The dark cold winter /Ciro

Tid: 19:23
Sted: Gå gaden i Deepshell
Vejr: Gråt, koldt, blæst og vådt
Omgivelser: Mørkt, få mennesker, cafeer, butikker og andet i den stil



Avery, en langhåret brunette, kom lige så stille gående ned af gaden. Hendes lyseblå øjne strålede i mørket og var omringet af lange sorte øjenvipper der fremhævede hendes mælkehvide hud. Blæsten fik hendes hår til at danse og flere gange dansede det foran hendes ansigt så det ikke kunne ses, dog lod det ikke til at genere hende det mindste. Hendes skridt var korte og langsomme, hun havde ikke travlt, der var intet hun skulle nå. Hun lyttede til lyden af et par pige stemmer et stykke bag sig, hun sænkede blikket til fortorvet foran hende og tænkte kort på hvordan det ville være med veninder, eller bare en eller anden at snakke med. I 18 år havde hun bare gået rundt uden at ane noget som helst om sig selv, hun viste ikke engang om det navn hun fremsagde når hun præsenterede sig var hendes rigtige. Hun tænkte for meget og humøret skiftede alt for brat til at folk kunne håndtere hende. Nogle gange kunne man lave sjov med hende, og hun kunne grine med og more sig, men pludselig kunne hun bryde ud i vrede i fortvivlelse over sig selv.

Hun rettede lidt på kraven på hendes hvide stramme skjorte, hvor de øverste tre knapper stod åben. Hendes sorte damefrakke der kunne strammes ind i taljen med et bånd, stod åben og afslørede hendes slanke spinkle krop. Hun var på inden måder overvægtig, ikke et eneste gram fedt. Hendes ben var beklædte af et par mørke stramme jeans, der tydeligt viste bagdelen frem. Men den kunne ikke ses da frakken nåede ned over og skjulte det for blikke bagfra. Hun havde et par flade grå sko på der ikke havde noget at gøre med vintersko. Trods hendes sparsomme påklædning lod det ikke til at den bidene kulde generede hende.
Hun lod hænderne hvile i kanten af jeanslommerne og fugtede de fyldige bløde røde læber, da hun løftede blikket og så på et skilt til en lillecafée.

Ciro skubbet stille hans bog i, han havde bruge lidt af aften på og læse og på og være på en af de mere kendt Goth caféer hvor der kun kom særlige typer som ham selv og derfor var der heller ikke mange der så ned på ham mens han var der mellem dem, han var godt nok ikke den der snakket med alle men han havde de nogle få her og der men det var mest vampyr som var lige som gammel som ham selv da han ikke brød sig om nyfødt vampyrer for de var ikke ligesom de gammel var. Ciro havde som altid jakkesæt på og det var i en grå farve mens skjorten ind under var farve rød og det passet fint til hans hvide hud mens hans hår var sort og en smule halv langt og hans øjne havde den samme farve som hans hår, han kom op og stå mens han gik tilbage baren hvor han give bogen til hende der havde vagt. Han kun altid efterlad er eller anden på den cafe for han havde været der et utal af gange og derfor kendt ejerne ham så godt, han gik tilbage mod hoveddøren og han forsvandt bare ud i natten mens han kiggede frem for ham.
Rundt om ham kun han let hører af natten var begyndt og et menneskene var ved og trak sig tilbage men han var jo ikke selv en del af dem mere og derfor var han først lige kommet ud af hjemmet da solen var forsvundet, Ciro havde et andet liv end et menneske men han var jo som sådan heller ikke nej han var en gammel vampyr på de 500 år og han var ikke længer klar over hvor eller hvornår han var blive vampyr for han havde ingen menneske minder tilbage og derfor havde han heller ikke meget historie på ham selv, han var kun klar over af han var blive skabet af en meget rig vampyr og at han nu selv havde hans egen klan af vampyr hjemme i Italien hvor han kom fra.
Ciro lod sig fald ind i hans tanker mens han gik ned af Deepshell store gågade og han overvejet hvad han overhoved skulle kast sig til for han gad ikke side stille på en cafe for det havde han gjort i en del timer, et lille suk gik kort fra hans læbe mens han gik og han kiggede kort rundt på de mennesker der nu var og det var ikke ret mange eller der var dem som var ved og lukke ned for natten men ellers ikke andre, han gik i hans lomme og fandt han smøger og han tændt bare en og tog den i munden for tag et kort hiv fra den..

Avery's opmærksomhed faldt på den dystre unge mand, som kom ud fra cafeen. Hun betragtede ham gennem håret, som hun endnu ikke gjorde nogen forsøg for at fjerne fra ansigtet, da vinden bare ville blæse det tilbage igen. Desuden var håret ikke vigtig og hvis folk havde problemer med at det var uglet, så var det deres problem. Hun lod kort blikket falde på hans halvlange sorte hår, der ikke lige faldt i hendes smag. Hun kunne bedst lide drenge med kort hår, med langt mindede de for meget om piger og hun var ikke til piger. Desuden var det jo egentlig ligegyldig med udseendet, men hun kunne bare ikke have noget med en som mindede om en pige, hvorfor ikke se ud som en rigtig dreng?
Hun fortsatte den langsomme gang, og blev kort efter overhalet af de snakkende piger som hun havde gået og lyttet lidt til. Hun lod kort opmærksomheden falde på dem, hvorefter hun rynkede på den fine næse. Det var tydeligt at de var nogle modeduller og gik op i udseendet. Det kunne hun se bare ud fra deres ryg. Dog var den unge mand mere interessant, så derefter så hun igen på ham og uden rigtig at lægge mærke til det, fulgte hun efter ham, mens hun var fordybet i hendes egne tanker.
Hun ville umuligt kunne holde trin med ham, med den fart hun havde og hvis ikke han selv stoppede ville hun aldrig nå op til ham. Men hun havde dog ikke tænkt sig at sige noget til ham, hvis hun overhovedet nåede op til ham. Hvad skulle hun sige til ham? Hun snakkede faktisk ikke så tit med folk og han så ikke ud til at tilhøre den type der sådan kunne hyggesnakke med fremmede. Men måske tog hun fejl, hun sænkede blikket til fortorvet igen og sukkede lavt, mens hun hang med skuldrene.

Ciro holdt hans tempo og han overvejet lidt om han skulle tag en tur op til hans kones grave men først ville han lige se om han kun finde et par blomster end han tog der op, han gik videre i hans butik og han stoppede kort ved vinduet til guldsmeden og han kiggede af vinduet mens han tog en lille ring frem, den var som sådan lavet af guld og havde været hans visering da han blev gift men han havde ikke længer lyst til og beholde den i den form da den gav en del grimme minder i hans sind. ”måske jeg skulle komme forbi i morgen” sagde han kort til ham selv da han var en vampyr som havde evne til og gå i solen og han havde altid bruge den evne siden han havde opdaget den men han var ikke sikker på hvornår den var dukket op for han havde den ikke for 100 år siden eller for 50 år siden, det var nok nået nyt men på en måde gjord det ham glad da han på en måde havde en glæde til solen det var nok nået fra da han havde været menneske.
Ciro gik videre mens han som sådan ikke havde opdaget af der gik en efter ham og han ville nok heller ikke længe så meget mærke til det, vinden blæst op i hoved på ham og hans ansigt forsvandt kort væk bare hans hår mens han fanget en duft som han kun kende, det var en engel og det var en som var tæt på ham men hvor kun han ikke lige se i øjeblikket så han fjernet bare håret fra hans øjne og fik øje på en kvinde som var tæt på ham. Han lod blikket gå på hende og hans øjne var ikke til og se da de var gemt væk bag nogle røde solbriller og derfor ville hun heller ikke selv kun se at hans blik var på hende, han fanget hendes duft igen men han tog sig som sådan ikke af den da ha kun gå blod på Goth caféen som han havde været på og derfor havde han heller ikke bruge for mere for tiden..

Avery nåede lidt tættere på ham da han stoppede op for at se på en butik. Hun så var ikke interesseret i at vide hvad det var for en butik, så hun så ikke efter. Hendes øjne gled igen hen over hans ydre og hun måtte indrømme der var noget spændende ved ham, men hvor ville hun gerne havde det hår klippet. Hun kunne ikke lade være med at smile bag det dansende hår, da det morede hende at hun koncentrerede sig så meget om håret, udseendet var vel ikke så vigtigt. *At han har langt hår, betyder ikke at han ikke er flink* tænkte hun med et skævt smil og strøg pandehåret til siden for at hun bedre kunne se ham, men lod hurtigt hånden falde ned igen så håret dansede lidt rundt i blæsten igen.
Avery slog hurtigt blikket ned, da hun kunne se på hans krop at han skulle til at se sig tilbage. Hun ville ikke virke som en freak der over begloede folk, men det var jo lidt det hun gjorde. Igen smilede hun muntert af sig selv, men pludselig falmede smilet og hun blev med et i dårligt humør. Hun ville gerne tage kontakt til ham, men hun vidste ikke hvordan og blev derfor vred på sig selv. Hun kunne have voldsomme humørskift og det var tydeligt når hun havde dem.