Irissa så vredt på ham, hendes øjne lyste af raseri, hun følte sig ynkelig når hun ikke kunne give ham de tæsk hun følte han fortjente. "DU har ikke ret til det her! slip mig fri ellers skal jeg give dig så mange tæsk at du ikke kan gå de næste par dage!!!!" råbte hun vredt og forsøgte igen at få armene og benene ud af rebene som så småt begyndte at gnave sig fast i hendes blege hud.
Hun var sur det var ikke til at tage fejl af, og det sidste hun kunne huske inden alt blev sort fra dagen før var hans ansigt.