Maniac (nevena)

T: tidlig aften
V: Blæsende
O: Træer, døde dyr, buske og et menneskelig eller to!
P: En langærmet skovmands skjorte og militær bukser, begge med læder som forstærkninger.

Han var vendt tilbage til sit gamle skjule sted i skoven, skjult særligt godt var det dog ikke men der var nok ikke ret mange der ville bryde sig om at bevæge sig herind. Området omkring den lysning han var i var dækket med en masse fælder de fleste, hvis ikke alle var dog blevet aktiveret, og derfor lå der en del dyrelig rundt omkring og rådnede det var ikke en dejlig lugt for ret mange, i lysningen lå der også et par menneskelig, der var spændt fast de var anbragt, af ham, der for nyligt. Han havde for cirka fem dage siden været på jagt for at finde mad, hvor han pludseligt fik lyst til menneske.
Han gik bare rundt nu inde i lysningen og kiggede på det, gik hen til det ene menneske og tog lidt af kødet og begyndte at tykke på det, han var i sit meget kolde humør i dag, eller humør var måske forkert sagt da han lige nu var så kold at han intet følte lige nu. Han kiggede på nogle af dyrene og tænkte at man kunne vel tage deres knogle og bruge dem til noget?
Han gik rundt og begyndte at samle deres knogler specilet ribben fra alle dyr, gnavede dem rene og smed dem i en bunke midt i lysningen han tog også et par rygsøjler og nogle andre knogler, i det hele taget samlede han bare knogler sammen, for at se hvad han kunne få lavet ud af dem.
Han gik i gang med en større mosaik med alle disse knogler. det var noget af et projekt men han havde heller ikke rigtigt noget han skulle, det hele var lidt tåget for ham, han vidste ikke hvad det var han lavede, men inden han var færdig var det blevet npget senere. Han trådte lidt tilbage og kiggede på hvad han havde lavet.
Han havde helt spontant og ubevidst lavet et keltisk flet i et kors.
Han fandt det lidt interssant at det var det han var endt med at lave, men det overraskede ham ikke, men nu måtte der godt ske noget spændende.

Den person der lige nu slæbte sine ben hen ad jorden, var tung i hovedet. Det føltes som om at hvert sekund betød liv eller død for hende, selvom det langt fra var sådan. Men det menneske havde været så fristende.. Hun havde slet ikke opdaget den tunge scent af stoffer, der hang i nærmest farvede skyer om denne, men for sent. Nu var hun mindst lige så høj.. Mindst lige så skæv..

Hendes blik tågede kort, indtil hun kort fik frigjort sig selv fra rusen, så hun kunne koncentrere sig om den tynde lugt der var i luften. Den var rådden, men noget lækkert og halvfrisk gemte sig deri. Duften af hund lå også imellem, men det var ikke den der fangede hendes opmærksomhed. Det var den døde skovhund der lå lige foran hendes fødder. Hun kiggede længere frem, blot for at blive mødt af endnu et dødt dyr, hvis hals var flækket i en ubehagelig vinkel.

Nu lod hun sit blik glide endnu længere frem, for at se nærmest cirklen af dyr der bevægede sig ind mod et centrum af en stående skikkelse, der var dybt koncentreret af den bløde lyd, af knogler der ramte hinanden, for at skabe et kunstværk, en kun dybt psykotisk person ville kunne have forstået. I takt med at duften af menneske blev hårdere, i det hun trådte længere frem, blev hun mere fristet. Fristet til at springe i nakken på ulven og flå dens nakke op, så hun kunne få frit udsyn til det menneske, hvis spage duft hang så tungt i luften. I takt med at duften blev tydeligere, blev tankerne mere primitive. De bevægede sig nedad i en dybdegående cirkel, der ingen ende syntes at tage.
Hun stoppede. Ulven stod og betragtede noget. Hun trådte igen et skridt frem og stod nu så tæt, at hun kunne strække armen ud og røre ved ham. Huden var mørk og håret stort og viltert.

Selv var hun iklædt en kort, sort lakkjole, der slog sig umådeligt stramt om hendes lår. Det røde, krøllede hår var bundet op i to rottehaler, der sad højt, så håret slog sig ned om hendes kæber og kildede hendes sensitive hud. For en gangs skyld, bar hun ikke ansigtsmaling. Hun havde blot en rød læbestift på og en kraftig, sort eyeliner rundt om øjnene.

*This is probably his territory.. I could get into bad trouble if he noticed me..*

Han havde meget hurtigt hørt den person der nærmede sig, men orkede ikke hverken at hilse på personen eller angribe. Han blev bare stående i lysningen mens han kunne høre hvordan personen kom nærmere. Han gad ikke vende sig om for at se hvilken person det var, der havde bevæget sig ind i lysningen. Personen måtte være en smule syg for at dukke op her i lysningen som ikke rummede andet end død.

Han stod og beundrede sit værk, men fandt hurtigt ud af at den manglede noget. Den var for ren på grund af at den kun bestod af hvide knogler. Han ville have den var beskide, og det skulle gerne være blod der gjorde det. Han smøgede sine ærmer op så hans håndled var frit på den venstre arm. Han lagde munde omkring armen og bed hul ned i blodåren, så blodet flød ud af hans arm.

Han begyndte at nærmest male på knoglerne med blodet. Han gik rundt med ryggen i den samme retning konstant. Ryggen var hele tiden rettet mod der hvor den fremmede person kom gående fra. Han var ligeglad med hvad personen ville, for han skulle nok klare sig hvis personen prøvede på et eller andet, det plejede han trods alt.

En frydende duft ramte Nevena som et hammerslag lige i ansigtet. Hendes øjne blev trukket sammen i en fjendtlig grimasse, der straks blev strukket ud i ekstatisk nydelse. Det var duften af frisk blod, direkte fra den helt rigtige åre i håndleddet. Han blev ved med at holde ryggen til hende, men duften blev ved med at hænge som en tung dunst i luften. Den slog hende nærmest omkuld hver gang hun trak vejret.

”Dog, will you please give your guests some attention?”

Stemmen var lettere nasal, også forholdsvis dyb i forhold til en kvinde, der kun så ud til at være 19-20 år. Dog var den forførerisk og lokkende på en unaturlig måde, der tydeligt skinnede af dæmon, hvis man havde en sans for den slags. Hun trådte et skridt længere frem og var nu omkring 30 centimeter knoglekunstværket, der virkede så… tiltalende at smadre. Hun trådte et skridt længere frem og trådte ned på en rygsøjle, der gav efter for pumpsene med et hårdt knæk. Hun smilede svagt.

Tænderne var lidt spidsere end et menneskes var. Tydeligvis også skarpere. Den ville med lethed kunne gennembore hans kød, om nødvendigt, men det virkede ikke sådan. Ulven virkede bare fraværende og totalt ligeglad med hendes tilstedeværelse.

Han hørte hende komme nærmere og hørte hvad det var hun sagde om ham. Han blev iriterret men bed det i sig, selvom hun lige havde kaldt ham for en hund og hvis der var noget han hadede var det når folk kaldte ham for en hund. Han hadede det, nok mest fordi at han kunne mærke hvordan folkl følte sig bedre end ham når de kalde ham det.

"Næh."

Det var det eneste ord der undslap hans læber som kommentar på hendes nærmest ordre. Han blev bare ved med at gå rundt og vande mosaikken med sit blod. Han gad ikke snakke til hende, da han ikke følte hun fortjente det endnu med den måde hun behandlede ham på. Han hadede den slags der snakked sådan. Han kunne tydeligt høre at det var en person der ofte brugte sex eller lignende som et værktøj, så der var stor sandsynlighed for at det var en dæmon der var ankommet.

Han hørte knoglen knække da hun trådte på den, men han var ligeglad, mosaikken betød som sådan ikke noget for ham. Han havde kun lavet sin mosaik for at have noget han kunne få tiden til at gå med. Han havde aldrigt tænkt det som andet, så hvorfor skulle ahn blive irriteret over at hun ødelagde det.

På grund af den stemme hun havde, han kunne nu tydeligt høre det var en kvinde, havde han dog lyst til at gå hen mod hende, måske bare for at se hvordan hun så ud. Han lod dog stadig være med det. Han var begyndt at få det varmt det gjorde han altid når han havde bidt eller skåret sig selv. Han tog hurtigt skjorten af og fortsatte så sin gang rundt med at vande mosaikken. Han havde lyst til mere smerte, så han fandt sin ene kniv frem den der ikke var af sølv, og skar så en dyb flænge hen over sin brystkasse. Han satte sig ned midt i korset hvor han bar lod blodet flyde ud på jorden. Han havde gjort dette så ofte at han vidste hvordan han skulle gøre det uden, hveken at besvime eller dø. Hans krop var trænet til at producere meget blod, og pumpe det rundt langsomt. Han sad stadig med ryggen mod hende.

Stemmen syntes hård. Nærmest kynisk, selvom det kun var et ord der slap over dem. Ulven fortsatte med at gå rundt, og det var ikke noget der syntes at have en negativ effekt på Nevena. Nej, hun blev derimod stående og gloede olmt på ulven. Vidste den slet ikke hvad den var igang med at rode sig ud i? Et svagt suk gled over kvindens læber, i det hun trådte ind i midten af korset. Hun kom ikke i vejen for ulven på noget tidspunkt, hun stod bare midt i hans blodige kunstværk.

Så strippede han. Tog sin skjorte af og bød hende nærmest velkommen til en himmel, der hurtigt kunne ende i et helvede for dem begge to. Varulveblod var meget varmere end så meget andet blod, men det havde også en meget hårdere tilbagefaldseffekt. Man måtte have mere. Det var næsten som McDonalds-mad... Indtil man blev ramt af de hårde defekter. En lille kuldegysning isnede i nakken på dæmonen.

Så slog det hende at varulven pludselig var meget stille, og det var indtil duften mødte Nevena endnu engang, bare meget kraftigere, da blodet lå så tæt på hjertet. Så trådte hun et skridt til side, for der faldt hunden og lod sit blod væde de mange knogler, der fortsat blev liggende – lige så døde som før. Utroligt nok, sad han stadig med ryggen til hende, og det var noget hun hurtigst muligt ville lave om på. Langsomt skridtede hun til venstre, sørgede for at træde i så mange knogler som muligt på vejen, og så stoppede hun op, da hun stod skråt til højre for hans ansigt.

Så knælede hun. Hun lod sit ene knæ ramme jorden, mens det andet skubbede mod hendes bryst. Overkroppen var lænet let frem og hovedet var bukket forover, så hun bedre kunne fornemme varulvens tilstedeværelse. Den ene hånd hvilede på det ene lår og den anden hånd var presset mod jorden, så hun kunne holde balancen.

Det duftede så indbydende... Hun måtte bide sig selv meget hårdt i indersiden af læben, for ikke bare at fare på varulven. Uanset hvor syg hun kunne blive af det, så var det blod. Og det var tykt, lækkert blod, der føltes som en fest på tungen, indtil kroppen havde bearbejdet det. Hun stoppede sig selv i de hårde tanker og kiggede opad, så hun kiggede halvt på varulvens skulder.

”I’m Nevena.”

han blev bare siddende helt rolgt mens han sørgede for at få sit hjerte til at banke så hurtigt som det var muligt så blodet ville flyde så godt som muligt ned over hans bare overkrop og ned på jorden og ned på den knogler han sad i.

Han var stortset helt ligeglade med hende, og kiggede sig bare rundt i lysningen de var i. Han vendte sig aldrig om mod hende på nogen måde ikke engang sit blik vendte han mod hende. Han blev ved med at kigge i andre retninger.

Han hørte hende gå rundt bag ham, hvilket han var ligeglad med. Han sørgede stadig for ikke at kigge på hende. Han var også ligeglad med at hun fortalte sit navn, han ignorerede hende fuldstændig.

Han kunne godt fornemme at hun bare blev siddende, og at hun ikke havde tænkt sig at gå. Han havde ellers håbet på at ved at ignorere hende, ville hun bare være gået. Han havde så åbenbart taget fejl af hende. Han rejste sig langsomt op fra jorden med blodet der rendte ned af hans overkrop og vendte sig imod hende.

"Hej..."

Svaret var meget koldt og tørt, måske også lidt fraværende. Han var meget fraværende i øjeblikket, fordi han ikke kendte til personen og han var bedøvet af smerten og følelsen af blodet der rendte ned af hans krop.

Det dybe sår i hans bryst blødte ret kraftigt så hans bukser var ved at være våde af blod. Han havde ikke tænkt sig at stoppe blødningen da han vidste den var lille nok til at han ikke ville forbløde af den.

Han begyndte langsomt at gå frem mod hende, med tunge skridt og et hjerte der bankede hurtigt og kraftigt nok til at selv et menneske nok ville kunne høre det hvis de var i lysningen.