Skovens stilhed Alane

T: 12:00
V: Stille og rolig, en smule vind fra øst.
O: Træer
S: Den trist skov

Jack havde gået på nogle stier inde i skoven, da han lige pludselig var gået forkert. Så lige nu stod han i midten af skoven, og anede ikke hvor han skulle hen. Han kiggede sig rundt omkring, dog uden at gå mere. Han behøvede ikke at farer mere vild, han vidste at det havde været en dårlig idé at tag på skovtur.. Men han kunne ikke lade være, skoven/naturen var det sidst som knyttede ham til hvem han virkelig var. Han sukkede stille og satte sig ned på et falden træ. Han nød nu at være udenfor, det var ikke så tit at han gik ud i skoven. Han nægtede sjovt nok at tænke tilbage i tiden... Tilbage til han fortid. Hans fortid betyd ikke det store for ham mere.
Skoven var ellers ret stille den dag, det var ikke rigtig nogle fugle.. Selvom vejret var rigtig dejligt, der var ikke lige nogle dyr omkring ham. Eller han kunne ikke rigtig se nogle dyr, men det kunne også bare være ham?