før han efter lidt tid, flyttede blikket tilbage mod pigen, og hendes navn sprang pludselig op i hans hoved.
Richard havde hørt det over i skolen for nogle timer siden, noget med allá Jennifer. Om det var det rigtige navn han havde fat på var han ikke sikker på, men noget i den stil, og han var ret sikker på at det var således. Han flyttede på bentøjet, og fjernede så igen blikket fra pigebarnet. Det var jo uhøfligt i denne verden, at glo på folk i længere tid, uden at de optrådte eller noget, dybt uhøfligt i den vestlige verden. Hvorfor helt præcist vidste Richard ikke, men der var nok en grund et eller andet sted, eller måske var det bare endnu en af de mange idiotiske ideer folk havde fået igennem tiden.

Procella hævede et øjenbryn mod ham

"If i have to come up with one myself, i have to know you better. And yeah...way too cool"

Hun tog imod cigaretten og lod ham tænde den for sig. Filteret blev suget let på og den svagt grålige røg blev pustet ned over gløden så den blussede op, bare så hun vidste der var liv i den. Hun rullede let mellem pege og tommel imens hun betragtede ham. Hvor sej var han? Hvor meget skulle der til før han løb tilbage til typer som Megan og legede far-mor-børn?

"Guns..."

Svarede hun så med et lille smil

"Guns are cool...if you can use them. And i can. So...guns cool...equals me being cool...its cheap point. But it dosnt makes them less cool"

Hun skubbede hagen ind i hånden og tog et hvæs mere

"They are gone now. Its okay to back out. We dont have to...you can...i mean...we can...but uhm...yeah well....your choice"

En røgsky forlod hans læber, mens han hørte hendes svar. "Guns?" Gentog han en smugle overrasket, og smilede så. Han overvejede kort, om han skulle sige sin rigtige mening omkring emnet, pistoler. De havde aldrig skræmt ham, mest fordi han var den, men også de folk der hade dem, aldrig ture bruge dem, hvilke han ikke helt kunne afgøre om var godt eller dårligt. "Guns isn't my style - or what you call it." Han var ikke sikker på om han skulle fortsætte, men han valgte at hjælpe hende lidt på vej. "It dosen't help much ... " Fortsatte han. Rishard havde dog aldrig prøvet ligefrem at blive skudt, men han vidste at det ikke ville påvirke ham, hvilke han var godt tilfreds med.
Da hun begyndte at snakke om at han skulle bakke ud, grinede han blot, og lod endnu en sky glide ud mellem hans læber. "As i said before, it was you who ask, not me ... and it sounds like you dont wan't to go, so whay do you not back out, i have no problems with it, i like parties." Han følte sig stadig godt underholdt af hendes utilfredshed ved festen, som hun måtte føle hun ikke kunne bakke ud af, ellers havde hun sikkert sagt det før. Det var ganske naivt at tro han ville sige nej til at gå til fest med andre end de 'normale' hvem kunne ikke lide nye ting, det skabte jo forandring!
Richard trak bene til sig, mens han tog et sug, som skabte en rød glød uden i den anden ende, før han pustede røgen ud, op mod loftet.
Det blev ved med at undre ham, hvorfra hun havde fået sin interesse fra våben fra. Det var ikke noget normale piger gik og tænkte på, normalt var de mere optaget af så meget andet, men det viste sig åbenbart at være helt anderledes med hende, men hvorfor? Han sad og spekulerede i alle mulige baner da en underlig ide fandt vej til hans tanker. Hvis hun i en så ung alder interesserede sig for våben, kunne det være hun, eller en af hendes forældre var dusørjæger! Det var bestemt ikke noget Richard var specielt tilfreds med. Han håbede det bare var ham der var idiotisk, og parnoid, men han var bange for det ikke var helt præcist sådan.

Procella sparkede let ud efter hans skinneben under bordet

"Are you calling me a coward mister pretty-boy? Screw you! You show up on my doorstep 2 weeks from now in a fucking limo, and ill kill myself in freaking heels, and a dress that will make you drool from here to the gym. Got that?"

Hvæsede hun halvfornærmet

"And you better show up in a tuxedo AND with flowers! Ill never be queen, but ill give that bitch and her possy a good run for their money!"

Procella skulede surt og tog et dybt åndedrag gennem filteret. Han skulle ikke sidde der og implimentere at hun var bange for en omgang tyl og lakerede negle!

Richard nåde lige at få redet benet i land da hun sparkede ud efter ham under bordet, mens han kort undrede sig over hvad eller hvem der havde taget hendes sukker mad, men han fandt dog hurtigt ud af det, da hun begyndte at hvæse. Han sad et øjeblik og blot stirrede på hende, før han lage hoved tilbage, og begyndte at grine. Det tog ham næsten flere minutter før han var færdig med at grine, og måtte støtte sig til bordet for at holde sig oppe. "Of course - I'll arrange a limousine and tuxedo." Da han var færdig med at grine, og havde fået luft nok, satte han sig op, med et bredt smil. "I will rejoice" Han tog fat i sin cigarret han havde lagt ved hanken af hans krop, da han begyndte at grine, og tog et sug fra den. Han holdte lidt på røgen, før han lod den forsvinde ud i rummet.
"You're different - what lovely change" Mumlede han, før han vendte sig rundt på stolen, og kiggede ud mod gaden hvor folk stadig brugte masser af penge på alle de unødvendige ting som alligevel endte med at blive overflødige hjemme i skabet. Det var utroligt de kunne blive ved. "What is it you want to prove for the other girls?" Spurgte richard pludselig ud i luften, og vendte sig om mod hende, mens røgen igen forlod hans læber. Han kunne ikke se hvad hun ønskede at bevise, at vise at hun også kunne eller hvad? Han kiggede spørgende på hende, mens han prøvede at gætte sig frem til hvad det var hun mente, men dog uden videre held.

Procella så om muligt endnu mere fornærmet ud da han begyndte at le af hende. Først lignede hun en der kunne finde på at lange ud og stikke ham én på skrinet hen over bordet, men så begyndte hun at slappe af. Til sidst spillede der et varmt skævt smil om hendes læber.

"Well...nothing really. But i cant let the new school-hottie down can i? I dont care about the girls. But one have to confront their fears right? I have this thing against being a girl. But i cant change my nature now can i. I have to embrace it sometime. I got a dare...i asked you out. Lord have mercy you said yes...im not gonna bail now...that would ruin it all"

Hun tog et kort hvæs mere og skodede så den resterende cigaret og så ned i sin kakao

"You havent said that much by the way. Where are you from? Siblings? any hobbies? I have 2 weeks to get to know my cavalier"

Hun betragtede ham indgående. Han var en af de der fandens irriterende typer. Lidt for pretty-boy agtig, men bar det på en måde der alligevel gjorde det fantastisk tiltrækkende. Hun havde en pludselig lyst til at række ud og prøve at løbe fingrene gennem det halvlange blonde hår. Ville det føles som hendes eget hvis hun prøvede?

Richard stillede kort en tænksom mine op, før han sukkede. "Hottie?" Det var et nyt ord, men det var ikke overraskende. Han skubbede tanken til side, og valgte at svare på hendes spørgsmål, som ikke virkede som et rigtigt spørgsmål, men alligevel var det. "You can try." Valgte han så til sidst at sige, med et udfordrende smil på læberne. Han elskede at vinde, elskede at udfordre folk, især mennesker, da han ofte vandt, men måske kunne han snart finde en overmand. Han placerede sin cigarret i askebærret og lænede sig tilbage i stolen. "I have a sister, Cayisha, and hobbies ..." Endnu en gang lage han ansigtet i tænksomme folder. "Not really, i dont play any music, but i like to run." Han trak let på skuldrende, mens han igen prøvede at finde noget inde i hans hoved han kunne betegne som en hobby, men det lykkes ham ikke rigtig, så til sidst gav han op. "To weeks ... short time?" Han smilede kort for sig selv, og sukkede hørligt. Han forstod ikke hvorfor hun syntes det var kort tid, det var for ham lang tid nok, men selvfølgelig kunne man have forskellige meninger om sådanne ting.
Han drejede sig en smugle rundt i stolen, så han sad med fronten mere mod hende, mens han skævede hen mod cigaretten, som han dog ikke rørte ved, men lod brande ud. "But do you have any hobbies?" Hun kunne lide pistoler, men kunne hun bruge dem? Pistolen vakte stadig hans nysgerrighed, trods han ikke rigtig ville indrømme det. Han ville gerne videre mere omkring pigebarnet, hun havde af en eller anden underlig grund vækket Richards interesse, hvilke overraskede ham selv, bare en lille bitte smugle, men han lod det ikke komme over læberne. Han blev hvor han var, og lod som om han havde det helt fint, og det var et ganske naturligt spørgsmål, hvilke det også var.

Procella så lidt undrende på ham

"Yeah? Two weeks is nothing? I mean. Theres school, and i have this afterschool job, and the familiy, and homework, and now you. Oh yeah...and the church...its a family-thing..."

Hun skar en grimasse og lavede en afværgende bevægelse med hånden

"Well...you know about my little gun-fetish already. Besides that i try to stay in shape"

Det var egentlig en lidt underlig ting at høre fra den nærmest spinkle pige foran ham. Hvis man kiggede nærmere efter kunne man dog godt ane at under hele det lange bambi-mine-lemmer-er-for-lange-og-slanke-til-at-jeg-passer-sammen-endnu-look var der lange seje muskler gemt under huden. De sære ravfarvede øjne gled over hans ansigt igen. Hvis hun nu *skulle* til det forbandede bal, så var han vel ikke den værste hun kunne finde.

Det var ikke meget han kunne få ud af pigen, måske gad hun ikke fortælle det til ham, eller også var det bare hendes natur, ikke at ævle og kævle løs om hendes private liv. Det ville heller ikke overraske ham, det føltes lidt som en slags speed-dating, skynd dig at find en partner, du har to minutter, og så skal du videre til den næste. Kort og godt kunstigt og en smugle akavet, ikke noget Richard havde de store erfaringer med. Nok kunne han jage skørter, men det var bestemt ikke på denne måde, det var anderledes, nyt for ham.
Han tøvede lidt, før han langsomt skilte læberne, for at sige noget, men for anden gang på kort tid ombestemte han sig, og lænede sig blot længere tilbage i stolen, mens han blik løb over den spinkle pige. Han kunne sikkert finde noget der var endnu smukkere end pigen foran ham, det var ikke fordi hun havde noget der normalt ville tiltrække ham, hvilke hun heller ikke gjorde, men alligevel var der noget elegant og let over hende, som han kunne lide. Det var modsættende, men han kunne stadig ikke finde ud af hvad han mente om hende. Hvis han skulle gøre som han plejede, havde han afvist hende, og ladet hende sejle i sin egen sø, mens han glemte hende, men hun havde vækket hans interesse, hvilke var mere end man kunne sige om de fleste andre pigebørn i hendes alder.
De havde ikke meget er byde på fysisk, og han holdte sig i bund og grund også fra dem, de var normalt slet ikke nogle han kunne have noget imellem med, sikkert fordi han ikke engang gad at prøve, så måske kunne han få noget ud af dette møde, eller også kunne han, om nødvendigt bare brande hende af, det var ikke første gang han havde gjort det, og der skulle ikke en højere IQ til for at gøre det.

Procella så lidt undrende på ham

"what? you dont like girls who exercise or something?"

Hun var lidt forvirret over at hsn pludselig var klappet i som en østers- Plejede folk ikke st tale sammen når de var ude og drikke et eller andet? Hun tog en tår af den nu kølede drik og sukkede

"So...School. Im sorry but you are giving very little to work with. Whats your major? What do you want on the other side of that dream? I dont think i have one eyt. I was thinking of joininh the national guard. They can help me with my gun-training. Maybe be licensed and have my own store. THat you be pretty cool"

Hun tømte hurugt koppen og så indgående på den blonde fyr. Han virrede altså ganske uinteresseret i hende og havde mere travlt med en cigeret og hvad der skete udenfor vinduet.

"Tell ya what. You find me in school tomorrow. Should not be that hard. find the girl with no friend. If you eat lunch with me after school, and if i eat alone...its a hint. What ya say? "

Hun var stadig meget ovebevist om at han kun havde sagt ja for at være flink ved presset.

"So uhm....thanks for saving my ass,,,and thanks for saving this prom.thing. Tomorrow? Lunch?"

Procella rejste sig med et lille smil fra sin bænk. Så gik hun resolut over og greb fat i Valentines bluse og trak ham ind til sig.

"Merry Christmas Mr. Vanlentine"

Hun lænede sig frem og trykkede sine varme kakaosmagende læber mod hans, i et lille, gernert kys. Hun lavede en kort opadgående bevægelse med hånden før hun flygtede ud af cafeen. Der hang en lille forædderisk duskbuket a mistelten over bordet.

//The end for P - som fortsætter denne tråd somewere else når hjerne er til det. Men Richard skal være mere and velkommen til at lave en episk afslugning på tråden

En lille krumning løb over hans læber da hun beklagede sig over ham, hun ville tydeligvis have ham til at snakke, men det var ikke bare sådan lige at finde nogle ord, hvis man spurgte Richard. Det var ikke normalt at han ikke kunne finde ord, men nu og da, havde alle væsner jo et hul. Dog var hjælpen lige ved hånden, da pigebarnet virkede til at have nok at snakke om, plus hun tydeligvis havde fået blod på tanden, hun ville have ... hævn over sine 'venner'? Han forstod ikke rigtig hendes plan, og der ud over var han ikke sikker på om han syntes godt om hendes ide. Den var klart brugelig for hende, men hvad med ham, han gad ikke gøre noget der ikke gavnede ham selv på nogle måde, men måske skulle man alligevel prøve at ofre sig bare en lille bitte smugle, han kunne jo altid bare droppe det hvis han alligevel ikke ville, og der ud over, brød verden sikkert ikke fuldstændig sammen. "You really want to irritate your friends ..." Brummede han, som et kryptisk svar.
"No problem ... and yes, if you wish it." Hvorfor han havde sagt ja forstod han ikke, men der var ikke så meget at tabe, og det kunne jo vise sig at blive bedre end forventet, man kunne jo altid håbe.
Det gav et sæt i Richard da Jennifer greb fat i hans skjorte, og trak ham i ham, så hun kom tætter på ham. Han skulle til at besvare hendes replik, men fik aldrig sagt noget, da hun pressede sine læber mod ham, og ræv tæppet væk under ham. Det gav en let gysen i ham, da hun kort lod sin hånd glide en smugle op, før hun slap ham, og flygtede ud af caféen, og efterlod Richard en anelse forvirret, bare en lille smugle.

OOC: Fortsætter vi i denne tråd, eller? *Forvirret*

((så synes jeg måske vi skal lave en skole tråd?))

OOC: Okay, men kunne du lave den denne gang?

((så bliver det lige lidt senere - for jeg er lige vågnet *Gg* Jeg blev smidt i seng af alle folk online på chatten igår XD ))

OOC: Tror også det var en god ide, vi skulle jo gerne have en velfungerende Admin, der får sovet, man skal jo være forbilled ^^