Hmm..

Sted. Bjergende.
Omkring: Ikke rigitg så mange.
Vejr: Køligt men tørt.
Tid. 20:45
Dag+ Dato. Lørdag den 2. januar

Aubrey så sig søgende omkring i håb om et uskyldigt offer der kunne slukke hans ustoppelige tørst efter blod, han havde synes at kunne lugte engel heroppe, men han kunne jo trosalt også havde taget fejl, men det tog heller ikke langt tid for ham at komme tilbage til byen, hvis her ingen levende væsner var heroppe?.

Eolith stod længere væk og kiggede ned ad skrænten ned til byen. Der var en god udsigt, og han var ikke bange for at falde ned, da han så let som ingenting ville kunne redde sig selv ved at flyve op igen. Han stod tit på bjerget for sig selv, mens han tænkte på, hvor han skulle gå hen bagefter. Han prøvede at se bort fra den lyst han havde skjul på, da han var begyndt at blive virkelig afhængig igen.

Aubrey nåede ikke at se sig særligt meget om før han nu kunne se englen, et smil dukkede frem på hans læber og han nærmede sig englen, han stoppede bag ham og lagde armende om ham som kendte de hinanden "I engle burde passe lidt bedre med hvor i går rundt henne?" sagde han så og sukkede, men smilet spillede sig stadig i hans mundvig.

Eolith fik et chok og vendte hovedet om og så på vampyren. Han stirrede lidt før det gik op for ham hvad han var, men lod sig selv tage det køligt. "Jeg regnede da ikke med at finde nogen heroppe" Svarede han ham "..Hvem er du?".

Aubrey trak ham med lidt væk fra kanten og slap ham så og vendte ham om så han kunne se ham"Der er vampyrer alle steder næsten" sagde han så og lo lavt og kort, han betragtede ham kort med blikket, før han blidt lod hånden køre ned af hans bryst og glide om på hans ryg så han holdte om ham ".. Det ender jo med at der ikke er flere engle tilbage?".

Eolith var opmærksom på bevægelserne og så op på ham. Han smilte tænksomt for sig selv og lagde hænderne på vampyrens bryst og kørte dem op til hans skuldre. "Så må du jo lade mig leve" Sagde han til ham og lod sig virke helt rolig "Så kan det jo også være, at du får noget fra mig?".

Aubrey hævede det ene øjnbryn og så på ham, var det vikelig en engel han stod overfor?, han smilede så og lagde munden ved hans øre "Kan du beskrive hvad jeg for?" spurgte han så, selvom han var ret sikker på hvad det var, men synes det var morsomt at få ham til at fortælle det.

Eolith smilte for sig selv og lod hænderne glide tilbage igen og længere ned. "..Måske ikke med ord" Svarede han, mens hænderne nåede ned til hans buksekant og åbnede bukserne. På en måde var det her for at redde sig selv, men det var nu mest også for at få noget selv "Jeg skal nok være artig".

Aubrey smilede lidt bredere " .. Som en engel" sagde han og vidste godt et eller andet sted, det var for at rede sig selv, da engle ikke ligefrem opførte sig sådan overfor en vampyr, men det fornøjede ham bare at han kunne få ham til det, uden næsten at sige eller gøre noget, det kom nærmest af sig selv.

"Præcis". Han tog fat i Aubreys bukser og førte ham med hen til klippevæggen, hvor der var læ for vind "Lad mig ride dig?". Eolith var ikke spor genert angående at have sex med fremmede mænd. han så på ham og nærmest ventede på, at han skulle sætte sig ned.

Aubrey morede sig over det her og satte sig ned, han så op på ham med et smil på læberne, der nok ikke lige kunne fjernes, da hans smil havde det med at blive hængende i forskellige udgaver, han glædet sig til at se hvad det lille engel havde i sig.

Han så ned på ham før han satte sig ovenpå ham og trak sin egen trøje af. Han havde som regelt ikke mere end en bluse på, når han var ude, fordi han alligevel skulle tage det af og på hele tiden. Han begyndte at knappe Aubreys trøje op og trak det hurtigt af ham.