A need to feed

Mikaela havde været på arbejde og alle de fulde idioter, der troede de kunne lægge an på hende fortjente en lærestreg. Uheldigvis drak hun ikke blod fra fulde folk. Det gik aldrig godt. Hun så sig om efter andre. En ung kvinde kom gående ned i baggården. En af servitricerne fra en af de andre utallige små barer. Mikaela sneg sig ind på hende. Normalt holdt hun mest af et villigt offer, men nogle gange var jagten det sjove. Hun fik fat i pigen. *Rødhåret? Lækkert!* tænkte hun og satte tænderne i halsen på pigen. Mikaela fornemmede tydeligt pigens tanker og var lidt forundret. Pigen tænkte ikke rigtig noget. Hun var bare bange. Det ødelagde det lidt for Mikaela. Pigen havde åbenbart kunne mærke at hun havde en chance for at slippe væk og sprællede. Det gjorde de to bidmærket lidt større og blodet flød mere frit. Mikaela var over hende igen og slubrede i sig. Hun samlede al den mentale styrke hun havde og slap pigen. Pigen løb uden at se sig tilbage. Heldigt for Mikaela. Hun så ned af sig selv. Hendes kortærmede hvide skjorte var nu plettet. En smule af øl fra arbejdet og nu havde den også fået blodstænkt på kraven. Hun sukkede. Det ville blive svært at få af.

Bal kom gående stille og roligt som han plejede. Hans ansigt og kropsbevægelser viste ingen tegn på følelser. Dog bar hans grønne øjne et sorgmodigt blik. Han stoppede op, han kunne lugte blod og en anden Vampyr. Bal var en meget gammel Vampyr og derfor var hans lugtesans meget god. Han gik med langsomme skridt tættere på lugten og fik øje på Mikaela. Han var som altid. Han havde ikke ændret sig. Han var stadigvæk omkring de to meter høj og meget muskuløs. Han kig langsomt hen imod hende. Han huskede hende. Der skulle noget til før Bal huskede folk for når man havde levet så længe var det kun folk der virkelig gjorde et indtryk som man huskede. Han stoppede op foran hende og kiggede ned på hende med hans sorgmodige grønne øjne og sagde med sin blide og rolige stemme ’’ Its been awhile.. I can smell you are no longer a Human.. But your manners still need some work ’’. Han var som sidst hun havde mdt ham. Kold og ligeglad. Bal udviste aldrig følelser men han var imponeret over hvordan hun virkelig gjorde det klart at hun kæmpede for at få ham sidste gang og det var nok denne nysgerrighed for at opleve noget i den stil igen der gjorde at han ikke havde dræbt hende den gang eller denne gang. ’’ Så how have you been? ’’.

Mikaela vendte sig hurtigt om. Så hurtigt at de løse krøller fød om hendes ansigt. Hun var klar på hvad som helst. Hun havde været så optaget af at optage føde at hun ikke havde hørt ham. Men hun var stadig ung. Hun vidste det ville komme med tiden. Havde hun været et menneske havde hun tabt pusten, og selvom hun var vampyr føltes det stadig som at få et spark i maven. Hvad fanden lavede han her?! Hun prøvede ikke engang at læse hans tanker, så overrasket var hun. "Balthasar!" udbrød hun. Hun var en smule rørt. Han huskede hende faktisk. Facinerende. "My manners are great. She twitched." sagde Mikaela med et skuldertræk. Hendes øjne gled automatisk ned af ham. Kroppen havde ikke ændret sig det mindste. Han var stadig skide sexet. "Well, apart from not going out in daylight and the fact that I'm always hungry? Great. Just... Great..." Hun kastede håret om på ryggen. "You?" Hun bed sig i læben. Hun anede ikke hvad hun skulle sige til ham. Det hele var så uventet.

Han rystede svagt på hovedet ’’ Your Sire have not tought you well then ’’. Han virkede ikke til at reagere må hendes hår eller hendes overraskelse. Men det var aldrig til at vide med ham for man kunne aldrig se på ham hvad han mente eller tænkte. Han var bare roligt og fattet som altid. Han stod bare og kiggede på hende lidt ’’ The hunger.. Finally you understand its curse ’’. Han gik lidt tættere på hende og sagde ’’ Its a shame your heart beats no longer.. I liked when it pumped faster the closer i got to you ’’. Han satte sine arme over kors og det morede ham en smule at hun var blevet så overrasket. Dog kunne han godt forstå hende. Hvad var chancen for at hun skulle møde ham her af alle steder i verden. ’’ Yes me.. I could smell the blood a mile away.. Normally we take our pray away from the streets.. But you have always been a wild one.. I remember that part about you ‘’. *and I liked that part*. Han stirred bare I hendes øjne og vented på hendes reaction.

"I'm afraid my Sire is no longer with us," sagde Mikaela. Han var blevet jagtet så snart de kom til byen. Hun havde hørt han var død, men hun var ikke sikker. Så snart han begyndte at snakke om sulten begyndte en brændende fornemmelse allerede igen i hendes hals. Hun brød ikke øjenkontakten. "Well, you still take my breath away," sagde Mikaela med et grin. "And if you though I was wild as a human, try me as a young, untrained vampire." Hun havde gjort ting hun aldrig havde drømt om før. Hun var en smule vild som menneske - meget vild for en sigøjner. "Remember what we did on the cornfield? In Rumania? That was pretty wild," grinte Mikaela småsjofelt. Nu behøvede han ikke længere spare på kræfterne. Hun gik ikke så let i stykker mere. Han behøvede ikke bekæmbe en trang til at sætte tænderne i hendes hals. Hun smilede.

Han nikkede svagt ’’ Good.. Then i do not need to kill your Sire.. Leaving a Vampire untrained is honourless ‘’. Bal havde aldrig været en følsom type mere en fysisk og direkte type. Hans blik kørte kort op og ned af hende ’’ Well you do not breathe.. So i find that hard to believe ’’. Han gik helt up af hende og sagde roligt ’’ Did you just ask me to try you?.. That could be dangerous.. And you know it.. You are harder to breake now.. But that only means I will not hold back.. I could end up killing you.. But if I remember right you only liked that ‘’. Da hun spurgte om han kunne husked et svarede han simpelt ‘’ Refresh my memory ‘’. Bal havde altid vidst at Vampyrer havde en hunger efter blod men deres lyster var også en af deres svagheder. Han benægtede aldrig dette. Det var jo også nogle år siden han sidst havde set hende. Han huskede hvordan hun kæmpede for hans opmærksomhed og kæmpede for at få det hun ville have. Han undrede sig om hun mon stadigvæk var den samme.

Hans kommentar om hendes skaber fik hende til at rynke brynene. "Be nice! He meant a lot to me!" snerrede hun. Det gik dog hurtigt over da han kom helt tæt op ad hende. Ganskevidst kunne hendes hjerte ikke slå hurtigere, men hun havde samme fornemmelse i kroppen. Et ustyrligt begær. "Well, it's always exciting to walk on the edge of death." Hun løftede udfordrende øjenbrynet. Hun smilede lusket, da han bad hende genfortælle deres eskapade på kornmarken. "It was after a party. You took me for a walk. We ended up on that cornfield. Naked. If I'm not wrong you even got a little sip of my blood?" Hun gyste ved tanken. Det havde været skræmmende, men stadig en af de vildeste oplevelser hun havde haft. "And if I'm not wrong, you still want me. You remembered me, and you didn't kill me." Hun gik en millimeter tættere på ham og lagde hovedet en lille smule på skrå. "Now what? Are you gonna kill me 'cause I'm untrained? Or are you going to like me even more, now that I'm a vampire?" Hun håbede virkelig ikke han ville slå hende ihjel. Selvom hun var en levende død var hun ikke udødelig. Han var stærk. Han kunne sagtens slå hende ihjel med de bare næver.

Han gjorde ingen bevægelser men stod bare stille som kun en Vampyr kunne gøre det. Han blev stående selv da hun stod helt oppe af ham ’’ I let you live because i saw no reason to kill you.. I got what i wanted from you.. Beside.. Count yourself lucky.. I normally never drink from humans.. So feel special ‘’. Da hun spurgte om han ville dræbe hende rystede han svagt på hovedet ‘’ No, you are not my problem.. But if i were the leader of the Vampires here.. You would already have been in training camp or dead ‘’. Han lænede sig ind som han ville kysse hende med hviskede hende i stedet for i øret. ‘’ I care for no.. I want no one.. I am above that ’’. Han gik stille forbi hende. Som før ville han have hende til at kæmpe for det hvis hun ville noget med ham. Han var kold og kynisk som altid. Kun folk der virkelig kæmpede kunne komme tæt på ham. Men det vidste hun jo godt.

Hun stod ligeså stille som ham. Hun håbede virkelig han ville kysse hende, men vidste godt at det ikke kom til at ske. Normalt lod hun ikke fyre gå når hun først havde besluttet sig på at de var hendes, men hun overvejde det faktisk. Hendes hjerte bankede ikke længere, hvad var så ideen ved at han var sammen med hende? Hun havde ikke samme tiltrækningskræft som dengang. Så kom hans kommentar om at han var ligeglad - og den pissede hende af. Hun tog fat i hans skulder og prøvede at skubbe ham op ad væggen. "You may not want me, but you forgot I'm a vampire too! I know exacly wat you want. You want blood and you want sex - that's basicly it. Maybe you can't hear my heartbeat but I am so much more than a simple human now." Hun var vred. Hun blottede endda sine tænder når hun talte. "When I was human, sex with me was good. Now it's great! Try me! Don't hold back," Hendes stemme var en blanding af vrede og beslutsomhed. Hun ville have ham - koste hvad det ville.

Han blev ikke overrasket da hun tog fat i ham og skubbede ham op af muren. Han gjorde intet for at kæmpe imod. Han ramte muren lidt hårdt men det så ikke ud til at påvirke ham på nogen måde. Der var den kvinde han havde valgt ikke at dræbe dengang. Den kvinde der viste en krigers ånd. Han sagde blidt og roligt ’’ How do you know what i want.. You are someone who take what you want.. Why ask.. You are like myself.. A true warrior takes what he wants ‘’. Han kiggede lidt op og ned af hende ‘’ So you say.. Then prove it.. You seem to be all talk.. You know I can crush you like a bug.. Still you chose to use force againt me.. You are brave.. I like that ‘’. Han nikkede svagt ‘’Then show me what you got.. You said you were much more then a human.. Prove it ‘’. Bal var altid en der gjorde hvad der passede ham og hun virkede til at være af samme støbning nu. Hun var frygtløs. Hun havde nu hans opmærksomhed, så var spørgsmålet bare hvad hun ville gøre nu hvor hun havde hans opmærksomhed.

Hun smilede. Hun tog imod udfordringen. Hun overvejede at prale med sin nyvundne evne. At læse andres tanker. Men hvad hjalp det når hun ikke kunne læse hans? Hun var ikke stærk nok til ham endnu. Hun lod det være en hemmelighed lidt endnu. Hun slap hans skulder og tog fat i hans håndled. Hun løftede hans arme og prøvede at holde hans hænder fast over hans hoved velvidende at han kunne skubbe hende væk så let som ingenting. Hun lænede hovedet helt hen til hans øre. "I'll take you." sagde hun. Hun trak sig lidt tilbage for at kysse ham på munden med en vildskab som kun en vampyr havde. Hendes menneskekrop havde kunne levere nogle ret heftige kys, med nu var der en sult over det. En længsel. Noget hvor mennesker ikke kunne følge med. Hun holdt stadig hans hænder - bare fordi hun kunne. Hun skulle nok vise ham hvad hun ville have.

Han lod hende holde ham. Han kunne dog føle at hun ikke nærmede sig hans styrke på nogen måde. Hans sorgmodige blik fulgte hende bare. Da hun kyssede ham og sagde disse ord drejede han sit hoved en smule og sagde roligt ’’ You have attention.. You are brave.. Daring to use strength against me.. I like that.. But now you can take things your human body could not.. I will tear you apart.. This will not be sweet and tender.. This will be rough and wild.. When I am done with you.. You won’t know what is up and down, left or right ‘’. Han lod hende dog stadigvæk holde ham. Men hans hugtænder var kommet frem. Han var stadigvæk sulten og en så gammel som ham havde intet imod at drikke Vampyr blod. Men hun havde fight i sig og det respekterede han. Derfor lod han hende styre lidt i nu. Han var nysgerrig og ville se hvor dette første hen. Han undrede sig over hvad hun havde i tankerne. Hvordan hun havde tænkt sig at gøre det her.

Mikaela smilede en smule af hans ros. Hun valgte i hvert fald at tolke det som ros. "You know I like it rough. As long as I can walk afterwards wih all my limbs in the right place and no broken bones." Hun grinte lidt. Hendes tænder var også helt fremme. Hun undrede sig over hans også var. Havde han tænkt sig at bide hende? Hun havde stadig fat i hans håndled. Hun prøvede at lade sit sine tanker vandre ind og læse hans, men det lykkedes ikke. Det eneste hun fik ud af det var sultfølelsen. Den gjorde hende mere sulten. Hun lagde to og to sammen og slap ham. Hun så forvirret på ham. "Vampires don't feed on vampires." Måske kunne han gætte hendes evne nu. Hun var ligeglad. Hun rørte sig dog ikke ud af flækken. "Bite me and I will kill you," sagde hun bare. Hun vidste godt hun ville tabe, men han skulle vide hun ikke gav op uden kamp.

Han kiggede bare på hende og sagde roligt ’’ you have no chance of killing me.. I am alot older then you.. i am alot stronger and faster.. beside.. I have faced a lot of vampyres with mindtricks before.. But don’t worry, I am only going to drink alittle.. Not enough to kill you.. We were going to have some fun.. Right.. then I have no reason to kill you.. But then again.. We can make a deal.. if you impress me with your seductive ways.. I will not bite you.. Understand? ‘’. Han lod sin tunge blidt køre over hans læber. Han tilføjede roligt ’’ but if you ever threaten me again.. I will take it as a challenge and rip you apart.. Now.. show me what you got ‘’. Han bed ud efter hende I sjov og kiggede på hende igen. han lod hende stadigvæk holde ham. Han fandt hende yderst underholdene og ville se hvor dette første hen *i am going to feed on you.. but why should i kill you.. you will be a good playtoy in the future*.

Mikaela kiggede bare vantro på ham. "You're serious?" spurgte hun som om han var åndssvag. "I'd rather die that let you into my head". Meget ironisk siden hun nu dykkede ind folks bevdisthed i tide og utide. Hvis Bal tog hendes blod ville hun sikkert også have nemmere ved at læse ham, da en del af hende jo ville være inde i ham. Også selvom det kun var til blodet var ude af hans krop igen. Hun prøvede at trænge ind i hans hoved igen med fik ikke fat i det hele nu da hun havde sluppet hans hænder. Han ville gøre det alligevel. Hun sukkede. Hun havde ikke sluppet sine menneskelige vaner endnu. "What do you prefere? Neck of inner thigh?" Hun så udfordrende på ham. "But you have to earn it." Han fik det ikke bare lige. "I'm not letting everybody into my head."

Han kunne ikke lade være med at følge hendes arme da hun slap ham. Han var imponerede over at hun overhovedet kunne læse nogle af hans tanker. Da hun sagde hun hellere ville dø skulle han til at svare med så sagde hun at han måtte fortjene det. ’’ You know me.. I take what i want.. but this is fun.. I will play along with your game for as long as I find it entertaining.. I prefere… both ‘’. Han lod sin tunge glide blidt over hans læber. Han var som altid. Rolig og kold. Dog var han i humør til at lege og han havde vel intet imod at fortjene det så længe det ikke var noget der gik imod hans ære at gøre. Han trådte helt hen til hende lænede sig ned til hende slikkede hendes hals med hans tunge spids ’’ So.. How do i earn it ’’. Hun havde sådan set hele hans opmærksomhed nu og jeg syntes faktisk at det var meget underholdende at følge hendes spil.

"I haven't thought of that yet." sagde hun bare. Hun følte sig helt elektrisk, da han slikkede hendes hals. Ubevidst skød hun halsen tættere på hans mund. Han kunne tage det nu hvis han ville. Hun ville ikke kunne gøre noget. Hun fik en ide. "Teach me." sagde hun. "Teach me how to be a vampire, and we'll seal the deal with my blood." Hun sagde det mens hans ansigt stadig var ved hendes hals. Hendes skaber var her ikke længere til at lære hende det, så hvem ville ellers være bedre end Balthasar? Han havde trods alt prøvet det et par gange. "I'm an easy learner". Bare det faktum at han ikke havde bidt endnu gjorde næsten at han fortjente det. Han lod hende bestemme. Det havde hun ikke regnet med.

Han satte sine hugtænder på hendes hals så hun kunne mærke dem. Men så fjernede han dem før han prikkede hul. Han kiggede hende i øjnene ’’ You want me to teach you.. Do you even know what that means.. It will take at least one hundred years to give you all the teachings.. all the tools.. You would be seen as one of my house.. You would have to live with me and my Childs.. Knowing that you are like an adopted kid.. if you can live with the fact that you will have to follow my every order for the next hundred years or so.. Then fine.. I shall take you under my wing and protect you as if you were my own.. give you the title as one of my house and offer you everything you need.. But one time you break my trust in you.. Then I will kill you.. If you can accept that.. Both my Childs have done so.. Then you are welcome ‘’. Han slikkede sig om munden igen ‘’ But then I chose innerthigh.. and not neck.. to start with ‘’. Han havde vist hende ved ikke at bide en brøkdel af den kontrol han kunne lære hende og han havde faktisk ikke noget imod at tage hende under hans vinge. Intet imod at behandle hende som en af hans egne.

Mikaela genovervejde kraftigt. Hun vidste godt at med ordet "child" mente han ikke barn i ordents forstand. Hun ville ikke behandles som et barn, hun ønskede at være hans elskerinde. "If I accept... How does it affect us? I know you haven't seen me for a while, but will you still want me? Or are you gonna see me as a stupid kid?" Hun bed sig i læben. Hun vidste godt der var andre, men hun ville ikke kunne gå op ad ham i hundrede år uden at kunne have sex med ham bare ind i mellem. "One more thing," begyndte hun. Hun pegede på sit hoved. "Whatever you see in here are going with you to the grave." Hun havde ikke mange hemmeligheder, men hun ville ikke have nogen vidste noget om hende eller hendes familie. Ganske vidst så hun ikke sin familie mere, men hun ville ikke have der kunne ske dem noget.

Han kiggede ned på hende uden at fortrække en mine. Han stod bare og betragtede hende og hvad hun sagde. Han sagde med sin altid blide og rolige stemme. ’’ If you want to join me as a part of my familie.. it will affect us in the simple way that you do as I tell you… you are utterly loyal.. And in return I train you, protect you and guide you.. That is how it will affect us.. as for wanting you.. I am a Vampire and I have needs.. that part wont chance.. but you might have to fight for my affection towards you.. As all of my children does.. But that should be no problem for you.. I know you take what you want.. so if you want me.. you will fight for me as you did last time.. and that went well.. didn’t it? ‘’. Da hun snakkede om hvad han ville se af hendes minder svarede han ikke til at starte med, men pludselig sagde han ‘’ do not question my honour.. There will be no need to tell others what i see.. Beside I won’t see much because I do not drink enough to kill you.. so don’t worry ‘’.

"But... A hundren years? Really?" spurgte Mikaela. Hun overvejede det hele igen. Hans andre børn var ganske vidst hans egne og han havde selv skabt dem. Det betød at han havde valgt dem til at blive nattens børn. Men at hun ikke var hans barn, men at han stadig ville adoptere hende måtte da også betyde en del? Hun nikkede. "Okay," sagde hun bare og nikkede. Hun vidste ikke helt hvordan de skulle gøre det her. Han ville have hendes inderlår, men hun havde bukser på. Ville han have det lige nu? Hun var tydeligt nervøs ved situationen. Hun vidste ikke meget om dette liv, men hun vidste at det her kunne gå grueligt galt. For ham, vel og mærket.

Han nikkede ’’ It will take so long to make you one with your powers.. Make you a true warrior.. A true master of the Vampire race.. one hundred years is no time for a Vampire.. remember that ‘’. Han satte sine arme over kors og da hun sagde okay nikkede han kort og sagde ‘’ Kneel before me.. Swear your alligence to me and i shall grant you the title of mine.. I shall protect you then ‘’. Han satte en hand på hendes skulder og bed hende I hendes underlæbe og sagde så ‘’ And then we will go somewhere you choose where I can get your blood.. Do you understand? ‘’. Bal trådte et skridt tilbage og ventede på hendes reaktion. Han mente selv at det tilbyd han havde givet hende var meget gavmildt. Hun havde accepterede hans tilbud og det respekterede han.

Knæle? Virkelig? Han var virkelig gammeldags, men okay - han var også old gammel. Hun gøs da han bed hende i læben. Hun havde mest lyst til bare at lade ham tage hende her og nu op ad væggen, men det gik sikkert ikke. Hun knælede. "I swear my allegiance to you," sagde hun bare. *Shit... Hundrede år!* tænkte hun. Det var lang tid. Hun vidste at det ikke var noget specielt for ham. Men hun var lige blevet en vampyr og havde ikke helt indstillet sig på det endnu. Så for hende var det stort. "The bar I work in is closed. But I never lock the basement window in case i need a place to hide. We can go there?" Det var mindre end 30 skridt væk og hun vidste tilfældigvis at der var alt fra sprut til madrasser dernede - og sorte sække og gaffatape til vinduerne hvis hun fik brug for at gemme sig dernede om dagen.

Da hun knælede lagde han sin hånd på hendes hoved og sagde ’’ i swear to train you and protect you as one of my own as long as you are loyal to me and my kin ’’. Han fjernede sin hånd igen og nikkede I tegn på at hun måtte rejse sig op igen. Han nikkede da hun sagde hun kendte et sted. ’’ Then lead the way, My Child ’’. Bal havde aldrig før oplært andre end soldater. Dog var han en ekspert i de gamle love og traditioner og mange mente at han ville være en god Sire og mentor. Det var også derfor mange prøvede at få ham til at forvandle deres mennesker. Da de nåede vinduet kravlede han ned og kiggede lidt rundt omkring ’’ hvis will do.. For now’’. Derefter vendte han sig imod hende ’’ But now i am hungry ’’. Han satte sine arme over kors og ventede på hvad hun nu ville gøre.

Mikaela rejste sig og børstede lidt jord af knæene. Hun fulgte efter ham og hoppede næsten lydløst ind af vinduet. Hun skulle lige vende sig til at blive kaldt "my child". Hun stoppede bare foran ham. "Inner thigh, right?" sagde hun og knappede sine bukser op. Hun smed skoene og steg så ud af sine bukser så elegant som muligt. Hun hang dem hen over en gammel, knækket stol. "Well... I really like those pants," grinte hun med et skuldertræk. Hun stod tilbage i sin hvide kortærmede skjorte og et par sorte blondehipsters. "Sooo... How do you wanna this?" spurgte hun bare og stod lidt og ventede. Siddende, stående? She didn't care. Hun håbede bare på at få det samme ud af det som da hun var menneske.