Even the dark has to relax.

Dato: 18. September
Dag: Lørdag
Tid: Næsten midnat
Sted: The Reggie Club
Vejr: Støvregn
Årstid: Efterår
Omgivelser: Mange fulde mennesker, som drikker og danser.


Silvia pillede lidt ved støvet på bordet, *endnu en aften, hm...endnu en øl vel*, tænkte hun og skrapede lidt i den fedtede overflade. Den unge varmpyr kvinde havde fået stillet sin tørst tidligere på aften ved en af de lidt mindre klubber hvor hun havde trukket en ældre liderlig mand ind, lovet ham en god tid men havde i stedet taget hans liv.

Ethan trådte indenfor. Overfladen af hans tøj var blevet lettere våd af støvregnen udenfor, og de små regndråber må blidt på hans hår. Han kørte en hånd gennem håret, inden han så sig omkring. Han kunne fornemme, lugte alle menneskerne og alkoholet, der flød i deres blodårer. Han opfangede også nogen andet. En kvindelig vampyr, og hun sad for sig selv ved et bord. Efter at dømme ud fra synspunkt, så hun lidt ældre ud end ham selv.. Ikke at det betød så meget, men det var godt at vide, hvad man omgik.

Silvia løftede sine mørkeblå øjne let da en lidt yngre varmpyr trådte ind, selvom hun ikke lignede det, var Silvia ret ung i varmpyr alder, hun havde ingengang rundet 270 endnu, men hun var blevet bidt som 21 årig, så hun var fanget i kroppen. Hun strøg det lange blodrøde hår om på ryggen og sænkede blikket igen da øllen blev placeret foran hende af en ret ung servitrice.

Ethan besluttede sig for at aflægge den anden vampyr et besøg, eftersom der alligevel ikke var noget rent blod herinde, som var værd at spise. Han gik igennem en folk piger, hvor alle vendte sig om efter ham. Nogen med foragt i øjne, andre i beundrig over hans skønhed. Han fortsatte over til den kvindelige vampyr, hvor han satte den ene hånd i bordet, så han kunne støtte sig på den. "Det ser ensomt ud herovre," sagde han, mens han forsigtigt blottede sine tænder i et smil.

"hm...der er blot mindre gang i den her..", sagde hun med et lille smil og klappede kort på sædet ved siden af hende som en invitation til den anden varmpyr. Mørke blå jeans, simple sorte gummisko, en læderjakke og den hvide bluse var hvad hun havde valgt at have på den dag.

"Det er da ikke i orden, bare fordi man er lidt anerledes?" sagde Ethan i et lystigt toneleje, i det han satte sig på stolen, som hun havde tilbudt ham. Det var sjældent, han mødte andre vampyrer, især nogen, han kunne komme godt ud af det med. På den anden side, var hun jo en kvinde, og det havde de andre ikke været, så der lå nok også en forskel der. "Har du spist?" spurgte Ethan og rettede blikket mod hende. Han havde nemlig ikke fået noget de sidste par nætter, så sulten havde efterhånden vokset sig stor.

Silvia svarede ikke med det samme og lod sin hånd glide over bordet, tage om den halv lunde ølflaske og helde op i glasset. Hun satte derefter flasken fra sig, lage hånden på hands kind og flyttede sit pandehår med den anden hånd så hendes mørkeblå øjne så ind i hans"..ja...men jeg takker ikke nej vis de invitere mig.."

Ethan smilede kort, inden han så sig omkring. "Der er intet værd her inde.. De er alle sammen for berusede og nemme!" Han fnøs kort som en hån mod menneskeligheden, inden han rettede blikket mod hende igen. "Jeg tror ikke, jeg fik fat i dit navn?" tilføjede han og lagde hovedet let på skrå.

"hmm..Silvia Layren..jeg er ikke så gammel som jeg ser ud, jeg er bange for jeg knap nok er 130..", sagde hun eftertænktsomligt og slap hans kind. Silvia betragtede derefter hans ansigt og figur med de mørke blå øjne før hun sænkede hoved og ventede på at få hans navn at vide.

"Du er stadig ældre end mig.." påpegede han, samtidig med hans ansigt lyste op i et let smil. Han kunne ikke forklare hvorfor, men når han befandt sig i selvskab med ældre, opførte han sig nogle gange meget barnligt.. det var jo sjældent, han kunne være sammen med nogen, der er ældre. "Ethan Danican." Han præsenterede sig med sit menneske navn, da han ikke følte sig specielt meget hævet over Silvia og følte derfor ikke grund til at fremhæve sin umenneskelige eksistens.

Silvia fjernede sit pandehår fra øjne med to fingre og så ham ind i øjne, hendes var lidt matte af sult, men det var nu ikke nået hun fandt så vigtigt lige nu. "hvad bringer dig så her?", spurgte hun efter et par minutter i stilhed imens hendes øjne aldrig forlod hans ansigt, hun lod sin negl strape i overfladen af bordet.

"Øhm, noget skal man jo lave.." svarede Ethan en smule beskedent. Det var jo det tidspunkt på dagen, eller natten, hvor han var mest aktiv. Men det var nok de mange sårbare mennesker, der havde tiltrukket ham i håb om at få stillet sin tørst. "Hvad med dig selv? Tilbringer du bare det meste af din tid ved at drikke alene?" Han rettede nysgerrigt blikket mod hende, mens han ventede på svar.

Silvia løftede et øjenbryn før hun rystede let på hoved"..nej..jeg leder mere efter selskab in blod...en gammel onkel er alt hvad der venter på mig derhjemme, og han sover 20 timer om dagen i sin kiste...gamle stædige mand", sagde hun og sænkede blikket lettere frusteret.

Ethan tøvede lidt, inden han svarede. ".. Er du ensom?" spurgte han hende og lagde hovedet let på skrå af nysgerrighed. Måske var han lidt for ligefrem, men det løb også ret tydeligt på den måde, hun sagde det. Det var også et tegn på det, når hun sad alene og drak i et lokale fyldt med mennesker.. men selvfølgelig var det jo mennesker.

"....ja..har jeg stort siden været siden jeg blev bidt", sagde hun og kørte sin hånd i gennem det lange hår før hun lage sin pande imod håndfladen og sukkede kort for sig selv. Hun lod den anden hånd glide omkring glasset, vippede det imod sin halv åbnde læber, lod den varme væske flyde ned før hun stilte det på bordet igen.

"Det er lang tid.." påpegede Ethan, ikke for højlydt, han ville nødig gøre hende dårligt tilpas. "Hvad med din familie?" Han syntes at havde hørt, at hun havde nævnt et familiemedlem før, men han havde halvt og halvt allerede glemt det, og så var det alligevel ikke så uddybende.

"hm...de gamle er bare strenge i optrækket", sagde hun med et lettere suk. Hun gled hånden omkring glasset igen, gled resten af væsken ned og lod sine øjne falde på ham igen, de var blevet lidt mattere(staves), af sult. "har du nået i tankerne siden du spørg?", sagde hun og krydsede det ene ben over det andet imens hendes blik aldrig forlod hans ansigt.

"Neej, men familien kunne jo godt være selvskab.." svarede han og smilede kort. "Men når du siger det på den måde, så lyder de ærligt talt ikke som nogen, man har lyst til at træffe," tilføjede Ethan og kløede sig lidt på den ene kind.

Silvia smielde blto lidt for sig selv nu og lod sin hånd gldie væk fra det fedtede bor og klappede ham kort på kinden"tro mig...min onkel er en mand selv jægere er bange for..", sagde hun og grinede let, nået hun ikke gjorde ofte, han var ikke det mest intresandte selskab, men i det minste kunne man snakke med ham.

Ethan smilede kort. "Er det nogen, man kender?" spurgte han en smule nysgerrig. Ikke fordi han lød som typen, han selv omgik, men det kunne godt være han havde hørt om ham fra et eller andet sted fra. Man vidste jo aldrig..

"romeo Layren...det er hans navn, selvom de fleste bare kalder ham Lord Layren, ingen har rigtig kaldt ham romeo siden han blev varmpyr..han var en rar mand dengang", sagde hun med et suk og betragtede ham igen med de blå øjne. Folkende omkring dem så lidt på det unge "par", men optog deres tætte og lidenskablige danse.