sommeren er varm...

tid: kl 20:00
sted: guess where? beach!
vejr: solen skinner, mange varmegrader
dato: 14/7
dag: torsdag
omgivelser: mange mennesker
årstid: sommer

ryu gik rundt i sine lange badeshorts og begyndte at gå lidt ud i vandet. det var lunt, så han dykkede ned under. han turde dog stadig ikke folde vingerne ud, da menneskene kunne se det. han lod vinden tage fat i strømmen og bære ham lidt derud af. han rejste sig op, og vandet gik ham til brystet. hans lange, blonde hår glimtede i vandet. han var muskuløs, selvom han sjældent trænede. hans vinger kunne ikke ses, men folk kiggede lidt efter ham. de så måske igennem det?

Rose kom gående hen af strandkanten. Hun havde klippet i sine jeans så de nu var lårkorte og hun havde en hvid og sort bikini top på. Hun smilte og elskede sommeren. Hun elskede at mærke varmen mod hendes krop og blive opvarmet. Hun havde et hånklæde under armen og så sig lidt omkring. Hun valgte hurtigt et sted og lagde sit håndklæde og så sig lidt omkring igen og fik øje på en dreng ude i vandet. Hun havde set at andre oss så over på ham. Hun lagde hovedet let på skrå og betragtede ham lidt, men rystede så på hovedet da hun ikke ville være uhøflig og stirre på ham. Hun lod sit blik gå ned på sit håndklæde som var foldet ud på sandet. Hun satte sig ned og skævede stadig over på drengen nogle gange, men aldrig lang tid nok til at han rigtig kunne tro at hun gloede efter ham.

ryu mærkede en aura fra en anden engel, og vendte sig om for at få øje på kilden. *hmm, hvem mon det er? så mange mennesker, men kun en engel.* han rystede hovedet så hans hår piskede rundt om ham. *der er en metode der kan finde den engel, eller...* han skabte en vind, der blæste så kraftigt at de fleste mennesker blev blæst omkuld. *englen vil enten blive blæst helt væk eller bruge sine vinger.* han lod vinden fortsætte sin bane.

Rose så op da der pludselig kom en stærk blæst. Hun så over på drengen og vidste at det var ham som gjorde det. Hendes blik gik rundt og så at alle menneskerne blev blæst væk. Der var ingen som ville se hende trække sine vinger frem. Hun koncentrerede sig og to sekunder senere var hun oppe i luften og fløj mod vinden.

han smilte da han så det *tænkte jeg det ikke nok...* han stoppede straks blæsten og lod vinden ligge stille. *hmm, stilhed før stormen?* han så alle menneskene kigge rundt, forvirrede. han dykkede ned under vandet, trak vingerne ud, og lod strømmen bære ham frem. han fik vinden til at tage fat i vandet og skabte en kraftfuld strøm der bar ham videre ud mod havet. da han tænkte ingen kunne se ham, sprang han op, og hang i luften. hans vinger var helt udfoldede.

Rose landte og så ud på havet. Hun kunne nogenlunde se drengen oppe i luften. Hun smilte svagt da hun så at han var en engel. Dette var første gang i meget lang tid at hun så en mandlig engel. Hun løb ud i vandet inden at nogen af menneskerne så hende og svømmede ud mod drengen.

ryu kunne mærke englen komme nærmere. han begyndte at skabe noget vind for at tørre sig selv. *en budding-bod ville ikke være dårligt lige nu* han fløj idt op og hang stille i luften. hans krop begyndte at tørre lidt, og han nød heelt og aldeles vinden, da den bar varmen med, hen mod ham og alt han lod den ramme. han kunne se folk inde på breden, kige modd solen. de var meget langt væk, men ét eneste menneske svømmede mod ham. han undrede sig lidt, og fandt ud af at det måtte være den anden engel.

Da Rose vidste at menneskene ikk kunne se hende fløj hun hurtigt op fra vandet og fløj hen til drengen og kunne mærke en varm vind "Hvor god en idé syntes du at bruge din evne mens der er mennesker tilstede?" spurgte hun og løftede et øjenbryn af ham og smilte svagt og strøg nogle fingre gennem sit våde hår.

"det er mennesker, de ser aldrig noget." vinden blev stærkere og kredsede om dem. "desuden," fortsatte han, mens vinden blev mere og mere grumset. "så kan jeg skjule mig selv." vinden omkring ham blev mere støvet og indeholdt vand, eller, sådan så det ud. "jeg kan styre vinden, det burde du have opdaget efterhånden." de stod begge i en stor skypumpe. man kunne høre menneskene skrige. han bevægede skypumpen væk, ved blot at vifte med hånden. den 'kuppel' han befandt sig i, gjorde hans udseende utydeligt.

Rose så på ham og så på skypumpen "Jah det har jeg opdaget" sagde hun og så så tilbage på ham og kunne mærke at hun havde fået lidt sand i øjnene.

luften omkring dem blev mere og mere tyk, som tåge, men det var blot fugten der samledes. han løftede armene og tog en dyb indånding. "luften er bare så... frisk." han slappede helt af, og vinden lagde sig helt.

Rose betragtede drengen og lagde hovedet let på skrå da vinden havde lagt sig helt "Du skal bare passe på ikk at gøre det for meget i nærheden af mennesker. De forstår jo ikk hvorfor vinden skifter på denne måde" sagde hun og baskede hårdt med vingerne for at holde sig oppe i luften.