Smuk udsigt (Evie)

Kasandra havde set vejeret derhjemme fra, og hun synes det så så smukt ud. Hun var ik den helt store tegner, men hun synes selv at noget af det hun gik og lavede så flot ud. Hun havde valgt at tage til havnen i werclare, fordi den var kendt for sin smukke udsigt, og rygterne talte sandt. Kasandra havde sjældent set det syn hun så her. Vandet lå næsten roligt ud over de enkelte bølger der en gang imellem kom fra skibene, når de kom sejlene forbi. Hun fandt et sted, hvor hun kunne sidde lidt for sig selv, og se hele udsigten uden at blive forstyrret. Hun satte sig til at tegne, og lagde stor vægt på skyggerne ved skyerne, og de små striber af sol der brød igennem skyerne. Hun sad helt opslugt i sin tegning, de få bølger der var i vandet, skibene der sejlede rundt, den lille hætte måge der fløj hen over havnen, hun prøvede på at få alt med. Hun stoppede kort, for at kigge sig omkring. Hun havde en fornemmelse om at noget var på vej, men der kun var få mennesker som sad og skulle med skibene eller ventede på dem der kom med skibene. Hun fortsatte med sin tegning, og var så opslugt af den, at hun ik lagde mærke til de fodtrin der nærmede sig hende. Hun blev forskrækket da hun hørte nogen bag sig, og drejede hovedet for at se hvem der var.

Evie kom lige så stille gående, ned til havnen. Hun havde været der engang før og havde derfor ikke lært stedet at kende, dog havde hun besluttet sig for noget tid siden at hun ville lærer byen at kende udenad og begav sig nu rundt for at se stederne. Denne gang havde hun taget hende kamera med, så hun kunne tage nogle gode billeder af livet ved havnen. Hun gik lige så langsomt, mens hendes chokolade brune øjne langsomt gled hen over alt, for at se om der var noget hun kunne tage billeder af.
Hun smilede og var i godt humør, hun var altid i godt humør da hun var en livsglad positiv pige, som som mente at livet var for værdifuld til at surmule.

Hun fik øje på en pige der var i gang med at tegne, hende selv kunne ikke tegne det duede hun ikke til, men hun var fantastisk god til at fange de perfekte øjeblikket med et kamera. Hun fortsatte lige så stille, helt lydløst, eller i hvert fald så lydløst som et menneske nu kunne være, mens hun gik i retning af pigen. Hun var ikke engang på vej hen mod pigen, men på vej hen mod på måger som sad på en stolpe, lænende op af hinanden.


Kamera: http://qonqonkeynes.files.wordpress.com/2011/02/camera-front-angled.jpg
Påklædning: Sort vinterjakke, lang farveri blomster bluse, tykke sorte leggins.

Kasandra så en pige komme gående frem, med et monster af et kamera i hånden. Hun lænede sig frem og tegnede vidre af havnen og lyset der blav reflekteret i det stille vand. Da hun havde fået det overordnede tegnet, og manglede at detaljere træene for øerne på den anden side vandet, valgte hun at holde en lille pause.
Hun lagde sine blyanter på papiret og lagde det på knæene og kiggede rundt omkring. Hun så pigen fra tidligere tage billeder af mågerne der sad på en af stolperne, og rystede lidt på hovedet.
*Hvorfor tage billeder af dyrene, når der var den smukke natur rundt om hende?* Kasandra ønskede selv at kunne finde ud af at bruge et kamera, men hun havde aldrig fundet ud af hvordan det fungerede.
"Får du taget nogle gode billeder?" Halv råbte Kasandra til pigen med kameraet. Hun rettede sig op, og tog en af sine blyanter i hånden og lagde resten på bordet. Hun tog sig et notits af træerne og begyndte så at detaljere dem på tegningen. Nogle få dybder der og nogle højder her. Hun kiggede igen over på kamera-pigen og den måde hun klædte sig på. "Jeg kan godt lide din bluse," sagde hun med et venligt smil.