T: Ca. 22.00
D: Fredag d. 13
S: Werclare, en gade tæt på
V: En blæsende vind, koldt.
O:
Ingen stjerner, ingen måne. Kun vinden, som fejer bladene op i luften.
Natten var en sjov størrelse. Den havde så mange forskellige betydninger, for så mange forskellige personer. For hende betød den livet, for nogle døden. Som for eksempel den døde mand, som lå for hendes fødder. Han lå med vidt op spærrede øjne, som stirrede ud i intetheden og det ville de gøre resten af hans... død. Han så faktisk godt ud for et menneske at være. Hans halvlange, sorte hår, pas på en underlig måde, men det gjorde ingenting. Gas vide, hvad politi-folkene ville tænke, når de så liget? Hvad ville de gøre? Bruge uge på at søge efter morderen? Sukke og sige 'Ja, det får vi aldrig opklaret det mord alligevel' og så bare gå? Hvad ville de sige, når lægen sagde at der ikke var mere, ikke en eneste dråbe, blod tilbage i kroppen?
Hvorfor bekymrede hun sig overhovedet?
Med en skødeløs bevægelse tørrede hun blodet væk fra munden. Det gled ud på hendes måneskins hvide hud, som blod på sne. Hendes hænder kunne hun nok ikke redde, så dem stoppede hun i lommerne og drejede rundt på hælen. Hendes skridt var lydsløse, ikke noget med højhæle, bare falde, gode tennissko. Det var lidt slidte, noget gamle, men hun ikke føle forskel på dem her og en par professionelle. Der var ingen forskel for hende.
Vampyren svang sit lange hår over skulderen, trak den sorte, knælange jakke om sig og trådte ud af gyden.
Verden var underlig, her i nattens mørke. Den havde så mange betydninger - mørket. Nogle var bange, nogle syntes var sejt at elske det, for hende betød det sikkerhed, og et tæppe, så ingen så hende. Den, hun skjulte. Den, som ingen havde fundet.
Vampyren gik under navnet Aubreigh. Hendes gang gennem den øde gade var hurtigt, mens hendes øjne scannede omgivelser efter liv. Efter mere mad. Det havde været alt for længe siden sidste jagt. Ingen menneske havde begivet sig ud endnu, men natten var også ung. Men snart ville idiotiske teenagere komme og feste, snart ville skrigene falde fra deres læber.
Snart ville døden hjemsøge Werclare.