varm dag på engen - Qadir

Dato: Irl
Årstid: Irl
Dag: Irl
Vejr: Varmt
Sted: Den lykkelige eng
Tid: Irl tid
Omgivelser: Ingen anden end Faith
Tøj: http://images.newcelebritypics.com/img/celebs/images/b/beyonce_knowles_in_a_white_dress_-1194.jpg
___________________________________
Luften var varm og lige den slags varm luft som man ville gå ned på stranden for at nyde, men mellem nogle træer ved den lykkelige eng kunne man se en flot og hvid kjole. den sad på en ung kvinde som kom gående mod den lykkelig eng, hun havde ikke lyst til at gå ned mod stranden da hun var sikker på at der ville være mange mennesker der. derfor havde hun besluttede sig for at tage ud på engen, da der altid var så smukt og man kunne være væk fra alle mennesker. hun havde sine højhælde sko i hånden og gik på sine tæer, hun så lyset og smilte stort. hun gik ing og satte sig midt i engen, hun lag sine sko ved siden af sig og tog et græsstrå mellem to fingere. hun så lidt på den med et smil og fjernede en tot af sit hår væk fra ansigtet, hun nynnede lidt og lag sig ned og så op på himlen. hun gav et lille grin fra sig da der kom en sky forbi der lignede en hund, hun elskede at bare ligge og lytte til naturen og se op på skyerne. hun lod græsstrået over sin kæbe og kunne godt lide at det kildede, hun lag den anden hånd på sin mave og lukkede sine øjne i. hun lyttede den fuglene der sang det lød virkelig som musik i hendes øre, hun lod sine tæer lege lidt med græsset

Qadir, der havde nydt den varme dag, travede igennem engens uendelige hav af farverige blomster. Blomster var altid i vejen for synet; farverne kunne blinde folk og man ville vandre omkring som en muldvarp i sollys. Han rynkede næsen ved tanken og rystede på hovedet. Han kastede et blik rundt henover engen og betragtede staks den hvide kjole, og kroppen inden i den, på den farverige grund. Han smilte for sig selv og placerede hænderne i lommen. Han betragtede kvinden da han passerede hende og spekulerede ikke for meget over, hvordan de fleste mennesker nød at ligge i naturen. Uden frygt for hvad der kunne komme forbi. Han kløede sig i nakken og travede forbi hende med et roligt blik.
Han stoppede op, så hans skygge blev kastet ind over hendes ansigt. Han så ned på hende med et vurderende blik. Han selv bar som sædvanlig en sort t-shirt og de mørke cowboybukser, det ternede halstørklæde hang dovent omkring halsen og jakken hang over skulderen.
"Er De faldet?" spurgte han, trods han allerede kendte svaret. Smilet var endnu på hans læber. Han havde haft en god dag i dag, og det var nok dérfor han pludselig var blevet så snaksagelig.

Faith kunne høre nået der gik rundt, dog sagde hun ikke nået og åbnede sine øjne og betragtede syntes at en mand. hun smilte stort da han lignede en engel, da lyset fra solen lyste omkring ham. hun kunne mærke kulden mod sit ansigt da han skyggede for solen, hun så kort ned af sig selv og var ikke sikker på om hun lignede en der havde faldet eller ikke. hun vende blik op mod ham igen og smilte "ja, jeg fald om i denne skønne eng" sagde hun og gav et kærligt lille grin fra sig, hun blev dog bare liggende og fugtede kort sine læber med sin tungespidst "hvad laver du så ?" spurgte hun om og kunne jo ikke spørge om han havde faldet da han jo stod op, hun lod græs strået blive ved med at kilde hende på halsen og kunne godt lide den fornemmelse. hun havde langt mærke til at hans ansigt ikke lignede de andre ansigter hun havde set, hans lignede ikke glas og det havde hun slet ikke nået imod

Han smilte da han hørte hendes svar og hendes modspørgsmål fik ham blot til at trække på skuldrene. Han kastede et blik rundt og så på engen og de få folk der gik på den. Den var næsten mennesketom. Der var kun ham selv, kvinden på jorden og så nogle andre folk, længere væk.
Han vendte atter ansigtet imod hende og trak igen en smule på smilebåndet.
"Hvad jeg laver?" Han fugtede læberne og trak igen på skuldrene. "Jeg er blevet ansat til at holde øje med folk der falder på engen, så de ikke kommer til skade." løj han og hævede det ene øjenbryn med et skævt smil.
"Eller noget i den dur."
Han lod hånden glide igennem det korte, sorte hår, imens han igen så omkring sig på engen. Der var mange blomster og stærk sol. Han fjernede sig så han ikke skyggede mere for hendes ansigt. Han placerede hænderne i lommerne og betragtede hende indgående.
"Jeg har hørt om blomstersenge, men jeg troede ikke at det var så bogstaveligt," mumlede han og smilte forsat. Han var ikke vant til al den smilen. Det gjorde næsten ondt i kinderne...

Hun lod sine tæer lege videre med græsset og prøvede at holde et grin tilbage da det kildede, hun hørte menneskerne men tog sig ikke af dem. hun fjernede en tot af sit hår og fjernede ikke sit blik fra ham "men jeg er jo faldet ? ved ikke hvis jeg er kommet til skade" sagde hun og så ned på sine tæer og vippede lidt med at se dem, for at være sikker på at de ikke havde taget skade af det. hun vende sit blik mod ham igen og gav et lille tøsset grin fra sig, og elskede at grine på den måde da det lød så sjovt. hun lukkede sine øjne kort i da hun mærkede solen mod sine øjne, hun åbnede dem stille igen og rykkede lidt på sig så han skyggede for solen igen "så stille, ellers kan jeg ikke se dig" sagde hun og syntes at han så utroligt godt ud på sin helt egen måde, han lignede ikke en der var kold og lige så mystisk i det. hun blev bare liggende og overvejede at sætte sig op, men gjorde det dog ikke da hun syntes at hun lige så godt kunne blive liggende "når okay, men her er jo flot så det er jo altid nået med blomster" sagde hun og tog en blomst i hånden og rakte den hen til ham "hedder du ?" spurgte hun om og smilte bare

Han smilte roligt og løftede øjenbrynene i takt med et skuldertræk.
"Lad os håbe at du ikke er kommet slemt til skade så. Det går jo ikke hvis du slår dig så meget at du ikke kan komme op igen." sagde han mildt. Han betragtede hende indgående, som hun lå der. Hun lignede noget fra en film, med sin hvide kjole og pigede fnisen.
Han bøjede sig en smule da hun rakte ham planten, han tog imod den og takkede lavmelt, imens han forsat smilte. Hun virkede nu forholdsvis rolig. Velafbalanceret og glad. Sjov måske.
"Mh-ja. Blomster." mumlede han og betragtede dén som han lige havde fået i hånden. Meget fint, men ikke noget der interesserede ham. Man var vel mandig.
Han så atter ned på hende og nikkede imod hende, da hun jo lå så langt nede at et håndtryk ville være underligt og akavet.
"Qadir. Hyggeligt at møde Dem, frøken .. ?"

Faith tog sin hånd til sig igen og lag den ned på sin mave, da han havde taget blomst og smilte op til ham "det gør ikke nået for mig.. så spiller jeg for at gå på arbejde, ellers må du bare tage mig hjem" sagde hun og blinkede drillende med det ene øje, selv om hun ikke havde ment det og bare havde sagt det for sjov. hun betragtede blomsten i hans hånd og nikkede lidt "jep og der er flere hvor de kommer fra" sagde hun og vende sit blik op mod hans ansigt igen, selv var hun ikke den type der var vild med at få blomster. hun kunne godt være sød og takke, men hun ville stort set bare smide dem ud da hun ikke kunne finde ud af at passe dem. ellers spiste hendes kat altid dem og derfor ville hun altid undgå at få blomster "Qadir" sagde hun et par gange for at finde ud af hvad hun syntes om det navn, det var nået særligt og hun kunne godt lide det og træk derfor lidt på skulderne "jeg hedder Faith" tilføjede hun og syntes ikke selv at hendes navn var nået at råbe hurra for, men det var jo fra person til person hvad man syntes om det navn. hun tænkte sig lidt om og klappede kort på græsset ved siden af sig "vil du sidde ned ?" spurgte hun om og smilte kærligt og sødt op til ham, og syntes at han nød meget hyggeligt og ville derfor ikke lade ham gå fra hende

Et smil bredte sig på hans læber og han lavede en henkastet armbevægelse.
"Så skulle du vel ringe til din chef... Og så sige at engen har slugt dig. Eller at du er faret vild i mit hjem. Det vil han nok ikke bryde sig om, men.. Sådan er det vel."
En let brise fik græsset til at vippe let, som var det bølger fra havet. Blomsterne nikkede dovent op og ned og i et kort øjeblik var hele engen et virvar af farver der bevægede sig på alle mulige måder. Qadir, der som sagt ikke var den store blomster-elsker, undlod at kigge for længe på farve-bølgerne, og satte sig i stedet ned ved siden af hende med et suk.
"Rart at møde dig, Faith." hilste han roligt og smilte en anelse. Han sad nogle sekunder i stilhed, før han atter valgte at bringe forrige emne på banen.
"Så... Hvad arbejder du da som, siden du ønsker en fridag?"
Noget skulle man jo spørge om..

Faith gav et lille grin fra sig og syntes at det lød som en meget god idé "mmh.. hjemme hos mig, det ville jeg da med glæde" sagde hun i en halvfræk tone og stadig lidt af en tøsset tone, hun satte sig lidt op og så op på ham og bed sig kort i læben. hun kunne ikke lade være med at betragte ham, og syntes at han så vildt sød ud. hun havde slet ikke lyst til at se på alle de blomster, og hun kunne heller ikke få sit blik fra ham "det er også virkelig rart at møde dig Qadir" sagde hun kærligt og rykkede sig lidt tætter på ham og lod sit blik kort køre ned af ham, hun havde det svært med at fjerne sit blik fra ham og havde bestemt heller ikke lyst til det "jeg er politimand" hviskede hun og bed sig i læben, og viste godt at der var nogle fyre der havde imod det. men det var det hun elskede og hun havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe med det, selv om hun godt kunne bruge en fridag en gang imellem. og mest når der var sådan nogle søde fyre som ham tæt på sig

"Oh." lød han, en anelse overrasket over hendes pludselige... Antydninger. Han lænede sig, per automatik, en anelse bagud da hun kom tættere på. Ikke fordi han ikke brød sig om at hun skulle tættere på, men ganske enkelt grundet ... Ja. Måske at det var lidt akavet pludselig at sidde for tæt. Han foretrak friluft.
Han rømmede sig da han hørte hendes arbejde. Politimand - eller -kvinde - var nok ikke lige det han havde regnet med, men sådan var det jo. Nogen skulle jo være det og det var kun friskt at der var kvinder der ville tage sig det job. Det sagde jo også noget om personen. Han lod blikket køre op og ned af hendes krop, for at tage målinger på, om hun virkelig kunne være betjent. Han var overrasket.
"Jaså? Der kan man bare se. Så det er dig der holder gaderne rene og pæne, så vi ikke bliver angrebet fra alle sider? Så går det jo ikke at du bliver liggende her i græsset."
Han smilte en anelse og betragtede hende indgående. Der var ét eller andet barnligt over hende, men alligevel virkede hun lidt tilbageholdende, trods hun ikke rigtig var det. Meget forvirrende.
Han overvejede et kort øjeblik om han skulle tale om sit job også, men valgte at undlade dette. Ét emne ad gangen.

Faith så på ham og kunne godt lide at han blev lidt overrasket over hende, hun gav et grin fra sig og elskede når folk blev overrasket over hende. bare fordi folk syntes at hun var smuk og måske ikke var den de regnede med, så er hun den hun er og er stolt over det. hun kunne godt se han lænede sig tilbage og det fik hende bare til at bøje sig længere hen mod ham, da hun godt kunne lide at drille folk også selv om det ville betyde at de ville blive sure på hende. hun smilte og viste godt at hun ikke lignede en der var politimand, men hun elskede dog sit arbejde og ville ikke skifte det ud for at blive nået andet. hun kunne godt lide at sætte folk på plads og det var ligemeget om hun var på arbejde eller der hjemme, hun elskede bare det at havde magt og vise at ingen skulle bestemme over hende "ja det er mig... jamen jeg kan godt lide at ligge i græsset" sagde hun bestemt og havde sådan en stor lyst til at drille ham, hun bøjede sig længere hen til ham og smilte stort "mmh.. jeg ser godt ud i polititøj.. måske du ville se det en dag" hviskede hun frækt ind i hans øre inden hun satte sig tilbage, og så bare på ham og tog sit hår og lag det på sin ene skulder

"Aha," var det eneste svar til det første hun sagde. Hendes yderligere lænen og tilmed hvisken i hans øre, gjorde ham en smule nervøs. Han brød sig ikke om folk der opførte sig sådan... Anmasende... Billigt. Han sank en klump og følte sig malplaceret. Underlig situation.
"Det-øh... Jeg-øh..." var alt han kunne få fremstammet. Han rømmede sig og rykkede sig yderligere væk fra hende.
"Ehe, der-øh... Nej. Nej, jeg-øh... Nej. Ikke rigtig. Nej. Måske på gaden, hvor du gør dit arbejdet, selvfølgelig. Men... Jo. Selvføglelig." Han faldt mere eller mindre over ordene, og virkede umiddelbart en smule kluntet. Han var meget forbavset over situationen og var i tvivl om hvordan han skulle reagere. Det var underligt. Meget endda. Han skuttede sig og rømmede sig en smule. Han overvejede om han måske skulle give hende tilbage, fra samme skuffe? Nej. Det var slet ikke ham. Den opførsel ville være alt for modstridende alt han nogensinde havde lært og trænet. Han rømmede sig igen.
"Men, øh, jeg er ikke i tvivl om at du sikkert ser meget... Fin ud... I din, øh, politiuniform. Den er jo blå og med matchende kasket. Det er jo helt med på moden og alt det der. Eller hvad ved jeg. Nydeligt."

Hun så på ham og kunne godt lide at han opførte sig på den måde, hun sad bare helt stille og lag sit hoved på skrå og prøvede at forstå hvad han sagde. hun nikkede stille og gav et lille grin fra sig "den er okay.. du er sød når du er sådan" sagde hun og elskede når fyre var ved at falde over sine ord, det fik hende til at tro på at hun havde mere magt. hun satte sig op på sine knæ og tog sine sko i den ene hånd, hun tog fat i hans kæbe med den anden og bøjede sig hen og kyssede ham blidt på munden. hun rejste sig derefter op og rettede på sit tøj, inden hun begynde at gå rundt mellem blomsterne og græsset. hun elskede bare den fornemmelse når det kildede mod hendes tæer, hun så ned på det imens og fniste lidt for sig selv og lod sig svinge rundt en enkel gang. hun holde dog øje med om han gik efter hende uden at så på ham, udover igennem sit hår

Qadir rynkede næsen og så en smule skeptisk ud. Sød? Han var ikke blevet kaldt sød før. Så vidt han huskede. Mærkelig. Underlig. Men sød? Det måtte han da kommentere lidt på, for... Det var jo ikke normalt.
"Orh, det-øh, nej jeg hng- ?!"
Og så blev han kysset. Hans øjne blev store og han så mere eller mindre forbavset, forvirret og næsten bange ud. Og så hurtigt som det var kommet, så havde hun sluppet ham igen og var nu på vej væk. Han stirrede lamslået efter hende og sad i et par sekunder, hvor han lige skulle samle tankerne. Endelig spjættede han en smule og kom på benene. Han tog nogle få løbe-skridt for at komme op på siden af hende, hvor han begyndte forhøret:
"Hvad i al verden skulle dét til for? Hvorfor gjorde-- Hvad vil-- Hvem- Argh! Kvinder!"
Han var helt paf. Det var da også noget underligt noget han altid blev rodet ind i. Det hele var så forvirrende. Det var nemmere dengang han var i træning. Der var hverken kvinder eller børn eller noget andet der på nogen måde kunne forvirre eller lignende. Hans kinder havde fået en rødlig kulør.

Hun syntes virkelig at det var så sødt at han næsten ikke kunne sige nået, hun stoppede op og så op på ham og lod sin tommelfinger glide hen over sine sko. hun kunne ikke lade være med at smile til ham og prøvede at forstå det han sagde "hvad det skulle til ? ved jeg ikke.. hvorfor jeg gjorde det ? fordi jeg fik lyst.. og hvis du har nået imod det så må du jo bare tag det tilbage" sagde hun og lag sin anden hånd på hans brystkasse og så op på ham, som om at han aldrig kunne finde på at gøre det. da hun endelig ikke troet på at han ville gøre det, da han opførte sig sådan. selv om det forvirrede hende til at han så løb efter hende, men det var jo også klart når hun bare havde gjort hvad hun havde lyst til "men hvis det er så kan jeg da godt gøre det igen, altså hvis det var for kort" sagde hun og hævede det ene øjebryn, hun fugtede sine læber og havde slet ikke nået imod at gøre det igen. det var ikke ligefrem alle hun havde gjort det ved, hun syntes bare at han var nået for sig selv og derfor kunne hun ikke lade være. hun var sådan en pige som altid gjorde hvad der passede hende, selv om det betød at hun blev skubbet væk

Han stirrede lamslået på hende. Hun fortsatte jo med den besynderlige opførsel. Nej, nu måtte han altså træde i karakter, syntes han, og sige ordentligt fra. Han tog blidt fat om hendes hånd og førte den væk fra sin krop, ganske roligt og blidt, som hvis den var lavet af glas.
"Nej, bestemt ikke. Jeg vil hverken tage det tilbage eller have flere. Du burde ikke gå rundt og ... Ja kaste om dig med kys og jeg ved ikke hvad. Folk kunne misforstå dig. Meget endda."
Han hævede et øjenbryn og tog et skridts afstand fra hende. Han forstod ikke hendes opførsel, men det var jo så mange ting han ikke forstod. Han var vant til disciplin og en meget striks opførselsmodel. Hvis man nogensinde gjorde noget spontant så kunne det koste én dyrt. Qadir havde dog, fra tid til anden, kastet sig ud i spontane aktiviteter, blot for eventyrets skyld, men dette har havde han aldrig prøvet. Det var grænseoverskridende.
Han lod tungen glide over læberne. Han kunne stadig smage hende. Han sank en klump og skubbede tanken fra sig.
"Så... Du fik bare lyst? Det er da en underlig grund til at gøre noget. Hvad hvis jeg - øh... Eller... Nej. Ligemeget."
Han slog blikket ned og proppede akavet hænderne i lommen.

Hun lag sit hoved lidt på skrå og hævede det ene øjebryn, og var ikke sikker på at han var sådan en fyr der kunne tage nået sjovt. hun hævede det ene øjebryn og syntes at han var lidt mærkelig, hvem kunne dog ikke klare nået sjovt engang imellem ? hun vende sit blik væk fra ham og rystede kort på hovedet, hun begynde at gå igen da hun syntes at det var mærkeligt at stå stille "hmm..." sagde hun og tog en dyb indånding og kunne ikke lide det han sagde til hende, hun var jo bare en der ville havde det lidt sjovt "du siger at jeg er billig ?" sagde hun og vende sit blik mod ham, hun havde ikke længere et smil på læben og hadet at blive kaldt billig. det var jo ikke ligefrem fordi hun gjorde tit ? men det var jo også hans eget valg "jeg går altså ikke rundt og kysset med alle mulige, jeg troet bare du var en fyr der kunne tage lidt sjovt.." sagde hun og opførte sig slet ikke på samme måde, hun havde virkelig meget at være på den måde. men det kunne hun ikke stoppe med når han sagde sådan nået, det var nået der sårede hende "mmh.. jeg fik lyst det var jo bare et kys" sagde hun og vende sit blik ned i græsset og så på blomsterne og der kom et lille smil på hendes læbe, hun satte sig ned i græsset og tog en blomst op mellem to fingere og betragtede den lidt

Qadir rnkede næsen og stirrede på hende med et forbavset blik. Hun var lige pludselig blevet meget... Afvisende? Han kastede nogle nervøse blikke rundt og vendte atter opmærksomheden imod hende. Han lod tungen glide henover læberne og sank en klump. Det kunne da ikke være rigtigt, at hun pludselig angreb ham. Han så en anelse nedtrygt ud, ved denne situation. Han trak på skuldrene og rømmede sig straks.
"Jeg ville nu ikke bruge de ord." løj han. "Altså jeg ville ikke kalde dig bilig."
Han rynkede næsen og rettede sig en smule op, hvorefter han betragtede hende sætte sig. Han studerede hende indgående. Hun havde sikkert nogle humørsvingnings-problemer. Ikke så rart for ham, syntes han.
Han så ned på sine fødder og sparkede blidt til en lille blomst.
"Jeg er ikke så sjov, nej." brummede han opgivende og lod tungen glide henover læberne.

Faith sad bare helt stille og så på blomsten, mens hun lyttede på hvad han sagde. selv om hun slet ikke lignede en der lyttede med på hvad han sagde, hun nikkede stille til det han sagde og træk lidt på skulderne. hun viste ikke helt hvad hun skulle sige og vende langsomt sit blik mod ham "hvad vil du så kalde mig ?" spurgte hun om og lag sig langsomt ned mellem blomsterne, hun legede lidt med den mellem sine fingere. mens hun bare betragtede den og gav et grin fra sig, da hun knækkede den midt over. hun hævede sit ene øjebryn og vende sit blik mod ham igen "hvorfor kan du ikke tage lidt sjov ?" spurgte hun om og tog blomsten i sin hånd og knyttede den, hun åbnede lidt efter sin hånd og lod blomsten falde ned på hendes mave. hun træk vejret stille og roligt og så bare på ham

Han betragtede hende indgående og iagttog hende med et vurderende blik. Han gik hen og satte sig ved siden af hende, med et højlydt suk. Han hævede blomsten, som hun havde givet ham tidligere, og betragtede den på nært hold. Derefter placerede han den bag Faiths øre, så den sad i hendes hår og så nydelig ud. Et smil bredte sig på hans læber og et skuldertræk bekendtgjorde at han var i tvivl.
"Ja, det ved jeg ikke. Faith, vel. Du har allerede et kort navn, så det er svært at forkorte det yderligere." påpegede han og betragtede det grønne græs og de farvestrålende blomster.
Han så igen på hende og sukkede beklagende. Han var vidst ikke så opfindsom.
Han placerede hænderne på jorden skråt bag sig, så han kunne læne sig tilbage i en mere afslappende sidde-position.
"Jeg er bare ikke god til sjov. Jeg er oftest meget seriøs," indrømmede han og sukkede. "Men... Jeg prøver på at gøre min hverdag mere farverig med smil og grin. Men det går ikke helt så godt som ønsket."

Hun fulgte ham bare med sit blik og smilte svagt, hun var dog stadig lidt sur over at han ikke var ligefrem den der kunne tage nået sjovt. hun hævede det ene øjebryn og forblev liggende, hun vende sit blik op mod himlen og træk vejret stille og roligt "det er jo også det mit navn er" sagde hun og vende sit blik mod ham igen og bed sig kort i læben inden hun smilte lidt mere af ham, hun lukkede sine øjne i da han satte blomsten bag hendes øre. hun åbnede sine øjne igen og havde slet ikke nået imod det "syntes du at jeg er smuk nu ?" spurgte hun om og vende kort og genert sit blik ned mod sin mave, hun vende dog langsomt sit blik mod ham igen og prøvede at få det til at starte på nyt. da hun ville lære ham bedre og kende og derfor ikke være sur på ham, hun nikkede mens hun lyttede på hvad han sagde "jamen så må jeg jo lære dig det" sagde hun og smilte til ham og ville med glæde lære ham at være god til at havde det sjovt, men stadig at kunne være seriøst

"Det er det jo." sagde han og smilte. Ja, der var jo ingen grund til ikke at kalde hende noget andet end hendes navn. Han smilte mildt til hende og betragtede hende som hun nu lå dér, og så så nydelig ud. Smilet bredte sig yderligere.
"Du var også smuk før, men ja. Du er da også smuk nu." sagde han, lettere kejtet. Han var ikke god til sådan noget tøset sukkersnak, så måske skulle han bare droppe det. Desuden, hvis hun kastede sig sådan over ham, hvem ved så hvem hun ellers havde noget kørende med? Han brød sig ikke om tanken og valgte at undgå den efterfølgende.
"Det må du vel. Så kan det være at jeg endelig kan lære hvordan man gør, når man har det sjovt," mumlede han mildt og betragtede hende forsat. Det var egentligt underligt hvordan han altid kom i sådanne besynderlige situationer når han omgik kvinder. Hans konklusion var, at kvinder bare var underlige. Helt og aldeles. Man kunne aldrig rigtig forudsige dem; de gjorde bare hvad de ville, når de ville. Det var dét der gjorde dem lidt farlige...

Hun smilte til ham og fik et skær af lyserød på sine kinder, da hun ikke ligefrem mente sig selv for en vildt smuk kvinde. nej hun var jo bare som så mange andre normale kvinder ? det mente hun så selv, men alle havde jo deres egen mening om hvad smuk var. dog syntes hun selv at man skulle kigge på personen inde i, selv om hun viste at det kunne være svært nogle gang "hvor er du sød.. du ser heller ikke så slem ud" sagde hun i en drillende tone og håbede på at han ikke ville blive sur over det, da det ikke var det hun ønskede at han skulle blive. men hun havde så tænkt sig at overfalde ham hvis han blev sur, og var sikker på at han ville blive mere sur over det. men det ville hun ikke ligefrem tænke meget over "ja.. du har også godt af at lære at man kan havde det sjovt, men stadig være seriøs" sagde hun og prikkede ham på maven mens hun gav et lille tøsset grin fra sig

Han smilte og takkede ydmygt.
"Jeg er nu ikke vant til at modtage komplimenter for mit udseende," indrømmede han og trak på skuldrene, som han jo havde for vane efterhånden.
Nej, skønheds-relaterede komplimenter havde han aldrig modtaget mange af. De fleste ville ikke kalde ham smuk, når han havde uniform på, samt googles, hætte og alt det andet, som han bare når han styrtede afsted med et geværd i armene.
Han skuttede sig en smule og vendte atter opmærksomheden imod hende, imens han smilte mildt. Han betragtede hende blot, da hun prikkede til ham og påpegede at det var muligt at have det sjovt imens han var ganske seriøs. Egentlig kunne Qadir ikke forestille sig at dette var muligt, men hvis hun havde egne erfaringer når det gjalt seriøs-sjov, så kunne han vel ikke modsige det. Han trak derfor igen på skuldrene og brummede et svar, der lød:
"Ja, det må jeg vel lære. Ellers så går jeg jo rundt og er kedelig, og det kan vi jo ikke have."

Faith så på ham og træk lidt på skulderne "det er da ligemeget.. jeg er jo heller ikke som andre" sagde hun og ville ikke blive betragtet som alle andre, hun smilte lidt af ham og prikkede ham drillende på næsen. hun rakte tunge af ham og rykkede lidt på sin næse "uh uh lad os lege en leg" sagde hun og tog en blomst i sin hånd og rakte den til ham "du skal hive et blad af efter hinanden også skal du sige at du kysser mig eller skubber til mig, også når den sidst er så når du hiver den af og siger det du havde kommet til så skal du gøre det" sagde hun og så på ham med et drillende blik i øjnene