Crazy kids! [Nar + Az]

Fortsat fra http://deploratus.heavenforum.org/t6747-den-slle-jaeger-azuriel

Tid: 02:41
Sted: Skadestuen
Omgivelser: Blanding af streng orden, og kaos

Båren blev flået ud af ambulancen og lægen der tog imod gloede og halvløb ved siden af båren da den blev kørt ind gennem dørene. Redderen talte hurtigt.

"Clearly an OD. Elevated heartbeat, slips back and forth between awake and unconsious. Rambling like crazy. His girlfriend is in the back. I think she stabbed him with the needle! He is bleeding like crazy. Stabil lungfunction, reeks of booze. Fucking Crazy kids!"

Redderen gav slip på sengen der hastigt blev overtaget af unge folk i kitler der kørte ned af gangen

"fucking crazy kids!"

Gentog han og strøg en hånd gennem håret.

Hun havde virkelig ikke anet hvad fanden hun skulle sige da de kom og hentede ham. De to reddere havde stirret vantro på Az og straks kastet sig ud i deres arbejde. Hun havde trippet frem og tilbage, for så hurtigt at hoppe i noget tøj.

Turen i ambulancen havde varet en evighed. De havde spurgt og spurgt, men hun havde ikke kunnet give dem nogle svar. Hun kunne jo ikke så godt fortælle dem at han var en dæmon-engel uden kræfter og at hun havde taget hans... hvilket så havde givet bagslag!? I stedet havde hun påtaget sig en mine af mild chok, flakkende blik, hænder der vred sig om hinanden. Håbede bare at de ville stoppe med at stille alle de skide spørgsmål.

Az havde været ét stort rod hele vejen. Intet af det han havde sagt gav mening... og heldigvis for det. Hun frygtede gevaldigt at han skulle komme til at tale over sig. Forhåbentligt ville sygehuspersonalet tage det som en syg mands forvirring og ikke stille yderligere spørgsmål. Når han ikke rablede var han bevidstløs og det smertede hende at se ham sådan - ødelagt.

Hun for ud af ambulancen og så hjælpeløst til da Az blev kørt ind gennem de store døre. Hun fattede ikke hvad der blev sagt, hørte deres stemmer som ét stort virvar. Hun fulgte efter, men blev venligt og bestemt bedt om ikke at følge med ind i modtagelsesstuen. På gangen udenfor satte hun sig på en stol og stirrede tomt ind i væggen. Omkring hende vimsede læger, sygeplejerske og de to reddere. Alle sammen travlt optaget af at tage sig af Az.

Hvordan fanden var de havnet her? Så meget uheld kunne sgu da umuligt være normalt? Hun havde en bitter smag i munden, en smag af skyld. Den var fremmed for hende... sjældent fortrød hun sine handlinger. Men lige nu ville hun gøre alt for bare at sidde tilbage i sin stue med en sovende Az på madrassen. Hun trak benene op under sig og lukkede sig inde i sig selv med en mørk skygge over ansigtet.

En læge kom ud med og stod og kiggede på hende ’’ Hello Miss.. I can see on the file that you are noted as his girlfriend.. I just need to ask you a few questions about him ‘’. Han skulede alvorligt på hende ‘’ Look.. I won’t judge and I am not the police.. I just need a few details.. first of all I can see he has needle wounds.. What kind of drugs have you given him and how much.. I need to know his bloodtype.. I also need to know how much alcohol he drank ‘’. Han skrev ned hvad hun svarede og gav hende så nogle former hun skulle udfylde og underskrive og gik så uden så meget som at smile beroligende til hende. Der gik omkring tre timer før en læge kom ud og smilte til hende ’’ Well.. He has been stable for about an hour now so we have sendt him to floor eight, room 515.. When he wakes he might not remember much.. I will keep him over night for observation.. You are welcome to stay with him if you like.. When I sign the release papirs tomorrow I will leave him in your care.. He needs to relax a few days and not strain his body. I can see he have taken some damage to his ribcage.. He needs rest and healthy food.. Its been along time since I have seen someone with that amount of damage still walking.. His body needs to relax and recover.. If he does not.. he might get some serious and permanent damage ‘’. Lægen smilede og gik så sin vej.

Hun stirrede vantro på lægen... drugs?

"I did NOT give him drugs. Why should I do so? I... the holes... it's... Do you really think I would sit there stabbing him a million times with a needle? It's... come on... I... it's..."

Hun gav op, hvordan fanden skulle hun kunne forklare det? Az faldt over et pindsvin... ups? Hun rystede irriteret på hovedet og besvarede hans spørgsmål:

"He has not taken drugs. He has been drinking... hmm... almost an entire bottle of whiskey... and some gin. I don't know his bloodtype. Sorry... "

Hun tog imod formularerne med dovne bevægelser og så efter ham da han gik. Det her ville blive en dyr fornøjelse. Hun kunne se at de ville have et SIN på Az... forsikring. Hun sukkede og skrev sine egne oplysninger på. Hun skrev yderligere under på at de måtte gøre hvad der var nødvendigt for at få ham på rette fod igen.

Hun lagde formularerne fra sig på nabostolen og lænede hovedet imod væggen. Hvorfor var alting så skide forvirrende når han var i nærheden? Det var lidt som om de var med i en dårlig actionfilm. Hun lukkede øjnene og mærkede hvor træt hun var. Hun forsøgte at holde sig fra søvnen, hun vidste at det var farligt at sove her, midt på gangen. Det var jo ikke ligefrem fordi hun var heldig med at styre 'sin nye evne'. Hun kæmpede, men måtte efter en halv times tid overgive sig til søvnen.

Hun vågnede ved at en læge talte til hende. Hun glippede med øjnene og virrede med hovedet. Formularerne var væk. Hendes nakke var stiv og hun gned den med en kold hånd. Hun blev glad over det lille smil lægen sendte hende da hun gik.

Med stive muslker bevægede hun sig ned af gangen. Hun brugte en del tid på at finde frem til stuen i de hvide bygninger.

Han lå og sov. Bleg, med to forskellige drop i armen. En monitor overvågede hans hjerteslag. Han lignede virkelig noget der var løgn. Hans hud var rød efter de mikroskopiske nåle, hans tinding var helt blåsort og hævet, hun vidste at brystkassen der var dækket af papirtøjet var blå og gul. Flere steder på hans arme var der dybe hudafskrabninger.

Hun stirrede på ham længe, men gik så over til sengen. Hun satte sig i stolen ved siden af og tog hans hånd. Den var kold, slet ikke varm som han normalt plejede at være. Hun havde lyst til at kravle op til ham, men hun ville ikke vække ham. Desuden ville det betyde at han skulle flytte sig... ikke tale om! Hun lænede sig frem og lagde hovedet på madrassen, stadig træt efter hendes lille lur. Der gik ikke længe inden hun sov igen, med hans hånd under sin kind krammet ind til sig.

Az vågnede ikke i lang tid. Da han endelig vågnede havde han det som om han var vendt tilbage fra de døde. Han blinkede og kiggede rundt omkring *What the fuck.. Why am i in the hospital *. Han så at Narci lå og krammede hans hånd. Han tog sin frie hånd og fjernede lidt hår fra hendes pande. Han gav hende et blidt kys på kinden og fjernede så den hånd hun havde fat i. Han rakte hånden op og slukkede for maskinen der overvågede hans hjerte rytme. Mange glemte at han jo faktisk havde taget to år på læge uddanelsen og vidste en del om hvordan han skulle klare sig på en hospital. Han satte sig op med nød og næppe. Han hostede svagt og holdt sig for munden i håb om at hun ikke vågnede. Han havde ingen kræfter tilbage. Men knægten var stædig *I.. can’t stay here.. If i am not out hunting then Pro will be.. I can’t let her get hurt.. She believes in me*. Han satte det ene ben på jorden og dernæst det andet. Han tog fat i stativet med sine drops og tvang sig selv op på hans ben. Hans ben vaklede under ham. De gav efter og han faldt ned på sine knæ. Han satte sine arme imod gulvet. Han træk vejret dybt og han kunne mærke hvordan hans krop havde brug for hvile. Men Az var aldrig en der lyttede til sin krop. Han var virkelig Pro’s elev. Det var til at se at hendes stædighed havde gnedet af på ham. Han fik kæmpet sig op på sine ben og vaklede med et langsomt skridt efter det andet over imod døren.

Stålbeslåede såler klampede hastigt mod det hvide gulv langs farvekoden. Døren ind til stueværelset blev flået op og en meget atypisk Procella kom ind som et stormbrus. Det lange mørke hår stod vitterligt som et bølgebrus om hende da hun stoppede brat midt i bevægelsen og hastigt kortlagde lokalet og sugede informationer til sig.

Vaklende jægeraspirant - Check
Drop - Check
Færten af endnu ikke lukkede sår - Check
Stank af medikamenter - Check
Den mørke krydrede duft af sjæledæmon - Check

Procellas øjne blev store og de fejede fra Azuriel og videre rundt. Hun genkendte kvinden. Hun havde set hende før...havde hun ikke? Et tåget minde om en hvid varevogn og et lysglimt flakkede gennem hendes hoved, og duften af hendes blod på sengetøj hun havde brændt for det ikke skulle efterlade spor.

Procella trak vejret hvislende mellem tænderne. Hun kunne ikke begynde at slå dæmoner ihjel på et hospital. Der var alt for meget overvågning og det ville ikke gå stille for sig. Hele processen havde taget mindre end en håndfuld sekunder, og hun skubbede døren i, samtidig med at hun trådte frem og rakte ud efter sin elev. Hun holdt uden besvær hans vægt i sine arme. De ravfarvede øjne var vrede og bekymrede.

"What are you doing? You should be resting. Who is she? Did she hurt you? What happened to you?"

Hviskede hun lavt og intenst. Hvis hun skulle prøve at slå dæmonen ihjel alligevel måtte hun forsøge før den vågnede. Holdt den Azuriel fanget?

Something is very wrong....

Tanken slog ned i hende imens hun holdt blidt om den unge mand. noget VAR galt. Azuriel lugtede helt forkert. Procellas blik blev undersøgende og mere intenst. Hvad fanden foregik der her?

Narcissa vågnede ved at nogen talte... En kvindestemme? Hun slog forvirret øjnene op og havde et kort øjeblik glemt hvor hun var. Da det gik op for hende at sengen var tom rejste hun sig så brat at stolen hun havde siddet på vippede bagover og ramte gulvet med en tør hul lyd.

"Az... on no, don't you even think about it!"

Hun vendte sig om og så Az nærmest hvile i armene på en kvinde... HENDE!?! Hvor fanden kom hun fra? Hvordan helvede vidste hun at de var her? Hvordan... hun gik i stå. Billedet af Az' indre, glas væggen og de ravfarvede øjne tordnede frem i hende. Hun tog sig kort til hovedet og havde nu en ide om svar på de spørgsmål. De mørke øjne glødede af had.

"Az... get back to bed. NOW!"

Hendes stemme var kold og hård, men der var alligevel en undertone af bekymring for ham. Hun overvejede hvordan helvede hun skulle gribe situationen an? Allermest havde hun lyst til at skride - inden hun fløj i ansigtet på kvinden af bar arrigskab.

Must not kill... not now!

Med en lydløs knagen rettede hun sig op og stirrede koldt ind i de gule øjne.

"So... we meet again? Lovely!"

Dæmonens stemme skar sig igennem luften som skarpe knive. Omkring hende sitrede luften af et voldsomt had. Hun trådte et skridt frem, som ville hun gribe efter Az og hjælpe ham over i sengen. Hun stoppede midt i bevægelsen, ville ikke nærme sig ham imens hun var så hidsig. Det var ikke ligefrem gået godt sidste gang...

"He needs to rest..."

Det var en åndssvag konstatering. Alle i hele verden kunne se hvor ynkelig hybriden var lige nu. Selv en hjernedød bredhoftet trunte som hende. Hun sukkede dybt og lod luften hvisle ud imellem stramme læber.

Az mærkede hvordan Pro greb ham. Der gik lidt tid før det gik op for ham at det var hende der holdt ham * what the fuck*. Han kiggede over imod Narcissa. Han hostede og sagde med en meget svag stemme ’’ Don’t.. Pro.. Don’t hurt her’’. Han forstod ikke helt hvad der skete. Hvordan havde Pro fundet ham. Hvad var der lige sket. Denne gang var han ikke i stand til at stoppe dem. Han samlede kræfter og greb fat i Pro’s krave med sin hånd og sagde med en lidt højere ryst ’’ She.. Is my friend.. If you hurt her.. I will never forgive.. You.. It was not her fault.. All mine ‘’. Sandheden var at han ikke kunne huske natten men han var overbevist om at han sikkert selv havde været skyld I det her. Han brød ud i en stærk hosten. Bare dette han gjorde hanvde overanstrangt hans krop meget.Han var lige ved at besvime men han holdt sig vågen. Det var til at se at han var meget svag. Da han stoppede med at hoste kiggede han på Narcissa ’’ the.. Same.. Goes for you.. I know you.. Both want.. the Amulet.. I have it.. And if any.. Of you hurt.. The other.. None of.. You.. Will ever see it a’’. Han brød ud I et hosteanfald igen *Why do I have to be so weak.. damnit*

Procella skar tænder over vægten af manden i sine arme. Han var ikke tung som sådan, men hun hadede hvad det betød for hans tilstand at han faktisk lod hende holde ham. Hun lod ikke dæmonen se den dybe forvirring hun følte ved hendes ord.

"Yes...we meet again demon"

Svarede hun mørkt og neutralt. Hun kunne overhoved ikke placere dæmonen i sin hukommelse. Hun VIDSTE hun havde mødt hende før, men de flakkende minder hun fiskede frem var sporadiske og hang ikke sammen.

"Scchh...im not ganna hurt her. not here. I dont need your forgiveness i need you to stop being a dumbass"

Langsomt svingede Procella dem rundt så hun kunne guide Azuriel mod sengen

"Amulet? What amulet? What the hell are you talking ab..."

Koldsveden sprang frem på Procellas pande da det intense had bølgede ud fra sjæledæmonen. Under korsettet bevægede det voksende liv sig i reaktion på de dæmoniske krafter i lokalet. Procella ænsede at skubbe Azuriel fra sig før hun med et lille tyndt skrig sank ned på det ene knæ, med begge hænder presset hårdt mod korsettets stivere.

Narcissa fulgte hver eneste bevægelse kvinden lavede. Hadet til hende var tykt og næsten mærktbart. Hun mærkede hvordan Az' ord sved dybt i hende. Amuletten... den havde været hendes i knapt otte år. Den havde haft så stor værdi for hende. Havde været en konstant påmindelse om den hævn hun skulle tage. Og samtidig var den blevet et sidste minde om hendes fader.

Med et hurtigt skridt var hun henne ved Az og greb ham inden han nåede at falde. Med en kræftanstrengelse halvt bar, halvt slæbte hun ham hen på sengen. Hun moslede med at få ham ned at ligge, uden at være for voldsom ved ham. Da han endelig lå ned lagde hun en fast hånd på hans skulder og tilføjede nok tryk til at han ikke ville kunne komme op af sengen igen. De mørke øjne kiggede ned på ham og fangede kort hans blik før de gled over imod kvinden der sad på gulvet.

"Sory Az... but you need to lay down!"

Hun måtte undertrykken en dyb snerren da hun så kvinden på gulvet krybe sammen. Atter lød hendes stemme som is, knive der langede ud for at dræbe.

"So... you own my friend here, huh? Now tell me... what are you?"

Han mærkede hvordan han næsten blev kylet rundt af de to kvinder. Han følte sig mest af alt som en kludedukke der var fanget imellem to sindssyge kvinder. Han smilede dog svagt da Narcissa greb ham og lagde ham ned. Han mærkede hendes hånd der holdt ham nede. Han skulle til at sige at det var helt fint det hun gjorde da Pro faldt om. Han kiggede mod hende og kæmpede meget svagt imod hendes hånd for at komme over og hjælpe Pro. Men da Narcissa sagde at Pro ejede ham stoppede han med at kæmpe imod. Han huskede hvordan Micha havde fået ham til at røre symbolet. Var det mon derfor Narcissa ikke kunne dræne hans sjæl. Havde Micha virkelig bundet hans sjæl til hende.

Az lå stille og det så ud til at det store billede gik op for ham. Han kiggede på Narcissa med en alvorlig mine ’’ We need to get away from here.. Away before Micha appears.. Now that we know what Micha did to me.. She might try to stop us.. Narci.. We really need to get away from Pro ‘’. Han lagde sin ene hand ovenpå den hånd hun holdt ham nede med men det var til at mærke at han stort set ingen kræfter havde og han kunne ikke så meget som rokke hendes hånd.

Procella dirrede ukontrolabelt på gulvet. Hendes knæskal var smækket hårdt ned i det hvide linoleum, men hun nægtede at give efter.

STOP! PLEASE STOP MOVING! ITS NOT YOUR FATHER!

Procella blottede de alt for hvide og skarpe tænder af sjæledæmonen, da den begyndte at snerre af hende. Alt i hende skreg på at springe op og slå den ihjel hvor den stod. Hun skreg halvkvalt da livet i hendes bug atter bevægede sig under hendes desperate hænder.

Procellas blodåre blev tydligere mod hendes hud. Blålilla. En sygeligt mørk farve. Gift af 4 små hjerteslag blev pumpet rundt i jægerens krop. De ravfarvede øjne der svømmende så op på sjæledæmonen var tydeligt påvirkede.

Jægeren rakte ud mod dæmonen og greb fat i hendes bukser. Med klodsede og tunge bevægelser nærmest klatrede hun op af Narcissas bukser og jakke så hun kom på benene igen. Hendes stemme var langsom og bedøvet, næsten som om hun var så dybt fordrukken at hun ikke kunne kontrollere sin tunge længere.

"...I dont? Own him? Why do you say...so strange...things....we...I...I dont...know..."

Procella havde stadig et klamrende greb i dæmonens jakke, og hun svajede usikkert. En rullende bevægelse gik så kraftigt igennem hendes mave at korsettet kortvarigt rullede med bevægelsen, ganske synligt for de to der var så tæt på hende, men denne gang reagerede hun slet ikke på det selv.

"...so...strange...I always thought your kind would kill me...guess you will...just not the way I expected...Is that irony?"

Mumlede jægeren sløvt og distanceret. Hendes blodåre blev mørkere og tydeligere ved hvert hjerteslag.

Narcissa stod ved Az' side. Hvad fanden var det han fablede om?

"Micha? Who's Micha?"

Hun var noget overrasket over kvindens greb i sine bukser, men det var tydeligt at se at kvinden ikke var ved sine sansers fulde fem. Narcissa mærkede Procellas ånde i ansigtet da hun talte.

Med foragt vendte hun ansigtet væk. Hvad skete der for de mørke blodårer? Hvorfor teede hun sig sådan?

"Hey, get of me you... Get of me! Don't talk like you know shit. His freaking soul belongs to you. And you know what? I could kill you in a blink right now... I'm not... mainly because of Az. But also because it would be to easy, not satisfying enough... you know."

Naiv som hun var følte hun sig ikke truet af kvinden lige nu. Hun så de voldsomme bølger under korsettet, så de flakkende øjne og så hvordan Procella var ved at gå til i smerte.

"Don't touch me... it's allmost seem like it likes me?"

Med en triumferende finger pegede hun imod kvindens bølgende mave.

Az tog sin frie hånd og trak i det reb der ville kontakte sygeplejersken. Han sagde med en svag stemme ’’ I am sorry Pro.. But i can’t let you go mental again and try to hurt her.. You better get going before the nurse gets here.. I can’t help you if you faide out and let Micha or your Children take over because they really do not listen ‘’. Han så ikke at han havde andre muligheder. Han kunne ikke stoppe dem hvis Pro gik amok ligesom sidste gang. Han forstod ikke helt hvordan hun havde fundet ham eller hvorfor hun var her. Han vidste dog at han følte sig dybt forrådt af hende. Havde hun virkelig været så svag at hun havde ladet Micha binde hans sjæl til hende. Enten det eller så var Micha den stærkeste af hende og Pro og så var Pro jo så godt som død indtil han fandt en kur. Han kunne jo intet gøre i denne tilstand. Narcissa virkede som den rolige og fattede og det var simpelthen derfor han tog hendes side. ’’ if you do not get out before the nurse gets her Pro.. Then I will have to tell her to call the police.. I am sorry Pro.. you know that I care for you.. But you are not well.. You need to go home and rest until the babies come.. You keep popping up.. I can’t allow that.. Maybe its better if the police gets you.. at least you would be safe in jail… And I am only trying to protect you.. You know that… I am sorry Pro ‘’.

Det lod ikke til Procella hørte halvenglen overhoved. Hun var alt for langt væk til at kunne rumme mere end sjæledæmonen der truede hende på livet. Truede hendes børn. dybt i sit sind mærkede hun hvordan Micha rørte på sig, men børnenes gift afholdt hende fra at tvinge deres mor bort.

"Wha...you think I will let you...kill me? We kill you...we should...eat you...I need...food..."

Snøvlede Procella og slap dæmonen. Hun lagde hænderne på maven igen.

"Sccch...we dont talk about Micha...they wont let her come..."

Procella begyndte at le stille. Døren til stuen gik op og en kvinde et sted i halvtredserne kom ind. Hun så spørgende rundt og hendes blik blev alarmeret ved den tydeligt gravide kvinde der var helt væk og stod og fnisede sløvt.

"HEY! WE NEED A BED IN HERE! INTOXICATED PREGNANT FEMALE, I NEED SOME HELP!"

Sygeplejesken trampede arrigt over og greb fat i Procella, der faldt tungt ind mod den trinde, men stærke kvinde. Hun havde frikadelle-overarme og lignede mest af alt en gammeldags kogekone i fysik

"What the hell kind of designerdrugs are you kids on?! It stops now! EVERYBODY OUT!"

Procella fnisede stadig og vaklede

"Noooo...im not on drugs. He would kill me if I did drugs. We dont wanner make him mad. Stop pulling so hard. Let go"

Procella klynkede svagt da sygeplejesken hev hende over til sengen som et par portøre kom rullende med, en hospitalsvagt var lige i hælende på sengen. Før hun kunne sige hverken buh eller bæh blev jægeren effektivt vippet op i sengen og kørt ud af rummet

"Stop screwing around now! Who has the drugs! Is it the pregnant woman, or is it one of you?"

Hospitalsvagten så meget strengt på de to tilbageværende i lokalet.

Narcissa så vredt på Az da han rev i snoren. Hvad fanden? Nu blev det lige spændende! Hans ord gav måske mening, men hun var ligeglad. Endelig havde hun mulighed for at få nogle svar ud af 'Goldie' og så teede han sig som en 12-årig?

Da en sygeplejerske kom stormende ind slap Narcissa Az og stirrede skrækslagen på den runde kvinde.

"He's lost it... he bables on about... He keeps trying to get out of bed. Please help him, he's not strong enough! I tried to hold him there... but he's out of his mind."

Hun bukkede sig ned og lagde blidt sin hånd på Procellas skulder. Lignede én der forsøgte at hjælpe hende. Da kvinden greb fat i Procella hjalp Narcissa hende med at få båret den gravide kvinde over i sengen.

"Please... she's so weak. I don't know what's wrong. They had a fight, over something at a stupid party... suddently they both freaked out. Pro... can you hear me? Please Pro... listen to me."

Narcissas stemme var tynd og panisk. Ingen ville ænse det skælmske smil hun sendte Pro da hun lå i sengen. Vagten stoppede Narcissa i døren som hun forsøgte at følge efter den rullende seng.

"I don't know nothing about any drugs. Ask him... please, let me follow her. She's so weak. PLEASE!?"

Narcissa lod en finger pege tilbage imod Az. Hendes øjne var bedende og våde af kommende tårer. Vagten så på hende med et fast blik, men overgav sig så og nikkede. Han trådte til side og lod hende følge efter Procella.

"So... what's the matter with you? Where are thoose damn drugs?"

Hans stemme var dyb og hård idet han trådte over ved siden af Az' seng. Ind af døren kom en sygeplejerske løbende med en fyldt sprøjte med beroligende.

Az der lå stille overvejede hvad der skete og han sagde intet. Dog tænkte han * Fuck me sideways*. Før Narci gik sagde han dog med en alvorlig stemme ’’ If you do this.. I will destroy the amulet’’. Han mente det.

Han kiggede på manden og sagde ’’ Look at me.. if i took anything i would die.. Look who is the most calm of the three of us.. Stop the woman who went after the pregnant woman.. She wants to hurt her ‘’. Az kiggede på ham med et alvorligt blik. Da sygeplejersken kom med sprøjten stoppede Vagten hende. Vagten sagde til sygeplejersken ’’Can you tell if he is affected by drugs.. Because if he is telling the truth ‘’. Sygeplejersken kiggede I Az øjne og så at hans propiller ikke var udvidet. Hun sagde roligt ’’ He is not affected by drugs’’. Hun tog hans puls ‘’ But his bloodpreasure is off the roof ‘’. Vagten nikkede og løb efter Narcissa og Procilla. Sygeplejersken stak ham med sprøjten og sagde ‘’ This will help you to relax ‘’. Az sagde hurtigt ’’ No.. Wait ’’. * Ohh Fuck me sideways why don’t you*. Kort tid efter faldt han I søvn.

((end - og fortsættes ))

//Fortsættes her: http://deploratus.heavenforum.org/t6760-want-to-know-my-secrets#200305 //