Mandag aften.

Dato : 05/01
Årstid : Vinter
Dag : Mandag
Vejr : Sne
Sted : Skoven 0o
Tid : 18.00
Omgivelser : Natur
Påklædning : http://th08.deviantart.net/fs19/300W/f/2007/271/f/f/Lara_Croft_in_training_outfit_by_valkyrhyn.jpg + løbesko

Gibbs stod med den ene fod mod et træ, og strak ud efter en lang løbetur. Selvom det var isende koldt og sneen lå som en tyk dyne over jorden frøs hun ikke.. I det mindste ikke endnu... En tot af det lange hår var faldet ud af hendes frisure, og klæbrede sig nu til hendes hals. Hun havde for en gangs skyld sine vinger foldet ud, da hun ikke regnede med at der var nogen - mennesker i hvert fald - der bevægede sig ud i skoven klokken seks mandag aften.

¤tøj :: http://cdimg3.crunchyroll.com/i/spire1/04032008/a/8/5/c/a85c50ce6ea270_full.jpg

Morgan hoppede fra træ til træ han stoppede hurtigt op, da han fik færten af en engel
*lækkert* tænkte han
selv om han ikke var sulten, hans hår sad som næsten altid i en hestehale. hans øjne var mørkerøde og så kolde ud, han smilte charmerende og hoppede videre fra træ til træ til han fik øje på hende. han stoppede op nogle få træer væk fra hende
*ikke hende* tænkte han
og satte sig på et gren på træet og gav et lydløst suk fra sig

Da Gibbs fik færten af vampyren, vendte hun sig hurtigt mod lugten, og så op i træerne da hun ikke kunne få øje på nogen i jordhøjde. *Ham igen?.. Skønt* tænkte hun sarkastisk, og strøg den løsrevne hårtot om bag øret.

Morgan så over på hende og grinte lidt af hende

Gibbs sendte ham et lille sarkastisk smil, og baskede kort med de store vinger. "Farvel, hr Morgan." sagde hun og så drejede om på hælen, og satte sig i bevægelse. Når han ikke reagerede udover at grine af hende, så hun ingen grund til at holde helt så skarpt øje med ham. Desuden, hvis han skulle finde på nogen numre, ville hun nok kunne nå at reagere inden han begravede de modbydelige tænder i hendes hals.

Morgan så hen på hende og rystede på hovedet
"du er vist bange for mig" sagde han
og lag sine arme over kors

Hun vendte sig mod ham igen, og stoppede op. "Skulle jeg værer bange for dig? Der skal nu noget mere, end hvad du har at byde på, til at skræmme mig." svarede hun koldt og så på ham.

Morgan rejste sig op og hoppede elegant ned fra træet
"du smutter jo som en lille mus" sagde han
og tog sine hænder ned i sine lommer, mens han gik lidt tætter på hende

"At jeg ikke befinder mig vel i dit selvskab, er ikke ens betydende med et jeg er bange for dig." sagde hun og lagde armene over kors. Hun blev stående som for at understreger sine ord, om at hun ikke var bange for ham. For hun var faktisk ikke bange for ham. Hun havde været ude for det der var værrer, mente hun selv.

Morgan så på hende og gik elegant over til hende
"leg lidt mere med døden" sagde han
og løb i vampyr løb om bag hende og lag sine arme tæt omkring hende, og bed hende hurtigt i halsen

Hun gispede kort da hun mærkede smerten fra hans tænder i sin hals, men gjorde sig så hård, og blev helt stram i ansigtet. "Som du ønsker.." hvislede hun koldt mellem sammebidte tænder, og vred sin ene arm fri, hvorefter hun lagde hånden på hans hals. Hun lod elcetriciteten løbe gennem sig, og fra sin hånd og over i hans hals. Den strøm hun 'overførte' ville formodentlig forsage samme smerte som en fuldt ladet el-pistol, og da halsen var et ømt punkt - uanset race - ville det højest sandsynligt give ham en betydelig smerte.

Morgan lukkede sine øjne hårdt i og tog fat i hendes hånd, han bed sig hårdere fat i hendes hals for at holde smerten væk. han tog fat i begge hendes håndled og holde dem væk fra sig

Hun knyttede begge hænder hårdt, da han bed hårdere i hendes hals.*Helvede! Hvordan reder jeg mig så ud af det her...* tænkte hun desperat for at komme fri. Så bukkede hun hurtigt forover - trods smerten i halsen - og trak armene ned ad også, så han var nødt til at følge med ned. Så lavede hun et enkelt vrid med kroppen, der smed hele hans vægt forover, så han faldt ind over hende, landte på jorden og umuligt kunne bevare biddet i hendes hals.

Morgan lå på jorden og så op på hende, han grinte lidt af hende
"jeg sagde jo at jeg ville komme til at bide dig på et tidspunkt" sagde han
og tørrede blodet væk fra sig mund og lo stadig lidt

Gibbs rettede sig op, og så foragteligt ned på ham. Hun tog sig til halsen der hvor han havde bidt, og tørrede den smule blod, der var løbet fra såret og ned over halsen, væk. "Sadistiske bæst" hvislede hun lavt, og fnøs af hans latter. Hvor kunne han bare ligge der og le hende op i ansigtet? Den dumme lille vampyr... Egentlig var han vel ikke lille, men han virkede ikke til at være nær så gammel som hun selv var, så i hendes øjne var han en 'lille' vampyr.

Morgan bare op på hende og grinte videre
"når lille engelbasse" grinte han
og bed op efter hende, han blev bare ved med at grine og kunne ikke selv stoppe
"du skal jo høre efter når jeg siger jeg skal nok bide dig engang så gør jeg det" sagde han
og lag sine hænder på sin mave

"Den eneste lille her, er dig. Desuden, er det som regel ikke nødvændigt at tage sådanne trusler fra yngre vampyrer alt for alvorligt... Jeg ser jeg undervuderede dig en smule.." svarede hun ham koldt, og rettede et velplaceret spark mod hans skulder. Så vendte hun sig om for at gå, og ikke at risikere at blive bidt igen.

Morgan så hen mod hende og rystede på hovedet
"så går du bare,, det er farligt at gøre det der jeg kan jo sidde i din hals på ingentid" sagde han
og rejste sig hurtigt op og gik efter hende

"Nej virkelig? Jamen så lad mig da rette den fejl." svarede hun ham over skulderen, og satte hårdt af mod jorden idet hun havde talt ud. Tempoet blev automatisk sat lidt op da hun fløj i steddet for at gå. Hun fløj under træernes grene, men stadig højt over jorden, ca. en 3 meters højde..

Morgan lo lidt og løb hurtigt hen til et træ han hoppede hurtigt op i det inden han kastede sig ud og greb fat i hendes hånd
"du skal da ikke flyve væk fra mig" sagde han drillende
og så bare koldt op på hende

Hun gispede kort over den pludselige vægtforøgelse, og baskede hårdere med vingerne for stadig at holde sig oppe i luften. "Giv mig én god grund til at lade værer" bad hun ham med isende stemme. Imens hun talte lagde hujn sin frie hånd på hans, og lod electriciteten, strømme igennem sig, og løbe fra hendes hånd, og over i hans. Denne gang var styrken af den ikke helt så 'mild' som da han bed hende, men den var stadig ikke stærk nok til at skade ham... Alvorligt i hvert fald...

Morgan rystede i hele sin krop
"for så finder jeg dig også suger jeg alt blodet ud af dig" sagde han
og blev bare ved med at holde fast i hende

Hun fnøs vredt af ham, og måtte lande på en tyk gren. Hun holdt fat i grenen med den ene hånd, og vred den anden for at få den ud af hans greb. "Og det gør du ikke hvis jeg bliver?" spurgte hun vantro, og bed sig lidt i læben.

Morgan rystede på hovedet
"jeg er ikke sulten lige nu, nu har jeg fået bidt dig.. og det er godt nok for mig" sagde han

Hun rev vredt sin hånd til sig, med et hurtigt ryk, og så på ham med et ulæseligt blik. "Så fortæl mig en ting; Hvorfor er det du vil have mig til at blive?" bad hun , og lænede sig op ad træstammen. Hun havde ikke et sekundt tænk sig at blive meget længere, men det behøvede vampyren jo ikke at få afvide...