Bloody Hell... [Bastian]

Det var sent på aftenen, og det meste liv i byen var forsvundet fra gaderne. Muligvis grundet at det sneede, og vejret var af samme grund... Koldt... Men selv trods det dårlige vejr -og tidspunktet som langsomt krøb sig mod halv et- havde Jackie begivet sig ud i det.
Endnu en gang havde søvnen forrådt hende, og hun havde opgivet at prøve mere. Hun havde allerede brugt et par timer på at falde i søvn, og selvfølgelig da hun endelig faldt i søvn, blev hun vækket. Bloody hell... Det irriterede hende inderligt at det skulle være sådan. Men fair... Hvis det endelig skulle være umuligt at udøve søvnens kunst, måtte man finde på andre beskæftigelser.

I et elegant hop og et lille sving, fik hun sig selv over et hegn, og fortsatte i løb ned af gyden. Hun løb op af væggen, og skubbede sig selv over på en container, og hoppede op på en brandtrappe. Hun kravlede op på taget af bygningen, og hoppede til det næste tag. Efter at være hoppet fra et par hustage, fandt hun vejen ned til jorden igen. Hendes vejrtrækning var tung, og hun stod lidt og hvilede sig med væggen som sin støtte.
Hendes fingerløse handsker hjalp tydeligt ikke på at holde noget varmt længere. Men for at være ærlig var hun ligeglad, så længe hendes fingre stadig var funktionelle. Hendes alt for store grå sweater, havde et lille lag af sne på sig. Hendes baggi's var våde fra ankel til knæ, og generelt var hun våd. Et let lag sne havde også sat sig i hendes platin blonde hår, der næsten gik i et med en blege hud. Og til trods for både lyst hår, bleg hud og at hun ikke var mere end ca 160, så Jackie ikke særlig feminin hud. Men hun var heller ikke lige frem maskulin. Hun var en androgyn skabning, men blev oftest taget for at være en dreng grundet tøjet.
Hun lænede sig lidt tilbage, og så op mod den sorte himmel, der hverken ejede stjerner eller måne. Overvejede kort sin tilstedeværelse, men rystede lidt på hovedet. Det var trætheden der snakkede til hende.

Det var det perfekte tidspunkt for Bastian at begive sig rundt inde i byen, Werclare.
Han var nemlig ikke så meget for at være der når der var mange til stede,
for så var det så nemt for folk at regne ud hvad for et væsen han var
og ikke nok med det, så var han generelt ikke glad for at være i nærheden af en stor mængde af folk som han slet ikke kendte.

Selvom han var en vampyr så var han nu ikke en så stor egoist igen når det kom til stykket.
Han vidste ikke hvad han skulle inde i byen, han havde ikke nogen personlig grund til at være der,
og alligevel var han taget afsted for at udforske noget interessant som han måske ville gå i møde,
lugten af menneske strejfede tydeligt hans næse,
mens at hans øjne blev mere rødlige overvejede han om han skulle opsøge dette menneske
hvis lugt der tiltrak mere end de andre.

Han var iført en hvid skjorte som var sat så fin,
med en vest udover der viste hans former af muskler,
udover det havde han en lang sort frakke på og læder handsker på,
for at holde varmen, ellers havde han sorte stramme jeans
på samt flade sko som folk kaldte converse.

Normalt var det sjældent at et menneske var så tiltrækkende..
det fristede ham til at ville bide dette menneske..
spørgsmålet var bare om han kunne få chancen til at rive sig løst..
medmindre at ofret var alt for frygtløst når han gik det i møde..
så ville han selvfølgelig prøve på at beherske sig,
alt efter hvordan det ville gå.

Langsomt rettede hun sig op, og satte hænderne på sine hofter. Hendes blik faldt ned mod jorden, og hun tog et par skridt, som egentlig blot endte med at føre hende rundt i en cirkel. Hun gned sine sko lidt i sneen, før hun rettede sig helt op. Hun burde komme ud noget oftere... Hun følte hun var faldet af på den. Det var så ikke sandheden, efter som at hun klarede det næsten så godt som normalt. Men en gang i mellem betalte det sig at være selvkritisk, om ikke andet for at forhindre sig selv i forfald. Så længe at man altså gjorde noget ved problemet.
De våde handsker blev trukket af, og hun vred dem en let gang, for at få vandet ud af dem, før hun tak dem op igen, og strakte sig. Hun burde se at komme videre inden hun gik i stå her. Men så igen... Stedet her var egentlig ret bekvemt. Gav hende lysten til at gøre noget dumdristigt. Det var dog ikke meget lige nu, der inviterede til dumdristigt og muligvis farligt. Så hun blev stående. Hun lænede sig op af væggen igen, og så sig lidt omkring.
Hvis bare der var et eller andet at lave. Hun kunne selvfølgelig altid hoppe lidt mere rundt i byen, men det virkede ikke så attraktivt som det kunne have...
Lyden at skridt stoppede hende, og hun så i retning hvor den burde komme fra. Det så ikke ud til at der var andre i gyden, men det var let at tage fejl, eftersom at der ikke var helt lyst, ud over længere nede af gyden.