Skummel by...Wilith

Tid: 18:23
Sted: Werclare by
Vejr: Koldt og blæst
Omgivelser: Mørkt, skummelt og vådt
Påklædning: Sort vinterjakke, lang blomster bluse og en lang sort cardigan, tykke sorte leggins og hvide vinterstøvler


Evie kom lige så stille gående af en tilfældig gade i Warclare. Hun havde ikke boet der så længe igen og havde endnu ikke fået set hele byen. Hun havde dog planer om at ændre det, og havde det meste af dagen vandret rundt i byen. Hun havde besluttet sig for at tage hjem, nu hvor mørket var faldet på, da hun vidste hvad der gemte sig i byen og som hun helst ikke ville komme i problemer med.
Hun havde hendes kamera med, så hun kunne tage nogle gode billeder af byen. Hun havde altid elsket at tage billeder og brugte tit lang tid på det. Det var jo hendes eneste hobby. Hun tullede lige så stille afsted og lod ikke til at være påvirket af byens skumle facade. Hun smilede mens hun lod de chokolade brune øjne glide hen over hver eneste overflade, mens hun ledte efter noget som ville se godt ud på et billede. Hun gik meget op i det og kunne bruge lang tid på at få taget et billede, da hun ville være sikker på at det var godt. Hun så op på en lygtepæl som kastede et gult skær ned på fortorvet, hun smilede mens hun så på edderkoppespindet som sad mellem selve lygten og pælen. Hun satte kameraet op til øjet og tog sigte på det. Hun zoomede ind og ud, til hun fandt den bedste indstilling og tog derefter tre billeder, hvor hun flyttede lidt på sig så hun fik fra tre retninger. Hun to aldrig et billede, altid mindst tre da der var mulighed for at det første var dårligt da man kom hjem, så derfor var det smart at tage tre i alt så der var en mulighed for at mindst et billede var godt.
Hun sænkede kameraet og så ned af gaden der kun svagt var oplyst med gult svagt lys. *Gad vide hvor jeg er?*tænkte hun med et lille smil på læben, samtidig med hun så tilbage på den vej hun var kommet fra.



Kamera: http://qonqonkeynes.files.wordpress.com/2011/02/camera-front-angled.jpg

Det var ikke længe siden Wilith havde forladt sin lejlighed til fordel for vinteraftenen, og hun slentrede langsomt igennem den oplyste gade, med adskillige muntre og lidt hånlige grin imod juleshopperne. At de havde så travlt fandt hun ret komisk, med deres stress og nervøsitet om det nu var den helt rigtige gave til moster Fie var ganske underholdene at studere. Den kom nogen gange til udtryk som vrede, hidsighed og nogle gange bare som et verdensfjernt udtryk som mest gjaldt for mændene.
Hun lignede en normal teenager når man så hende slentre igennem gågaden med det røde hår i en puffet, sjusket frisyre der lagde sig om hendes endnu unge, næsten barnlige træk.

Menneskerne i gågaden var alle pakket ind ligesom de gaver de var så paniske omkring, men Wilith kunne jo ikke rigtigt mærke kulden længere og var derfor ikke lige så pakket ind. Hun var klædt i en grøn uldfrakke der nåede hende til knæene og som ville være ganske praktisk hvis hun fik brug for at komme hurtigt væk. I den seneste tid var det jo blevet en hel del mere normalt, det der med at komme hurtigt afsted. Lige siden Gwyn var kommet hertil.

Lugten af mennesker lå tykt i gaden, og for en gangs skyld kunne hun faktisk ikke lugte andet end mennesker hvilket var lige ved at få hende til at smile fra øre til øre. Mængden af væsner her på øerne gjorde hvert eneste øjeblik uden væsner dyrebart og hun nød for en gangs skyld nattemørket uden at være nervøs for hvad hun skulle forvente. Et verdensfjernt udtryk gled over hendes ansigt da hun så ud i nattemørket og lagde derfor ikke mere til at hun forstyrrede en fotograf i hendes arbejde da hun gik ind under en lygtepæl.

Evie så på pigen med det røde hår og smilede stort til hende, da hun fangede hende på billederne. "Heys"hilste hun med en venlig stemme og kiggede på billederne på den lille skærm på kameraet. Pigens hoved var kommet med på billedet, men hendes røde hår gav billedet lidt ekstra så hendes tre billeder var ikke blevet spoleret. Hun så op igen på pigen for at se om der var nogen reaktion på hendes hilsen.
Evie var altid glad for at snakke med andre, hun var typen som bedst kunne lide at være sammen med andre, og søgte derfor tit selskab når der var mulighed for det. Hun lod kameraet hænge fra snoren om hendes hals, så det hang og svajede fra side til side lige under hendes barm. Evie trak fingrene gennem hende egen sorte halv korte pjuskede hår, der nærmest var samme frifører som den anden piges, hendes hår var bare rødt.
Evie var van til at de fleste piger her på øen havde langt hår eller i hvert fald længere end det hun selv havde. Hendes øjne hvilede på pigens ansigt, mens hun smilede venligt med muntre øjne.

Hun stoppede op næsten forvirret over at nogen henvendte sig til hende uden nogen fjendtlighed. Fingre strøg igennem hendes hår med en hurtig næsten nervøs bevægelse og hun smilede et lille genert smil til pigen. Det var ikke længere så tit hun havde kontakt med mennesker som bare var mennesker og intet andet.. og hende her virkede til bare at være et menneske.. forfriskende. Normalt tog hun jo bare føde til sig fra sådan nogle mennesker men hun havde næsten lige spist og hvis alt gik vel ville der gå et par dage inden næste gang.
"øhm.. hej.."

Hendes blik gled ned til fotografiapparatet som hun havde ladet falde og indså så at hun nok var kommet til at gå ind i et par billede. Igen lavede hendes fingre det med håret, og det var nu tydeligt hvorfor det var så uglet.
*helt ærligt pigebarn! kan du nu ikke engang opholde dig med et menneske uden at blive nervøs!? du er sgu da ynkelig!*
Monsteret inde i hende var tydeligvis ikke tilfreds med hendes opførsel og hun måtte forhindre sig selv i at spjætte da hun hørte stemmen. Det var næsten hundrede år siden hun havde hørt den stemme så tydeligt, og det gjorde hende ikke mindre forfjamsket.
"undskyld.. fik jeg ødelagt nogle.. af billederne altså? jeg havde ikke set dig, det må du altså virkeligt undskylde"
Hun kunne havde slået sig selv over tonefaldet, så naiv hun lød, og hun nøjedes med at give sig selv et mentalt los i røven. Men de rastløse hænder i lommen så hun over imod mennesket igen og smilede igen.

Evie smilede stort til pigen og pillede ved kameraet, som hun havde fået i fødselsdags gave af hendes forældre for tre år siden. "Du har ikke ødelagt noget, dit hår passer godt ind i billedet så du har bare gjort det bedre"sagde Evie med en venlig munter stemme og holde kameraet op så hun kunne se billederne hvor hun har lygtepælen med spindelvævet i bagrunden.
*Hun virker flink* tænkte Evie smilende. Hun havde det med kun at se det gode i folk, hun var overbevist om at der var noget godt i alle, og til tider lagde hun aldrig mærke til det onde i folk da hun var sådan en positiv pige der næsten stolede på alt og alle hun lige havde mødt, hvis bare de var venlige.
"Jeg hedder Evie"præsenterede hun sig selv med et smil og rakte hånden frem i en venlig gestus.

"åh.. det var godt.. jeg blev lige nervøs.."
Et lettet smil spirede på hendes ansigt og hun vippede muntert på fødderne og så genert op på det spindelvæv som pigen havde forsøgt at fotografere. Inden i var det dog en lidt anden historie...
*hah, you got that right.. men det var vist ikke billederne der gjorde dig nervøs, vel?*
Ublidt bad hun monstret inde i hendes hoved om at holde kæft og forsøgte irriteret og nervøst at lukke det unde hvor hun ikke skulle høre på den. Den var det mørke i hende som en hver vampyr havde og det var en stemme der i hundrede år havde haft overtaget, og det måtte ikke ske igen. Historien måtte ikke gentage sig.

"Jeg er.. øhm... Victoria."
Et spinkelt smil voksede på hendes læber og hun rakte hånden ud for at tage fat i kvindens hånd i et håndtryk og kom for sent i tanke om hvor kold hun måtte være. Mennesket måtte føle det som om hun nærmede sig de nul grader og det fik Wilith til hurtigt at trække hånden til sig. Det ville trods alt nok virke ret underligt med en person der var så kold, men ikke så ud til at fryse, og det var desværre ikke bare sådan at hun bare lige kunne forklare at hun jo praktisk talt var død for 300 år siden og derfor nok ikke var specielt varm. det ville bryde hele hemmelig-delen af vampyrernes eksistens.
"Undskyld hvis jeg er lidt kold. jeg har dårligt blodomløb, og kulden her gør det ikke bedre.."
Det var jo ikke helt løgn, for dårligt blodløb ville man jo godt kunne kalde det, selvom blodet jo faktisk knap nok strømmede igennem hendes krop. Og når det endeligt gjorde, så var det ikke engang hendes eget blod.

Evie sænkede hendes hånd igen, og smilede stadig. Hun var altid i godt humør, og en pige der ikke ville give hånd, var jo ikke verdens undergang så det gjorde hende intet. Hun smilede bare venligt mens hun lyttede til pigens undskyldning, som hun godtog med et smilende nik, hvor efter hun kløede sig i hårgrænsen, uden at det overhovedet kløede. Hun havde ikke lagt mærke til at Victoria var noget koldere end hende selv, hendes fingre var svagt lyserøde af kulde i forvejen så hun havde ikke nået at bemærke den endnu koldere piges hånd.
"Det gør mig ikke noget" sagde Evie med et venligt smil og pillede ved hendes kamera, efter hun havde hold den knap inde som slukkede for apparatet, så det ikke brugte al strømmen. Der var jo stadig masser af tid til mange billeder, så det var dumt at spilde strømmen.

"Så du er fotograf, eller der det bare for sjov?"
Hendes smil var stille og genert ligesom før, men en hvis selvtillid havde vundet indpas hos hende. Det skulle nok gå, hun kunne godt opretholde sin maske overfor mennesket. Det var lidt ligesom en udfordring for hende, så nu hvor hun var kommet i gang ville hun ikke bare gå, ikke endnu.
Wiliths hud var hvid som alabaster og modsat hos mennesket var der ingen rødmen at se nogen steder, men vampyren lagde ikke rigtigt mærke til det. Hun var mere optaget af den udfordring hun havde givet sig selv omkring mennesket. hun skulle finde på noget at sige, men ikke sige for meget for mennesket skulle jo ikke vide noget om alle de racer der rendte rundt her på øen. Det ville kun lede et sted hen, og det var en pinefuld død, for dem begge to.

Hun så rundt omkring dem, med et hurtigt ryk med hovedet, men nej, der var stadigt bare fuld af mennesker og ingen usædvanlige væsner kunne lugtes. for en gangs skyld var der fred, og ingen fare.. og hvor var det egentligt.. frustrerende.. bare at stå og tale med en om dagligdags ting og ikke have travlt med ikke at blive dræbt.. det var altså vildt underligt!
"Jeg er selv maler.. Ikke noget jeg kan leve af endnu.."
det sidste skyndte hun sig at tilføje, da hun indså at hun altså stadigt kun lignede en 16 årig og derfor nok boede hos sine forældre og stadigt gik i skole. mennesket kunne jo ikke vide at hun var flyttet hjemmefra for 300 år siden. hun stillod sig et tørt smil over tanken og så tilbage på pigen.

Evie smilede stort da hendes store interesse for fotografering blev det næste tale emne, hun elskede at snakke om hendes hobby og hun kunne også lide at snakke med andre, omkring deres hobby og hvad de kunne lide at lave og ikke lide. Hun kunne i det hele taget bare godt lide at snakke.
"Det er bare for sjovt, jeg kommer ikk til at leve af det"sagde hun smilede efter Victoria havde snakket færdig om at hun malede. "Jeg kan ikke male...eller tegne for den sags skyld, jo med mindre det er utrolig meget abstrakt så kan man vel egentlig godt sige jeg kan"sagde Evie med et muntert smil på de sart lyse rosarøde læber. Hun smilede til pigen og kunne indtil videre godt lide pigen. Der havde ikke været noget som havde antydet at hun skulle være en dum tøs, hun virkede snaksagelig, venlig og høflig, tre ting som Evie selv var. Hun slap kameraet og lod det hænge i den sorte brede snor om hendes hals, da der ingen grund var til at hun holde det i hendes hænder. Derefter stak hun hænderne ned i lommerne, da hun var begyndt at fryse lidt for meget i fingrene. Men hun begyndte altid hurtigt at fryse, så hun havde vennet sig til at have det koldt.

"Det skal du ikke være så sikker på.. man ved aldrig hvad skæbnen har i posen til en. Jeg havde ikke lige forstillet mig at blive maler som lille."
Smilet var gådefuldt og muntert med en snert af bitterhed, da hun tænkte tilbage. da hun blev født var det trods alt også allerede bestemt fra hendes forældres side at hun skulle giftes med en eller anden bonde som hendes søstre var blevet, men skæbnen havde ledet hende ind på en anden rute.. en hel anden rute.

vampyren bemærkede med et hævet øjenbryn pigens bevægelse der skjulte hendes hænder i bukserne og fik endeligt stykket sammen at pigen sgu nok frøs. og hun havde lyst til at give sig selv en dumflad. det var jo trods alt ikke helt varmt, så selvfølgelig frøs hun. Selv havde hun en tendens til at glemme at dødelige frøs, så hun gjorde en bevægelse med en hvid hånd over imod en Café.
"lad os gå derind. Her er begyndt at blive koldt."
Troede hun da... hun var jo ikke rigtigt sikker med hendes manglende følelse for varme og kulde, men hun håbede at hun havde ret og det ikke var blevet varmere.

//Out, jeg skal lave min karakter om til en dæmon. Hvis du vil emne med mig når jeg er færdig, så send mig en Pm ;) //

//i orden, håber du bliver tilfreds når du er færdig med den nye ^^ Jeg skriver nok på et tidspunkt så :)//

//Super, tak :) //