Long time no seen ((Miss Val))

T: Night time
S: Kirkegåden
O: Ingen mennesker om natten da det ikke er et sted for dem og komme
P: Se billede bare unde pistolen
V: Månen kaster sit lys ned over landet og ellers er det som en vinter nat nu er

Skyren havde for en gang skyl forlad himlen og natten var mere klar end havde den havde været i mange dage da vejret havde det med at være koldt og vådt meget af tiden og derfor var der tit heller ikke ret meget live i natten da folk ikke lige frem kom ud når det var sådan, oppe ved kirkegåden var alt stille og fredeligt eller ikke helt der var for stille som om et eller andet var helt galt men det var det enlig os.
Gik med ned til de hele gammel grave ville man finde et langt spor af frisk blod og gik man efter det ville man kom til et meget hæsligt syn som mange nok ikke ville kun klar og se på i mere end et kort øjeblik, det der sket var at en vampyr havde taget sig drab for natten og nu hvor han havde spist havde det efterlad et grimt billede hvor der bare var fuld af blod og det var ikke kun på jorden men os på ham selv, det gjord ikke det store i hans øjne selv om han nok skulle skift tøj før han begyndt og tag i byen for natten.
Hans navn var Ciro og han var en lidt gammel vampyr men ikke så meget igen da han sikkert var meget ung i mellem alle de gammel der var ind i mellem men dem havde han bare ikke mødet dem som sådan, han gik fra liget som han bare havde efterlad og det var ikke længer muligt og se hvem det en gang havde været men det passede ham som sådan fint på en måde da han helst ikke ville have at man skulle se hvem det nu en gang havde været. Et lille smile gik på Ciro læbe mens han gik stille hen over jorden og han var glad for af der ikke var nogle som ville kom her op før ved solopgang eller sådan var det da tit der var jo os dem som havde hjem i natten men dem havde han ikke set nogle af her til aften, han nynnende roligt mens han gik for nu hvor han var fuld af blod så havde han som sådan ikke bruge for så meget mere..

En koldt vind blæste stille hen over den øde kirkegård i det uhyggelige mørke. Kirkegården var næsten helt tom ud over en pige op omkring atten år der sad ved de ukendtes grav. Hun holdte stille en krystaliseret rose i begge hænder mens hun knælede foran den store gravsten med indskriften 'til minde om dem der ikke nåede hjem til deres familie igen' hendes perlemorsfarvede hud havde et smukt skær i lyset fra månen. Det eneste der dækkede hendes smukke hud var et par romersandaler, der snoede sig op omkring hendes lår et stykke oppe under kjolen. Den korte sorte kjole gik hende til lidt længere end midt på låret mens stropperne var bundet sammen i nakken og gjorde hele hendes smukke ryg synlig. Kjolen sad stramt på hendes overkrop, men blev løs omkring hoften, hvilket gjorde hende i stand til at hoppe, løbe eller bevæge sig som hun lystede. Hendes smukke natsorte hår gik hende til kanten af hendes smukke ansigt og fuldendte hendes næsten helgenagtige udseende...

Ciros sanser fanget hurtige af han ikke var alene mere og han bevæget sig som et lyn der ville slå ned, han endt op på et lille hus som os var brugt til de døde og han stod der og kigget ned på en pige som var kommet ind på kirkegåderne selv om hun nok ikke selv ikke kun se ham, han begyndt hurtige og hun kender hende og et lille ondt smile gik på hans løbe mens han så ned på hende.
"længe siden Valerie" sagde han kort og meget en meget kold stemme mens han kiggede ned på hende og han husket stadig hvordan hun hadet ham for det han var "kommet til" og gør ved hende, for ham var det sådan set det samme hvis der var et problem skulle det løses på en eller anden måde. Han ventede og se hvad hun ville gør og han kom med et mere ond smile mens han lod den ene hånd gå i lommen mens han ventede..

Pigen der hed Valerie havde ikke ændret sig overhoved, siden de to havde set hinanden sidst. Hun blev bare siddende og lagde stille rosen på graven, før hun rejste sig op, med den samme ynde som den gang hun var menneske, hvis ikke med mere. Hun åbnede stille de natsorte øjne der havde et farligt rødt skær over sig, da hun så op på manden der havde taget plads på taget af lighuset. Det tog hende lidt tid at genkende ham, da det næsten var et århundrede siden hun flygtede fra han tyrani. Hun svarede ham ikke, men vente bare rundt på hælene og begyndte at gå væk fra graven, Hun viste at han stadig var stærkere end hende, selv om hun havde udviklet sig meget siden hun havde set ham sidst. Hun havde fået en evne han ikke vidste noget om overhoved, hvilket fik det til at trække lidt i hendes mundvig, men ikke meget og det var hurtigt væk igen. Hun fortsatte bare i normalt menneske tempo ind i skoven der grænsede op til kirkegården...

Han kiggede stadig ned på hende og han var ikke særligt glad for at hun bare gik fra ham som sådan for han havde en meget lyst til og drille hende af en eller anden grunde, han lod den ene hånd gå frem for sig og lavet bare en kugle af Oxygen for han sendt den afsted fordi hende og hen for an hende og den lavet lidt af et brag da den sprang for an hende. Han hoppede ned unde en lyd før han begyndt og gå hen i mod hende "hvorfor så stille kan du ikke lige og snakke med en gamle ven?" sagde han kort mens han smile stadig var meget ondt og han ventede blot og se hvad hun kun kom op med for hun var stadig ikke lige så magtfuld som ham..

Hun var stoppet op og da lidt af tågen havde lettet var der ikke sket hende noget overhoved. Hun havde nået at danne en lille tnd mur af krystal som beskyttede hende imod sin skabers evne, men krystallet var væk lige så hurtigt som det var kommet. Selv ikke hendes skaber med hans gode syn-, lugte- og høresanser havde kunne opdage det. Normalt når han havde brugt ain evne imod hende var hun blevet skræmt fra vid og sans, hvilket havde givet ham frit spil. Hun svarede ham uden følelser overhoved "'ven'" fnøs hun lavt med tydelig ironi i stemmen, før hun fortsatte ind mellem de høje og skumle grantræer...

"ow du har lært nået ny siden jeg så dig for 100 år siden" sagde han kort mens han kiggede på hende med et kort blik og han hoppede bare ned der oppe "sige mig har du stadig en masse i mod mig?" sagde han kort mens han holdt nogle meter i mellem dem og han kiggede bare på hende med et meget lukket blik, hans stemme var som altid kold som natten og han overvejet hvad han skulle finde på for drille hende en nu mere end hvad han havde gjort før. Han bed sig kort i læben mens han stadig kiggede på hende og han sagde ikke en lyd mere til hende, han overvejet igen og ham skulle give hende en lille lektion for det havde han på en måde lyst til for han var en meget magt glad person..

Hun kunne høre på hans stemme at han fulgte efter hende, efter som hun fortsatte imod udkanten af den enormt store kirkegård. Hun havde stadig samme kolde og tomme udtryk som, før da hun svarede ham med "hvad tror De selv" med en kold og ironisk klang i stemmen, som hun aldrig i sine vildeste fantasier havde drømt om at bruge imod ham, den gang hun lige var blevet vampyr. Hun kunne ligeså godt have været en engel eller en helgen, hvis man tog fra hendes udseende og måde at bevæge sig på...

Ciro kom med en latter mens han kiggede på hende "du ikke lavet dig om på nogle måde" sagde han kort mens han kiggede ned på jorden og han tig bare en halv stor sten op som han kaste efter hende med fuld kraft da han gerne ville fange hende på en måde, hans onde smile kom frem mens han leget med hans hår og han ventede bare på de hvad der ville ske og om hun selv var med på hans lille lege..

Hun hørte godt stenen, der kom susende imod hende og valgte at undgå den ved at dreje yndefuldt rundt om sig selv så stenen susede forbi hende i en voldsom fart. Hun ignorerede bare sin skabers barnlige forsøg på at ramme hende med stenen, mens hun fortsatte med yndefulde skridt og svarede ham med "jeg har ændret mig" hendes stemme havde en kulde han tit havde brugt over for hende når hun var kommet med en dum kommentar eller sad krøbet sammen og rystede i hjørnet af rummet. Hun havde intet udtryk i hendes smukke ansigt...

"for mig vil du altid være det samme lille monster som den gang" sagde han mens han kiggede på hende og han han var op for an hende på ingen tid "men på samme tid jeg gjord dig jo selv lidt til det lille monster så hvad er det blive af den side?" sagde han kort mens han kiggede på hende og hans lyst til og drille var vokset, han kiggede hende ind i øjne mens han så ned af hende og han overvejet hvor store et rod han ville kun lave ud af hende før han ville smutte videre gennem natten, hans onde grine kom frem på hans læbe og han tog bare fat i hende med et meget hårdt grab før han kaste hende ind i det træ der var tæt på dem..

Hun mærkede hans kolde hænder omkring hendes arm, da han kastede hende imod træet. hun lavede en kolbøtte i luften, før hun nåede hen til træet og satte af fra det, hvorefter hun landede 4 meter bag ham. Hun havde intet udtryk i øjnene overhoved "Jeg voksede fra den efter jeg gav min sjæl til en dæmon" hun svarede med et koldt og tørt tonefald, mens hun bare stod ned ryggen til ham. Hun var ikke nær så bange for sin skaber som hun havde været før i tiden...

Han kom med en til lille latter "der ser man men du bør nu stadig være bange for mig" sagde han kort mens han vendt sig mod hende med det samme sindssyg smile som før "så hvad skal jeg gør for pisse dig af og det med at jeg er dæmon er måske sandt og måske ikke" sagde han kort efter mens han lod hans hænder gå i lommerne, han bed sig i læben mens han kort lukket øjne og han slappede bare af selv om han var klar over hvor farlig hun kun være så var han stadig ikke bange for hende..

Hun tænkte stille og blev bare stående og havde lukket de mørke øjne da hun svarede ham i samme kolde toneleje "Du kan ikke pisse mig af mere Maxwell. Mine følelser døde sammen med min sjæl" Hun trak let i mundvigen men det var et koldt og lumsk smil. Hun var ikke bange for ham, uanset hvad han gjorde eller sagde...

Han kom med en lille latter "sikkert" sagde han kort før han var om bag hende og havde den ene hånd om livet på hende mens den anden var om hendes halse, han kiggede bare ind i hendes hår mens han var stille i kort tid "ved du hvad det en del tid siden jeg har smagt det blod mon det stadig smager som det samme?" sagde han kort mens hans kiggede ind på hendes nakke og han holdt hende bare fast i et meget hårdt grab mens han var stille, "nu der vel kun en måde og finde ud af det på" sagde han kort men han nippede hende på halsen..

Hun mærkede hans faste arme omkring sig, før hans velkendte stemme fik det til at krybe under huden på hende.
Hun fik opfattet betydningen af hans ord, før hun mærkede at han nippede hende i nakken, hvilket fik hende til at strække nakken lidt før hun hviskede med en dæmonisk stemme hun aldrig havde brugt over for ham før

"Mig en glæde at møde Dem igen Greve"

Stemmen var helt anderledes end Valeries, og hun regnede ikke med at han ville kunne huske Yorus stemme, da han den gang kun havde haft øjnene oppe for Valerie så vidt hun vidste...

Han synes kort der var nået andet ved hendes stemme mens han kun ikke sæt fingerne på hvad det var "så su giver dig selv til mig?" sagde han kort
han overvejet det kort før han bare bed til så lidt blod løb ned af hendes halse, det var længe siden han havde smagt hendes blod men på en måde kun han stadig husk smagen selv om det var 100 år siden, han lukkede øjne i mens han drak og han kendt godt til det der sket når man drak af en vampyrers blod og derfor ville han nok heller ikke være sig selv bag efter men nu var det heller ikke særligt tit af han drak af en af samme race.
Han holdt stadig fast i hende med det samme hård grab og det ville ikke være en særligt let opgave og skulle komme fri fra hendes grab, han lukkede øjne op igen og han begyndt og mærke den rus der komme når man drak blod og i sær hvis det var blod som han havde smag for..

Et let dæmonisk smil trak op i hendes mundvigen, og hun havde ingen mulighed for at flygte, da han holdte hende i et dødeligt stramt greb, så hun lod ham bare drikke.
Hun lukkede stille de mørke øjne, der havde et strejf af rødt og mærkede snart efter hans nådesløse og kolde vampyrtænder, der trængte igennem hendes bløde og sårbare nakkeskind.
Hun trak vejret tungt, mens hun mærkede den kildren i kroppen, da den velkendte følelse af blod der ufrivilligt forlader kroppen skyldede ind over hende.
Hun mærkede kuldegysningerne, der krøb igennem kroppen.
Hun prøvede at rykke lidt på sig, men han holdte hende hårdt bag fra, hvilket gjorde det umuligt.
Det lettere dæmoniske smil på hendes læber, fik et smule sindsygt over sig, da hun faktisk nød at han drak af hende...

Han stoppede bare efter lidt tid og han slikket bare det blod der var tilbage væk fra hendes halse mens han kiggede ind på hende
"hvorfor forlod du mig?" sagde han kort mens han kiggede ned på hende "du ved godt du kun have nydt evigheden sammen med mig ikke?" sagde han kort mens han lod hans anden arm gå ned på hendes mave og han kiggede kort væk mens han var stille, han blinkede en gang med de sorte øjne og han ventede hendes svar.
Han kiggede ind på hende og hun var stadig smuk som den gang mens han elsket hende i på samme måde mere den lyst var på en måde forsvindet mens han ikke havde været ved hendes side og han var ikke sikker på om han stadig ville tag hende ind mere, han overvejet det kort mens han stadig havde hende fanget og han sagde ikke en lydt mens han hår begyndt og gemme hans ansigt væk igen..

Hun stod bare til han var færdig med at stille sin tørst og trak sine tænder ud af hendes nakke.
Hun tænkte stille og gøs let, da han slikkede let blod væk fra såret han lige havde lavet.
Hun stod bare og havde erkendt at hun nok ikke kom fri forløbig.
Hun havde stadig strukket halsen, mens hans ord stille nåede hendes øre.
Hun vidste at han havde elsker hendes søster, den søster der havde dræbt hende, den søster som alle havde kunne lide, den søster hvis krop hun nu besad.
Hun havde fået historien så mange gange og havde forlængst tilgivet sin søster.

"De var ikke specielt sød ved mig, havde De behandlet mig bedre var jeg nok blevet, Greve"

Hendes stemme var hviskende og havde stadig den lettere dæmoniske klang over sig, mens hun kunne mærke konsikvenserne af at han havde drukket hendes blod, skylde ind over sig i form af afkraftelse og afmagt...

Han kom med en lille latter "det var din egen fejl og falde for en udødelig" sagde han kort mens hans grab på hende blive mere hårdt
"måske jeg skulle lære dig en ting eller to nu hvor jeg har tid til det" sagde han kort mens han flytte den ene hånd op på hendes ribben og han passet bare til med hånden så man kun hørt af han kan prøve på at knække hendes ribben "se det i øjne hvis havde lyst kun jeg gøre ret stor skade på dig unde af nogle ville kun komme og hjælpe dig bag efter" sagde han kort mens hans smil blive mere ond end før, han havde grabbet på hendes ribben "og på samme tid kun jeg os hold dig fanget ind til solen stod op for den har ikke en virkning på mig mere jeg har opdaget af jeg er begyndt og kun tåle den" sagde han kort mens han bare gjord hans grab mere hårdt end før..

Hun mærkede smærten, da hun mærkede han legede med tanken om at brække hendes ribben, i form af at han trykkede hårdt på dem.
Hun havde stille stoppen sit hjerte og lunger, da hans hårde ord trængte sig ind i hendes bevisthed.
Hun havde stadig det dæmoniske smil på læben, da hun svarede ham med

"Problemet er bare at det var Valerie og ikke mig der forlod dem, Greve"

Hendes stemme havde stadig den dæmoniske klang, selv om hun godt vidste hvadfor en farlig situration hun befandt sig i.
Hun vidste ud fra sin søsters udsagn og minder hvor hård og unådig han kunne være, hvilket fik det til at prikke i hele hendes krop ved tanken om den smærte han ville kunne påføre hende...

"din søster.. så tag kontrol hvis det er?" sagde han kort mens han kiggede ind i på hende "det er vel en ting der mulig for dig ikke sandt?" sagde han kort efter
Han stoppede kort hans grab på hende men det var stadig ikke sådan så hun kun kom fri for der skulle der mere overtales til end bare som sådan, et kort smile men sindssyg smil var frem på hans læbe "eller skal jeg bare lad sin søster se hvad helvede i sandheden er" sagde han kort efter lidt tid og han nippede hende kort på øret men ikke sådan så det ville komme til og gør ondt, han overvejet kort nogle ting i hans tanker mens han stod stille lidt tid og han ventede som sådan bare hendes svar..

Hun havde lukket de mørke øjne, mens hans tiltrækkende stemme genkendte hende, hvilket fik smilet til at blive lidt mere dæmonisk.

"Lille Valerie er ude af stand til at tage kontrollen i øjeblikket, da hun er midt i et marrit"

Hendes stemme var tydeligt fyldt med falsk bekymring, og havde en undertone af kulde imod hendes lillesøster.
En stille glæde spredte sig i hendes krop, da han enlig bad hende om at tage kontrollen over kroppen, hvilket hun var helt fuldkommen i stand til.
Hun mærkede også til sin glæde at hans greb løstnets lidt, men dog ikke så meget så hun kunne slippe væk, hvilket hun enlig ikke havde tænkt sig.
Hun svarede ham med Yorus normale stemme, som hun gik ud fra han nu kunne kende

"Jeg er ikke den samme lille skrøbelige og menneskelige pige som min søster, så jeg har haft kontrollen over kroppen siden hun dræbte mig"

Hendes stemme havde en smule dæmonisk klang, da hun fortsatte med at besvare han sidste spørgsmål

"Helved.. Jeg har set helved, første gang da du tog min søster og anden gang da hun dræbte mig"

Hun mærkede at han blidt nappede hende i øret hvilket fik hende til at gyse let...

Han kom med en lille latter og han slap hende bare kort efter mens han gik en meter tilbage "har du lyst til og lave et eller anden?" sagde han kort mens han kiggede på hende
Han var stille der efter mens han lod blikket være på hende og den var den side af hende han husket bedst i forhold til den anden, det gav ham lyst til og lege mere end før og han ventede bare hendes svar mens han stadig havde de store øjne på hende..