Want to know my secrets?

'...in any shape or form... in any shaoe or form..'

Ordene rungede igennem Narcissas hoved. Rystet stirrede hun bare på kvinden der nu stod over ved kommoden. Hun havde knapt fattet det lille kindkys. Havde kun hørt hendes ord... og hun var stadig igang med at disbelieve.

"... but... in any... you said. In any shape... or... form... shape or form. That's..."

Øjnene flakkede fra hendes blødende arm og over imod kvinden foran hende. Narcissa var som lammet, følte at tiden stod stille og hele verden gik i stå omkring hende. Hun så hvordan Micha langsomt og roligt tog sit tøj på, så hende gøre klar til at forlade stuen i et roligt tempo. Selv stod hun i hjørnet og måbede...

"... any shape or form... she's... you... Pro... your..."

Hun forstod det ikke... slet slet ikke. Shape or form... ordene kørte frem og tilbage i hovedet på hende. Var Micha ikke en shape af Pro, eller Reaper? Hvordan... Stadig stod hun stille, mens blodet dryppede.

Micha lo stille af den måbende dæmon

"Oh dont be sad...you cant help it. You need to learn. The hard way it seems"

Micha trak de højhælede støvler på

"He did not figure it out before. Oh it took a long time. And he let me out. He opened her. Really, if you think about it, its all his fault. The tragedy. I love magic"

Michas øjne spillede

"I promised not to harm you in any shape or form. The problem with that promise is that this is not my form. This is not my shape. You bound me, you did not bound Reaper. Or...moon-child...Procella. Whatever we should call her. To comfort you, Azuriel still thinks we are a split personality or i am a demon. Poor bastard."

Micha rømmede sig let og krængede den lange læderjakke på

"Shadow-child...you are dripping on the floor. Might wanner take a look at that before you leave. Blood can be very...usefull"

Hun vippede et par gange, meget sigende med de fintformede øjenbryn før hun valsede over til døren, åbnede den, lavede et lille karikeret buk fra hoftehøjde, og sluttede af med at sende Narcissa et lille flyvekys fra døråbningen. De stålbeslåede såler kunne høres ned af gangen imens en lav børnesang hørtes fra en lys og grusom stemme.

"The sun and moon, are sitting in a tree, K-I-S-S-I-N-G...."

((out))

Narcissa sænkede dovent blikket til sin arm. Blodet løb i små fine baner ned over fingrene og dryppede på gulvet ved siden af hende.

Hun anede ikke hvem det var hun talte om... åbnet hende? Var det Az? Gennem matte øjne så hun Micha forsvinde ud gennem døren. Hun stod længe op af væggen. Prøvede at fatte hvad der var sket.

Vreden var væk... hun var ingenting. Bare tom... Et hylster der virkelig virkelig havde brug for søvn og for føde.

Lange øjeblikke senere gippede hun da en sygeplejerske stikke hovedet ind.

"My dear child, what happend here?"

Den kønne unge kvinde for over til hende og trak hende over i stolen. Narcissa var fraværende. Fik mumlet noget om at hun vist var blevet bidt. Og noget om at den gravide 'vendinde' var smuttet. Hun mærkede hvordan sygeplejersken rensede såret og forbandt armen. Hun stak hende et par gange. Hun var ligeglad.

Efter behandling, og efter at måtte skrive under på endnu flere forsikringspapirer gik hun hen gennem gangen. Selvfølgelig skulle hun betale for Procellas behandling... klart! Det tomme blik stirrede frem for sig og bevægelserne var sløve.

Hun skubbede udmattet døren op til stuen og kiggede på Az. Hvor så han fredfyldt ud som han lå der og sov. Hun låste døren bag sig og skridtede over gulvet. Med tunge bevægelser puffede hun til Az i senge og krøb op til ham. Hun puttede sig grådigt ind til ham og trak dynen højt op over dem begge.

Med tårene løbende ned af begge kinder faldt hun i søvn. En urolig søvn præget af drømme om gule øjne, forkullede lig, amuletter og sjæletråde der bandt alting sammen i et rædselsvækkende smukt virvar.

Hele tiden havde hun en bittersød duft i næsen... næsten som varm chokolade.


((End))