The angel and The Devil´s Child { Constantin

De høje fine hvide stiletter klikkede blidt mod jordens grund under hende. Brostene der var lagt i midten var næsten umulige at gå på i dette kolde vejr, eftersom is havde det med at lægge sig som en skøjte bane hen over disse fine sten der allerede havde en ujævn overflade der var besværlig at gå på, når man som Paisley bar stiletter. Hendes dådyr grønne øjne gled langsomt rundt efter et sted hun kunne gå indenfor og få lidt varme, men hun måtte vel se det i øjnene at hun intet kunne gøre?, hun måtte vel blot sørger for at nå sit tog til tiden så hun kunne komme hjem uden forfrosne tær. Forsigtigt satte hun lidt farten op eftersom hun skulle ned til metroen og nå toget. Det ville gå om ca en halv time og vis hun ikke nået det ville det skam køre uden hende og så ville der først være en chance næste morgen ved 5 tiden. Hendes fyldige læber blev forsigtigt berørt af hendes jordbær røde tunge og fugtede de lidt blålige læber. Hun trak vejret hurtigere end normalt, eftersom hun havde løbet et godt stykke tid ned af de mange trapper og ned af tunnelen hen af mod hvor stationen var hvor man kunne finde en automat og få trukket sin billet.

Hun kiggede ned i en lille taske hun havde over skuldren og fandt nogle små penge frem og løb så lidt hurtigere eftersom her nede... var der ikke glat, blot koldt.. skræmmende og halv mørkt.. når en af lysene ovn over ens hoved var sprunget.
Paisley stoppede dog op på halv vejen inde i tunnelen og kunne se hen til hvor toget skulle komme og holde. Hun tog sig til halsen som var blottet på grund af hendes lange lysebrune hår var sat op i en hestehale med kun pandehår og lidt hår ved siderne var nede.. Hun trak vejret næsten stønnende og sagde" århh.. bare jeg når det "

Constantin havde været ude på en bar i et godt stykke tid og mente nu at det var tid til at komme hjem. Han havde efterladt hans jævnaldrende venner på baren og var besluttet på at gå hjem. Men da han var nået et stykke gik det op for ham at han ikke rigtigt gad at gå hele vejen hjem. Han var gået over til baren da han alligevel var gået en tur og var derfor løbet ind i hans venner på vej derhen. Istedet besluttede han sig for at tage et tog eller metro hjem. Godt nok havde han ikke forstand på det men så vidt han vidste skulle han være hurtig for togene stoppede lige pludselig med at køre. Han havde idag nogle sorte bukser på og en lang frakke på som gik ham til knæene for at holde kulden ude. Godt nok mærkede han ikke kulden men derfor kunne han godt gå klædt varmt. Indenunder havde han en hvid skjorte.


Hans øjne søgte over gaden og han fik spottet en ung pige gå hen imod der han regnede med togene holdte henne. Hun så ud til at skynde sig så mon ikke at hun var på vej imod et tog. Bare for sjov søgte han ind i hendes hoved så han kunne se hvad hun tænkte. Rigtigt nok hun skulle nå et tog og rigtigt nok gik der først et efter det hun prøvede at nå om nogle timer. Derfor satte han tempoet op. Han drejede ned samme sted som hende. Han holde sig lidt bag hende så han bare kunne følge efter hende.

Paisley hørte skridt bagved sig og der gik ikke lang tid før det gik op for hende hvor skridtene kom fra. Hun så sig kort over skuldren og lagde mærke til en yderst flot ung fyr. Hun kunne ikke lade vær med at vende sig om nogle gange?, hvem var den fyr mon?. Vis der var noget Paisley var i denne by, så var det nok at hun var ny og lige flyttet til for ikke at sige at hun også var studerende og lignede en 17 årig uden på, undtagen når hun bar makeup så, så hun lidt mere moden ud.

Hendes lange øjenvipper kastede sorte lange skygger ned af hendes høje kindben, når hun passerede lys efter lys. Lyden af toget der holdte, gjorde sådan så Paisley satte farten mere op og hun nåede da os lige netop toget, dog bestilte hun ingen billet. Hun så sig kort over skuldren da hun nåede ind i toget og prøvede at få øje på manden.

Hun var lidt bange, han virkede for mystisk.. for flot.. for tiltrækkende.. * Årh nej!?... en vampyr * hun så lidt panisk rundt og holdte øje med hvor end han måtte være i dette tog.. vis han nærmede sig hende, ville hun gå ind i en ny vogn gennem dørene og prøve at låse eller lukke dem stramt til..

Han kunne slet ikke lade være med at smile da han fik set at hun kiggede sig over skulderen op til flere gange. Helt uden skønhed var hun da heller ikke. Han tænkte kort over om han skulle prøve på noget. Disse tanker blev dog hurtigt afbrudt da han hørte toget. *Lort. Vis ikke jeg når det her tog skal jeg faktisk gå hjem* tænkte han. Han satte farten op for at nå det. Da han næsten var derovre hørte han lyden som togene altid kom med inden de lukkede. Han løb nu med overmenneskelig fart og håbede bare at ingen så ham. Han nåede lige ind inden at dørene lukkede sig.
Han gik lidt frem i vognen. Han fulgte igen efter pigen da han kunne se hende. Dog fik han set hvad hun tænkte og straks stoppede han op og satte sig på et ledigt sæde væk fra hende. Han sukkede kort. Billetten var ikke blevet købt men han regnede med at kunne charmere sig ind på en eventuel kontrollør vis nu at han blev kontrolleret.
Selvom at det måske ikke var så mange inde i toget måtte han lukke af for hendes sind da der var for mange tanker som pressede på hans eget og truede med at smadre hans egne tanker. Han tog sig kort til hovedet da han pressede de sidste tanker ud om en dame som åbenbart havde glemt sin taske et sted.

Paisley skyndte sig ind i en af de andre vogne hvor der ikke sad nogle mennesker.. det var den bagerste af dem alle. Hun lukkede døren efter sig og så kort igennem vinduet og lagde mærke til hvordan han stoppede op og satte sig. * Så havde jeg altså ret... vampyr * hun følte sig utilpas især fordi hun var en engle. Hun tog sig kort til nakken og så flovt væk. Hun havde hørt om folk der var blevet bidt før men var aldrig selv endt med at få sat et tandsæt i sig. Hun gik hen til den sidste dør og stod lidt og kiggede ud af den. Skinderne forsvandt langsomt for hver gang de drejede og der blev mørkere og mørkere i tunnelerne.. mon der var sprunget et af disse her lys?. Hun så kort rundt og syntes pludselig at togets lys gik ud. " Argh! .. for pokker da også, gamle skrot vogne!" hun sukkede kort og kiggede rundt.. der var helt mørkt skønt toget kørte stadig. Der kom en stemme over højtalerne om at der ville komme lys om få minutter og at toget skam ikke ville have nogen former for besværlighed med at køre i blinde. Paisley sukkede og strakte sine arme ud.

Alt var mørkt, ikke en sjæl at se eller noget. Hun kunne end ikke se sin hånd tæt på, så mørkt var der nu?.. et var at tunnelen her på denne strækning skulle ha skiftet sine ud men at toget netop også skulle miste sine lys.. " Auv!" hun mærkede en af dem stænger man plejede at holde ved vis man var en af de uheldige at stå op. Langsomt snorrede hun sine fine klaver smalle finger rundt om stangen og klamrede sig til den * Eeewwww... jeg hader mørke.. og så der også ligefrem en vampyr med i toget.. * hun kunne slet ikke lide følelsen der fik hendes hjerte til at hamre hurtigere end hendes spinkle lille krop kunne holde til...

Han kunne ikke lade være med at smile af at hun gik ind i en af den bagerste vogn. Han overvejede lidt at følge efter bare fordi at det ville være sjovt. Han rejste sig op og strakte sig. Underligt nok så idet han strakte sig gik lyset ud. Mens alle andre udbrød forskrækket sukkede han bare og nød mørket. Hans syn fejlede intet og nu smilede han endnu mere.
Han gik nu stille og roligt gennem toget. Han forskrækkede flere da han lagde en hånd på deres skulder og med en vampyrs blide bevægelser gik forbi folk. Han nåede nu til den sidste. Rigtigt dramatisk tog han i døren.
Han åbnede den langsomt gik ind og lukkede den efter sig. Han sørgede også for at lukke den så kraftigt han kunne så ikke man nemt ville komme ud. Så snoede han sig afsted med små lette trin. Med det samme søgte han efter hendes sind og fandt det. Han bladrede igennem hendes tanker. Han trak vejret stille og roligt. Han kunne se nøjagtigt hvor hun var. Han gik hen og stod nu ikke andet end en enkelt meter væk fra hende. "Du er bange for noget? Eller er det nu nogen?" hans stemme var blid og varslede intet ondt. Det var hans vampyrtræk som spillede ind. Stemmen som var så hypnotiserende som nemt kunne lokke sit offer til at gå direkte hen til ham. Han vidste godt hun ikke var almindelig ellers ville hun ikke vide at han var vampyr og da slet ikke frygte ham overhovedet.

Paisley sukkede og holdte godt om stangen mens hun mærkede vognen blidt glide fra den ene side til den anden med små blide ryk. * hvorfor lige mig, hvorfor er jeg fanget midt om natten... i en vogn helt alene.. for ikke at sige at der er en vampyr længere oppe i en af de andre vogne? * Hun tog sig kort til halsen og fik en rigtig ubehagelig mavefornemmelse og i det hun tog sig til maven med den ene hånd, stadig holdende om stangen.. hørte hun døren gå blidt i med et klik " Hva?!.. " hun vendte sig mod lyden, skønt hun intet kunne se, end ikke døren eller hvad der var kommet ind til hende.. * Årh nej!, hvad skal jeg gøre, hvad vis det er den vampyr!?* hun så rundt i blinde og gav lidt slip for stangen men tog dog fat i den igen da endnu et sving kom.

Det var umuligt for hende at give slip, fordi så ville hun først miste sin retnings sands. Hun mærkede sit hjerte sidde helt oppe i halsen og pumpe blodet hurtigere end det egenlig kunne holde til. Det var som om hele hendes krop rystede, som var hun ramt af en forfærdelig sygdom et kort øjeblik og det blev svære og svære at trække vejret, som prøvede hun at få luft ned i sine lunger.. men intet ville komme ned. Stemmen der pludselig lød fik et gisp til at glide over den uskyldige engles smukke fyldige læber " hhhåå!? " hun tog sig til munden og prøvede at lade vær med at sige en mindste lyd * kan han se mig?... hvor er jeg!.. dumme lys tænd tænd! * hun prøvede at huske på hvor døren nu var, den måde den havde klikket i. Hun lyttede til hans bløde stemme mens hun prøvede at fokusere og da hans stemme stoppede, slap hun stangen....

Hendes blide klaver finger, med de glas ligene fine manicure negle, gled blidt og klikkende væk fra stangen mens hun nærmest strøg forbi vampyren og direkte hen til døren og gav et let " Ahh!" fra sig da hun ramte den, dog ikke for hårdt.. Hun lod sine hænder glide hen af det der mærkes som døren og prøvede at finde håndtaget. Skønt hun var spinkle af bygning, med en slank krop. Havde denne engle visse smukke fyldige kurver og det gjorde det skam ikke mindre smertefuldt da hun havde ramt døren.

Hun fik endelig efter få sekunder fat i døren og hun nærmest stønnede(hiver efter vejret).. efter luft og fik så taget fat i håndtaget, men det ville IKKE give sig" NEEEJ! " hun vendte sig skrækslagen om og lod de dådyr grønne øjne se rundt i blinde.. " Vis.. vis du rør mig, kommer du til at fortryde det " hun prøvede at lyde overbevisende men.. vis han kunne læse hendes tanker, kunne han skam med det samme gennemskuer hendes bluff..

Han mærkede ikke toget da hans balanceevne var helt i top da han havde slået sine vampyrsanser til og nu rigtigt var igang med at jage. Han hørte alt der foregik i hendes tanker. "shh pigebarn. Du skal ikke være bange for vampyren. Den er væk" sagde han med den blide forførende stemme som han brugte til at lulle sine ofre ind i en falsk tryghed. Han havde skam også betragtet hende en del. Hendes udseende tiltalte ham også en del. Men nu var hun jo også engel *enten skal hun med hjem eller også skal jeg bare drikke af hende. Eller jeg kunne gøre begge dele* tænkte han kort. Han måtte nu spille sine kort rigtigt vis det skulle lykkedes.
Da hun rejste sig op og strøg forbi ham kunne han lugte hende meget godt nu. Han mærkede alle sine muskler spænde og det var lige før han bare havde taget fat i hendes kastet hende ned på sædet og drikke af hende. Men nej han skulle spille det rigtigt. Hun var en engel det kunne han lugte. Det mest fantastiske væsen som han nogensinde havde lugtet og spist af. Intet kunne blive bedre end engel blod. Han tog sig kort til sit hår og måtte bevæge sig hen imod hende. "Er døren gået i baglås igen? Bare rolig der kommer en kontrollør lige om lidt og låser den op for dig" sagde han blidt og forførende. Han bevægede sig lydløst hen imod hende. Han måtte holde meget igen.
Han stod nu lige bag hende da hun vendte sig. Han lagde sin arme op på begge sider af hendes hoved så hun kunne fornemme hun ikke kunne bevæge sig væk. Han satte hovedet tæt på hendes. "Jeg er ikke ude på at gøre dig fortræd min smukke engel. Det kunne jeg aldrig drømme om" han hviskede ordene ind i hendes øre for at give hans charmerende og hypnotiserende ord mest magt og simpelthen prøve at få noget magt over hende og få hende til at slappe af så han havde hende helt i hans magt.

Hun ville ikke tro på hans løgne, hans blide stemme, det måtte være vampyren. Hun huskede sin mor havde fortalt hende om ' disse ' mystiske væsner, der var fødte dræber og sande forføre. Han virkede som en af dem, han måtte være vampyre, fordi... han havde denne dejlige stemme, den måde han talte på var fristende og tiltalende.. heldigvis for hende var hun jomfru, så hun ville ikke være ligeså lokket af ham som dem der allerede var unpure at heart and body. Da hans arme gled ved siden af hendes hoved og placerede sig på hver side.. opdagede hun til sin egen frygt at hun var fanget.. hun kunne umuligt nå at bukke sig ned og slippe væk fra ham, når hun intet kunne se, hun kunne end ikke se ham? kun forstille sig den fyr, hun havde fået få glimts af.. den fyr der havde fulgt hende med hans forførende blik, hans chamerende smil og hans flotte holdning.. den måde han gik elegant og balanceret på.
Hun bed sig let i underlæben og pressede sin spinkle krop mere op af selveste døren og sagde" nej.. jeg.. jeg tror dig ikke " hun ville skubbe ham væk, men var bange for at rør ved ham. Hendes hænder var kun få cm ud fra hans brystkasse og hun kunne end ikke se det. Hun strakte sine fingerspider og var ved at gribe fat i ham, der hvor hun troede han var men få sekunder inden hun ville ha ramt hans jakkes kanter foran.. bøjede hun sine finger ind til håndfladerne og trak sine hænder ind til brystet og lukkede øjnene.

"H-h-hvem er du og hvorfor er du gået her ind!" hun ville ikke tro på hans løgne men hun var næsten ved at miste sin styrke.. sin kontrol der føltes som det eneste rigtig lige i øjeblikket, ville hun miste den, ville hun sikkert ende med at miste sig selv. Han var sikkert en rigtig playboy, en virkelig womenizer.. en der kunne få alle og enhver og han havde udset hende, netop på grund af hendes blod.. hun kunne ikke forstille sig hvad han ville med hende?... hun var uerfaren.. ren og uskyldig.. der var intet spændende i hende, andet end vis man prøvede at bestemme over hende.. hun var stædig og kunne vise klør.. det var sikkert og vist..
Vis han berørte hende... ville hun give et let gisp fra sig igen og knuge sine smalle klaver finger om hans håndled.. i håb om at han ville slippe hende?

Han var en født dræber. Han var måske ikke født som menneske til at slå ihjel. Der var han jo kun født til at dø. Men nu var han blevet den overlegne race. Han var blevet til det han var idag. Med fantastiske øjne, muskler og intelligens. Hendes race var middelmådig i forhold til hans og det vidste hun vist. hun var trængt op i en krog kunne ikke gøre noget imod ham. Han hørte hendes tanker og han måtte smile. "Jeg er ikke det blodtørstige dyr som du tænker på. De historier er lavet af dumme mennesker som dem som er i toget. De ved intet om hvordan vi rigtigt er" han holdte en kort pause. "Jeg kan vise dig det" han hviskede det sidste han sagde. Han kunne se hendes hænder trække sig hen imod sig og vidste hvad hun ville. Også på grund af hendes tanker. Dog stod han bedre fast end som så og derfor ville hun nok ikke kunne skubbe ham væk. Han vidste hun nok ikke var helt stærk sådan som hun så ud og det vidste hun vist også godt selv. Han skulle bare prøve og knække hendes vilje og hendes selvtillid og hendes tanker så ville hun frivilligt gå med ham og alt ville blive lettere. "Tro mig når jeg fortæller dig at jeg er ligesom dig. Jeg er ligeså normal som dig jeg har bare visse" han vidste ikke helt hvordan han skulle sige det. "Tilbøjeligheder" afsluttede han det hele. Alt han sagde blev sagt med hans charme og bløde stemme som skulle knække hende.

"Hvem jeg er? Det er en lang historie som du ikke vil høre. Hvorfor jeg er her? Jeg skulle hjem. Men da jeg var på vej så jeg denne gude smukke person som jeg måtte i kontakt med. Men samtale kom jeg vist ikke langt med så nu prøver jeg at få dig med hjem" igen blev alting sagt med den charmerende stemme. Der ville forhåbentlig ikke gå for langt før hun overgav sig selv til ham. Han håbede også at det ville ske inden at lyset blev tændt for så kunne folk jo se dem og det kunne han ikke have.

Paisley trak vejret roligt, langsomt og tungt... hun mærkede sit hjerte sidde helt tæt på brystet af sig og hvordan det bankede i takt med hendes puls der gjorde det besværligt at trække vejret. Hun følte sine hænder let ryste over de ord denne veltalende herre udtalte. Hun kunne ikke modstå hans ord.. den måde han så ud på, det glimt hun havde fået af ham, var nok til at gøre hende helt fortryllet i ham for blot et sekundt. Hun var sikkert intet specielt i hans øjne, hans smukke øjne... han ville blot bruge hende vis han fik chancen.. sikkert, men alligevel adskilte hun sine fyldige røde læber og fik den franske accent frem igen og hviskede" Jeg vil følge dig.. " hun vidste ikke hvorfor hun netop sagde disse ord og hun tvivlede stærkt på sin egen overlevelse nu og sin fremtid.. Forsigtigt tog hun fat i hans jakke, da hun strakte sine finger mod ham. Hun lod fingerne glide blidt ind i stoffet på hans jakke og gik tættere på ham og pludselig... det gav et ovnlig ryk i toget og lyset tændte og der var de så. Næste station.

Paisleys uskyldige grønne dådyr øjne så kort op af mod den mystiske herre der havde overtalt hende, der havde fået hende til at følge ham nu.. afventende på om de skulle af her eller forblive i toget?. Hun anede ikke hvad hun begav sig ud i, hvorfor hun overhovedet fulgte ham?, dette var sindssygt, direkte vanvid!?.. Hun lod et let suk slippe ud mellem sine læber og langsomt fulgte hun denne herre og sagde" Dit navn.. jeg ber dig, giv mig ide mindste et navn.. " hun ville vide hvad han hed, især vis han havde tænkt sig senere at dræbe hende... skønt.. hun stolede på han ikke ville, hun stolede på hvad han sagde? de ord han havde så veltalende hvisket i hendes uskyldige øre..

Han stirrede hende lige ind i øjnene hvilket hun nok ikke havde bemærket da det var helt mørkt inde i toget. Hans ord var som syre for hende. Det måtte det næsten være. Syre som langsomt dryppede sig ned i hendes vilje og nedbrød det. Langsomt kunne han se hvordan hun blev nedbrudt og mere medgørlig og mere rolig. Han vidste hun stadig havde dele af sin vilje tilbage som bad hende om at stritte imod og bare komme væk. Da ordene flød over hendes fløjlsbløde læber måtte han nu smile. Hans syre havde gjort sit arbejde godt. Han havde klaret at få hendes nedbrudt på rekordtid og alt muligt. Han gik tættere på hende som hun trak ham tættere på sig. "Bare rolig. Det gør ikke ondt. Særlig meget" det sidste blev sagt halvvejs i en spøg og det håbede han at hun hørte. Han stod tæt på hende. Han lænede sig hen imod hendes hals og blottede hendes hals ved at bøje hendes nakke. Han lagde hovedet indover hende. Hans tænder var blot 1 centimeter fra hendes hals. Toget rykkede og kort mistede han noget af sin balance. Med sin ene tand fik han ridset et lille fint rødt mærke over hendes hals. Det var hverken dybt eller særlig bredt men lidt langt var det. Han rettede sig op og kiggede på stationen. Det var her de skulle af.

Nu kunne han se hende og mon ikke synet behagede hende. Hun behagede i hvert fald ham. Han tog i døren og med et kort ryk var den fri og han kunne åbne den. Han trådte ud og signalerede til hende om at følge med. Han smilede dog over at hun ville have hans navn. "Constantin Romantes" præsenterede han sig selv. "Og hvad er deres navn du smukke engel?" hans stemme var stadig lige så fangende og charmerende. Han kunne jo ikke have hun kom ud af den drøm han havde lullet hende ind i. Ikke før de var kommet hjem.

Paisley havde givet et skrig fra sig da hun havde mærket hans tand glide hen af hendes hals og lave en smuk rød rids. Hun tog sig til halsen da de endelig var kommet ud af toget og bemærkede blodet på sin hånd. Hendes hjerte begyndte så småt at banke hurtigere igen og hun følte sig mere og mere bange, jo længere tid hun betragtede sit eget blod.. * han.. han vil bide mig!? * hun så kort op da han sagde hans navn og igen faldt hun lidt ind i denne trance.. af falsk tryghed?. " Mit navn.. d-d-det er Paisley.. Paisley Victoria Swan " hun så kort væk i flovhed og mærkede sit blod stige hende til kinderne og hvordan de blev varme og den rødlige farve viste sig uskyldigt frem. Hun gik forsigtigt med ham og anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre?, hun var bange for ham, men... det sidste tog var lige kørt og nu havde hun ingen steder at være og det var midt i vinter.. hun kunne jo ikke bare gå nu?.

* Hvad laver jeg!?.. hvorfor følger jeg efter ham, hvorfor.... Paisley snap out of it ... * hun prøvede at komme til sig selv mere eller mindre men kunne ikke, hun var for nysgerrig og for ivrig til at finde ud af hvorfor han ville have netop hende med hjem, men en lille tanke lå skjult bagerst i hendes hoved... og det var skam ikke en der behaget hende" Mr Constantin... er de af fransk? eller... russisk blod " hun betragtede ham lidt tid. Han lignede lidt en russer angående hans måde at være på og den krop og sådan.. franskmænd plejede ikke at være så smukke andet end deres talemåde og aura? samt hår.. for det meste..
Mens de gik, tog hun sig nogle gange til halsen og overvejede at lade sit hår glide ud af elastikken og gøre sådan så det dækkede hendes hals der havde den smukke røde streg fra hans tands skarphed... * Mon han vil dræbe mig`? * Da de endelig var fremme ved hans hus, stoppede Paisley kort op og sagde" jeg.. jeg ikke sikker på at jeg tør" men hans ord ville sikkert fortrylle hende igen og langsomt bevægede hun sig indenfor i bjørnens hule...

Han sagde ikke noget til hendes skrig. Han var vant til at dem der oplevede bid for første gang blev overraskede over intensiteten. Han stod og ventede på hun stod af. Det gjorde hun dog også. Da hun stod af gik han dog hen til hende. Han tørrede noget at blodet af hendes hals og smagte på det. En kold gysen lød ned igennem ham som han mærkede blodet glide ned af halsen op ham. Nu kunne han ikke vente med at komme hjem. "Det er et lige så smukt navn som personen som bærer det" sagde han med den charmerende stemme. Han begyndte så at gå hen imod sit palæ. Mens de gik lagde han armen omkring hendes liv så de gik ret tæt. "Du går sammen med mig fordi du ikke kan lade være. Du kan ikke lade være med at søge det ukendte. Han tænkte lidt over hendes spørgsmål. I hans andet liv havde han aldrig rigtigt tilhørt et folkefærd. I hvert fald ikke et han huskede. "Jeg tilhører intet land eller folk. Jeg tilhører mig selv og ingen anden" mere behøvede han vist ikke at sige om den sag. "Og dem selv? Er de selv af fransk afstamning?" Han havde fornemmet noget fransk i hende da hun havde snakket til ham i toget. Men det kunne altid være noget han havde forestillet sig.

Da de nåede hjem gik han hen til døren ind til hans palæ og låste stilfærdigt døren op. Han vendte sig om imod døren. Han kiggede forvirret på hende da hun sagde hun ikke turde. "Jamen min smukke engel. Der er intet at frygte. Inde i mit hjem er du min gæst. Og ingen rører mine gæster" sagde han charmerende og tiltrækkende. Da hun alligevel trådte afsted imod hans hus lagde han armen omkring hendes hofte og førte hende ind i hulen

De gik direkte ind i en stue. I stuen var alle vinduer lukket af og afskærmet fra solen. Sådan så det bare ikke ud fra gaden. Indenfor stod der et sort egetræsbord samt nogle røde højryggede stole. Der var også nogle døre der førte ud til andre dele af huset samt en trappe som førte op til hans soveværelse

Paisley nikkede forsigtigt " Ja, hele min familie er af fransk blod, jeg plejede at gå på en fransk kostskole men.. så flyttede vi her til og så lærte jeg at undertrykke min franske accent, eftersom min mor siger den vil tiltrække for mange farlige væsner, eftersom nogen anser fransk accent ved en pige, som noget sensuelt og forførende?" hun grinte kort og rødmede lidt mere over kinderne, over at gå så tæt op af denne Constantin. Han virkelig venlig nok men alligevel, hun var bare så usikker nær ham, fordi han var jo en fyr for det første og for det andet var han en vampyr og sikkert en født vampyr, eftersom han havde sagt han intet tilhørte?. Hun kunne ikke forstille sig, ikke at tilhøre et land eller noget, det ville være mærkeligt?.

Paisley hørte døren lukke bagved sig og så sig kort over skuldren mod Constantin og sagde så " så dette er dit hjem?" hun betragtede den smukke stue, skønt alle vinduer var lukket og samtidig holdte de solens stråler ude og også månens. Hun gik forsigtigt hen til en af de smukke røde sofaer og berørte blidt dets antræk og sagde" Wauw, det virkelig smukt inrettet og jeg elsker dine møbler, de må ha kostet en formu " hun vendte sig mod Constantin og smilede kært over sine lyserøde læber og bed sig nervøst i underlæben da det egenlig gik op for hende... at ingen ville kunne høre hende skrige her?, ingen ville kunne... stoppe Constantin i at dræbe hende.

" hvordan kan jeg egenlig være sikker på at du ikke bare dræber mig?" hun så undrende på ham og gik lidt væk fra ham, sådan så de havde en god afstand.. Hun ville ikke lade ham komme tættere vis han ikke gav hende en go grund.. dog generalddt var hun heller ikke meget for berøring.. eftersom hun jo var det hun var?.

Han nikkede kort. "Jeg forstår din mor. Hun lyder som en klog kvinde og jeg må give hende ret. Der er mange farlige væsener i denne verden. Heldigvis er jeg ikke en af disse" sagde han kort med et smil. Dog stadig med den charmerende stemme for at lokke hende helt og aldeles. Han kunne godt fornemme hendes usikkerhed men han valgte at ignorere det og bare lade hende være sig selv for at hun blev mere sikker på sin egen opførelse og mere rolig overfor ham.

igen måtte han nikke. "Ja dette er mit ydmyge hjem min søde. Det er småt og ikke særlig... Prangende men det er hvad jeg må klare mig med" sagde han med et charmerende smil og gik så ud i køkkenet som var lige så prangende som hans stue var. Han hentede en flaske vin og et enkelt glas. Han stillede glasset på bordet inde i stuen og åbnede flasken. Han hældede den røde vin op i et glas og rakte det til hende. "Vil du have noget vin?" spurgte han stille og roligt. Han havde ikke puttet noget i men alligevel var han ikke sikker på at hun ville tage imod det. Han smilede. "Det har kostet en del penge det kan jeg godt give dig ret i men det var ikke noget problem" sagde han stilfærdigt og trak på skuldrene. Han rystede på hovedet af hende da han læste hendes tanker. "Vis jeg ville dræbe dig havde jeg gjort det allerede. Og jeg havde da slet ikke tænkt mig at byde dig på vin eller noget andet" sagde han igen stille og roligt. Han gik stille og roligt hen og satte sig i sofaen. Han sad dog så hun nemt kunne sætte sig ved siden af ham vis hun nu havde lyst.

Paisley så kort mod Constantin og nikkede "det er hun også, dog mine forældre kunne os være temmelig.. for over beskyttende" hun roede sig lidt i håret og smilede flovt. Hun anede ikke rigtig hvordan hun skulle opføre sig nær ham men da han gik ud i køkkenet, gik hun lidt rundt og kiggede og langsomt begyndte hun at falde mere og mere til, samtidig med at hun faldt ned og var ikke mere bange, nærmere mere nysgerrig og facineret af alt der blev vist hende lige i dette øjeblik? af denne smukke nat. Hendes grønne øjne faldt roligt på Constantin der bød hende på vin og hun så lidt tøvende på det og sagde" jeg har faktisk aldrig smagt vin?" hun gik hen til ham og satte sig ved hans side, dog med mellemrum imellem dem og tog så glasset i sin hånd og betragtede den røde væske.. det faldt hende slet ikke ind at han kunne ha puttet noget i det?, nej fordi lige nu var hun for optaget af alt pragten til at kunne tænke klart. Hun tog en lille tår og mærkede væsken glide hen over hendes læber og langsomt sank hun det.

Det gled ned i hendes hals og hun følte sin krop blive koldere og hvordan det gav hende et sus i kroppen over at smage alkohol for første gang. Hun lukkede øjnene dybt i og drak lidt mere af denne vin og selv om den ikke var så god som hun havde regnet med, blev den dog bedre og bedre for hver mundfuld. Hun stillede kort tid efter glasset på bordet og lænede sig tilbage i sofaen og smilede lidt til Constantin og sagde så undrende" Såååå... får du mange gæster.. i dette hjem.. " hun overvejede lidt om hun skulle spørge ind til hvorfor han... havde ridset hende hen af halsen.. han ville sikkert ha haft en smagsprøve den gang.. hvilket han tydeligt ikke ville få af hende!.. hun ville ikke ende med at mærke de tænder igen, for ikke at sige hun kun havde mærket en tand den gang?.

Hendes øjne lå roligt på ham og hun kunne ikke lade vær med at undre sig " Hvad tænker du på Constantin?"

Han smilede lidt. "Jamen ser du det er hvad forældre er til for. At belære os om livet så vi bedre kan finde ud at lave vores egne fejl" sagde han med et grin. Han havde snart kendt mange forældre. Og deres forældre før dem. Han var også ved at være godt gammel selv. Ikke så gammel som dem i de gamle sagaer men han var da snart blevet rigtig voksen i forhold til rigtige vampyrer. Han blev meget glad for at hun fandt hans hus så facinerende. "Aldrig smagt vin? Jamen mon ikke det er på tiden at starte så. Du er da vel også snart i den rigtige alder til sådan noget?" spurgte han med et lille grin. I og for sig vidste han jo ikke helt hvor gammel hun var men han kunne fornemme på hende hun ikke var helt gammel vis hun aldrig havde smagt vin. Hun skulle nok bare passe på med hvor meget hun drak til at starte med. Vis nu at det smagte hende altså. Det var ikke altid at vin passede til alle folk. Det gik nu stærkt før der snart ikke var mere i hendes glas. "Du tager bare vis du vil have mere" sagde han og gjorde en gestus imod flasken som stadig stod på bordet. Han måtte tænke over hendes spørgsmål. "Nej det er ikke tit at jeg bringer folk mer herhjem. Det er en ganske særlig gestus som jeg ikke tillader mange. Men jeg kunne ganske enkelt ikke lade din skønhed lade mig gå forbi" sagde han charmerende og ganske stille og roligt. Som om han kun talte til hende og hun var den eneste person tilbage i verden. Samtidig kiggede han på hende som om at hun var den sidste stjerne i himlen og som snart også ville slukkes og han derfor bare prøvede at få de sidste par glimt af stjernen før den også selv slukkedes. "Jeg tænker på stjerner" sagde han kort for hovedet. Svaret ville nok forvirre hende men det var nu det han tænkte på. Han kastede sig væk fra tankerne igen. "Hvad tænker du selv på?" spurgte han hende blidt.

// undskyld mit lange fravær xD .. skulle lige ha farvet mit hår hvidt :) //

Paisley så lidt overrasket på Constantin og tog endnu en tår af det vin hun havde hældt op og grinte så og mærkede alkoholen slå lidt ind og sagde så " Jeg er 17 år og jeg en engle, altså selv om jeg ikke er troende så.. ja hehe " hun grinte lidt og tog sig til halsen flovt og rødmede så i hele ansigtet og følte sig lidt fjollet, som om hun ikke rigtig kunne styre sin egen krop mere og hendes mund der talte på livet løst. Da han spurgte ind til hvad pokker hun nu tænkte, så hun helt overrasket på ham og sagde" Mig?, jeg tænker på om du prøvede at bide mig henne ved toget den gang " hun tog sig forsigtigt til halsen der hvor han havde ramt hende da toget havde givet et ryk. Hun rejste sig kort op og så lidt på Constantin og sagde lidt flovt " Kan jeg overnatte her i nat, eftersom ... du var skyld i at jeg ikke nåede min destination og der køre ikke flere toge i nat, eftersom.. ja sådan er det jo hver nat, at de ikke køre midnat før weekenderne?" hun grinte let og tog sig til hovedet og fik over balance og endte med pludselig at falde over Constantin som sad oppe i sofaen, så vis han ikke var hurtig nok og vis han ikke holdte sig oprejst af hans gode balance... ville hun ende med at lægge over ham.. og rødme i hele ansigtet som en tomat... " Ups.. hehe... undskyld "

// Det går nok jeg var død alligevel igår xD

Han kunne godt mørke på hende at alkoholen allerede slog imod hendes krop. Nu var det jo også i følge hende selv første gang hun drak alkohol. Han trak dog bare kort på skuldrene af det uden at sige noget til hende. Han grinte lidt. "Jeg vidste nu godt du var engel" sagde han kort med et lille strejf af blodtørst i øjnene men det forsvandt hurtigt og blev i stedet til det drømmende hypnotiserende blik som han havde fortryllet hende med en gang allerede. Igen blev han nød til at grine. "Vis jeg skal være ærlig så ja det skulle jeg faktisk. Det gør dog mere ondt vis det bare strejfer end vis jeg rent faktisk bider" sagde han med et ryk på skuldrene. Han opførte sig ikke truende så han regnede nu ikke med at hun blev bange for ham eller noget. Men vis hun nu blev bange og ville flygte havde han altid en plan B. Hun var påvirket og kunne derfor ikke løbe hurtigt og hendes dømmekraft var nedsat af alkoholen så hun var mere modtagelig overfor hans charme. Han smilede kort og måtte le en smule. "Det var da uheldigt. Eller heldigt for mig. Du kan godt sove her men der er nu kun en seng" den sidste sætning fik han sagt med et glimt i øjet til hende. En hentydning kunne man vist godt kalde det. En hentydning var i hvert fald hans mening med det.

Paisley trak sig kort væk fra Constantin og så lidt flovt på ham og sagde" Arrhh.. jeg ved nu ikke øhm.. jeg tror bare jeg tager sofaen så" hun grinte lidt og så flovt væk fra ham. Vis hun delte seng med ham.. hun ville dø af flovhed og hvad vis han gjorde et eller andet ved hende`? hun ville ikke kunne få ham væk så, eftersom vampyr altid var tusind gange stærkere end alle andre?. Hun kiggede lidt på ham og sagde" Nårh men jeg tror hellere at jeg må sove " hun blinkede til ham og gik over i den anden sofa og lagde sig så godt hun nu kunne der og gabte kort.. hun ville ikke helt vildt sove nu og var ikke rigtig træt, men hun kunne føle alkoholen gå ind og virke mere og mere for hver 5 minut. Hun så kort over mod Constantin og sagde" men angående det med sengen?... tak for tilbudet men nej tak " hun ville ikke lægge der.. halv nøgen ved siden af ham.. det ville være så forkert..

Han måtte kort trække på skuldrene af hendes beslutning. "Jeg ville nu råde dig til sengen. Den er en del mere behagelig at sove på en sofaen er" sagde han charmerende og håbede på at kunne slavebinde hende igen med sin tale og håbe på at rent faktisk få hende med op i seng. Han havde læst hendes tanker han vidste hun var jomfru men alligevel var det noget som han fandt spændene. Han rejste sig op da hun gjorde da det var almindelig høflighed der hvor han kom fra. Han fulgte hende med over til sofaen. "Og de er sikker på de ikke hellere vil med op og ligge i en varm behagelig seng? Nej jamen vil du have nogle tæpper eller noget andet at få lidt varme med eller vil du bare ligge der uden noget?" Stemmen var lige så charmerende og tryllebindene som hele tiden og det eneste han håbede på var at hun stadig var fuld nok til at hun ikke kunne modstå ham. Desuden havde han jo alligevel jo også fået nedbrudt hendes forsvar en gang i toget men åbenbart havde hun fået noget forsvar imod ham igen siden hun kunne sige ham imod eller i hvert fald siden at hun kunne få sig selv til at ligge sig væk og ikke følge med ham. *Pyt om hun sover her. Jeg behøver ikke søvn lige nu. Så jeg har masser af tid før hun falder i søvn så jeg kan få det jeg kom efter* tænkte han kort for sig selv og måtte smile lidt for sig selv

Paisleys grønne dådyr øjne fulgte den fremmede fyr som prøvede at overbevise hende om at sengen ovn på var tusinder gange bedre end denne sofa hun nu lå på. * jeg burde virkelig ikke.. hvad vis det ender med at gå galt? * hun bed sig forsigtigt i underlæben og rejste sig op og sagde" Øhm? jo.. jo så tager jeg sengen vel, men kan du så ikke gå op og gøre den klar?" hun smilede venligt til ham og slikkede sig let om læberne og sagde" Jeg kommer lige straks når jeg har fået mine sko af og jakke "

Hun bed sig let i underlæben og håbede at han ville gå ovn på fordi.. vis han gjorde det, ville hun tag chancen og stikke af så hurtigt hun nu kunne indtil hun da ville opdage at døren var låst, men vis man kunne åbne den indefra ville hun hurtigt låse den op og løbe så hurtigt hun kunne væk fra Constantin..
//Tjek Pm :) //