Night Hour Stress { Gregory

Tid # 19:38
Vejr # Klar mørk natte himmel, (koldt)
Sted # Sheria - by/bar
Omgivelser # Næsten forladte gader
Beklædning
* Sorte strømpebukser
* Grå lidt stor trøje med blottet skuldre
* Grå stiletter


Klokken på det hvide natbord ringede 19:30 og nogle sløve øjenlåg åbnede sig langsomt og forsigtigt drejede Corabelle sit hoved hen af mod natbordet og strakte så de lange smalle klaver finger med de hvide manicure negle og blidt prikkede til vække uret. Hun studerede det søvnigt og lukkede så øjnene igen og lod sin arm blidt hvile på bordets kant indtil.. " WHAT!? " ud af det blå fik hun skubbet sine arme mod sengen og så blinkende på vækkeuret og svang så hurtigt bene ud over kanten på sengen og trak det halve af dynen med ned på gulvet." Shit jeg er så død! " hun skyndte sig fumlende med bene viklet ind i dynens sengetøj, hen til sit skab og slog det så hurtigt op og greb hvad end der nu var. En grå lidt stor trøje der blottet ens skuldre og så nogle sorte strømpebukser hun næsten rev i stykker da hun skulle iføre sig dem, derefter fandt hun sine stiletter og så tog så 200 kr i 100 kr sedler og smuttede så ud neden under indtil hun banede og smed så sin trøje og iførte sig en bh der matchede de hvide silke trusser " hvorfor... glemmer.. jeg.. det altid!? " hun fik endelig trukket trøjen ned igen og snuppede et æble fra køkken bordet og smuttede så hurtigt ud af døren der låste af sig selv og så ned af de mange trapper fra 4 etage og ud af den hvide dør med glas ruder.

Da hun havde løbet i godt et stykke tid nåede hun endelig ned til en lokal bar og skyndte sig ind. Hendes tænder klaprede og man kunne se de fyldige læber var næsten blå af kulde. Hun havde morgenhår og ingen makeup på og hun så godt og grundigt træt ud, dog var hun en køn pige, men det var skam til at se hun var menneskelig?. Dog Corabelle kendte slet ikke til væsner eller den magi, som denne by og de andre indeholdte, altså... hun vidste ingen gang at der nogen gange var dæmoner der trådte ind i deres bar?.

" Undskyld chef jeg sov over mig, men jeg lover det sker ikke igen " hun så ned af mod det blank poleret gulv og kunne allerede mærke sparket i nakken fra en fyreseddel. Det ville tage hårdt på hende denne gang, eftersom hun slet ikke havde betalt sidste måneds ophold i sin elskede lille lejlighed. Hun var vel lidt af en shopaholic og utrolig dårlig til at bruge sine penge på mad, så nogen gange kunne hun gå ned i vægt og ligne en der havde anoreksi?.
Hun smuttede om bagved disken og begyndte så at pakke ud forneden for alverdens alkohol og størrelser os?. Hun skænkede øl op til to fyre inden hun dog gik ud om bagved og fik en kasse dasket op i armene af sin chef Vinc.. " Ha ha.. meget sjovt " hun bar den så godt hun nu kunne ind til baren og pakkede så mere op og så forsigtigt rundt. * Ikke så mange heldigvis? * hun pustede til det rødlige hår og uglede så lidt op i det, så det så ud som om det var meningen det var så pjusket og stod ud til alle sider.

Gregory havde faktisk en del at se til, men alligevel havde han besluttet sig for at tage ind til byen for at gå og udforske de simple steder der nu var inden at han ville gå tilbage til sin arbejdsplads hvor han havde fulde hænder, faktisk så travlt at han lidt havde håbet på at finde nogle medarbejdere på et tidspunkt, han vidste ikke hvor længe det ville tage ham med at komme i gang for at skaffe lidt hjælp, så han ikke ville ende blive med stresset. Han var iført sin pæne posede artige skjorte, hvor han derudover havde sorte stramme bukser på mens at han altid havde sine bandager på sine håndled, samt briller og hat der altid sad perfekt på ham.
Med pandehåret ned foran øjnene sad håret ganske udmærket, selvom han ikke havde gjort så meget ud af det denne aften.

Han gik med raske skridt gennem gaderne i byen til Sheria, mens at han kiggede ind i alle vinduer som han gik forbi, og overvejede så nu hvor han kunne sætte nogle sedler op som han havde fået skrevet på vejen.
Hjælp til at få nogle ansatte på sin mindre fabrik,
hvor han arbejdede som kunstner og havde alle mulige udstillinger også videre at tage sig af.
Det var et must for ham at få hjælp på denne tid af året.
Efter et stykke tid fik han øje på en bar ikke så langt væk som han besluttede sig for at gå hen til, mens at han førte sin ene hånd ned i en lomme på bukserne for at lede efter noget, nemlig de sedler han havde skrevet.

Han tog så fat i håndtaget med sin anden hånd, mens at han fiskede sine sedler frem og åbnede døren. Han stillede sig ind i døråbningen et sekund inden at han trådte helt indenfor og lod døren lukke sig bag ham. Et svagt smil der ikke betød noget dukkede langsomt op fra overfladen mens at han gik hen til disken, "Må jeg spørge om jeg må få hængt nogle sedler op?" spurgte han ret højlydt, uden at vide om der var nogen som hørte ham, han var lidt uviden om der var nogle til stede som gad at tjene ham.
På sedlen stod der hvor hans fabrik lå, hvor man kunne møde ham også videre samt hans navn. Gregory Walic Migé Amour Rodriguez. Han ville spørge ejerne af baren inden at han gjorde noget, da han ville vise mest respekt.

Corabelle sukkede efter blot 15 minutter var hun helt udkørt og lå under bar disken oven på en af de brune pap kasser. Hun pustede let til sit pandehår og sukkede endnu en gang for at understrege sin udmattelse men der var ingen til at høre den, indtil hun dog hørte døren gå op og blidt skubbe sig selv i igen. Hun hævede det ene øjenbryn der havde et fint knæk op af på midten og forsigtigt dukkede hendes hoved frem da hun hørte lyden af nogen der nærmede sig hende samt en mandelig stemme der opråbte noget om nogle sedler?.
Hendes dådyr grønne øjne rettede sig stift på manden hun hurtigt fik studeret og så rejste hun sig ellers op da han var tæt på og sagde" Ja ! spørg bare løs.. " hun smilede venligt til ham og slikkede sig diskret over de fyldige lyserøde læber der havde en lidt blålig farve stadig.
* hvad er det mon for nogle sedler.. * Da han nærmede sig nok til at hun kunne se nogenlunde hvad der stod, smed hun sig elegant over disken og snuppede en af sedlerne ud af hånden på den fremmede og sagde" OMG! " hun læste det hurtigt igennem og snuppede forsigtigt fyrens briller og sagde" Sorry " hun iførte sig hans briller der var liiidt for lange til hende dog så hun yderst nuttet ud med dem, mens hun læste denne fine seddel og så, så chokeret over mod fyren og sagde" Dette er jo perfekt!, jeg er så tæt på at miste mit job her men dette redder så meget min dag!" hun anede slet ikke at chefen og den der faktisk var kommet med disse sedler var selv samme fyr?.

" Oh og.. undskyld, jeg snuppede dine briller.. her " hun tog den forsigtigt af og rakte dem mod ham og sagde så lidt undskyldende" Kan jeg friste med noget at drikke.. på husets regning? " hun gav et skævt dog nervøst smil fra sig og tænkte * Bare han ikke blev sur.. * hun havde nogle gange lidt problemer med at læse uden briller, især når hun lige var vågnet for blot en halv time siden, så fejlede hendes læsesyn virkelig noget!.

Hun ventede på svar fra Gregory og vis han så sagde han ville have noget ville hun da give ham det, ved mindre.. det var noget som denne bar ikke indholdte på hylderne.

Gregory skulle lige til at rakke ud efter sine briller da kvindebarnet tog dem... han kunne ikke se en skid uden dem, så hvorfor skulle hun lige tage dem?! Han blev dog ikke sur nok over det til at reagere yderligere på det. "Jeg kan ikke se.. så vil du være sød at sætte dem på plads.. for mig?" spurgte han så uden at tøve, han vidste ikke hvordan han ellers skulle sige det og han kunne jo ikke ligge skjul på det, derfor spurgte han nærmest bare lige ud. Selvom han endnu end ikke kendte hende.

"Hvis du hjælper mig.. skal du ikke tænke på at undskylde.." kom det fra ham med en blid stemme, mens at han kiggede lige ud i luften.
Han vidste ikke ellers hvor han skulle kigge hen, da han alligevel ikke kunne se noget.. han var jo blind uden sine briller.
Blind uden kærlighed, wtf? .. Gregory trak sig svagt på skulderen mens at han ventede på et svar eller lignende fra kvindebarnet, der stod overfor ham. Han ville gerne snart kunne se igen.. men dog var han tålmodig alligevel.

Et lille grin undslap fra hans læber da hun spurgte ham om han ville have noget at drikke.. på huset regning. Sikke gentle. Han svarede: "Nej tak.. jeg kom egentlig bare for at hænge disse sedler op, men jeg kan se... eller høre at du er interesseret?", han kunne høre lidt på hendes stemme at hun var ivrig efter et arbejde, og hvis at hun virkelig var så interesseret i det.. så kunne de jo komme i snak om det. Fordi han havde snart hårdt brug for medarbejdere til sit arbejde af et firma.

"Hvis det er.. kan du hurtigt gå fra det her job som du har nu.. også kan vi tage en snak om det med det samme.. fordi jeg selv har brug for arbejds kræft" sagde han og bed sig lidt i underlæben, mens at han ventede på at han kunne komme til at se noget... han følte sig lidt utilpas når han ikke kunne se noget.. også fordi han ikke kendte stedet så godt. Eller personerne for den sags skyld.

Corabelle så flovt på Gregory og rødmede i kinderne en smule da hun nærmede sig ham med dette uskyldige blik og sagde" Un-undskyld " hun strakte langsomt sine finger blidt mod ham, holdende på det glatte brille stil og langsomt gled hun brillerne på hans kønne ansigt og fik et glimt af hans øjne. * Hm? * hun så lidt paf ud men slog det så ud af hovedet og sagde" Det må du meget undskylde, jeg handler vist for meget uden at tænke mig om hehe.. " Langsomt satte hun hans briller ovnlig på ham og forsigtigt betragtede hun hans hårpragt og hans kønne ansigt. Forsigtigt og nærmest nygerrigt gled hendes hånd hen over brille stællet og langsomt gled de fine smalle finger mod hans pjuskede sorte hår og fik det strøget en smule til siden, i det hun trak sin hånd til sig og havde nu begge hænder bagved ryggen og sagde" Hehe.. " hun skulle lige til at gå om bagved disken igen da hun pludselig hørte ham sige at han manglede arbejds kræft?.

Hun så kort på brevet og sagde " Er du Gregory Walic Migé Amour Rodriguez!? .. det må de virkelig undskylde sir, det var mig slet ikke mening at chikanere dem, det blot jeg kan slet ikke læse uden briller vis belysningen ikke er ovnlig og samtidig med dette så.. så havde jeg lyst til at se deres ansigt " hun så flovt væk fra ham og mærkede sit hjerte pumpe mere i brystet på hende og blodet under hendes hud næsten syede af ren spænding efter at berør hans... nærmere kolde hud?.

" De fryser vel ikke? " hun så kort over skuldren og svajede let med hofterne fra side til side, i mens hun gik hen til stolen bagved ham, for da at springe op på den og sidde nu overfor ham med liiiiidt spredte ben og hænderne imellem og fingerne blidt presende og holdende mod stolens yder kant, så hun ikke ville ende med at falde ned, når hun nu lænede sig lidt for tæt på Gregory for at høre hans mening eller hvad han mon søgte angående en assistent eller andet som medarbejder " jeg vil viiiirkelig gerne have jobbet, du kan få mit nummer og ringe 24/7, jeg lover at komme uanset hvornår det er, om jeg så allerede lægger og sover og jeg tager alt til mig, de kan gøre liiiige hvad de vil med mig " hun havde mente rent professionelt angående business men... hun glemte helt at sige, at det angående med at han måtte gøre lige hvad han ville med hende, det IKKE indebar.. personlige behov.
Hun var jo jomfru i nærmest alt og hun var slet ikke van til at være så tæt på fyre, men ved Gregory var det egenlig ok, han virkede utrolig sød og meget ligetil samtidig med at han var som en uskyldig dreng.. han ville da ikke lægge en finger på en pige vis hun ikke havde opfordret til noget..

"Sååå? hvad siger du.. " hun strakte de tynde finger med de skindende røde negle frem og smilede let over de fyldige lyserøde læber " Er jeg ansat" hun smilede lidt lumsk og ventede så på et svar, mens de dådyr grønne øjne så yderst fristende på ham.

Han smilede mere da han endelig fik sine briller på igen,
"Sagde jeg ikke at du ikke behøvede at sige undskyld..mi'am?" spurgte han med et hævet bryn, ansigtsudtrykket på ham var ikke så alvorligt ment. Det undrede ham bare at hun alligevel kom med den undskyldning, selv efter at han havde sagt at hun ikke havde behøvet.. Han havde godt mærket hendes hånd der havde rørt ved hans hår.. og han kunne nu dufte mere til hendes lugt.. behagelige lugt af menneske.. der gjorde at hans øjne blev lidt mere røde i det og lysten til at smage hendes blod steg igennem ham.
Gregory reagerede bare ikke på hendes berøring, selvom hans hår nu betød en del for ham og det var sjældent at han gav nogen tilladelse til at røre ved det..
Gregory sagde ikke noget imellemtiden, han havde en smule lyst til at ligge en hånd for hendes mund, men det gjorde han ikke just.. da det nok ellers ville tage en drejning og skræmme hende, kvindebarnet hvis navn han ikke kendte snakkede uafbrudt.. Faktisk var det set lidt som underholdning, selvom det godt nok ikke var så underholdende igen. Vampyren lod hende tale ud uden at afbryde hende, hvilket også ville være uhøflig. Han lyttede til alle hendes ord der flød ud af hendes mund,

"Jeg fryser ikke..." han ville aldrig komme til at fryse.. aldrig nogen sinde.. men det var vel sødt.. af hende og spørge? Hun vidste jo ikke at han var en vampyr åbenbart?.. Selv efter at hun havde rørt ved ham.. så burde hun da have lagt mærke til at han havde en vis kold hud i forhold til hende.. Men det havde ikke skræmt hende?... Ellers havde hun bare ikke lagt mærke til det, overhovedet, hvilket glædet ham? Endelig var der et menneske.. som han kunne være i selskab med!
Han hævede så begge bryn, det ene efter det andet, da hun begyndte at snakke om at han bare kunne kontakte hende hvor det skulle være.. heh. Det ville så også være en fordel for ham.. Men spørgsmålet var bare hvor meget arbejde hun egentlig kunne klare.. som de jo bare med tiden måtte finde ud af.. "Rolig..rolig.." sagde han og rømmede sig enkelt gang, mens at han lige grinede også. Han fandt samtalen lidt morsom på en eller anden måde.
Han lod sin tungespids glide ud for at slikke på underlæben og overvejede hele situationen mens at han letter betragtede hende.. Trangen til at bide hende.. voksede inden i ham, men han var bare lidt usikker om han skulle gå yderligere til værks..
"Du er ansat.." sagde han så og nikkede bestemt. "Men.. måske vil der være en prøve uden at du ved af det.. for at se om du egentlig egner dig til arbejdet" tilføjede han lige hurtigt med et glimt i øjet. Denne prøve ville ikke være så alvorlig eller svær. Den ville være nem mens at han allerede var sikker på at hun nok skulle klare den.

"Hvad er dit navn?" spurgte han, og lagde sit hoved en smule på skrå.. Nu når hun kendte til hans navn.. ville han gerne vide noget om hende, så det ikke føltes for underligt at hende som medarbejder. "Jeg er meget glad for at du vil tage imod jobbet, forresten.. lønnen er selvfølgelig god.. efter min mening, du vil få efter fortjeneste"

Rødmen gled langsomt frem i de smukke kinder der havde høje kindben. Hun følte sig lidt ydmygt, dog over sin egen talestrøm, ikke fordi han grinte, hun var vel inderst inde glad for at han faktisk grinte og sagde rolig til hende, fordi så kunne hun klappe i og trække vejret roligt igen, i stedet for at hendes hjerte bankede som det nu gjorde, netop som om det ville briste, som havde hun været ude og løbe mens hun sang eller sådan noget og pludselig havde hun mistet vejret og det var da Gregory sagde rolig til hende. Med de syre grønne dådyr øjne, stirrede hun lettere nysgerrigt på den fremmede dog velhavende Gregory?, eftersom han havde eget firma måtte han vel være velhavende. * Nu dummede jeg mig igen, hvorfor sker det altid for mig? *.

" VIRKELIG!? " hun så helt ekstatisk på den rare og forstående Gregory og råbte så til sin chef" HEY!? V jeg siger op " hun smilede sødt til ham og sagde" Hey, nu har jeg intet at tabe andet end min lejlighed og liv, så kom bare an, jeg kan klare.... alt!" hun grinte let og frisk i det hun smilede kært til Gregory med det lille smile hul her og der ved mundvigen. " Mit navn er Corabelle.. Corabelle Lifeatura Rosetta " hun smilede uskyldigt til ham og blinkede ekstrat med de lange øjenvipper, så hun rigtig så diva agtig ud og slikkede sig så let over læberne og så kort rundt og gik så om bagved disken og tog sin sidste løn og sagde" Skal vi smutte? eftersom du intet skal have at drikke " hendes chef ude bagved vidste godt hun gik men han havde andre til at arbejde for sig, dog havde han blot været sød ved hende men hun havde jo os skulket temmelig meget overfor ham så nu var det endelig på tide at hun kom videre og selv fik gjort et eller andet ved hendes tilværelse og at hun viste hvad hun duede til.

" Så Gregory, hvilken... prøve er det egenlig du vil udsætte mig for " hun så indædt nysgerrigt på ham og stadig med en smule rødmen hen over kinderne og gik forsigtigt hen til indgangen til baren og åbnede så døren og gjorde tegn til Gregory at han skulle gå ud af døren, elegant gled hun hånden mod døren som en gestus ' værsgo ' nærmest kongeligt, dog var der et lille lumsk smil over de fyldige læber men hun tavs for nu indtil de kom udenfor og lidt væk fra baren og ud på de næsten tomme gader, eftersom aften var faldet temmelig godt til nu, i januar måned.

Gregory trådte væk fra baren med det samme idet hun bevægede sig hen til døren og han fulgte elegant efter. Han kunne måske udelukke det, men han kunne ikke lade være med at læse hendes tanker.
Måske ville hun ikke bryde sig om det hvis hun fik det at vide, derfor tiede han også stille på det punkt.
Han smilede letter charmerende mens at han fulgte en hver eneste af hendes bevægelser hen til døren hvor hun stod så fint placeret til at han kunne gå forbi og direkte udenfor, i stedet for at være strandet på denne bar hvor de befandt sig i øjeblikket.
Han lagde sin ene hånd med en hurtig bevægelse på hendes skulder, som han var kommet hen til hende og lænede sig så lidt mod hende, så deres overkroppe mødtes i et kort sekund mens at han placerede et kys på hendes hals på den samme side hvor han havde sin hånd liggende på hendes skulder,

"Jeg vil ikke sige så meget.. måske bliver det heller ikke en prøve i sidste ende, kommer an på hvor godt du i det hele taget vil klare jobbet; Corabelle.." han hviskede hendes navn med et strejf af sensualitet, med den blideste mande stemme han nu kunne fiske op med, der alligevel lød en smule hæs af hans alder.
Han trådte derefter væk fra hende så de ikke længere havde den nær kontakt, inden at han i en fast beslutning og raske skridt begav sig udenfor. Det var kun spørgsmål om tid før at han ville finde ud af hvordan hun ville reagere på det, han havde gjort... Måske ville han få en lussing, det vidste han ikke. Så god var han heller ikke til at for udse.
Han havde bare lyst til at nærme sig hende, for at dufte til hende, mens lysten til at smage hendes blod voksede.. til at Gregory nok ikke kunne styre sig meget længere. Men han ville ikke gå hen og bide hende i al offentlig.

//undskyld mit korte svar.//

Corabelle så helt paralyseret ud i ansigtet da han pludselig lagde en hånd på hendes skuldre? * hvorfor.. rør han mig * hun rødmede over kinderne da hans overkrop, hans veltrænet og meget faste overkrop stødte blidt mod hendes barm og den flade mave, i det hun lukkede øjnene i frygt for hvad der ville ske, men mærkede så hans kolde læber der føltes som is terninger " Ahh.. " hun kom med en lille klagen fra de bløde læber af sine egne da hun mærkede kuldren mod sin ellers så varme skind og så chokeret op mod ham og lod kort sit blik vandre mod jorden og væk fra Gregory. Hun tog sig forsigtigt til hvor han havde kysset hende på halsen. * han.. han har vel ikke givet mig et sugemærke? * hun kendte godt til sugemærker men havde aldrig selv fået et, så hun anede ikke helt hvordan de mærkes eller var?.

Da han endelig var trådt udenfor, stod hun lidt der ved døren og vippede den frem og tilbage, næsten ikke til at se, men alligevel kunne man høre de gamle hængsler knirke. Hun følte en nærmest.. rus gå igennem sig og hun var allerede nu helt besat af at finde ud af mere om Gregory og også at være tættere på ham. Hun anede ikke hvorfor men det var som om at uanset hvordan han behandlede hende, om han så legede med hendes skrøbelige hjerte og tusinder af følelser, ville hun stadig følge ham, blot for at vide mere om ham?.

" Gregory.. jeg " hun så flovt på ham da hun endelig havde fået lukket døren og sagde" Kan jeg se hvor det er jeg skal møde op.. helt præcis og så kan vi også væksle mobil numre? så du altid kan ringe efter mig, vis det netop bliver nødvendigt " hun grinte lidt for at dække over hvad der egenlig var sket, dog hendes hjerteslag og sommerfuglene i hendes mave dækkede skam ikke for sandheden inde i hende, nej.... hun var aldrig blevet kysset og selv om det ikke talte for et kys, var det alligevel en vidunderlig men dog kold fornøjelse.

Mens de gik, gik hun lidt bagved ham men kun lidt. Brustene under dem var tørre og folk syntes at forsvinde mere og mere om dem, jo tættere og tættere de kom på hans firma?. Hun tog sig forsigtigt til de fyldige rødlige læber og rødmede i hele ansigtet og følte sig varm som når man havde feber, undtagen at dette føltes som en god varm følelse?, dog.. * hvorfor... kyssede han mig?, men.. nærmere.. hvorfor kan jeg så godt lide det, selv om hans læber var som is, så... så føltes det fantastisk * hun tog sig kort til hovedet og følte sig dum og pervers, hun skulle IKKE tænke sådan om sin chef det var forkert og sådan var det.

*Hvad skal jeg sige, et menneske tænker jo uafbrudt*, et lille smil viste sig på hans læber, der var ingen tvivl om at kvindebarnet stadigvæk tænkte over situationen hvor han havde kysset hende på halsen.. var det nu klogt af ham? En masse spørgsmål strejfede forbi ham mens at han overvejede mulighederne, fortsatte han med at gå dog gik han ikke med raske skridt da han gerne ville have at Corabelle skulle kunne følge efter ham. Gregory håbede på inderst inde at det hele ville gå,
men ellers måtte han jo bare tage en anden beslutning hvis det tog en anden drejning end han havde forventet.

*Sikke en sød stemme* måske ville han have sagt det, men han tænkte det i stedet, da han ikke vidste hvordan kvindebarnet ville reagere.. Eftersom ikke alle mennesker vidste besked om overnaturlige væsner eller magi for den sags skyld.
Corabelle skulle ikke ende med at blive alt for skræmt, inden at han ville fuldføre sin plan om at bide hende… det ville han bare først gøre på det rette tidspunkt og sted..
Hvis han ville kunne han grine over hendes tanke, om han havde givet hende et sugemærke. Det var blot et kys han havde plantet på hendes hud. Ikke andet. Hvis hun havde fået et sugemærke ville han have bidt mere til og gjort mere ud af det. Han var lidt i tvivl om hun ville følge efter ham, inden at han vidste af det nævnte hun så hans navn og han stoppede op med at gå for at kigge tilbage på hende. ”Jeg havde nu tænkt mig at du skulle med hen på fabrikken nu.. for at se stedet også kan vi snakke om det der” sagde han og rømmede sig inden at han igen begyndte at snakke, Gregory fandt det ret hyggeligt at være i hendes selskab, selvom hendes duft nu også tiltrak ham mere og mere for hver gang tiden gik.

”Der vil ikke være bestemte tidspunkter, jeg kontakter dig når jeg har brug for dig”. Mere var der ikke i det.
Måske ville hun syntes at det ville være et kedeligt job på nogle tidspunkter, men han ville lige i gang også se hvordan det ville gå med medarbejdere, også se det der fra. Inden at han ville give hende yderligere opløsninger og opgaver. ”Men bare rolig, du skal nok blive informeret i god tid og måske vil jeg altid finde dig.. hvis det er at det bliver nødvendigt, i stedet for kontakt over sådan en tingest du nævnte” sagde han bestemt men med en blid tone i stemmen og han undslap et lille grin mens at han startede med at gå igen, da hun næsten var nået hen til ham, ”Er du okay, Corabelle?” han ville lige sikre sig at hun havde det godt efter det som var sket.. eller om han havde gjort noget rigtigt dumt, siden at hun tænkte så meget over det.
Spørgsmålet var så også om han skulle gøre noget yderligere ved det.

Corabelle smilede forsigtigt og strøg blidt håret bagud og sagde" Okay, det er vedtaget Boss" hun blinkede lidt kækt til ham angående det med at der ikke var bestemte tidspunkter han ville kontakte hende, det gjorde hende blot glad at han faktisk havde lyst til at kontakte hende når han ville, fordi så kunne hun også vise ham hvad hun duede til * Jeg er virkelig nød til at blive en succes i dette job, uanset hvad der sker!... ellers.. ellers ender jeg tilbage i Rusland ved min far... eller Frankrig ved min snobbede mor * hun tænkte dette inden i og hun ville gøre alt, så selv vis Gregory endte med at angribe hende, ville hun måske ikke flygte?.. hun var virkelig desperat efter dette job og dens penge og det kunne skam også mærkes vis man så godt efter på hende.

Corabelle nikkede ivrigt til ham og sagde" Det iorden, så kan jeg bare give dig min adresse dog.. jeg går i skole til hverdag men.. jeg kan sagtens komme vis du kalder, det lover jeg, du skal blot skrive eller kontakte mig 4 min inden eller sådan noget hehe " hun lod de dådyr grønne øjne glide langsomt væk fra ham, mens hun fulgte ham hen til hans firma og da hans søde blide men dog mandige stemme gled langsomt mod hende i en form af ' er du okay ' rødmede Corabelle automatisk da hun så hen af mod Gregory * Hvad skal jeg sige til ham?, at det var mit første kys.. at en fyr aldrig har været så tæt på mig.. nej!?.. det ville være pinligt * .

Hun gav et lille genert smil fra sig og nikkede i det hun sagde" Jep, jeg er helt okay, det kunne slet ikke være bedre?" hun ville ikke sige sandheden, hun ville ikke sige at det havde overrasket hende sådan som han pludselig stod overfor hende og kyssede hende.. sommerfuglene var der igen og hun følte sig fortryllet af hans charme og hans smukke krop, den måde han gik rank og stolt på, den måde han talte og hans mystiske lange navn?. Alt ved Gregory var perfekt i Corabelles øjne.. undtagen " Hvorfor går du egenlig med bandage? om dine hænder.. er du kommet.. " hun sank let en klump mens hun pegede nysgerrigt på hans hænder og sagde så blidt " Til skade? " hun ville virkelig ikke være påtrængende, men hun var så nysgerrig og hun kunne ikke lade vær med at spørge ham, hun anede ikke hvad der skete, dette var første gang hun havde vist så meget interesse for et andet menneske eller fyr for den sags skyld.. var hun mon ved at forelske sig i ham?.

Hvad skulle han sige til det? Han vidste godt at hun løj da hun begyndte at snakke om at hun havde det fint, han vidste skam til sandheden!.. Gregory vidste bare ikke hvad han skulle gøre ved det, han tøvede blot enkelt gang og trak sig svagt på skulderen og prøvede at undgå at sige noget til hendes svar, udover at han glædet sig til at sætte sine tænder i hende... smage på hendes blod.. når tiden endelig var der og der ville nok ikke gå så langt tid igen... Efterhånden som de nærmede sig hans firma, der var en fire etagers bygning. Det var næsten lige før at de kunne få øje på den, som de fortsatte med at gå.
Han kiggede lidt ned på sine hænder da hun spurgte ind til dem, angående med den bandage han havde rundt om håndledene. Han bed sig så lidt i underlæben, selvom der ikke var nogen grund til det, han havde ikke noget imod at svare på det. Han kiggede kort op mod himlen inden at han rettede blikket hen på hende, for at vise hende at han ikke ignorerede hendes spørgsmål:

"Da jeg blev født havde jeg nogle problemer med synet, det blev værre med tiden.. men så inden det gik galt.. endte jeg med at komme i en forvandling der gjorde at mit liv tog en drejning. Imens at det skete, så kom jeg til skade og denne skade blev til en eviggyldig gave, som med mit syn, at jeg ikke kan se før at jeg har mine briller på.." måske var 'forvandling' ikke det perfekte ord at bruge, men hvad for et ord skulle han ellers bruge i den sætning? Han kunne ikke sige at han blev bidt af en vampyr. Aldrig nogen sinde.. ikke til at starte med i al fald.. måske først når han havde lært hende bedre at kende.. og kunne styre hende, når hun blev forskrækket.
Han smilede lidt med et glimt i øjet. "Men skaden her er ikke så voldsom, når jeg har disse bandager på, som du ser" kom det hurtigt fra ham, ingen kendte ham ud og ind, ligesom alle andre havde han en historie, hvor hans bare var lidt mere skræmmende? Gregory havde oplevet en del.. og selvom det havde gjort ham til den dag i dag, var han faktisk ikke bange for at snakke om det,
dog ville han ikke fortælle hende alt.

"Har altid bandager rundt om mine håndled, for at formindske skaden.. mit syn og håndled til knogler.. er faktisk min svaghed," han kom vidst for godt i gang med at snakke om sig selv.. han hævede det ene bryn, og rystede så kort på hovedet.
"Undskyld for min snak.. af nærmest egoisme" var den sidste sætning som lige røg ud fra hans mund, end til at de nu stod foran bygningen til hans firma. "Så er vi der" smilede han letter charmerende, mens at han så begyndte at gå hen i retningen mod døren, til indgangen.

Corabelle rynkede på panden og hævede det ene øjenbryn lidt mistænksomt og sagde " Hmmmm? hvilken.. forvandling? var denne så " hun smilede lidt lumsk men mente det dog godt. Corabelle placeret blidt en finger på hans månd da de stoppede op og sagde" Årh nej nej nej.. nej, du er skam slet ikke egoistisk, det er skam mig der er det så, eftersom det eneste jeg har gjort er at snakke og snakke og slet ikke spurgt ind til dig " Hun rødmede forsigtigt hen over kinderne og så genert væk fra ham et kort øjeblik og smilede så da de endelig var fremmede og sagde" Wauw!? er dette her virkelig dit sted" hun komme godt lide det, det havde et eller andet virkelig dejligt og betryggende over sig, samtidig med at det var lidt mystisk i sin fremtræden? hvilket glædet hende utrolig meget eftersom hun var en ren nysgerrig bolle.

Hun fulgte Gregory trop og sagde" Stakkels dig.. altså angående dine evige skader og sådan, kan de ikke ordnes med lidt læge hjælp og penge måske?" hun lagde hovedet en smule på skrå så det lange rødlige hår gled ned af hendes skuldre der var blottet nu, da hun tog sin jakke af og gik med ham indenfor. Hun sørgede for at betragte stedet så godt hun kunne mens hun fulgte med sin nye chef og overvejede kort at spørge ham om hvad han egenlig ville sætte hende til, men det ville vel være alt fra papir til fysisk arbejde og såen?.
* Han er virkelig flot, måske lidt... femini udseendet med den ikke for vildt trænet.. krop? den måde hans tøj sidder på ham er.. ja hans krop er lidt.. spinkle? men.. han er virkelig flot alligevel, han har noget yderst specielt over sig og den måde han smiler.. * hun så flovt væk fra Gregory igen og tog blidt fat i ham og sagde" hey.. Gregory måske vi skulle skynde os, jeg.. jeg skal jo hjem af og det ikke så godt at gå alene i mørket og så er jeg os en smule træt " hun slap ham langsomt og rødmen blev synlig igen over den porcelæns hvide hud der ellers så perfekt ud for et menneskes uskyldige hud at være ?. * jeg håber ikke han tager det forkert.. fordi jeg ville viiiirkelig grne blive ved ham.. men.. men han er en fyr og jeg.. jeg burde virkelig passe på angående.. med følelser og såen.. han er jo min chef?*.

"Det er endnu en lang historie.. som vil tage tid, måske vil jeg fortælle om det på et tidspunkt" sagde han og så på hende, mens at han stoppede med at snakke da hun havde lagt en finger på hans læber. Han ville ikke sige noget om det nu, da han var lidt usikker på hendes reaktion. Han lagde så sit hoved en smule på skrå efter at hun kiggede væk fra ham. "Nogen gange er det også godt hvor den anden bare snakker" kom det fra ham mens at han smilede lidt. Bygningen til hans firma, var ret moderne, selv fra murstenene til vinduerne, alt hvad bygningen indebar.

Gregory havde været meget tålmodig med at finde den perfekte bygning, dog havde han også selv været med til at designe denne bygning, den var både sort og hvid mens at vinduerne var lyse og blanke, han åbnede døren, indgangen til bygningen og trådte indenfor mens at han regnede med at Corabelle ville følge efter ham, de kom ind i en gang hvor der kunne ses en masse døre der førte ind til et rum hver, længere nede var der en trappe som førte op til anden sal og sådan var det også videre op, hvor der bare på tredje sal næsten var indrettet som en lejlighed, fordi Gregory af og til overnattede på arbejdet.

"Rummene er meget ens og sådan her ser det ellers ud på de andre etage udover tredje sal, hvor jeg nærmest bor hvis jeg ikke vil hjem lige foreløbig" sagde han. Bygningen var meget ens formet med en masse malerier, som Gregory selv havde tegnet, hvor det var henne i den humoristiske retning, nogle af dem var dyre billeder hvor der var fugle på, eller hunde, dog kunne man ikke med det samme se hvad billedet egentlig skulle forestille, det skulle man selv finde ud af ved at udforske det.
Han begyndte at gå hen af gangen og kiggede sig tilbage over skulderen for at se om Corabelle kunne følge med.

Da hun kom indenfor gled de syre grønne øjne´s blik rundt, nysgerrigt. Hendes smalle klaver finger med de fine manicure røde negle, gled langsomt over de blanke dørflader hun trådte forbi. Væggene var ikke ru som sådan, men havde alligevel en klassisk smuk kontrast. De dådyr grønne øjne gled langsomt hen på Gregory der fortalte om etagerne og hun sugede alt til sig han sagde, som en svamp. * Gad vide hvordan en mande krop er? * hendes kinder blev varmere og blodet pumpede hurtigere i hendes krop denne gang, netop fordi nu var hende og Gregory alene. Forsigtigt gled hun nærmest elegant over det blanke gulv, efter Gregory som en fortryllet lille prinsesse der havde set sin elskede drømme prins. Hendes blanke grønne øjne vigede ikke et sekundt fra Gregory´s ryg og hun fulgte lige efter ham, som var hun hans lydige lille slave. Et strejf med den jordbær røde tunge, fugtede de fyldige lyserøde læber af Corabelle´s mens hun hørte sine stiletter klikke blidt mod gulvet indtil de kom til trapperne, hvor hun langsomt lod sin højre hånd blidt gå fra vægen til gelænderet.

* Han må være rig, siden han har råd til alt dette? * hun mærkede en speciel følelse glide mere og mere op i hende, jo tættere og tættere de kom på hans elskede 3 etage?, hun anede ikke hvad det egenlig var hun havde boblende inde i sig, men det var vel en følelse af tiltrækkelse, han havde noget virkelig specielt over sig. Hun kunne dog ikke glemme da hun rørte hans kind, da hun skulle sætte brillerne på ham. * Den kolde hud, hvorfor?... den var unaturlig, det føltes som at rør... ved en død * hun huskede at ha rørt en af sine bedste forældre´s hud da de var døde i sengen, de var så iskolde, men.. Gregory var levende eller.. var han?.

Hun rystede tankerne ud af sit hoved og tog sig kort til den gabende mund for ikke at lyde alt for træt og strakte sig så, i det de endelig var nået til 3 etage * Gad vide om han har en seng her oppe så? siden han siger at han.. nogengange overnatter.. * hun tog sig kort til armene da hun krydsede dem og så lidt forvirret rundt og sagde" Så ? dette er hvor jeg skal møde op, når du kontakter mig eller henter mig?" hun smilede kært til ham og havde hovedet en smule på skrå og rettede så lidt på sin grå trøje, mens hun mærkede kulden glide igennem sig. * Jeg virkelig dum, hvorfor nåede jeg ikke at tage min jakke på.. mon han har set at jeg frøs? * hun var kun iført sorte strømpebukser i meget tyndt stof og så grå stiletter og en grå trøje der blottede skuldrene, men dog gik til midt på lårene af hende.

Hun bed sig nervøst i underlæben og gik forsigtigt tættere på Gregory og betragtede så dette han havde indrettet til hans egen private brug kunne man vel sige og sagde så " Så du er kunstner?" hun huskede maleriet nede i gangen og smilede let ved tanken om det, det var virkelig et smukt kunstværk og hun havde ellers aldrig rigtig været inde til kunst hvor det ikke lignede noget eller var tegnet efter et menneske eller noget. " Nårh men... nu hvor jeg ved hvor det er, må jeg vist os hellere se at komme hjem af " hun kiggede lidt rundt efter et stykke papir og tog så sin mobil frem fra ærmet, som hun faktisk havde gået og skjult den i og sagde" Har du en mobil? så kan du lige få mit nummer og så kan jeg få dit og sende dig min adresse?".

De perle hvide tænder skindte let da hun endnu en gang viste dem i et smil til Gregory, mens hun prøvede at skjule sin åbenlyse stirren på ham og hans udseende, samt ansigt. Hun syntes at ha fået et glimt af hans øjne, sort? brune.. agtig.. de kunne ihvertfald ikke ha været røde, det ville jo nærmest være... vampyr agtigt * Haha, og der findes ihvertfald ikke vampyr.. men.. kulden.. de meget mørke øjne.. nej det blot min fantasi? sådan nogle væsner findes ikke * hun tog blidt sin elastik frem fra håndledet hun havde haft den om og satte så sit hår op i en hestehale og smilede til Gregory.

Gregory stoppede op endnu engang med at gå og vendte sig om mod hende, så de stod ansigt til ansigt, "Hvorfor har du så travlt.. med at komme hjem?" spurgte han stille og roligt, med et uskyldigt smil, han ville ikke være påtrængende, men han syntes det var arveligt at hun ville så hurtig væk efter at hun blot var kommet med ind i bygningen til firmaet. Han havde regnet med at være i hendes selskab lidt endnu... medmindre at hans plan helt ville slå fejl, så skulle han måske gå yderligere til værks, inden at det blev for sent?

Han vidste bare ikke lige hvordan han skulle gøre det... da hun nok i sidste ende ville prøve at stikke af efter at han ville prøve at bide hende, hvis han fik chancen. Han kiggede letter intenst på hende, lod sine øjne hvile på hendes, mens at han tog fat i hendes ene hånd, omkring ved håndledet, uden at det blev for et hårdt tag. "Kan jeg ikke få dig til at blive.. eller vil du bare hjem?" spurgte han og bed sig lidt i underlæben. Han vidste ærlig talt ikke hvad han skulle gøre.. men en ting vidste han.. og det var at han ikke lige ville lade hende gå.. om han så skulle være fuldt ud en gentleman eller om Gregory generelt skulle gøre alt for at få hende til at blive..

Et lille charmerende smil dukkede frem på hans læber, mens at han fastholdt sine øjne på hende.. Han ventede blot på at få et svar eller i det mindste en reaktion.. Han kunne godt se at at hun tænkte meget over hvad der var sket og lidt over hvorfor at han havde kold hud og sådan.. Sandheden måtte også komme frem på et tidspunkt.. og hvis at hun blev.. så fik hun det nok også at vide.

Corabelle så temmelig chokeret på Gregory da han stillede sig overfor hende med det uskyldige smil på læberne og hans stemme så endnu en gang kom lokkende ud mellem hans adskilte læber " Det.. det fordi jeg træt, utrolig træt " hun strakte sig let og det var vel ikke helt løgn, men den anden del var vel at han fristede hende for meget, skønt hun var jomfru og såen, så kunne man stadig blive fristet til visse ting? eller angående visse fyre jo og Gregory var den første af dem der ligefrem havde fanget hendes interesse netop fordi han var så speciel og flot og mandig. Da han tog om hendes håndled så hun lidt overrasket på ham og adskilte sine fyldige læber og sagde" Jamen jeg.. har du .. cola eller noget med koffein i så der ikke hedder kaffe" hun roede sig lidt flovt i håret med den frie hånd og smilede uskyldigt til Gregory. Hun var træt ja, men hun ville skam forblive ved ham så længe hun nu kunne holde sig vågen?.

" Men Gregory... jeg tememlig træt så vis det endelig kommer til stykket, må jeg så ikke overnatte her oppe " hun smilede til ham og berørte blidt hans hånd med sin frie hånd og strøg den let over hans håndryg, så han forstod at han behøves ikke at holde om hende, eftersom hun ikke ville gå nogen veje, vis han blot sagde ja til at hun måtte overnatte for blot en nat?. Hun anede ikke om han ville afvise hende eller hvad han ville, men hun håbede hans svar var ja, ellers var hun egenlig tvunget til at tage hurtigst muligt hjem af efter en halv time fordi den var næsten allerede over midnat.

*Kvinder* tænkte han og rystede kort på hovedet, da han ikke kunne forstå at hun pludselig skiftede mening.. og gerne ville overnatte, dog havde Gregory ikke noget imod det, men det var bare det at han skulle bruge en masse overtalelses metoder.. Men sådan var det vist generelt med kvinder. Han sukkede lydløst, mens at han overvejede mulighederne. ,,Tror at jeg har noget cola, er ikke sikker" sagde han så og fugtede let sine læber, inden at han endelig gav slip på hende. ,,Er ikke typen der drikker så meget eller spiser for den sags skyld" kom det fra ham.. Hun kunne lige så godt vide det, men han havde sikkert noget cola i køleskabet hun kunne få.
Ellers kunne han også selv holde hende vågen hvis det ville ende så galt.. Fordi han havde en masse planer oppe i hovedet, som han gerne ville udføre. Hvis bare at det hele gik som det skulle og at chancerne var der. Gregory ville gøre alt for at det ville blive en god aften for ham, han vidste ikke om hun ville få en god aften eller nyde det for den sags skyld, det måtte hun selv afgøre.
,,Kom.. så går vi ud i køkkenet" sagde han så og sendte hende et blik der sagde at hun skulle gå først..
Han ville ikke være for nem, så det blev let for hende at stikke af.
Derfor ville han lade hende til gå foran så han gik bag ved hende.

Gregory kiggede forskellige steder henne, nogen gang hen på hende, men også ned i jorden, han vidste ikke hvad han skulle sige, da han syntes at situationen blev mere og mere svær end han havde regnet med, selvom han var spændt på hvordan dette kvinde menneske ville reagere.. når han ville gå hen og bide hende. Han ville helt klart gøre det om så hun ikke brød sig om det.. Han var så småt ved at blive sulten og hendes duft fristede ham også som den strejfede forbi hans næsebor.
Han sendte et lille smil mens at han så, så afventende på hende.
,,Kan også være at jeg har noget koffein.. jeg ved egentlig ikke hvor meget har.." han sagde det ret hurtigt, det var sandt nok, han vidste ikke hvad han havde, selvom han tit var i denne lejlighed på sin fabrik hvor han arbejdede.. Udover at han arbejdede så var han jo en vampyr og levede derfor anderledes... Men der kom næsten altid nogle mennesker forbi som han havde mødt gennem tiden der havde arbejdet for ham for at give ham noget mad, hist og pist. Fordi de var bekymret for ham.

De dådyr grønne øjne stirrede stift på Gregory da hans hånd stadig var klemt om hendes. Hun mærkede kulden glide direkte ind i hendes hånd. * Så.. så kold * hun rystede let over hånden og det blev svære for hende at trække vejret, i det hendes hjerte bankede hurtigere nu end det egenlig normalt gjorde?. Hendes blik så stift på Gregory stadig og langsomt trak hun hånden hen mod sig da han endelig valgte at give slip eftersom hun havde sagt god for at blive der og det hele. Rødmen gled op i hendes blege kinder og langsomt trådte hun et skridt bagud og nikkede kort" Okay? " hun kunne dog ikke se meningen i at hun skulle gå med ud og ligefrem gå foran Gregory. * Hvorfor skal jeg gå foran, hvorfor ikke ham.. hvad er det han prøver på... og hvorfor er han så kold * hun tog sig kort til hovedet og prøvede at stykke alt sammen, ulykken, bandagen... skønheden, auraen.. og .. * Mine tanker.. * hun prøvede at huske tilbage på et tidspunkt og så kom det pludselig flyvende til hende. * Han læste mine tanker.. * Hun så kort mod ham og sværgede ved sit hjerte og hjernes kræft at han havde sagt noget til hende hvor hun blot havde tænkt det? men... var det blot et tilfælde.

Forsigtigt gled hun med ud i køkkenet og hendes lange røde hår gled forsigtigt ud af elastikken i det hun tog den ud og dækkede sin hals denne gang og tog så armene om sig ved at krydse dem og tænkte * Hvorfor føler jeg sådan en ondskab rulle over ham ... hvad er han.. er han overhovedet menneskelig? * Hun huskede en af sine venner der var et andet væsen, måske Gregory også var et væsen, men hvilket... og måtte han heller ikke afsløre noget. Hjertet bankede hurtigere og adrenalinen skød mere og mere op i hende, jo tættere og tættere på køkkenet hun kom indtil.. Hun pludselig vendte sig om og prøvede at stikke af, dog hvorfor anede hun ikke selv men... noget inde i hende sagde at hun skulle stikke af hurtigst muligt. Vis hun kunne ville hun hurtigt smutte under Gregory og løbe mod døren, dog det var jo nærmest umuligt for et menneske at stikke af fra en vampyr?.