Night At The Beach (Irissa)

Årstid : Vinter.
Dag : Fredag
Vejr : Koldt, og der sner let.
Sted : Stranden
Tid : 24.00
Omgivelser :Standen og havet. Ingen menneske på denne tid.

Bal var taget til stranden. Der var godt og søer rundt omkring var fråset til is. Men ikke havet her. Månen var fuld og dens lys skinnede over vandet. Han stod i sin whifebeater, ingen trøje eller jakke. Det var nemt at se hvad han var. Sneen ramte ham men gled bare ned af ham, den smeltede ikke. Hans grønne øjne kiggede ud over vandet. Han bevægede sig ikke så meget som en tomme. Han stod bare der. Tankerne fløj igennem hans hoved dog. Hvad ville det næste var på hans vej. Måske var der intet specielt over dette sted. Intet der ville give ham troen tilbage på alle. Sin race der mindede for meget om mennesker og mennesker der mindede mere og mere om dyr i hans øjne. Han var dog ikke ligeglad med alt. Han kunne lugte en nærmede sig. Et menneske. Han vendte sig om og kiggede imod personen med hans grønne øjne der bar et sorgmodigt blik. Han var en stor mand, næsten 2 meter og han var meget muskuløs.

Irissa kom gående i retningen imod Bal, Hun havde sine våben hængende frit fremme, men det var nu ikke fordi hun var på jagt. Men at være på vagt var hun altid.
Hendes lyse hår havde et genskær af månen i sig. Og irissa skimtede dog også lige derop, smuk stor og fuld. Det var et smukt syn i hendes øjne, men bare tanken om hvor mange varulve der ville blive forvandlet, og gøre denne nat fra en smuk nat, til et blodigt marraridt. Hun væmmede sig ved tanken, og fortsatte ligeud.

Han kiggede på hende. Han fortrak ikke så meget som en mine, bevægede ikke så meget som en muskel. Det var kun hans grønne sorgmodige øjne der fulgte hende. Da hun kom tæt på rakte han en hånd frem og bukkede, hvis hun rakte ham hånden ville han kysse den. Han var gammel og derfor betød de gamle skikke meget for ham. Han sagde med en rolig og blid stemme ’’ Godaften, frøken. Hvad bringer dem her til stranden denne nat? ’’.

Irissa stoppede op og så ham i øjnene, det var tydeligt, en varmpyr.. Hun så på hans hånd, lettere som en afvisning, hun brød sig tydeligvis ikke om varmpyre, dæmoner eller andre racer. Hun lagde hånden på sin kniv, nærmere som en advarsel. Hun gik et halvt skridt tilbage så hun ikke stod vitterligt tæt på ham, hun vidste jo godt at de fleste varmpyre var rimelig hurtige, og hun skulle bestemt ikke forvandles til sådan en.
"godaften, jeg er bare ude og gå" sagde hun lettere køgligt, hun så på ham. Man kunne tydelig høre at se hver især kom fra to forskellige årtier..

Han kiggede på hende da hun ikke tog hans hånd. Hvis der var en ting han hadede så var det når folk ikke viste han respekt. Han havde først ikke haft nogen intention om at skade hende. Han dræbte normalt ikke jægere hvis de ikke jagede ham. Hans mine ændrede sig ikke men hans hugtænder kom frem. Han sagde med en rolig og blid stemme ’’ Vis lidt respekt.. Jeg viste dig den.. Uforskammede tøs ’’. Det var klart at se han forventede en undskyldning ellers ville helvede nok bryde løs.

Irissa så ikke overraskede ud, hun vidste godt at det var sådan han ville reagere. Irissa så på ham, hun kunne godt se at han var en del ældre end hende, desuden var Irissa jo også kun 18 år, og meget ung af en jæger at være.
Irissa så på ham og lagde hovedet en anelse flabet på skrå, og smilede. "Respekt?" sagde hun og udslog en køglig latter. Hun havde stadig hånden over sin kniv, bare for at være sikker.. Hun havde ikke haft intentioner om at være på jagt denne aften, men nu stødte hun jo på ham alligevel.

Hans øjne begyndte at blive en metallisk grå farve og lyse. Han brugte hans evne på hendes kniv så den blev brandvarm. Han fortrak ikke en mine. Det var ikke til at se på ham om han var sur eller ej. Hans kropssprog var stadigvæk neutralt og han kiggede på hende med hans nu grå øjne og sagde stadigvæk roligt og blidt ’’ Ja.. Respekt.. Menneske ’’. Det var det eneste der kunne bringe hans pis i kog. Det var når folk ikke viste respekt. Han var en ærefuld Vampyr. Han gav hende dog denne chance ellers ville han gøre klar til kampen imod hende.

Irissa kiggede på ham og mærkede så derefter noget der blev brændvarm, hun kiggede ned på hendes kniv og skyndte sig så at tage den op og smide den på jorden, så den ikke brændte hendes lår mere end højest nødvændig. Hun så vredt på ham og derefter på det røde mærke hun havde fået der hvor kniven havde siddet.
Hun bed tænderne sammen og så rasende på ham "respekt over for sådan nogen som jer, det kommer aldrig til at ske!" sagde hun rasende og lignede aller mest et vredt dyr i en forsvarspotion

Han bevægede sig så hurtigt som et blink med øjet og stod nu bagved hende. Han slog ud efter hende. Han lå ikke alt sin styrke i slaget, bare nok til at hun ville flyve en meter eller to hvis han ramte. Hvis ikke han ramte ville han bruge sin hurtighed til at stå på den anden side af hende igen og slå ud efter hende. Når han slog igennem luften kom der en susende lyd. Han stoppede efter de to slag og stod helt stille. Han havde stadigvæk ikke fortrukket en mine. Hans udstråling var ikke engang en vred en. ’’ Jeg foreslår dem ikke at omtale mig sådan.. Hvis de holder deres liv kært.. frøken ’’.

Irissa bemærkede næsten ingenting, så let som ingenting stod Bal bagved hende, Irissa kunne mærke et hårdt slag i ryggen på hende, hun røg rundt og lanede på ryggen, men med en hurtig reaktion som hun var lettede ved hun fik skyndte hun at undgå det sidste slag.
Hun kom op og stå og tog hurtig fat på kniven som lå på jorden og kastede den efter ham i et hurtig kast. Hun svarede ikke på det han sagde, men dette skulle han ikke slippe godt fra..

Hans øjne lyste metallisk igen og kniven stoppede i luften. Og i samme sekund fløj den over imod låret på Irissa. Han rystede svagt på hovedet og sagde med hans blide roligt stemme ’’ Du må tænke dig lidt bedre om.. Jeg kan ikke kun varme din kniv.. jeg kan også bevæge den ’’. Han rørte sig ikke ud af stedet. Han ville have det sjovt nu. Der var spunk i denne jæger og hun reagerede hurtigt. Han havde ikke mødt en jæger som hende i mange år. Han kiggede på hende med hans sorgmodige grønne øjne ’’ Jeg har aldrig forvandlet nogen.. Men din kampstil.. Den er interessant ’’. Han var en kriger selv og han vidste at den måde man lærte mest om en anden kriger på var igennem kamp.

Irissa så kniven fløj imod hende med en hurtig fart, hun skyndte sig hurtigt at hoppe op og lavede noget der mindede lidt om en mindre flikflak i luften, dog nåede kniven at skære et godt stykke hud af hendes ben. Irissa ømmede sig da hun lanede igen. Blodet begyndte at komme frem i den store åbning af såret i hendes ben, irissa greb hurtig omkring såret og pressede på såret selvom det ikke hjalp, istedet begyndte blodet af løbe ud over hendes tynde blege fingre.
Irissa pustede og så op på Bal, hun hvæsede vredt af ham: " nu skal du ikke få for gode ider, jeg vil hellere dø end at være en af jer" sagde hun rasende..

Han kiggede bare på hende. Han blinkede ikke engang, faktisk havde han ikke gjort det siden de havde mødtes. Han rystede lidt på hovedet og sagde ’’Du kunne bare have vist mig respekt.. Så var dette slet ikke sket, Frøken ’’. Han begyndte langsomt at gå over imod hende. Han gik med rolige skridt. Som en ulv der nærmede sig sit bytte. ’’Føl dig heldig.. Jæger.. jeg spiser ikke mennesker.. Og jeg har aldrig forvandlet nogen… Dog er du anderledes.. Du virker speciel ’’. Han rakte en hånd ned mod hende ’’Du burde virkelig hilse pænt og præsentere dig selv.. Hvis du har dit liv kært.. Eller er sandheden at du ønsker at blive forvandlet?..hmm ’’. Han kiggede i hendes øjne og ikke på hendes blødende ben.

Irissa havde da godt nok skænket det med at blive forvandlet en tanke, men den var hurtig forsvundet igen, hun ville aldrig nogensinde kunne holde til at blive forvandlet, bare trangen til blod. Det ville aldrig være noget for hende, og så at skulle slå mennesker ihjel - Aldrig! .
Hun fjernede sin blodige hånd fra låret og rettede sig op. Hun tog stadig ikke imod hånden, hun havde alt for meget selv respekt.
Hun tog en ny kniv fra sit bælte og snittede så hurtigt som hun kunne ud efter hans hånd, i forhåbninger om at ramme denne gang..

Han kiggede på hende da hun snittede i hans hånd. Han så hvordan hans blod sivede langsomt ud af den. Han fjernede roligt sin hånd og sagde ’’Det var lidt dumt gjort ’’. Hans øjne lyste og kniven hun holdt blev meget varm. Derefter bevægede han sig lyn hurtigt over hende og prøvede at ramme hendes sår med hans hånd hvis det virkede ville han putte en finger ind i såret og flå det brutalt mere åbent. Derefter ville han gå lidt fik fra hende og kigge på sin hånd. Han kunne se hvordan såret langsomt lukkede sig og han sagde ’’Jeg giver dig tre valg.. nummer et jeg dræber dig hurtigt.. nummer to jeg torturere dig i en time og hvis du klare det uden at bede om nåde lader jeg dig gå.. nummer tre jeg forvandler dig og lære dig hvordan du skal opfører dig og lærer dig et par tricks med de knive der.. Hvad vælger du.. Jeg vil tilføje at hvis du ikke vælger så vælger jeg for dem, Frøken ’’.

irissa tabte igen kniven, hun gik ned i knæ da hun nærmest kunne mærke hvordan noget rev såret i hendes lår. Hun holdte hurtigt på såret og kom op og stå igen. hun pustede, kort og fik så kontrol over hendes vejrtrækninger. HUn så på ham og kiggede derefter ned på låret igen.
Hendes hænder rystede af raseri "hvordan lyder den her; du ryger i heleved og jeg får ekstra penge i kassen" sagde hun vredt men dog flabet på sammentid, imens hun grinede

Han rystede svagt på hovedet ’’ Jeg har levet i lang tid.. Kæmper i krige.. bekæmpet alt fra kejsere til folk der var så mægtige at andre kaldte dem guder.. Du kan ikke stoppe mig ’’. Han kiggede på hendes sår ’’ Der går ikke mere en et par minutter før blodmanglen indtræffer.. Du er allerede svækket på grund af såret.. Langsomt vil du blive svagere.. Langsommere.. Denne kamp var tabt for dig da du blev såret ’’. Han satte sine arme over kors ’’Du er en værdig kriger.. Du har fået et tilbud jeg aldrig har givet nogen før.. Lad nu være med at være dum.. Unge dame.. Du virker klog.. Du ved jeg har ret.. Hvorfor spille smart.. Kampen er tabt for dig ’’.

Irissa pustede, hun kunne mærke hvordan hendes vejrtrækninger blev hårde, og alle hendes muskler i hele hendes krop spændte, for at holde sig igang.
Irissa kiggede ned og bukkede sig ned hvor hun tog en lidt stor sten "jeg skal ikke dø til ære for dig" sagde hun hvæsende før hun pressede stenen helevejen ind i såret, hun bed tænderne sammen og kvalte en smertefuld lyd fra hendes mund.
Hun rettede sig op igen, blodet var stopppet en smule med at bløde. hun støttede ikke på det dårlige ben andet end ved tåspidsen for at holde sig oprejst.
Hun hævede parraderne da hun ikke havde flere våben tilbage, hun så på ham, hendes ansigt var helt blegt pga. blodmanglen "som sagt, jeg vil hellere dø!" sagde hun køgeligt.

Han kiggede bare på hende. Lidt efter rystede han svagt på hovedet ’’Du vil ændre holdning meget snart ’’. Hans øjne lyste op og de to knive hun før havde brugt svævede nu i luften. Den ene fløj over imod hendes ene arm og den anden imod hendes anden arm. Hvis de ikke ramte ville knivene ændre retning og flyve mod hendes arme igen. Bal stod bare med sine arme over kors og bevægede sig ikke en tomme. Han behøvede ikke at nærme sig hende. Han regnede med at hun havde hellig vand og hvis han nærmede sig hende ville hun bruge det, men på denne afstand kunne hun ikke ramme og med det ben havde hun ingen mulighed for at overraske ham med hurtighed uden at han ville vide det. Han havde klart overtaget mente han selv. Han skulle bare vente på at hun blev træt. Det var ikke svært for ham at bruge sin evne på så små genstande og det tærede ikke rigtigt på hans kræfter at gøre det. Dog blev han lidt mere sulten.

Irissa kastede sig hurtig væk fra knivene, men stadig uden at ramme jorden med det dårlige ben. Hun ændrede retning over imod Bal, således at knivene begyndte at flyve i hans retning, hun pustede, og kunne mærke hvordan stenen gnavede sig påvej ud af hendes sår i benet. Hun lanede ca en meter foran Bal, men nåede ikke at flytte sig andet hun kunne mærke hvordan hendes blik blev mere slørret og hun kiggede på sit lår hvor stenen ikke stoppede blødningen mere. således at blodet flød igen. Hun kiggede på knivene som kom susende imod hende. Hun flyttede hurtig armene så det ramte jorden og sad fast deri.
Irissa pustede. og holdte hurtig fat omkring sit lår for at stoppe blodet..

Han bevægede sig hurtigt da hun så ud til at være fokuseret på sit lår. Han slog ud efter hende men mere styrke denne gang, han håbede på han ramte nu hvor hun ikke fokusere et hundrede procent på ham. Han gik efter at brække et ribben eller to. Han bevægede sig i Vampyr hastighed hurtigt to meter væk fra hende og stillede sig der med arme over kors igen. Han rystede let på hovedet og sagde ’’Jeg må sige.. Du har en viljestyrke uden lige og er en god kriger. Hvis ikke det var fordi du ikke kender til ordet respekt så ville jeg se dig som en værdig kriger.. Jeg kan høre på din hjerte rytme og vejrtrækning at du er træt.. Det er på tide at du vælger, frøken ’’. Han kiggede hende i øjnene for at vise at han mente det.

Irissas ribben sagde knæk 2 gange, hun udgav en smertefuld lyd og lå bare der på den kolde jord. Hendes blik blev mere og mere slørret og det gav nogen sorte prikker for hendes blik. "jeg dræber dig, en dag bare vent" sagde hun pustende hun forsøgte at bevæge sig men det gik ikke, det kunne hun også tydeligt mærke. Men hun stod fast ved sin mening. hun tog vievandet fra sit bælte og hældte det ud over sig selv. det fik hende til at fryse endnu mere. hun grinede håndeligt "hva vil du nu gøre mr.smart, rør du mig brænder du dig, bider du mig bliver det nok ikke for sjovt" sagde hun pustende, hun kunne mærke hvordan hendes øjne blev tungere end de nogensinde havde været før..

Han rystede bare på hovedet svagt ’’ jeg er imponeret over dit mod.. virkelig imponeret.. Dog har du ikke tænkt dig særligt godt om.. Du har ikke mere helligvand.. du er for smadret til at kæmpe imod.. og vi er ved havet ’’. Han tog fat i en af knivene og stak den i benet på hende. Så trak han hende via kniven ned til vandet og kastede hende i det. Når hu var godt gennemblødt og alt helligvandet vasket af tog han fat i hende og kastede hende et par meter ind på stranden igen og gik over til hende. Han stillede sig og kiggede ned på hende med arme over kors ’’Hvad vælger du.. jæger? ’’. Han var en mand af sit ord. Hun havde kæmpet bragt og det var derfor han stadigvæk gav hende valget. Han var dybt imponeret over hendes vilje til at kæmpe og hun fascinerede ham faktisk på grund af det.

Irissas blik var helt væk, hun lå bare og rystede mest pga. kulden men også pga. smerterne og blod manglet.
Hendes øjne var ved at lukke i, hendes krop kæmpede virkelig imod alle smerterne, men det var næsten for svært, hun var jo ikke noget overnaturligt væsen der kunne klare alle disse smerter.
Hun var næsten blevet helt hvid i ansigtet, og hendes øjne kunne ikke holdes åbne mere "gå i heleved hvor du høre til" mumlede hun som et afslag før hendes øjne lukkede i og hun besvimede.

Han kiggede på hende *En sand kriger til enden.. Jeg kunne gå og lade dig dø.. Jæger.. Eller jeg kunne ære vores kamp ved at føde dig på ny*. Han bukkede sig langsomt med og bed sig selv i håndleddet og fodrede hende med hans blod. Derefter udførte han det sidste så transformationen ville ske. Han tog hende op i sine arme og bevægede sig hurtigt af sted. Han vidste at der ville gå lidt tid før hun vågnede.